Årsskrift 1945

Nedenfor findes en tekstudgave af årsskriftet. Tekstudgaven er fremkommet ved at lave OCR (optisk tegngenkendelse) på den indscannede version af årsskrifter. Derfor vil en hel del af teksten fremstå som noget værre volapyk, og det kan være svært at læse. Teksten nedenfor er derfor kun skabt for at indeksere og gøre indholdet i årsskriftet søgbart. Vi anbefaler, at du læser årsskriftet i PDF-format.

For at søge i årsskrifterne kan du bruge CTRL + F for at søge i kun dette årsskrift. Hvis du derimod ønsker at søge på tværs af alle årsskrifter er det nemmeste at bruge Google. Klik her for kun at søge på ryomreal-historie.dk »

RYOMGAARD REALSKOLES ELEVFORENING

19!/-5

REDIGERET AF

  1. VESTER-PETERSEN
  2. VIXØS BOGHANDEL – RYOMGAARD

INDHOLDSFORTEGNELSE

Skolebestyrer Erik Munch: Digt til Orla Andersen…………………………………………………… 3

Skolebestyrer Erik Munch: Optaget til andet Formaal…………………………………………….. �

Pastor P. Borchsenius: De slukkede Lamper………………………………………………………….. 11

Kontorchef Hermann Nielsen: Et Glimt af Alverdens Skatkammer……………………….. 14

Skolebestyrer Erik Munch: Cand. mag. Svend Erik Sørensen………………………………… 22

Inspektør Janus Bak: Saa nær, og dog saa fjernt herfra…….·……………………………… 23

Tandlæge Henning Christensen: Hvordan bliver man Tandlæge………………………….. 26

Realskolelærer Bent Andersen: Muntre minder fra en mørk tid………………………….. 31

Realskolelærer Anton Eriksen: Sommermødet………………………………………………………… 34

En Dag i 9. Klasse 1932……………………………. . …… . …………………… 37

Af Skolens Dagbog……………………………………………………………………………………………………. 40

Nye Medltimmer, Personalia …. . . … …………………………………………………………………. 41

Gaver, Legater ….. . …… … . …… . ……………. ……………………………………. 42

Julefest …… …… . …… . ………….. . ………… . . ………………………………. 43

Regnskab ……. . . …… . . …………………………………………………………………………………. 44

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orla Andersen

Elev paa Ryorngaard Realskole l.-8.-1928-1.-8.-1932

 

 

Under Mærket “VÆR BEREDT” du for Danmark døde,

rolig, som du havde set Sejrens Morgenrøde.

 

Mode_rz gik du, ung af Aar, Smertens Vej til Ende: Altid frejdig, naar du gaar Veje, Gud tør kende.

Fjenden havde ingen Magt; du var selv den stærke med et Fadervor i Pagt under Liljens Mærke.

 

Kransen, Fædrelandet gaif, visner ingensinde

paa den faldne Krigers Grav: HÆDER OM DIT MINDE.

Erik Munch

 

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Op�aget til andet Formaal ·

Af Skolebestyrer Erik Munch

 

Overskriften er kendt; vi har set den tit og ofte i Besættelsesaarene i Dagbladene, og vi har altid forbitrede følt vor Magtesløshed. Paa Ryom… gaard Realskole skete der foreløbig intet. Der kom engang i 1942 et Par tyske Officerer for at se paa Lokaliteterne, som de fandt meget indta­ gende; den gamle Sognefoged var med. Tyskerne selv var flinke nok; den ene af dem var Lærer; han besaa med Interesse den danske Skole, men meget fik han nu ikke �t vide, for jeg kan ikke tale Tysk, saa det duer noget. Efter Besøget var den gamle Sognefoged af den Mening, at vi slap for Indkvartering denne Gang; og det gjorde vi ogsaa.

Saa kom vi til Aaret 1944. Det var i Juni Maaned. Høet var sat i Stakke, og nede i de grønne Enge o. s. v. -, saa ringede Tyskerne paa Døren en Aften Kl. 22. De kom fire Mand stærk og · en Chauffør, som var dansk og rasende, fordi de havde tvunget ham til at køre for sig.

De vilde tale med Sogneraadsformanden om Logi til 400 Mand. Jeg beklagede mig over det sene Tidspunkt, de indfandt sig paa, og det kunde de i og for sig godt forstaa. Der blev ikke noget videre ud af det den Aften, men den næste Dag, da vi havde Eksamen i Historie med Amtsskolekonsulent Stegger Nielsen som Censor, kom de igen. De for… langte nu, at jeg skulde køre med ud i Kommunen og se paa Lokalite-­ terne, og det var jeg saa nødt til; det vilde i alle Tilfælde være det heldigste. Jeg tog Frk. Weiner med som Tolk, og saa kørte vi af Sted i Tyskernes Bil. Børnene var ikke helt sikre paa, at de saa os igen; de var derfor noget betænkelige ved det og kom med forskellige Spørgs-­ maal desangaaende til min Kone, men hun beroligede dem jo. Og vi kom ogsaa igen. Tyskernes Aktion resulterede i, at de beslaglagde Ma-­ rie Magdalene Kommuneskole, den smukke nye Skole, som jeg selv som Sogneraadsformand havde været med til at bygge i Aaret 1938; men det var selvfølgelig, fordi den var ny og pæn, at de tog den; og saa tog de ogsaa Forsamlingshuset paa Marienhoff. De frafaldt altsaa Kravet om Plads til 400 Mand, for saa mange kunde der ikke være de to Ste-­ der; Kommuneskolens Børn og Lærere blev husvilde, men der blev stil-­ let Lokaler til Raadighed for dem her paa Realskolen, saa Skolegangen kunde fortsættes over hele Kommunen.

Saa kom Attentatet paa Hitler den 20. Juli 1944, og saa. fik Tyskerne

travlt med et koi:nme bort. Den 1. August var der ikke en Tysker tilbage, og efter Sommerferien kunde Kommuneskolen atter tages i Brug til sit egentlige Formaal.

 

5

 

Vi haabede nu paa, at Tyskerne havde faaet nok af Ryomgaård, men det blev ved Haabet. Rygterne svirrede; de blev bekræftede, og de blev afkræftede, og endelig blev de til bitter Sandhed og kold Virkelighed. Den 12. December 1944 kom de og forlangte Plads til Indkvartering af Tropper. Jeg sagde, at Skolen her var en privat Institution; de virrede med Hovederne og sagde: ,,Keine Interesse”; men saa gik de, og vi følte os lettede og fortsatte med at haabe.

Men den 16. December skete det saa. Der indfandt sig en fire-fem Tyskere; den ene af dem kunde tale Dansk; de meddelte mig, at Sko­ len – hele Skolen – skulde afleveres med det samme. Jeg forklarede atter at, Skolen var en privat Ejendom; Keine Interesse; jeg gjorde saa gældende, at Skolen saa maatte standse sin Virksomhed, eftersom der ikke kunde skåffes Lokaler i Ryomgaard, der var saa store – eller tal­ rige – at de kunde rumme os, ydermere at Kommuneskolerne baade i Pindstrup og Marie Magdalene ogsaa var taget. Endelig gjorde jeg op� mærksom paa, at en 4-5 Familier vilde blive brødløse, hvis man for­ hindrede Skolegangen paa Ryomgaard Realskole, eftersom der jo ikke kunne udbetales Lønninger, naar Skolen ophørte. Det var navnlig det sidste, der gjorde et vist Indtryk paa de strenge Herrer – tilsyneladende. Sagen blev udsat til den paafølgende Dag; og da de saa kom, fik jeg at vide, at SkolQn naadigst kunde beholde østre Fløj og den gamle Skole; Resten skulde stilles til Raadighed,

Endvidere forlangte man oprettet en Kontrakt angaaende de beslag­ lagte Lokaler. Tyskerne, der optraadte her paa Egnen, yndede kontrakt­ mæssig Udlejning i Stedet for Beslaglægningsdekret – uvist af hvilken Aarsag, for Resultatet blev jo det samme – de tog de Lokaler, de vilde,

  • og rejste sluttelig uden at betale. Naa, men jeg havde jo intet Valg. Jeg maatte være himmelglad ved, at Skolen kunde faa Lov at fortsætte.

Vi havde forberedt os paa Julen. Skolen var som sædvanlig smykket med Gran i Søjlegangen og paa Altanen foran Foredragssalen. Niende Klasse havde indøvet· Komedie. De havde indø\”et “Aprilsnarrene”, og de havde lagt et stort Arbejde her; nu var det altsammen forgæves. Der blev givet Juleferie straks, og Julepynten blev pillet ned, for ellers kunde Tyskerne jo, maaske misforstaa Situationen og tro, at det var for dem, der var pyntet. Misforstaaelser af den Slags havde man jo hørt om an­ dre Steder.

Den 31. December kom saa den tyske Transport. og den beslaglagte Del af Skol�n blev taget i Besiddelse. Jeg stod paa Bakken og saa dem komme vrimlende med deres Skrammel. I Løbet af 10 Minutter var vor smukke Skolegaard forvandlet til en Svinesti; og i Foredragssalen, paa Gangene og i Gymnastiksalen lød tunge Støvlers Tramp til Skrig og Skraal.

Dagbogens korte Bemærkning giver Stemningen: ,,Den sidste Dag i det gamle Aar. Tyskerne tog den beslaglagte Del af Skolen i Besiddelse. Det er ikke let for mig at se paa, men kan jeg nøjes med det, de har taget, maa jeg vel være glad.” Og for næste Dag, den 1.�1.-1945: ,,Det er det smukkeste Nytaarsvejr, man kan tænke sig, men Tyskerne er her jo, og vi er ikke længere Herrer i vort eget Hus; det kniber med at holde det ud.”

