Artikler & Indlæg

Ryomgaard Realskoles Elevforening udgav i 1942 Aarsskrift med denne spændende artikel om Ryomgaards historie. Bl.a. læser vi i indledningen, at det var byen, der gav Gaarden navn, og ikke omvendt, som man ellers har været tilbøjelig til at tro. Udover historie generelt fortælles også om det Fogh-Wilsterske legat, som bl.a. elever på Aarhus Kathedralskole nød godt af.

Siden Ryomgaard Realskolen Grundlæggelse har Aarhus Kathedralskole modtaget mange af Skolens Elever i Gymnasiet; de har altid været flinke og flere har hørt til Kathedralskolens dygtigste Elever. De har heller ikke glemt deres gamle Realskole, der gav dem et saa godt Grundlag, og navnlig saa god en “Aand”.

Forbindelsen mellem de to steder, ikke just de to skoler, er imidlertid af gammel dato og har i et par århundreder været betegnet ved et af Kathedralskolens ældste legater, det Fogh-Wilsterske, der bortgives af ejeren af Gammel Ryomgård.

I den forbindelse kan det måske være på sin plads at give Herregaardens Historie i hovedtræk, idet vi begynder med den gamle Landsby, der gav Gaarden Navn.

Dens Navn skrives i 1470 Ryydum, i 1574 Ryum og er et Rydningsnavn, men dog ikke saa gammelt, at det kan tilhøre ældgamle Navne på -um af -heim (Vium o.l.); det skrives ogsaa “Ryen” og maa sidestilles med Navnet Rødding, der heller ikke kan tilhøre de gamle, ja, endnu ældre Stednavne paa -ing. Den har antagelig ligget omtrent paa Stationsbyens Plads. De ældste Efterretninger gælder dog ikke Landsbyen, men dens Kirke, der kom til at ligge et godt stykke østligere, idet Rigshofmesteren Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz og Hustru 1458 opførte Marie Magdalene Kirke “i det sted som skow og træ stodhe”, og som de havde ladet bortrydde. Kirken er opført paa en Sokkel af Granitkvadre fra en ældre Kirke eller et Kirkekapel ved Helligkilden “Marie og Magdalene Kilde”, efter Sagnet opkaldt efter to Jomfruer, der som Tak for deres Helbredelse opførte Kapellet. Omkring den nye Kirke, opstod der da en ny Landsby “Marie Magdalene”, kaldet “Marmelene”, saa kirken har virket bydannende.

Det ligger da nær at antage, at Rosenkrantzerne fra Hevringholm ogsaa har haft Ryom og dens Hovedgaard, ligesom de trods Aarhus-bispen Jens Iversen Langes Modstand havde Kaldsret til Kirken; i dennes Apsis er under et Dommedagsbillede malet Otte Rosenkrantz’ og Else Krognos samt Aarhusbispen Ulrik Stygges Vaaben; han var Biskop Jens’ forgænger (1423-49).
Gaardens Gods har antagelig ligget under Bjørnholm (Høgholm), der efter Hr. Otte Nielsen tilfaldt hans Søn og Sønnesøn, hvis Søn døde barnløs 1561, hvorefter Arven blev delt; men sikkert er det, at Ryom Hovedgaard som Arvegods tilhørte Hr. Ottes Sønnedatter Birgitte Rosenkrantz, der 1576 ægtede Magnus Juel til Asmild Kloster, hvor han døde pludselig 1605 efter et Maaltid, “som var krydret med mange Ord og Taler”. Han byggede Kirkens Taarn, og paa dens Altertavle findes Ægteparrets Navne med Aarstallet 1593.

Ejerne af Ryomgaard har sjældent spundet Guld ved den, og han døde meget forgældet, saa at hans Enke for at tilfredsstille Kreditorerne atter og atter maatte sælge væk af sit store Jordegods. Hun solgte den da til sin Broder, der straks efter overlod den til Axel Galt, som ogsaa sad daarligt i det, saa at hans Arvinger gik fra Arv og Gæld. Derefter synes den at være kommet til Jørgen Marsvin til Nørlund, hvis Datter var gift med en norsk Adelsmand Gudde Galt, der indtil 1613 skriver sig til Ryumgaard.

