Lærer Carsten Godtfredsen
Lærer Carsten Godtfredsen, fysik- og historielærer på Realskolen 1956-69. Godtfredsen kendte Købmandsfamilien Bent Nygaard og hustru Ella, hvor han havde boet til leje (hos Ella forældre, købmand Carl Sørensen) da han startede på Realskolen. Her et foto fra Købmands-familiens dagligstue ca. 1960.
Lærer Ole Ditlev Jensen
Ole Ditlev Jensen, lærer på Realskolen i perioden 1955-1970. Han var student fra Rønde Kursus, og kom hurtigt til
Ryomgård Realskole. Han var faglig dygtig, men
hans pædagogiske linje var (for) skrap.
Området omkring Ryomgaard Realskole
Fotoet her viser en del af Ryomgård set fra luften, bl.a. Realskolens arealer. Fotoet er fra 1954. Det kan have interesse for mange at genopfriske de forskellige områder, som skolen rådede over og som alle havde navne.
Dagmar og Thyra sidder her i det nye stadion, måske midt i 1920’erne – i dag legeplads med volleyball og andet. Fotoet kan faktisk være lidt tidligere, for måske er Thyra kun på besøg. Farvefotoet har ikke været billigt, men Erik Munch, der vistnok har taget det, sparede ikke på udgiften. Han var – ligesom sin bror – meget interesseret i at fotografere mangt og meget.
Anne og Erik Munch
Ægtefællerne Anne og Erik Munch – ganske unge. Deres bopæl i Ryomgård i de første år var Vestergade 22, og fotoet må være taget – gætter jeg på – efter et år eller to, altså ca. 1919. Det er også mit gæt, at fotografen er Axel Munch.
Diverse billeder
Her følger en række forskellige billeder fra skolens tidlige tid.