N.P. Bager: 7 aar, svunden Tid vi aldrig ser - Del 2
Kilde: Her bringes 2. del af N.P. Bagers bog om sin tid som skoleelev på Ryomgård Realskole 1928 – 1935. Noget er udeladt, herunder også nogle fotos, som til gengæld er erstattet af andre. Første del bragtes nedenfor og var fra 1928 og i 3. klasse. Her starter han i 4.kl.
4. KLASSE
Den 15.aug 1929 begyndte mit andet Aar på Skolen. Jeg sad atter sammen med Viggo Sørensen – vi sad sammen i 4 Aar. Nu var klassen blevet en Del større – der var efter Ferien kommet flere Elever deriblandt Knud Flarup, Hans Ole Vinterslev, Niels Gudmund Poulsen og Villy Petersen – de to sidstnævnte var fra Mørke. Der var nu fem fra Mørke i denne Klasse.
4. Klasse gjorde Gymnastik sammen med 5. Klasse og under Hr. Dynesens ledelse.
Jeg husker, hvor bange vi var for at komme til at gøre Gymnastik under Hr. Dynesen. Man sagde, at han var skrap, med det viste sig heldigvi ikke var Tilfældet. Alle de mange gode minder, som vi har fra Gymnastiktimerne, fortæller noget andet. Det var herligt at have Gymnastik og derunder Haandbold på Banen bag ved Bakken. Det var vel nok noget, vi gik op i med Interesse. Naar Timerne var forbi, kom vi pustende og sveddryppende løbende hen ad Bakken ned i Skolegaarden ved Vandposten, der faktisk blev stormet af ”Kamelerne”, der skulle have Vand.
Nu her i 4. Klasse skulle vi også synge tostemmige Sange i Sangtimerne – naa, glæde mig over det kunde jeg ikke, for jeg var det, man kaldte ”B-Sanger” og maatte derfor ikke synge med.
Hr. Birkelund havde vi til Dansk og Regning. I Dansk havde vi bl.a. Diktat. I disse Diktater var der indført Hjemstavnslære.Ryomgaard Realskole var den første Skole, der begyndte på denne Form for Undervisning. Diktaterne handlede i de mindre Klasser om ”Nissen fra Mørke”, ”Nissen paa Vedø” og den slags, som vi netop i den Alder bedst forstod.
Senere gik de over til at beskrive Egnen, fortælle svundne Tiders Stormænd der fra Egnen, saaledes ”Marsk Stig”, der jo boede paa Hjelm, ”Lave Brok til Gl. Estrup” osv. Det var en Form for Undervisning, der interesserede os.
I Skrivning havde vi Fru Munch. Naar vi havde skrevet en Side i vor Skrivebog, skulde den præsenters for Fru Munch, og vi fik da Karakter. Undertiden fik jeg ug med ”Kryds og Slange”. Se det var jo f. f., men andre Tider maatte jeg skrive om. En Gang var det heller ikke hel rent. Fru Munch vilde se mine Hænder. Det kunde af og til ske, at vi blev sendt ud for at vaske dem.. Mine Finderspidser var noget brune – brune som de kan blive af at ryge Cigaretter, men som ogsaa kan komme af Kastanjer – det var om Efteraaret – det sagde jeg ogsaa til Fru Munch, men jeg tror nu nok at hun tænkte, at det var fra Cigaretter.
I 4. Klasse begyndte vi at lære Skolebestyreren nærmere at kende. En Gang kom han paa Inspektion i Dansktimen. Jeg skulde læse et Vers om “Bjørnen”. Saa vidt jeg husker, gjorde jeg det ikke ret godt. – det kunde jeg i hvert Fald forstaa paa Hr. Munch. – Naa, Dagen efter maatte jeg blive Hjemme paa Grund af Influenza.
Hr. Munch tog os tit – i de aar, vi gik i 4. og 5. Klasse – med ud at spadsere paa Bakken. Og ofte gik vi i August og September op i “Anneksets” Have, hvor der var Blommer og Mirabeller. Vi maatte ingen tage selv, men Hr. Munch rystede Træerne – og saa maatte vi tage fat. Tit paa disse Ture talte Hr. Munch om det nu blev godt vejr i Morgen. En Gang sagde han, at vi jo kunde spørge Vejrbestyrelsen om det. Han spurgte Niels Gudmund, om han ikke var Formand for denne Bestyrelse. Hvad han svarede ved jeg ikke, men jeg kom i hvert Fald til og forklarede, at jeg var Næstformand. Aah – som Hr. Munch dog lo – saa hjertelig – denne Latter, som ingen af os, der kender ham, nogensinde vil glemme. Og fra nu af blev jeg aldrig kaldt andet end “Næstformanden i Vejrbestyrelsen”. Alle spurgte mig, om det blev godt vejr.