Og saa var de her altsaa. Og saa begyndte Besværlighederne, og de

 

6

 

var talrige. Det var ikke alene Ryomgaard Realskole, jeg havde Ansvaret for; det var ogsaa for Kommunens Bygninger, jeg som Sogneraadsformand maatte sørge, og de blev: ogsaa taget. Da de saa var· installerede i den Grad, at der næsten ikke var Plads til os selv, spurgte jeg dem, om det saa var nok, og det svor de paa, det var, men det blev aldrig nok; den næste Dag kom de igen og vilde have noget mere, og saadan gik det

  • hele Det var de utroligste Ting, de vilde have. Engang kom de og vilde have min Skrivemaskine. Jeg sc.1gde Nej; de forlangte den alli­ gevel, men gav sig dog til sidst, da jeg forlangte Beslaglæggelsesdekret fra Silkeborg. Men andre Steder i Byen tog de Skrivemaskinerne.

Dagbogen siger: ,,Besøg paa Kontoret af en tysk Officer, der – me­ get venligt – meddelte mig,· at de maatte have Kommunekontoret tiJ Lazaret. Der var inteLat gøre.” Og for den 7.-1.-1945 staar der: ,,Sko­ lens Fødselsdag; den bliver i Dag 32 Aar. Dagen indledtes med Flag­ ning. Tyskerne prøvede et Maskingevær paa Stadion. En saadan Salut har Skolen ikke før været udsat for paa sin Fødselsdag;. gid det maa blive sidste Gang, det sker.”

Og saa gik Dagene; og den 12. Januar var jeg ude for et værre Op­ trin. Jeg stod i Fred og Ro paa Kontoret og passede mit Arbejde, da der blev banket paa og en “Unterofficer” kom ind og forespurgte, om Kommandanten maatte hilse paa “der Bi.irgermeister”. Jeg holdt ikke af det, men han stod udenfor; der var intet at gøre, og saa kom hans Her­ lighed med Brask og Bram. Først kom to Gefreitere, som stillede sig op og afgav Hitlerhilsen. Saa kom han i fuld Mundering. Jeg stod ved Skrivebordet. Midt i Kontoret gjorde han Holdt, smækkede Hælene sam­ men, rakte den ene Arm i Vejret og gav sig til at tale. Da han var fær­ dig, spurgte den tilstedeværende Tolk. om jeg havde forstaaet det, hvil­ ket jeg sagde Ja til. Tolken sagde da: ,,Der Btirgermeister hat es ver­ standen”. Kommandanten rakte atter Armen i Vejret, gjorde omkring og gik. Alle de andre larmede paa samme Maade og forsvandt. Optrinnet havde varet nogle Minutter. Formaalet med denne Høflighedsvisit kender jeg ikke; den blev i hvert Tilfælde ikke gengældt. Tyskerne forsøgte en enkelt Tilnærmelse til Befolkningen. De foranstaltede en Koncert i Kolind, og der blev udstedt Indbydelse til mange – bl. a. til mig -, men der kom ikke ret mange til Koncerten; og Forsøget blev ikke gentaget.

Det daglige Liv blandt Tyskerne gik nogenlunde. Børnene holdt sig fra dem. Vi har jo heldigvis Plads nok her paa Skolen, saa selv om Tyskerne lagde Beslag paa hele Skolegaarden, hvilket skete, saa havde vi jo Bakken. Toiletforholdene var de værste, navnlig fordi Tyskerne var saadan nogle Grise.

De fik overladt WC-erne i Drengenes Udhus, og Drengene fik saa Lærernes. Det kunde godt gaa, men Tyskerne ødelagde Arrangementet. De fyldte Kummerne med Madrester – Sardindaaser – itubrudte Gafler og Skeer m. v” saa det hele stoppede i Løbet af ganske kort Tid. Saa maatte vi have Rørene op, og det gentog sig Gang paa Gang. Paa de Toiletter, Skolens Elever skulde benytte, stod: ,, Wermacht verboten”, og det respekterede de. Naar saa deres egne Toiletter var stoppede, og der paakom dem en naturlig Trang, tog de en Spade paa Skulderen og be­ gav sig op over Bakken, ud paa Statshusmændenes Marker; der gravede de et Hul i Jorden, og der satte de sig saa – stormomsuste   Jeg

 

7

 

mødte engang een, der var paa Vej; og jeg spurgte ham, om det ikke var for koldt, men han forsikrede, at• Metoden var udmærket; saadan gjorde de altid i Rusland. Kornet og Roerne- paa Husmændenes Marker stod godt i Sommer.’

Det var værst i Januar eg Februar Maaned – i den kolde Tid. Der laa 180 Mand: paa Skolen, og om Natten blev Gaarden og Vejen op til Villaen tilsvinet;· de gad ikke gaa hen paa Toiletterne. Pedellen maatte op en Time før end ellers for at faa Gaarden renset, til Eleverne kom; og undertiden maatte jeg hjælpe ham. Herrefolket tilsvinede kun.

Saa . rejste de. pludselig allesammen den 3.-2., og vi aandede lettede op og mente os fri for videre Tiltale – men vi tog fejl. Næste Hold rykkede ind, og de samme Besværligheder gentog sig. Samtidig blev Køreplanen lavet om, saaledes · at Togene først gik tra Ryomgaard Kl. 18 og kun hver anden Dag. Og saa begyndte Jernbanesabotagen for Alvor. Det skete mere end een Gang, at Børnene var kommet her hen, men ikke kunde komme tilbage; de blev saa kørt hjem i Bil; de-var henrykte. Det andet Hold Tyskere, som kom her, havde en Leutnant, som var renligt indstillet; han satte Soldaterne til at gøre rent, og han tog end” videre et vist Hensyn, saaledes at baade Soldater og Elever kunde væ” re i Skolegaarden. Det var en almindelig Skik, at Tyskerne stegte Flæsk paa deres elektriske Varmeplader; det kunde Installationen i Skolen selv” følgelig ikke holde til, og Propperne sprang, saa det var en Lyst. Det

blev forbudt af bemeldte Leutnant.

  • Dette Hold rejste saa fra Skolen deq 23/3 45. Da de var rejst, fandt jeg et Gevær oppe paa Bakken – eet, de hav•de glemt. Jeg var skikke� lig nok til at aflevere det til en Soldat, som endnu ikke var taget af Sted. Han forsvandt skrækslagen og taknemlig med det. Jeg gjorde det for den flinke Leutnants Skyld.

Saa kom det tredie Hold; der blev nu lavet lidt om paa Forholdene; der blev saaledes oprettet Kontor her paa Skolen. Oberleutnanten, som ledede Kontoret, var Præst i det civile Liv, og det prægede ham i no­ gen Maade. Mandskabet bestod hovedsagelig af Drenge paa en 16-17-18 Aar. De gik j0 Vagt med Gevær omkring Skolen; jeg var ikke glad ved at have dem gaaende mellem Børnene, men der skete jo heldigvis in­ genting; derimod skete det et Par Gange, at Geværet gik af for dem inde i Foredragssalen. Saa bankede Underofficeren Synderen, men det nyttede jo ikke noget.

Undertiden var det vanskeligt for Vagten at lade være med at deltage i den Leg de andre foranstaltede. Jeg saa saaledes engang een, der satte Geværet og løb efter de andre. Herregud – det var jo kun Børn. I denne Periode var jeg ude for en mærkelig Oplevelse. Det var den

  1. Marts. Min Kone kom op i 6. B, hvor jeg havde Time, og sagde, at der var en Herre, der absolut vilde tale med mig. Nu er jeg meget utilbøjelig til at gaa fra mine Timer, men da det var min Kone, der kom, gik jeg, men ikke i straalende Humør.

Nede i Korsgangen stod saa en Herre. Han indledede med, at han skulde hilse mig fra Forstander Laursen, Lyngby Højskole. Jeg maatte meddele ham, at jeg ikke kendte Forstanderen personlig, saa jeg kunde vente nogen Hilsen. Jeg vidste, hvem Forstanderen var, men vi havde næppe vekslet et Ord. Han fandt dette meget beklageligt, og det kunde

 

8

 

jeg forsaavidt holde med ham i, men jeg sagde til ham, at han vel næppe var kommet herind for at bringe mig den Hilsen. Nej – det var han da ikke; han var sendt fra Frihedsraadet. Naa – ja det var jo noget ganske andet. Ja· – der skulde dannes en Modstandsgruppe i Ryomgaard, og den Sag vilde man have mig til at sætte mig i Spidsen for. Nu var der paa dette Tidspunkt en Modstandsgruppe her i Ryom­ gaard. Jeg spurgte Manden om, hvad han hed, for at jeg kunde nævne ham ved Navn; han sagde, at han hed Karlsen. Jeg sagde saa til ham, at Sagen ikke laa saa godt. Han · kom her og kaldte mig ud fra mit Arbejde for ·at hilse mig fra en Mand, som jeg ikke kendte, og for at affordre mig et Svar, som, hvis han var Stikker, hvilket jeg jo ikke kunde vide, kunde koste mig i hvert Tilfælde Friheden; han kunde nok forstaa, at paa det Grundlag kunde jeg ikke give ham noget Svar. Han indrømmede. ·at jeg havde Ret og spurgte saa, om Doktoren var hjem­ me. Det kunde jeg jo ikke vide, men han vilde saa ud for at se efter. Imidlertid kørte han den forkerte Vej, hvad enten det nu var med Vilje eller ikke, og jeg naaede at komme hen til Doktoren, som jeg fik sat ind i Sagen, før han kom. Hos Doktoren gentog det samme sig. Var han Stikker – eller var han det ikke??? I alle Tilfælde var den Maade, han kom frem med sit Ærinde paa, meget klumpet.

Tyskerne havde nu fundet paa at benytte Bakkeskraaningerne som Øvelsesplads; de var gode at storme op ad. De ødelagde Skraaninger­ ne . paa den. Maade, og jeg gik til Obersten. Jeg fik det ogsaa ordnet, saa der blev opsat Skilte paa Skraaningerne med Indskriften: ,,Das be­ treten der Abhange ist verboten”, og det hjalp ogsaa.