Den gamle jydske Slægt Kruse rykker nu ind paa Ryumgaard med Enevold Kruse til Hjermeslevgaard (Vendsyssel) og senere til Stenalt; hans Enke Else Marsvin har Gaarden og efter hende Sønnen Jørgen Kruse (død 1668), hvis Arvinger maatte fragaa Arv og Gæld efter ham, rimeligvis fordi han havde forbygget sig paa Opførelsen af den nye Ryumgaard lidt nordligere end det ældste, der efter Fundamenterne at dømme laa tæt ud til Kæret paa Holmens eller Halvøens sydside; ogsaa de onde Aar efter Svenske-Krigene kan have bidraget dertil. Jørgen Kruse er altsaa det ældste Ryumgaards Bygherre, idet han først byggede Ladegaarden med den smukke  treskibede Højrumslade og planlagde, men kun delvis gennemførte et trefløjet Borganlæg, hvis Nordfløj var det nuværende Hovedhus, og hvis Sydfløj næppe nogensinde er blevet rejst paa de endnu mærkbare Fundamenter. Paa det nordøstre Hjørne var der et ottekantet Taarn, hvis Fundamenter endnu findes.

Ved Ombygning ca. 1770 blev dette Anlæg stærkt omdannet, men den østre Del af Hovedhuset og den korte Østfløj tilhører Jørgen kruses Hus, og hans og hans Hustru Beate Bülows Navne findes paa Sandstensportalen over Hoveddøren med Aarstallet 1643.
Med Jørgen Kruse er de adelige Herremænds gyldne Tid forbi, og de borgerlige Godsejere rykker o. 1660 samtidig med Enevældens Indførelse, ind paa Ryumgaard; det er studerede Aarhusborgere, direkte eller indirekte knyttet til Byen, der i det næste Aarhundrede kaster en vis Glans over Ryumgaard.

Den første var et Medlem af en lærd Aarhusfamilie, Magister Laurids Jensen Bording (1610-77). Slægten har Navn efter Landsbyen Borum (N. f. Aarhus), der oprindeligt skrives Bordhorn, senere udtalt Borrum eller Borring, idet Endelserne -um og -ing sammenblandes (jfr. Labing af opr. Labum); den hørte til de mange indflyttede fra Omegnen, der tog Navn efter deres Hjemstavn, en Navneskik, man maatte ønske endnu mere Fremgang end sket i vore Dage til Afløsning af de alt for mange -sen Navne.

Laurids Bording var Søn af Raadmand Jens Bording. 1631 blev han Student fra Kathedralskolen og var nogle Aar Hører paa Herluftsholm, men derefter Hushovmester (Huslærer) for unge Adelsmænd paa Rejser i Udlandet, særlig i Holland, England, Frankrig, Italien og Sweitz – ligesom senere Holberg. Han var en kort Tid knyttet til Sorø Akademi som Professor i Historie, men opgav snart dette embede, da han blev Lektor i Theologi ved Domkirken, det Embede hans Bedstefar havde haft, og det Maal han havde stræbt efter, som det fremgaar af Breve fra ham til hans berømte Bysbarn, Arkæologen Ole Worm; hans Ønske om at bo i sin Fødeby, hvortil han var knyttet ved Slægts- og Venskabsbaand, var samtidig blevet opfyldt.
I Aarhus levede han stille og roligt til 1674, da han følte sig træt og opgav sit Embede for at trække sig tilbage til det nyerhvervede Ryumgaard. Han var gift med Ingeborg Broberg, Datter af Borgmester Rasmus Nielsen Broberg (eller Brobjerg, i den nuværende Frederiksgade) og blev meget velhavende.
Ejerne af Ryumgaard havde nemlig i Aarenes Løb lånt Penge af den rige Aarhusfamilie og ikke mindst af den lærde Magister Bording, og da Arv og Gæld blev fragaaet efter Jørgen Kruse, maatte han selv “efter Tidernes Beskaffenhed tage Ryumgaard Hovedgaard med al sin Tillæg og Rettighed samt noget derhos omliggende Jordegods i Betaling for mine udlaante Penge”. For sig og sine opnaaede han ved Kongelig Gunst at faa adelige Privilegier for sit Jordegods.

