Lærer Anthon Eriksen Nielsen

Til Realskolens 100-Jubilæumsbog 2013 havde jeg skrevet en artikel om Anthon Eriksen. Det indlæg ændrede jeg efter kontakt med en af hans slægtninge (en nevø, – Christian Nielsen, Trustrup). Jeg havde nemlig skrevet, at Anthon Eriksen var kommet ud for en ulykke med sit ene ben på sine forældres landbrug, hvorfor han haltede. Men det var ikke rigtigt! Så jubilæumsbogen skulle selvfølgelig rettes herom, og rettelsen blev indgivet – rettidigt, men kom pga. en fejl ikke med i jubilæumsskriftet. Min irritation herover var stor!  Men her har jeg nu lejlighed til at bringe det ændrede og altså rigtige indlæg. Jeg starter lidt inde i indlægget, hvor jeg  netop er rykket op i 6. Kl.

I 6. klasse (1960) fik vi nye fag såsom sløjd og tysk. Sløjd var forestået af hr. Anton Eriksen. Der var det specielle ved faget, at det ikke var med træ. Vi kaldte det for papirsløjd, selvom det egentlig heller ikke var med papir, men f.eks. med peddigrør og lærred. Lærred brugte vi til at lave tasker, punge, bogomslag osv., mens peddigrør brugtes til at lave bl.a. lampeskærme. Hr. Eriksen var rigtig god til at lære os disse ting. Timerne var samtidig et åndehul i dagligdagen, fordi hr. Eriksen tillod en vis afdæmpet samtale mellem os, mens vi arbejdede. Jeg tror, at han – Eriksen – havde en god sans for virkelighedens verden under udførelsen af faget. Det lyder som en lidt søgt retfærdiggørelse af faget og Hr. Eriksen, men kendsgerningen er, at både han og vi elever glædede os meget over disse timer.

Hr. Eriksen blev født 1918 på Voldby Mark ved Grenå, hvor hans far drev et lille landbrug. Egentlig var hans start i livet temmelig drøj, fordi hans fødtes med et defekt ben. Det drejede udad, næsten tilbage, hvilket ville gøre det umuligt for ham at gå. Men hans omsorgsfulde forældre gjorde noget ved sagen, og fik ham opereret i København (formodentlig på Rigshospitalet), hvor hans ben blev ”vendt”. Han kunne nu komme til at gå, om end han haltede. Hans fremtid ved landbruget var udelukket, men heldigvis havde han rigtig gode boglige evner, hvorfor familien sendte ham til Realskolen i Ryomgård. Her dimitteredes han i 1937 med flotte karakterer, – i øvrigt sammen med bl.a. E. Basse Kristensen. Herefter påbegyndte han læreruddannelsen på Jelling Seminarium, hvorfra han fik eksamen i 1941. Hans hovedfag var matematik og naturfag (især naturhistorie og geografi, men også fysik og kemi). Herudover bestod han en eksamen i tysk og sløjd, alle fag med pæne karakterer.  Det var på den tid ikke nemt at få job som lærer, så Anton Eriksen måtte nøjes med forskellige vikariater, bl.a. på en skole, hvis eksistens jeg aldrig har haft den ringeste anelse om: Fjerupgårde skole i den gamle Gjesing-Nørager Kommune på Djursland. I alt vikarierede han 8 forskellige steder i perioden 1941-1943 og fik ros og gode anbefalinger med i skoletasken fra alle.

Et enkelt vikariat giver os et foto af ham.  Det drejer sig om Anholt skole, hvor han var fra skolestarten i august 1942 til d. 1/11 1942. Berlingske Tidende lavede netop på denne tid en ”illustreret” reportage om Anholt, hvorunder der blev taget et foto af Anton Eriksen i en undervisningstime (se i bunden af indlægget)

I 1944 skrev han en ansøgning til Erik Munch, som udmærket huskede sin gamle og dygtige elev,  og ansatte ham med hovedfag i fysik. Han fik hurtigt sine områder for undervisning udvidet, hvilket hans skoleskema for skoleåret 1951-52 nedenfor vidner om. Sløjd er dog endnu ikke at finde på skemaet.