Vidnesbyrdsuddelingen den 27. Marts foregik oppe i Teatret. Vejret var saa dejligt, at det kunde lade sig gøre.

Den 26. April forsøgte Tyskerne saa at stjæle Elevernes Cykler. Beg­ ge Cykleskurene var fulde, og om Eftermiddagen stod en Gefreiter med 3 Menige alle svært bevæbnede med Maskinpistoler nede paa Ga­ den foran Skolen og standsede Folk og tog deres Cykler.

De fik Øje paa Skolens af Cykler fulde Cykleskure, og det var jo Mad for Mons; de begyndte at trække Cyklerne ud paa Vejen. Hr. Bent Andersen, som havde opdaget det, for først i Hovedet paa dem, men det nyttede ikke noget; saa kom Inspektøren op til mig, og jeg bevæ­ gede mig saa saa hurtigt som muligt – fulgt af Tolken Frk. Weiner – ned til Tyskerne; men de var hverken til at hugge eller stikke i. Jeg forklarede, at Børnene ikke kunde komme hjem, hvis deres Cykler blev taget fra dem, at de heller ikke kunde sælge deres Cykler, da de ikke kunde modtage Penge. Alt forgæves: ,,Das ist ein Befehl”, sagde Ge­ freiteren, og de fortsatte. Jeg har aldrig i mit Liv været saa magtesløs og saa rasende, det var en forfærdelig Situation. Saa kom en ung Leut­ nant cyklende i Spidsen for en Kolonne. I min Kvide raabte jeg ham an; jeg kendte ham slet ikke. Han viste sig imidlertid at være af den rigtige Støbning. ,, Was ist das fur ein Bolchevikbenehmen”, sagde han til Gefreiteren, om han i Rusland havde haft Oplevelser, der berettigede ham til denne Udtryksmaade, skal jeg lade være usagt, men saadan sagde han altsaa. Gefreiteren slog nu Hælene sammen og aflagde Be­ retning, inen Leutnanten gik op paa Tyskernes Kontor paa Skolen, og kort Tid efter var Sagen ordnet. Børnene fik deres Cykler, og Dagen

 

9

 

efter fik de oven i Købet Ausweis, saa de kunde køre til og fra Skolen uden at blive forulempet.

Oberleutnanten – altsaa Præsten – som udstedte bemeldte Ausweis, forsikrede Frk. Weiner, som i den Anledning var oppe paa Tyskernes Kontor (i Fysiksalen); at han var meget imod Tyskernes Aktion vedrø­ rende . Cyklerne.

Saa rejste Tyskerne den 30/4 1945, og saa fulgte Begivenhederne Slag i Slag, indtil vi om Aftenen den 4. Maj modtog Meddelelsen om, at Danmark var fri – Tyskerne havde kapituleret, og saa kom Dan­ marks Frihedsdag den 5. Maj.

Det er jo kun lidt, vi her paa Skolen har døjet, men vi har alligevel været med – baade paa den her skildrede Maad’e og saa navnlig gen­ nem vore Elever. Orla Andersens Billede hænger nu i Foredragssalen. Han døde for Danmark, og mange af vore Elever har deltaget i Fri­ hedskanpen, Lektor Niels Foged, Odense, Inspektør Janus Bach, Køben­ havn, Ib Andersen, Kolind, Erik Rasmussen, Fjellerup, Poul la Cour, Pindstrup, Ove Larsen, Ryomgaard, og af Skolens Lærere deltog Hr. Bent Andersen. Jeg kan heller ikke slutte denne Artikkel uden at min­ des Hans Gerstrøm, der faldt for en vildfarende Kugle den 5. Maj.

Den onde Tid er endt. Danmark er atter sig selv, og jeg har den Tro, at den nye Tid, der vokser frem, bliver Danmark værdig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skolebestyreren i Skolens Kontor

 

10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De s·lukkede Lamper

 

Af Pastor Poul Borchsenius, Randers

 

En Søndag i Advent 1943 stod jeg paa min Prædikestol i Set. Peders Kirke som sædvanlig. Ingen kunde vide, at det vilde blive sidste Gang i lang Tid. Evangeliet handlede om de ti Brudejomfruer, de fem kloge, som havde Olie i deres Lamper, og de fem daarlige, som havde glemt Olien. Mit Udgangspunkt i Prædikenen var den Ytring, Brudejomfruerne kom med, da de opdagede, at nu kom Brudgommen. Raabet lød: Vore Lamper slukkes!

Uden at ane, hvor aktuelt det skulde blive for mig selv, der to Dage senere i sidste Øjeblik slap ud af mit Hus og efter en dramatisk Flugt gennem det meste af Danmark slap over til Sverige, begyndte jeg med at fortælle om, hvordan jeg i disse Krigsaar adskillige Gange havde staaet paa den mørklagte Øresundskyst og set ud over Sundet mod de svenske Byer, hvis Lys straalede i Mørket. I Tankerne havde jeg ofte staaet i Malmø eller Landskrona og set over mod Sjællands Kyst. Det maa have været mærkeligt for Svenskerne, der var vant til at se Lys­ havet i København straale mod Nattens Skyer – og nu var alt mørkt. Det kunde i Sandhed siges om Danmark: vore Lamper slukkes.

Men i Randers var der ogsaa Lamper, som netop i Dagene kort før den Søndag var blevet slukket. Fem unge Mænd havde sat Livet ind i Kampen mod Danmarks Undertrykkere.

Vi var jo i Krig med Tyskland og gik aktivt ind i Kampen. I Jyl1and lød Mottoet: ingen Permittenttrafik til Norge. Derfor drønede Eksplosio� neme paa Jernbanelinierne Nat efter Nat, og Højdepunktet blev naaet en Nat i Slutningen af November, da de tre store Gudenaabroer ved Langaa fløj i Luften.

Men et Par Dage derefter viste det sig, at Gestapo kom paa Sporet af os. Vi var blevet “stukket”. I Parantes bemærket – en af Stikkerne fik i Nytaarsgave to Haandgranater gennem Mørklægningsgardinet, saa Hovedet fløj af hende, og til de andre er Ligkisterne bestilt. Men fire unge Sabotører blev taget og ført til Aarhus. Her havde de danske Myn­ digheder, da de store tyske Razziaer i de jyske Byer begyndte, faaet Ordre til at rømme Arresthuset, der tog mod Fanger fra det meste af Jylland. Det var en meget pinlig Situation, de danske Politimyndigheder blev sat i, og man henstilJede til Tyskerne at ændre deres Ønske. Hvor skulde man anbringe alle de Fanger, der havde fyldt Fængslet: Tyve, Bedragere, Alfoncer o. s. v.? Men det rørte ikke Tyskerne. Jeg synes jo,

 

11

 

at de kunde have tilbudt at optage dem i Schalburgkorpset – der vilde de være kommet blandt deres egne!

Men nu fyldtes Arresten altsaa af danske Patrioter – deriblandt de fire unge Mænd fra Randers. De opførte sig som ranke Sabotører og fortalte kun, hvad Gestapo vidste i Forvejen. Da den tyske Kriminalrat spurgte den ene, om han kunde tænke sig at melde sig som Frivillig til Østfronten og derved redde Livet, lød Svaret: Kommer jeg ud, fort­ sætter jeg med at lave Sabotage! Ikke sært, at den tyske Officer, der fulgte en af Mødrene ud, efter at hun havde faaet Lov til at sige Farvel til sin Dreng, kunde sige til hende: De har Ære af Deres Søn, Frue, gid han var min! Disse fire unge Mænd skød Tyskerne.

Det var omtrent paa dette Tidspunkt, at en tysk Razzia fangede ædelt Vildt. Paa Toppen af den høje Båkke i Randers boede øverst oppe paa en Fjerdesal en ung Adjunkt ved Randers Statsskole, Kaj Hoff. Han blev overrumplet en tidlig Morgen, og Sagen var oplagt. Man fandt baade Pistoler og Sprængstoffer i hans Lejlighed. Haandjernene klappede, og han blev ført. hen paa Thorsgades Kaserne og stillet. op med Front mod og ganske nær en varm Kakkelovn i det ene Hjørne af en Stue. Han fik Ordre til at staa med begge Hænder over Hovedet, mens to tyske Soldater stod bag ham med Riflerne skudklare. Da han havde staaet saa­ dan halvanden Time, kunde han ikke mere, og Hænderne begyndte at synke. Han hørte Soldaterne afsikre Riflerne og hævede atter Hænderne. Men pludselig vendte han sig og sprang som et Lyn i Hovedet paa den ene af Tyskerne. De fløj begge to hen ad Gulvet i en Kamp paa Liv og Død. Men den anden tyske Soldat sprang til og skød Hoff i Ryggen – et Skud, som gennemborede Leveren – et dødeligt Saar. Alligevel sprang Hoff op i Vinduet og prøvede at rive det op for at flygte ud deraf, men fik et Skud i Nakken og faldt død ned paa Gulvet.

Mærkelig nok fik vi Lov til at begrave ham paa Randers Kirkegaard. Men det var paa Betingelse af, at det skulde være mørkt, der maatte ikke være Tilskuere, og der maatte ikke siges noget. Det var en mørk, kold Aften, da en halv Snes danske Politifolk og Kirkegaardsarbejdere bar ham til Graven. Vi havde nogle Luftværnslamper med, og et flak# kende Skær faldt ind over de nærmeste Omgivelser. I et Glimt saa man Hjørnet af et Gravgitter, et Monument eller en Tuja. Men pludselig faldt Lyset paa en Hjælm, og jeg saa en tysk Soldat med Staalhjelm og Rif­ fel. Min Opmærksomhed var vakt, og ,ieg saa mig nøjere omkring. Og se – Kirkegaarden vrimlede af tyske Soldater, mens deres Patruljer klirrende trak forbi ude paa. Gaden.