I en Sangtime, som blev holdt oppe paa Bakken i Dagmar-grotten, kom der pludselig nogle mørke Skyer for Solen.
“Skal vi have Regn”, spurgte Hr. Dynesen mig.
“Ja” – svarede jeg.”
Naa, saa maa vi se at komme ind i en Fart”.
Vi skyndte os ind i Skolen. Der blev virkelig Regn. Det var jo noget, der styrkede min Stilling, som Næstformand i Vejrbestyrelsen.
Naar vi skulde i Skoven, lød det altid fra hr. A. Munch:
“Med hensyn til Vejret, stoler vi paa Næstformanden”
Altif lød det, altid fik jeg at vide, at jeg var Næstformand i Vejrbestyrelsen – der var aldrig nogen, som talte om Formanden i samme Bestyrelse.
Naa, men Tiden gik, snart havde vi atter Foraaret og dermed 9. Klasses sidste Skoledag. Atter var vi i Skoven. Paa disse Ture fotograferede Skolebestyreren altid en mængde af Eleverne. Disse Billeder hænger nu paa Skolens Gange. Mange af billederne er forstørrede.
For sidste Gang ringede nu Søren Wester Petersen med Skolens Klokke og Simon Hvalsø fra Nimtofte var nu Skolens Duks.
Og saa begyndte Eksamen igen. De følgende 5 Dage var 8. og 9. Klasse til skriftlig Eksamen. Paa alle Gangene hang der Skilte, hvorpaa stod: Eksamensro. Senere kom den mundtlige Del.
I den sidste del af Juni Maaned havde de øvrige Klasser Prøver. De saakaldte Terminsprøver fandt sted 3 Gange om Aaret – nemlig i Oktober, i Marts og i Juni Maaned. For os i 4. Klasse var den Dag, da vi skulde have Regneprøve, den store Dag. Tænkt dog – vi skulde sidde inde i 5 Timer i Træk den Dag. Det var Smaastykker, vi regnede den Gang mod det, vi senere kom til. Men vi havde vel ogsaa 12 stk.. Og naar vi saa kom ud! “Hvad har du?”
“Det kan han ikke forstaa, hva?”
“Hva’for noget – Sole?” (Sole – det var Hans Ole)
Aah, ja det var en Summen, en Larm og højrøstede Spørgsmaal svirrede ud i Luften – for at faa at vide, om man nu havde regnet rigtigt.
Men ogsaa i de andre Fag havde vi Prøver. Naar saa det hele var overstaaet, blev de Karakterer, vi havde opnaaet, sammen med vore Aarskarakterer, ført ind i vor Vidnesbyrdbog, som blev os uddelt under megen Højtidelighed. Hvis en havde særlige fine Karakterer, blev han rykket i Øret af Skolebestyreren. En meget eftertragtet Hædersbevisning!. Men der blev baade rost og dadlet. Og nu til Juniprøven gjaldt det om at blive rykket op i næste Klasse. Hvor trak vi dog Vejret lettere, naar vi saa, at der stor “Opflyttet”..
Nu kom saa for anden Gang i min Tilværelse paa Skolen Forældredagen. Og paa denne Dag skulde vi gøre Gymnastik. Det var 4, 5, 6 og 7. Klasse. I hvide Gymnastikdragter marcherede vi vi ind paa Stadion, mens Forældre og gamle Elever m.fl. havde taget Plads paa Terrasserne, der var lavet i Bakkerne. Og her viste vi saa vore Præstationer. under alt Folkets Bifald.
Senere paa Dagen sang Skolens Sangkor i “Teatron”, og da 9. Klasse var Dimitteret , raabte Hr. A. Munch til os: “God Sommerferie”.
Vi svarede: “I lige Maade”.
Saa gik Turen atter til Stationen – til Toget. Jeg kunde nu holde Sommerferie i Bevidsthed om, at jeg den 15. August samme Aar vilde være at finde i Skolens 5. Klasse.