Historien om Ryomgaard Realskole
I anledning af Ryomgaard Realskoles 110 års fødselsdag d. 7. januar 2023 grundlægges dette website.
Den digitale historiefortælling
Med en historie på 110 år har Ryomgaard Realskole oplevet og overlevet mere end de fleste. Hovedbygningen har stået under to verdenskrige, en kold krig, 30 danske statsministre, men vigtigst af alt: den har dannet rammen for undervisning og dannelse af børn i 110 år!
Af den grund er det også på tide, at skolen begynder en digital fortælling af den indholdsrige historie. Dette website vil i første omgang give brugerne mulighed for at søge indholdet i skolens eget arkiv, der rummer mange forskellige spændende genstande.
I første del af 2023 vil det meste af indholdet fra De gamle elevers side Ryomreal65 flytte ind på denne adresse. Efter aftale med redaktør Jens Erik Mehlsen vil indholdet blive bevaret for eftertiden, da Jens Erik gerne vil give sit arbejde videre til skolen.
Hvordan siden vil udvikle sig derefter kommer an på mange ting, men vi håber, at dette kan blive stedet, hvor 110 års historie smelter sammen med nutiden og skolens fortællinger bliver fortalt og gemt mens de sker.
Ryomgaard Realskole
7. januar 2023