Vi naaede Graven og sænkede Kisten. Og saa sang vi “Altid frejdig”, den Sang, som er en Salme, men som er blevet en af Danmarks Nati­ onalhymner i den store Ufreds Aar. Og aldrig har jeg hørt det tredie Vers blive sunget saa trodsigt og stærkt, som da denne lille Haandfuld Mænd stod omkring en aaben Grav, der gemte Støvet af en ung Mand, der havde levet op til det Vers, og ud i Mørket og mod de tyske Sol­ dater klang det:

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om saa det gælder,

da er Livet ej saa svært, Døden ikke heller.

 

12

 

Og bagefter sagde jeg selvfølgelig, hvad der skulde siges.

Men Natten igennem gik der et stadigt Tog af Folk ud til den ny­ kastede Grav, og da den sene, graa Morgen gryede, var Graven dæk­ ket af et tykt Lag af rød-hvide Blomster: Men saa rykkede Tyskerne og­ saa ud, og tre drabelige Soldater med Hjælme og Rifler og Haandgra­ nater dinglende ved Bæltet blev stillet paa Vagt. Det er noget af det rigtige: tre tyske Soldater til at passe paa een død. Dansker. Men paa Graven bar en af Blomsterdekorationerne lange rød-hvide Baand, hvor­ paa der stod et andet Citat fra den samme Sang: Aldrig ræd for Mør­ kets Magt.

Vore Lamper slukkes. Der var unge, hvis Liv blev brudt alt for tid­ ligt. Men vi husker Nordal Griegs Ord: Hvis et Folk vil leve, maa nogle kunne dø.

Og fordi det blev forstaaet, og den dyre Pris blev betalt, kunde Lam­ perne tændes igen paa den fagreste Majdag, vort Folk har levet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13

 

 

 

 

 

 

 

 

Et Glimt af Alverdens  Skatkammer.

 

For den hvid Mand stod Kulturens Vugge i Lilleasien, for saa vidt som de største og kraftigste Kulturpaavirkninger, ikke mindst gennem den kristne Religion, er udgaaet herfra og i Løbet af ret faa Aarhundre­ der bredte sig over Middelhavets Kyster til det meste af Europa. Lig­ nende Kulturpaavirkninger er ogsaa udgaaet fra Antikkens Lande i andre Retninger, dog uden at sætte mere end hvad der nu kun er flygtige Spor. Fra Herodot ved vi, at den ægyptiske Pharaoh, Necho, omkring Aar 600 f. K. fra Rødehavet udsendte en Ekspedition, som sejlede sydpaa langs Afrikas Østkyst, helt rundt om Kap det gode Haab og paa flere Steder slog sig ned for en Tid og dyrkede Jorden ved Kysterne. Ægyp­ terne selv udmærkede sig ikke just som dristige Søfarere; det er sand­ synligt, at de har benyttet fønikiske Søfolk paa samme Maade, som det var Fønikiere, der bemandede Kong Salomons Galejer paa Togterne efter Guld, Perler, Elfenben, Aber og Paafugle. Ægyptere, Fønikiere, Babylonere og Arabere har alle deltaget i Opdagelsesrejserne til disse fjerne Kyster. Forskellige Steder i Syd-Afrika har man fundet Rester af fønikiske Galejer og Mønter, foruden at man har et godt Fingerpeg i Buskmændenes tusindaarige, men velbevarede farvede Tegninger i Bjerg­ grotter, delvis fremstillende Scener med Fønikiere og Babylonere i dis­ ses karakteristiske Dragter. Omkring de mystiske, mindst 3000 Aar gamle Ruiner i Rhodesia Zimbabwe,· hvoraf nogle har tjent som Tempel og andre som Fæstning, har man fundet Oldtidens mest udstrakte Guld­ miner, hvorfra man kan konstatere, at der er hentet Guld til Miiliard­ beløb. Man kan ikke med Bestemthed fastslaa, hvad det var for Men­ nesker: der opførte disse. massive Bygningsværker, ej heller hvad der er blevet Beboernes Skæbne, men af forskellige Omstændigheder kan man slutte, ·at Stedet er forladt i største Hast. Andre Steder i Landet er der Miner, hvorfra der i Oldtiden er hentet store Mængder af Kobber og Tin, de to Metaller der tilsammen giver Bronze.

I hvilken Hensigt trodsede mon Oldtidens Æventyrere Havets Farer og Faren for vilde Dyr og MenneskE’r paa disse ugæstmilde Kyster; kom de som Opdågelsesrejsende eller for at samle sjældne Planter til Babylons hængende Haver. Er det mærkeligt, at man mener at finde en Forbindelse mellem Zimbabwes Ruiner og Guldminer og Fønikiernes Togter og videre herfra slutter sig til Oprindelsen til Kong Salomons fabelagtige Rigdomme; hvem kender ikke Ridder Haggards fantasifulde “Kong Salomons Miner”!

 

14

 

Syd-Afrika var saaledes opdaget allerede længe før vor Tidsregning, men af en eller anden uforklarlig Aarsag fortrak Indvandrerne pludselig, og Landet lukkede sig atter om sin Mystik og sine Rigdomme i en tu­ sindaarig Tornerosesøvn, et romantisk Naturreservat for vilde Dyr og de primitiveste Neger…Racer.

At Afrika er landfast med “Naturens Vugge” fik ikke og har selv idag næppe nogen Betydning for Syd-Afrikas Udvikling. Det blev atter ad Søvejen, Landet et Par Tusind Aar senere blev opdaget, da Portu­ giserne Diaz og Vasco da Gama i Slutningen af det femtende Aarhun-­ drede fandt Søvejen til Indien rundt Kap det gode Haab.

Der var dog ikke større Interesse for Opdagelsen, det var Indien, det hele drejede sig om. Først i 1620 annekterede England Kap med “alt omliggende Land”, men selv herefter laa det ret upaaagtet hen i mange Aar, skiftede blot af og til mellem engelsk og hollandsk Herredømme. Det var dog hollandske Bønder, der blev de første egentlige Pionerer; Boerne, som de kaldte sig, trængte i smaa Familiesamfund efterhaanden fra Kap længere og længere ind i Landet og førte nærmest en Slags Nomadetilværelse, flyttende fra Sted til Sted for at finde nye og bedre Græsgange til deres Kvæg og for at undgaa Kap Kolonistyrelsens sta­ dig større Indskrænkninger i deres Frihed. Ofte kom de derved i dobbelt Ild, idet de i deres Fremtrængen stedse stødte paa krigerske Neger­ Stammer.

I Løbet af godt og vel 200 Aar foregik denne langsomme Pioner-­ Kolonisation, som Hollænderne har Æren af. Historien fortæller •OS, hvor­ ledes Boerne lidt efter lidt underlagde sig store Dele af det vildsomme Land under Savn, Strabadser og Kampe paa Liv og Død med vilde Dyr og Mennesker og grundl:igde deres egen primitive Stat Transvaal. De elskede Friheden og var parat til at bringe store Ofre for at bevare den. Efter at Englænderne i Begyndels·en af forrige Aarhundrede havde erob­ ret Table Bay, hvor. nu Kapstaden ligger, og derefter købt Kolonien, be­ gyndte de at vise stigende Interesse for Resten af Landet, hvilket førte til stadige Skærmydsler med Boerne, som mente, de havde en velerhver­ vet Ret til det Land, de selv møjsommeligt havde taget i Besiddelse. At det netop var i Boerstaten, man først fandt Diamanter og Guld, har

  • muligvis nok forhøjet Englands Besiddelsestrang og – naturligvis for­ uden Spørgsmaalet om Slaveriets Afskaffelse – mere eller’ mindre di­ rekte været Aarsag til Boerkrigene i 1881 og 1899-1902, hvoraf den sidste som bekendt endte med Englands Overtagelse af Magten i alle Landets 4 Provinser. I 1910 sammensluttedes Provinserne i den syd­ afrikanske Union, der nu som Dominion har udstrakt Selvstyre.

Hvad der her er sagt, skal ikke foregive at være Historie, men blot et Rids af dette Land, som for mange Mennesker herhjemme kun er et meget fjernt, uciviliseret Land, med hvilket for det meste kun forbindes taagede Forestillinger om Boere, vilde Dyr, Zulunegere, Guld og Dia­ manter. Men Syd-Afrika af idag er andet og mere; det er for det første et meget vidtstrakt Land, rundt regnet saa stort som Frankrig, Holland, Belgien og Førkrigs-Tyskland tilsammen, med en Befolkning paa ca. 2 Millioner hvide og ca. 8 Millioner Negere og forskellige farvede Racer, altsaa meget tyndt befolket ikke mindst i Betragtning af, at en Række

af de største Byer tilsammen tæller omkring 1 ½ Mill. Indbyggere.