Paa Ryumgaard tilbragte han sine tre sidste Leveaar, svækket af Alder og træt af sine mange Udlandsrejser mere end af sit Embede, der faktisk var en Sinekurepost. Hans Enke overlevede ham til 1709, medens hans eneste Søn, den ugifte Dr. jur. Rasmus Bording sad som Ejer til 1703. Ti Aar efter købte hans Datter Magdalenes Mand, Etatsraad Peder Fogh de andre Arvinger ud. Han tilhørte Enevældens nye Borgeradel og var Søn af Borgmesteren i København Jørgen Fogh, som var gift med en Søster til Griffenfeld. Borgmester Jørgen Fogh var imidlertid ogsaa i Aarhus, hvor hans Fader var Købmand, og derfra stammer vel ogsaa Sønnens Forbindelse med Familien Bording. Han blev indviklet i sin Svoger Griffenfelds Affærer, idet et Vidneudsagn gik ud paa, at “Fogh havde sine Hænder i Griffenfelds Sager, naar noget var at fortjene”, men naar han blev dømt paa saadanne Vidnesbyrd om “Underslæb”, har de næppe haft meget at betyde; Dommen skulle i Strenghed svare til Svogerens: “ han skulle miste to Fingre, staa et Kvarter i Halsjern, føres ud af Byen af Bøddelen og evig forvises af Riget”. Dommen blev dog formidlet til Forvisning til Aarhus, hvor han døde 1685 “af Græmmelse”, som det siges.
Hans Søn Peter Fogh mente,  at naar han selv havde nydt saa mange Begunstigelser af Regeringen, var det fordi den ville oprette, hvad en tidligere Regering havde forbrudt mod hans Fader.
Peder Fogh (1675-1753) blev 1696 Hører ved Aarhus Kathedralskole; efter 10 Aars Forløb opgav han dog denne uanseelige Stilling, da et rigt Giftemaal befriede ham fra at tjene Brødet; han ægtede nemlig Ejerinden af Ryumgaard, den 15 Aar ældre Magdalene Bording (død 1720): 1707 lod han sig optage i Adelsstanden. 1724 blev han Justitsraad og Højesteretsassessor, 1735 Etatsraad og døde 1733 efter længere Tids Svagelighed, siddende i sin lænestol. Han var tre Gange gift, men barnløs: over sine Hustruer satte han et Epitafium i Kirken med en lang Indskrift paa blomstrende Latin for hver af dem.
Peder Fogh var en videnskabelig dannet Mand med mange litterære Interesser, især for Fædrelandshistorie; han efterlod sig ganske vist ingen videnskabelige Skrifter, men en omfattende Brevveksling med mange af Datidens lærde, der tit vidner om Humor. Han var en megen beskeden Mand og fandt ikke sig selv værdig til at optages som Medlem af det Kgl. danske Selskab, som han havde skænket flere Gaver, saaledes Biskop Bircherods kostelige Dagbøger, som han derved reddede fra Tilintetgørelse. Af sine rige Midler stiftede han et Legat på 3000 Rdl., som af hans Svigersøn og Efterfølger Jørgen Fogh-Wilster blev forhøjet til 3.500, hvis Renter skulde anvendes til Skolehold i Marie Magdalene, i Nimtofte og Ebdrup, til de fattige paa Godset og i Aarhus, til en Student og Discipel i Aarhus Kathedralskole.
Hans Søstersøn havde sammen med sin Moder Admiralinde Wilster boet hos ham i hans sidste Aar; han fik ham 1747 ophøjet i Adelsstanden under Navnet Fogh-Wilster paa hans Ansøgning og paa Grund af de Wilsters Fortjenester i Krigstjenesten. Hans Enke Anne Marie Galten giftede sig med Oberstløjtnant Palle Kragh v. Hoff (1717-99), der sammen med sin Broder Ritmester Hoff til Silkeborg en Tid ejede Høgholm. Oberstløjtnant Hoff byggede det nuværende Ryumgaard, idet han opførte Hovedbygningens Vestparti, der tydeligt ses sammenbygget med Jørgen Kruses Østparti. Med Jørgen Fogh-Wilster var Aarhusborgernes Saga ude paa Ryumgaard.