 

15

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kap det gode Haab

 

 

Syd-Afrika er stort i andet end Udstrækning, det er et storladent Land, et Æventyrland, hvor alt er muligt, hvor man kan finde de sælsomste Racer af Naturmennesker, f, Eks. Buskmænd, der er Landets Urbefolk­ ning, men som nu er næsten fortrængt d. v. s. simpelthen udryddet af flere nordfra kommende Bølger af kraftigere Neger-Racer, først Hotten­ totterne og derefter Bantufolkene, der omfatter de store, flotte Zulukaffere, som maaske kan siges at have en vis Form for Kultur, men som dog under Kolonisationen i forrige Aarhundrede var blandt de vildeste og mest blodtørstige Krigere, den hvide Mand kom ud for. Den store Zulu Høvding Chaka, Syd-Afrikas Napoleon, der herskede over Tusinder af Krigere med en jernhaard Disciplin, som gjorde hans Armeer næsten uovervindelige, menes at have udryddet mindst 1 Million af de omkring­ boende Neger-Stammer, indtil han i 1828 blev myrdet af sin Halvbroder. Denne tillige med andre Efterfølgere fortsatte med stadige Overfald paa Kolonisterne, indtil Zulu-Krigen· i 1878 endelig gjorde det af med Zuluer­ nes Hærgen. Buskmændene er Huleboere og findes nu· kun paa meget afsides liggende Steder. Gennem Undersøgelser af de ejendommelige farvede Tegninge!’ paa Væggene i deres Klippehuler har man fundet ud af, at det etnografisk er Jordens ældste nulevende Folkeslag. Det er iøvrigt en Gaade, hvoraf disse primitive Mennesker fremstillede Farvestoffer, som har kunnet modstaa Vejr og Vind i nogle Tusind Aar. Mellem Neg­ rene og den hvide Mand er der bl. a. mange indvandrede eller rettere importerede Indere samt den talrige farvede Befolkning, som repræsen­ terer alle tænkelige Blandinger og Farvenuancer, hvilket er forstaaeligt, naar man tænker paa, hvor mange forskellige Folkeslag, der har bidra­ get til Kolonisationen, foruden Hollænderne og Englænderne, Portugisere, franske Hugunotter, der flygtede fra Religionsforfølgelserne, Italienere, Grækere, Russere og mange andre. Inderne blev i sin Tid indført til Ar-­ bejde i Sukkermarkerne i Provinsen Natal, da Negrene havde vist sig at være for ustabile til varigt Arbejde; store Børn som de er, yndede de mere at strejfe omkring syngende og opførende deres ekstatiske Krigs­ dans og som det allerbedste at udkæmpe drabelig Slag. Nu om Stunder

 

16

 

er de naturligvis blevet noget mere afdæmpede i deres Livsudfoldelse, navnlig de, der finder Beskæftelse i og omkring Byerne, men de er sta­ dig Naturens glade, godmodige Børn. Har en Neger erhvervet en Para­ ply, en Ske og en lille Legetøjsharmonika, de af Civilisationens Frem­ bringelser, som er mest eftertragtede – bortset fra de forbudte stærke Drikke – er han tilsyneladende fuldkommen lykkelig, naar han vandrer rundt paa Veje og Gader næsten dansende i Takt med sin egen Musik. I Byerne holder de fleste hvide Familier Negerboys til al Husgerning; de er baade lærenemme og paalidelige. De fleste bliver dog kun i Byen, indtil de har tjent tilstrækkeligt til at kunne vende tilbage til Kraalen – med de nævnte imponerende Klenodier – og erhverve de Køer, som stadig er gangbar Betalingsmiddel for en god. fed Kone!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Negerkvinder i  Festdragt

 

 

Ja, Negrene er eller var lykkelige Mennesker – nu da Civilisationen paa godt og ondt efterhaanden er kommet ind paa Livet af dem, er de et Problem, lige saa vel som de mange farvede Folk og Indere udgør Pro­ blemer for sig. Man kan ikke behandle dem som den hvide Mands Lige, for det er de ikke, men hvad skal man da gøre med de begavede, der ønsker at uddanne sig og har en Intelligens, der maaler sig med den hvide Mands, og hvad skal man gøre med dem i politisk Henseende. Det er dog, naar det kommer til Stykket, Negrenes Land, og de er de mange.

Det er naturligt, at vore sorte Brødre forekommer en Europæer at være et af de interessanteste Træk ved dette Land, men der er dog ogsaa andre Ting at byde paa. Der er den fremmedartede og afvekslende Na-

 

17

 

tur, der er Bjergene, Drakensberg-Kæden, der strækker sig midt gennem Landet, og fra hvis Højdeplateau udspringer saa navnkundige Floder som Orangefloden, Tugela, den graagrønne, grumsede Limpopo og en hel Del mindre, som paa deres lange Vej mod Vest og Syd og Øst til de store Oceaner danner talrige buldrende Vandfald. I Regntiden svulmer Floderne op til rivende Malstrømme, som fører Affald fra en ødsel Natur med sig, hele Træer og Buske, ja endog Kvæg og vilde Dyr. Forresten troede de patriarkalske Boere, at et af disse Flodudspring var Nilens Kilder, hvilket dog kun blev til Skuffelse.

Der er de næsten endeløse Kyster, skiftende mellem forrevne, vejrbid­ te Klippeforposter og brede Sandstrande, hvorover der staar en Taage fra den evige Brænding, der som een lang Bræmme rejser sig af det tilsyneladende saa rolige, solglitrende Ocean og pe>lerer det fine hvide Sand. Landet, der hæver sig op fra Kysten i en Uendelighed af runde Høje og Bjerge med bløde Linier, er i Kystbæltet grønt og frodigt, for det meste dog med vild Vegetation, Græs og lave Buskvækster og Agaver, en Smule Skov hist og her. Kun enkelte Steder er det opdyr· ket i større Udstrækning som f. Eks. i Natal og Zululand hovedsagelig med Sukkerrør. Ogsaa Bananer, Appelsiner, Mandariner, Ananas, Man­ go og Paw-Paw dyrkes her. Dette Kystbælte kaldes the bushveld.

Længere mod Nord stiger Landet til et fladt Plateau, 5-6000 Fod over Havet. Dette Plateau, the highveld, dækker det meste af Orange Fristaten og Transvaal og er Landets egentlige Landbrugsdistrikter; her dyrkes Majs og drives Kvægavl i stor Stil. Kap Provinsen udgør over Halvdelen af hele Syd-Afrika og omfatter et enormt Omraade, ca. 250000 Kvadratkilometer fuldkommen øde Højslette, the Karroo, hvor der næsten aldrig falder Regn, og som nærmest ligner et Ørkenlandskab, men ikke desto mindre giver Føden til Millioner af Faar, hvis Uld er en af Landets store Eksportartikler. Kap har dog til Gengæld ogsaa nogle af de fro­ digste Egne med et Klima, som gør dem til Syd-Afrikas Have. Her dyr­ kes Vin, Oliven, Fersken, Figen, Mango og mange andre vidunderlige Frugter.

Klimaet er subtropisk, men spænder over store Variationer i de for­ skellige Dele af Landet, i Kystegnene er der om Sommeren, d. v. s. fra November til Februar, hyppig Regn og fugtig Luft, hvilket gør Heden trykkende, hvorimod Varmen ikke virker nær saa generende i highvel­ dens høje, rene Luft. Selvom det er Tropeland, kan der i Højlandet un­ dertiden forekomme Sne og Hagl ganske hyppigt; for nogle Aar siden havde man endog i Durban et voldsomt Haglvejr. Det begyndte forholds­ vis beskedent, men i Løbet af en halv Times Tid blev Haglene større og større, indtil de – uden Overdrivelse· – var ,fuldt saa store som Tennisbolde. Træer blev flaaet for Blade og Kviste, Vinduer og Tage paa Huse og Biler knustes, Telefonnettet laa paa Jorden ligesom enkelte Mennesker, der ikke var kommet i Sikkerhed, blev slaaet bevidstløse. Tilsidst laa Haglene i et tykt Lag paa Gaden, hvorigennem de forbløf­ fede Rickshaw Negere rutschede og gled, da de skulde forsøge at trans­ portere Folk hjem.

Det er ikke for intet, Syd-Afrika er berømt for sit herlige Klima og kaldes for “Sunny South Africa.” I Kimberley, Diamantbyen, skinner So­ len gennemsnitlig 9½ Time om Dagen – i London knap 4 Timer.

 

18

 

Fundene af Diamanter i ·1867 og Guld i 1886 satte Sindene i Bevæ­ gelse rundt omkring i Alverdens Lande og bragte en Strøm af Æven· tyrere til Syd-Afrika. Diamanter fandt man først liggende frit paa Jorden eller lige i Jordskorpen, men senere fandtes endnu rigere Forekomster ved Grubedrift. Flere af de største, navngivne Diamanter stammer her­ fra, saasom Cullinan og Stars of Africa.

Guld har man fundet flere Steder i Landet, men Guldminerne i og omkring Johannesburg overgaar dog alt andet. Byen er faktisk bygget paa et Bjerg af Guld, the gold reef. Da Guldet opdagedes i 1886, var der kun den bare Slette, medens der nu ligRer en moderne Storby med

450.000 Indbyggere, hvoraf dog henved Halvdelen er sorte Minearbej­ dere. En Del af Minerne ligger i selve Byen, og de enorme Klippemas­ ser, der hentes op fra Dybder helt op til 7600 Fod under Jordfladen� hobes efter Behandlingen op i saa kæmpemæssige Høje, at de paa Af­ stand tager sig ud som Bjergtoppe, der rager op over Byen.

Guldminerne er, omend de fleste er private Selskaber, en af Statens bedste Indtægtskilder. De Rigdomme, der hentes op af Jordens Skød, er saa kolossale, at Skatterne deraf alene dækker en meget væsentlig Del af Statens Udgifter. Man har anslaaet, at der kan udvindes for 50 Milliarder Kroner Guld, før Driften bliver urentabel, men i Virkeligheden har man næppe fuldt Overblik over de Guldaarer, der endnu findes.

Den, der idag. har Lejlighed til at gaa paa Opdagelse for sig selv i Syd-Afrika, skal ikke vente, at han gør sin Lykke ved at gaa ud og grave Guld, heller ikke er det sandsynligt, at han finder Diamanter paa Mar­ ken, saa han blot kan fylde Lommerne. Guld- og Diamantminedrift er mere eller mindre som enhver anden Storbedrift, hvor Hovedparten af Udbyttet gaar til Driftsomkostninger, men der er jo som bekendt andre Værdier end selv de, der maales paa en Guldvægt. Han kan opleve for Eksempel den herljgste Fornemmelse, det er at leve og færdes i et Land, hvor der er rigelig Plads til alle, og hvor derfor Menneskets Frihed vir-­ kelig betyder noget, hvor man endnu ikke har drevet det saa vidt i Civilisationen, at man har gjort Staten til Barnepige. Han kan “spise af de Frugter, som Bonden aldrig ser”, – ja, han kan endnu opleve noget af de Æventyr, som vi vel alle i en vis Periode af vort Liv drømmer om, de ligger udenfor hans Dør.

 

 

Uden at ville ophøje mine Oplevelser i “Sunny South Africa” til no­ get saa pretentiøst som Eventyr, maa jeg maaske til Slut have Lov til at fortælle følgende lille Episode:

Da jeg for en Del Aar siden stod for at skulle rejse hjem til en Stil­ ling i Danmark og muligvis ikke vilde faa Lejlighed til at gense dette vidunderlige Land, besluttede jeg mig til at bruge min sidste Ferie til en længere Automobiltur fra Durban nordpaa gennem Zululand til Lou­ renco Marques i portugisisk Østafrika og derfra ind i det nordøstlige Transvaal, som optages af Kruger National Park, et Vilddyr Reservat paa Størrelse med Jylland, og videre over Johannesburg tilbage. Dette Reservat er, som Navnet antyder, fredet paa Foranledning af Boer Præ-

 

19

 

sidenten Kruger paa et Tidspunkt, da man kunde forudse, at Vilddyr­ Bestanden var i Fare for at blive helt udryddet. Her findes næsten alle tænkelige Dyrearter, kun underkastet Naturens · Lov, · Løver, Elefanter, Næsehorn, Flodheste, Giraffer, Wildebeeste, Bøfler, Vildsvin, Hyæner, Sjakaler, Zebraer, et Utal af Hjortearter, ja kort sagt det meste af Zoo­ logien lige til Krokodiller i Floderne og Gribbene i Luften, som sørger for at intet gaar til Spilde, naar Dyrenes Konge gaar fra Bordet.

Det var i November i den varme Tid, kort før Reservatet bliver for­ budt Omraade paa Grund af Malariafaren ; det lykkedes mig ikke at faa Selskab til Turen, og trods kraftige Advarsler tog jeg derfor af Sted ale­ ne i min lille aabne Baby-car. Der findes ingen paalidelig Vejforbindel­ se i Grænseomraadet mellem Zululand og portugisisk Østafrika, men det skulde kunne lade sig gøre at komme igennem uden for Regntiden. Det var dog ikke muligt, hverken fra Myndigheder eller Automobilklubben, at faa at vide, om Terræne� var fremkommeligt og Floderne passable.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatteren

 

Efter et Par mindre Uheld, som skyldtes de daarlige Veje, kom jeg en Eftermiddag til en Landsby, hvor jeg forhørte mig om et Færgested over een af de største Floder, som jeg skulde passere hen mod Aften og hvor jeg havde tænkt mig, der var Mulighed for at overnatte. Det var forresten saa som saa med det Færgeri, det bestod blot i, af man kunde blive slæbt gennem Floden med et Okseforspand, naar vel at mærke Vandstanden tillod det, hvilket p. T. ikke var Tilfældet. Der var ikke andet at gøre, end at jeg maatte køre en lang Omvej til et Punkt højere oppe ad Floden, hvor der skulde være et fint Vadested ined Ce­ mentkørebane, en saakaldt drift. Jeg havde ventet paa min Vej at finde en eller anden Beboelse, hvor jeg kunde overnatte, men heri forregnede jeg mig. Det eneste menneskelige Væsen, jeg traf, var en Eneboer af tvivlsom Herkomst, som havde en Smule Vareudsalg i en lille Hytte ved Vejen, og som rigtignok ogsaa kunde modtage Hotelgæster. Jeg be­ takkede mig imidlertid og satte Farten op for at finde et mere tiltalende Sted inden Mørkets Frembrud.

 

20

 

Jeg var ved at blive lidt betænkelig ved min Ensomhed i Ødemarken, og et Møde med en Slange og en Alligator ved Vejkanten gjorde ikke Uhyggen mindre. Da jeg endelig naaede frem til Floden, var det sort Nat; jeg standsede foran et Skilt, som viste sig at være en Tabel over hvilke Automobiler, der kunde passere ved en given Vandstand, som kunde aflæses paa Mærkepæle anbragt tværs over Floden for at markere den yder·ste Kant af Vadestedet – saare praktisk indrettet. Ved at lyse med en Lommelygte ud over de brusende Vandmasser skønnede jeg, at min Lilleput-Vogn netop skulde kunne bunde, men fandt, da jeg kom til­ bage til Vognen, at een af Ringene var flad, saa at jeg først maatte skifte Hjul. Jeg var ikke videre stolt af at skulle holde stille saa længe i Mør­ ket, da jeg vidste, der findes Løver i disse øde Egne. Endelig var jeg dog klar, skød Hjertet op i Livet og kørte ud i den mørke Flod. Det gik helt fint, selv om det kneb at trække gennem det Lag af Dynd og Sand, som havde lejret sig paa Bunden, men pludselig, før jeg endnu kunde se den modsatte Bred, gik Motoren i Staa med et Snøft, og den eneste Lyd, der var tilbage i Mørket og Stilheden, var det brusende Vand om­ kring mig. Situationen var ikke opløftende, nærmest kritisk; jeg forsøgte naturligvis at starte igen, men haabløst – Motoren var død. Det kan endnu løbe rnig–koldt ned af Ryggen ved Tanken ·om, hvad jeg skulde have gjort, om jeg ikke havde faaet den lykkelige Indskydelse, at Ud­ blæsningsrøret sikkert maatte være undel’ Vand, saa at Motoren simpelt­ hen var blevet kvalt. Af med Sko og Strømper og ud i Floden i det væmmelige slimede Dynd; ganske rigtigt, Udblæsningsrøret var under Vand. Jeg var nu næsten sikker i min Sag og havde Held til, da Røret ikke var sværere, end at jeg kunde bøje det op over Vandfladen.· Vog­ nen havde imidlertid sat sig godt fast· i Dyndet, men nu var der iøvrigt ikke noget i Vejen, og jeg naaede velbeholden den modsatte Bred. At jeg derefter havde endnu nogle Timers Kørsel, inden jeg naaede et Nat­ logi, spillede paa Baggrund af denne Oplevelse mindre Rolle, men jeg tilstaar gerne, at jeg følte, at jeg først maatte stive mit let rystende Mod af ved at forvisse mig om, at min for Tilfældet nyerhvervede Revolver fungerede, som den skulde, uden dog at dette Skud i den mørke, en­ somme Afrika-Ndt havde den ønskede Virkning.

Herman Nielsen, Aargang 1921

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21

 

 

 

 

 

 

 

 

cand. mag. Svend Erik Sørensen

 

Svend Erik Sørensen er død.

Det var den første Nqvember, jeg talte over hans Grav paa Vejlby Kir­ kegaard ved Allingaabro, men endnu er jeg ligesom ikke paa det rene med, at det virkelig er sandt – at han virkelig er død.

Han var saa nær knyttet til Skolen paa saa mange Maader. Der var mange Baand, der bandt, og Venskabets Baand var et. af de stærkeste.

Han tog Eksamen her fra Skolen i Aaret 1920, og senere fortsatte han jo som bekendt Studierne og tog Skoleembedseksamen.

Sin Lærergerning begyndte han ogsaa her paa Skolen, men sin Mand­ domsgerning som Lærer øvede han i Aarhus, hvor han var Lærer ved Kir­ kegaards Realskole og siden, da nævnte Skole gik over til Forældreskolen, ved denne.

I sin Lærergerning som i alt det øvrige, han beskæftigede sig med, var han dygtig. Det er noget, alle, der kender ham, ved, at det Arbejde, han paatog sig at udføre, blev udført med en sjælden Nøjagtighed og Dygtig­ hed. Selv kender jeg ham i saa Henseende fra flere Omraader – ikke mjndst fra Arbejdet med den Botanik, han og jeg udgav sammen.

Og hvem husker ham ikke fra Elevforeningsfesterne, naar han rejste sig og affyrede et af sine noksom bekendte morsomme Causerier, som han var en Mester i at holde.

Højt begavet var han paa flere Omraader – ikke mindst paa det mu­ sikalske; men det, som overfor Skolen prægede ham mest, var hans Tro­ fasthed i Venskabet. For hans Trofasthed og for hans Venskab bragte jeg ham en Tak hin Novemberdag ved hans aabne Grav, over hvilken Elev­ foreningens Fane vajede. Jeg gentager den Tak her. At han ikke er mere, er uforstaaeligt. Vi syntes, han havde saa meget at leve for endnu, og han var jo saa ung – kun 40 Aar. Men vor Ven og Fælle Svend Erik Sørensen er død; han er ikke mere; men han vil længe blive mindet.

Erik Munch

 

 

 

 

 

 

22

 

 

 

 

 

 

 

Saa nær, og dog saa fjernt herfra ..

 

Raadhusurets melodiøse Klokkespil lød saa klart og tydeligt ind til os i Cellen og mindede os om Dagliglivets Færden derude, om Menneske­ nes Hasten hen over Pladsen til eller fra deres daglige Dont, til Fest og Fornøjelse. Dette Klokkespil kan jeg aldrig mere høre, uden at mindes min Cellekammerat og Ven Bruno de Neergaard. I særlige dystre Timer kunde det end mere nedstemme vort Hurnør, og ofte lød der da fra ham et: ,,Saa nær, og dog saa fjernt herfra .. ” Allerede da anede eller vidste han, hvilken Skæbne der ventede ham. – Ikke mere som fri Mand at skulle faa Lov til at lytte til disse Toner, sejrsstolt jublende, eller klingende hen over Byens Tage – Men kunde de end for et Øjeblik stemme Sin­ det til Alvor, saa fik de os ikke til længe at hænge med Hovedet. Disse Tyskere skulde ikke faa at se, at de kunde tage Humøret fra os. Nej, op med Hovedet, et ubekymret Smil, saadan forstod vi at vise dem, at deres brutale, umenneskelige Behandling af danske Patrioter ikke var i Stand til at underkue os.

Til Sommerfesten ved Middagsbordet talte jeg lidt om mine Oplevelser som Arrestant paa Politigaarden, og Søren, den altid om sig værende Red­ aktør, mente, at det maatte der kunde .blive en Artikel ud af; og hvis mine Skolekammerater ikke allerede er træt af at læse om “den Tid”, saa skal jeg her forsøge at generindre nogle af mine smaa Oplevelser derinde fra. Jeg maa først forudskikke den Bemærkning, at jeg ikke var en af de store Kanoner, men kun et enkelt lille Led i det store Apparat, der hed Modstandsbevægelsen, en af de smaa Fisk, som der jo ogsaa kom nogle af i Nettet. (,,Ja, du har altid været en Torsk, Janus”, kan jeg høre en Klassekammerat mumle). Afhentningen den sædvanlige: En irriterende, langvarig Klokkekimen Klokken tre om Natten, den første ængstelige Tanke; hvem har stukket en, hvad ved de, kan man stikke af, Lytten ved Køk­ kendøren, men “de” har undersøgt Terrainet, Køkkentrappen er ogsaa spærret; naa saa kan man jo lige saa godt faa lukket op. Naturligvis spør­ ger man, hvem det er, der ringer paa paa saadan en Tid af Natten, og Forbavselsen, man viser, er stor, og man kan ikke tilbageholde en “æng­ stelig” Bekymring for, at “de” er gaaet forkert. Men Tonen bliver hur­ tigt forandret. Det er med “Hænderne op! dumme Svin”, og “Hvor er Skyderen” – Hipo er ogsaa med – og saa staar man der med Hæn­ derne i Vejret, mens ens Lejlighed bliver gennemrodet og alt kastet hulter til bulter. ,,-Har man nu ogsaa faaet alt væk? Ligger der ikke et eller an­ det kompromitterende?” det er disse Tanker, der farer een gennem Ho-

 

23

 

vedet, mens Armene efterhaanden trætte synker ned; et Spark over Skinne­ benet faar dem dog forholdsvis hurtigt i Vejret igen. – Saa endelig er alt i Orden, og man føres – lænket – ned i Vognen, og saa gaar Tu­ ren ned til Politigaarden. Der er mange Formaliteter at· ordne, men en­ delig er man igen alene i “Skabet”, og saa snegler Tiden sig af Sted. Time efter Time gaar, man begynder “at blive hjemme”, man piller ved Tingene, en- Stang· med et Nummer udenfor “Skabet” falder fra skraa til vandret Stilling under – synes man – et øresønderrivende Brag, men ingen reagerer; først en Time senere kommer der en Tysker og vil par­ tout have mig paa Toilettet, og hvor blev han raseude, da jeg ikke “skulde”. Hvor kunde jeg· vide, at den vandrette Stang var Signalet til dette? Først sent omAftenen blev jeg flyttet sammen med to andre fangne, de to Kam­ merater i hvis opmuntrende Selskab jeg tilbragte Tiden paa “Gaarden”. Vi var anbragt i et forhenværende Badeværelse (Nr. 1 ). Pladsen var lille, men vi forstod at hygge os. Efterhaanden fik vi “organiseret” 9 Madras­ ser og ca. 20 Tæpper, saa vi om Dagen havde de dejligste Ottomaner og om Natten virkelig komfortable Sengelejer.

De har sikkert alle hørt om Rædslerne i Tyskernes Fangelejre og Fæng­ sler, og ingen af disse Beretninger er overdrevne, det er jeg overbevist om; men naturligvis er der ogsaa lyse og pudsige Sider ved “Fængsels­ livet”. Først, og fremmest var der det Kammeratskab, der opstod; det var noget blivende, man kom ind paa Livet af hinanden, al den naturlige Til­ bageholdenhed, som kun lang Tids Bekendtskab kan borteliminere, for­ svandt straks ved en saadan Lejlighed. Og nu var jeg sikkert ogsaa en af de allerheldigste, for jeg tror, det er umuligt at finde to saa underhol­ dende Mennesker som Bruno Neergaard og min ander;t Cellekammerat, Restauratør Jacobsen, Rosenhaven, Hillerød. Sidstnævnte var saa fyldt med Jagthistorier som nogen, blot et Ord kunde erindre ham om en Historie, og det var ikke de sædvanlige Jagtkrøniker, men interessante og oplysende Fortællinger fra Mark og Skov, en uudtømmelig Skat af Viden om den danske Fauna var han i Besiddelse af, og han øste glædeligt af_ den. Vi gik vore daglige “Ture”, og hvilket Panorama fremtryllede han ikke for os med simple og stilfærdige Ord. Det var det danske Landskab, det var “Mor Danmark,” som vi oplevede derinde i den mørke Celle de triste Januardage. Om Morgenen begyndte vi med vor Morgensang, Brunos: ,,Al­ tid frejdig”, ,,Jacobs”: ,,I Østen stiger Solen op”, og min egen: ,,Det ha­ ver saa nyligen regnet”. Saa gik vi den første Tur i Række efter hinanden, muntert underholdende hinanden med, hvad vi saa. Det hændte, at vi faldt ind paa en Kro, og hvor nød vi lækker Mad der! Ja, Maden, det var vel nok et Problem, ,, Hundeæde” rent ud sagt. og Drikkelsen ikke bedre, en ubestemmelig Vædske, der om Morgenen kaldtes Kaffe og om Aftenen The, eller ogsaa var det omvendt. Men væk med d� triste Minder. Saa var vi paa Fisketur, saa havde vi Timer, Jacob fik lært at beregne en Cirkels Areal, og hau kan endnu huske Formlen og bruge den – jeg har forvisset mig derom.

Ja, Tiden gik; af og- til grublede vi over vor Sag og repeterede, hvad

vi skulde sige, naar vi kom i Forhør, og saa repeterede vi, hvad jeg skulde huske, og hvem jeg skul-de sætte mig i Forbindelse med, naar jeg kom ud. Jeg var og er uforbedrelig· Optimist. Jeg vidste, at jeg kom ud, og jeg gjorde det jo ogsaa. Lykken staar den kække 1bi, og lykkelig det var

 

24

 

jeg, baade den Gang og ogsaa anden Gang, da de for Alvor vilde have fat i mig, for (.ia var jeg væk; men det er en anden Historie. – Ja, vi spekulerede over, hvad der skulde siges til Forhørene, disse Forhør som vi baade længtes efter og frygtede. Jeg var heldig med min Forhørsdom­ mer, enten var han dum eller ogsaa ligeglad med det hele. Han hed Leuscher, og da jeg under et Forhør i “Zimmer 110″ saa et Billede af hans Søn, kunde jeg ikke bare. mig for at sige: ,, Ogsaa en Løjser.” – Drengen var i Hitlerjugend Uniform – men Faderen forstod ikke Ord­ spillet – desværre eller heldigvis, – for han blev saa begejstret for, at jeg kunde se, at det var et Afkom, at han ligefrem blev helt menneske­ lig. Lidt Menneskekundskab var han nu i Besiddelse af; jeg husker sta­ dig hans Replik: ,, Hr. Bach, Sie sind ein grasser Schauspieler, oder auch sind Sie sehr naiv.” ,, Ich bin naiv,” var mit Svar. ,,Das glaube ich aber nicht,” replicerede han, og maaske havde han Ret. Livet er jo kun et Skuespil, og vi er alle Aktorer i det, en spændende Scene var Kampen mod Tyskerne, og da gjaldt det for alle Deltagerne om at være gode Skue­ spillere, selv for Statisten.

Naar man begynder paa en saadan Beretning, har man en Mængde

Ting at fortælle: og naar man er færdig, er intet fortalt af det, man øn� skede, men noget helt andet. Saadan er det ogsaa gaaet mig nu:.

Der var saa meget, jeg vilde fortælle, og saa er det ikke blevet til andet end dette. Nu lader jeg Redaktøren bestemme, om nogen skal plages, og har det kedet, saa skyd Skylden paa ham; det er Søren, der er den ansvarshavende.

Janus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illegalt Billede

 

 

25

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt om, hvad der kræves for at blive optaget paa Tand­ lægehøjskolen, om Studiet der og om Arbejdet som Tandlæge

 

Hvordan bliver man Tandlæge?

 

Det er ofte og indtil Trivialitet blevet sagt, at det var lettere for Kame­

.len at slippe gennem det berømte Naaleøje, end for et ungt Menneske med tandambitionelle Ønsker at slippe ind til Tandlægestudiet. I Øjeblik­ ket optages der aarligt ca. 100 nye Elever paa Tandlægehøjskolen; men da der ofte har været op mod 400 Ansøgere aarligt, er <let givet, at der maa finde en kraftig Filtrering Sted blandt Aspiranterne, og denne Udvæl­ gelse af de formodede bedst egnede har man søgt at gøre saa retfærdig som mulig – og naturligvis maa det da blive Indehaverne af de høje­ ste Forexaminer, der naar deres Ønskers foreløbige Maal.

Tandlægeskolen – fra d. 25. Juni 1940 Tandlægehøjskolen – har som

Instution kun eksisteret fra 1888. Indtil da foregik Tandlægeuddannelsen

kun privat. Den praktiske Del erhvervede man sig som Elev hos en prak­ tisere,nde Ta-ndlæge, og her var det væsenligt den tekniske Færdighed, der opøvedes. Den kliniske Uddannelse var vanskeligere at opnaa, her i København oftest ved Deltagelse i det kliniske Arbejde paa enkelte Ho­ spitaler og hos de praktiserende Tandlæger, der havde en Times daglig gratis Konsultation for ubemidlede, hvor Kandidaterne kunde faa Lov at øve sig paa Forsøgskaninerne. Tandudtrækninger opøvede man sig i paa Hbspitalernes Sektionsstuer – m. a. Ord – Kadaverne maatte holde for I Den teoretiske Uddannelse fik man hos Manuduktører, oftest Læger. – Naar Eleven, efter at have tilbragt nogle Aar paa nævnte Maade, mente sig moden til at indstille sig til Examen, mødte han for Examenskommis­ sionen i de”t kirurgiske Akademi. Man vil forstaa, at alt indtil da har væ­ ret meget tilfældigt og primitivt. Aaret 1888 betød en Omvæltning, idet

hele Uddannelsen endelig da blev lagt i faste Rammer indenfor Statsin­ stitutionen: Tandlægeskolen. Man optog paa det Tidspunkt fra 15-20 Elever aarligt, Pladsen var stærkt begrænset, dog var der ofte ikke engang tilstrækkeligt Antal Ansøgere til, at der kunde meldes alt optaget. Den

Gang var der jo heller ikke det store Behov for T:andlægehjælp, vi ople­ vede siden.

Udviklingen herhjemme og i det store Udland fortsatte. Nye Opdagel­ ser, nye Forskningsresultater og dermed stadig større Krav om fyldigere Uddannelse gjorde, at Rammerne om den hjemlige Undervisning Gang paa Gang maatte udvides og dog altid truedes af Sprængning. Først med det nye hypermoderne Institut, Tandlægehøjskolen, der den 29. April 1941

i Nærværelse af Hans Majestæt Kongen indviedes og overgaves til vore

26

 

vordende Tandlægers Uddannelse, kan Tidens Krav og Videnskabens Stilling siges at være tilfredsstillet nu og i en Aarrække frem.

En Analogi til vor Ryomgaard Realskole.

Forud for Indvielsen var ved kongelig Anordning af 25. Juni 1940 kom­ met de nye ændrede Regler for Optagelse som studerende.

Disse Adgangsbestemmelser vil det maaske være af Interesse for enkelte af de unge fra Realskolen at høre lidt nærmere om, saa jeg skal derfor søge at give en kort Oversigt over det Kompleks af forskellige Examiner og Prøver, som i Dag, hvis man som sagt ligger i den pointmæssigt bed­ ste Trediedel, skaffer een Adgang til Tandlægestudiet.

Øverst paa Listen staar Studenterexamen efter · den matematisk-natur­ videnskabelige Linie, en Forexamen, som jo i de fleste Tilfælde af Vide­ restudium viser sig at være mest praktisk, og som altsaa ogsaa her, kun suppleret af en Latinprøve, skaffer Adgang. For de sproglige Studenter­ examiners vedkommende kræves en ekstra Adgangsexamen, som ogsaa kræves af Folk med en Uddannelse af nedennævnte Kategorier:

  1. Den almindelige Forberedelsesexamen (R. ) med Engelsk, Tysk og fransk, bestaaet med mindst 80 Points og med ikke under “godt” i dansk Stil. (Er der ikke kommet nye Beregningsskalaer for Præliminær­ examen, Redaktør?) – jo, der skal lægges 105 til de 80.
  2. Realexamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleexamen med Engelsk, Tysk, fransk, praktisk Regning og Matematik, bestaaet med en Middelkarakter af mindst “godt” og ikke under “godt” i dansk Stil.
  3. Den afsluttende Examen for Lærere og Lærerinder i folkeskolen med Tillægsprøve i fransk samt i det af Fagene Tysk eller Engelsk, der ikke har været obligatorisk Fag for den paagældende ved Lærerexamen.

De ·her tre nævnte Examensarter suppleres med Adgangsexamenen, som omfatter følgende Fag·: Matematik, Fysik, Kemi, Biologi og Fysiologi. – Examenskravene i disse Fag er de samme som ved Studenterexamen for Privatister af den matematisk-naturvidenskabelige Retning med fuldt Pen­ sum, dertil kommer en mindre Latinprøve. Den her omtalte Adgangs­ examen afholdes i Sornmerterminen af en særlig Examenskommission, der ogsaa stiller de skriftlige Opgaver. Da der ikke kræves nogen Dimis­ sor, kan man selv indstille sig til Prøven. Visse andre Examiner i For­ bindelse med· Præliminær- eller Realexamen giver Ansøgningsberettigelse, nemlig:

  1. Examen for Maskin- eller Elektrokonstruktører, ,,saaledes som disse Examiner tages ved “Det tekniske Selskabs Skoler” i København eller ved Odense Maskinteknikum eller Aarhus “
  2. Den udvidede Examen for Bygningskonstruktører, taget ved Hus-, bygningsteknikum i København eller ved Bygningsteknikum i
  3. . Adgangsprøven til Officersskolens Officersklasses ældste Afdeling (jfr. Plan af 14. Februar 1934) eller Overgangsprøveri ved Søofficerssko-,· len (iflg. Plan af Sept. 1938).
  • Til disse tre her nævnte Examensgrupper. kræves yderligere en Prøve i Biologi og Fysiologi plus Latinprøve.

Hermed er alle Optagelsesmulighederne nævnt.

, De udvalgte, der herefter begynder paa Studiet, gaa:r ind· til en lærerig

 

27

 

og interessant Tid, vel den bedste Tid 1 deres Liv, og dog vil mange sige under Opholdet paa Tandlægehøjskolen: “Det var svært at komme fod, men det lader til at være sværere at komme ud pa� en anstændig Maade.” I en Aarrække har der været en nogenlunde fast Dumpeprocent paa ca. 20. Studiet tager sin Mand helt, hvis det skal afsluttes paa de fire Aar, Undervisningen normalt skal vare.

Man begynder Kl. 8 Morgen med Forelæsninger og kliniske Demon­ strationer, hvorefter det gaar Slag i Slag til Kl. 4-5 Eftermiddag, og ef­ ter den Tid skal man passe sine Manuduktioner, en god Del af Aftenen gaar med at læse de mange Tusind Sider Stof, man gerne skulde blive meget fortrolig med. Fagene er – taget i kronologisk Orden: Kemi og Materialelære. Fysiologi, normal Anatomi med Histologi, alm. Patalogi, intern Medicin, alm._ Kirurgi, speciel Kirurgi, Radiologi, Farmakologi, propadeutisk Undervisning i Tandlægefag, Tandfyldningslære med Tand­ fyldningsklinik, Protheselære med Klinik og Ortodonti (Tandregulering) med Klinik. Der er nok at tage fat paa, og mange vil synes, at det da maa være overflødigt med mange af de mærkelige Fag, der skal tilegnes for at blive kapabel til at behandle Folks Tænder, men man maa huske paa, at Tandlægevidenskaben er en integrerende Del af Lægevidenskaben som Helhed, der arbejdes stadig Haand i Haand ·med Lægerne; Tænder,­ Kæber og Mundhule er jo i den Grad Indgangsporte til hele den menne­ skelige Organisme, og Sygdomme og Lidelser der vil uhyre let forplante sig videre til mere ømtaalelige Organer, dels ad Mavetarmkanalen og dels ad Blodvejen, saa man forstaar sikkert, at Tandlægens Arbejde har

€t langt videre Perspektiv end dette ene: at holde Tyggemekanismen i Orden, og derfor maa man tilegne sig et Overskud af Viden om og en Forstaaelse af alle Organers Bygning, Funktion og Samarbejde; Mange farlige Lidelser konstateres først i Mundhulen, og derfor vil den opmærk­ somme Tandlæge ofte kunne gøre sine Patienter uhyre Tjenester ved at

€rkende saadanne Lidelser paa et meget tidligt Tidspunkt og derigennem sørge for, at Patienten kommer under rationel Behandling paa et tidligt og for Helbredelsen gunstigt Tidspunkt. Man forstaar derfor ikke, at Myndighederne fortsat tolererer, at en stor Del Mennesker lader de saa­ kaldte Tandteknikere administrere deres Mundforhold, bestemme paa hvil­ ket Tidspunkt og i hvilket Antal Folk skal lade deres Tænder fjerne, for at faa indsat den for Teknikeren mest bekvemme Prothese. Teknikerens Plads er i Tandlægens Laboratorium, hvor hans tekniske Færdigheder kan komme til Udfoldelse, ikke paa Klinikken, hvortil han overhovedet ingen Uddannelse har, og den Smule klinisk Erfaring, han maaske kan erhverve sig, staar under ingen Omstændigheder Maal med det Koncen­ trat af Viden og Erfaringer fra Verdens største Forskere og Klinikere, som findes nedfældet i den Undervisning, der meddeles paa Statens eget Institut. Gang paa Gang har Sundhedsautoriteterne overfor Rigsdagen fo. reslaaet Tandteknikernes Praktiseren forbudt, men Forslaget/ er altid ble­ vet afvist· med, at Teknikernes Virksomhed øvede en prisregulerende \nd­ flydelse! folkesundhed billigst muligt og paa Afbetaling!! I adskillige europæiske Lande er Begrebet praktiserende Tandtekniker forlængst af­ skaffet. Med Tiden vil det ogsaa ske her, selv om der maaske endnu er lang Vej tilbage.

Efter at have taget den afsluttende Examen fra Tandlægehøjskolen

 

28

 

gaar de fleste som cand. ·odont’er over til Aftjeningen af de to Aars ob­ ligatoriske Assistenttjeneste – en Art Turnustjeneste som Lægernes. Man skal nu se og lære Arbejdet i den daglige Praxis og have udnyttet og tilpasset al den Teori, man er blevet fyldt med. Det gælder om for den unge nybagte Tandlæge at finde sig en Chef, der forstaar at lade denne Gliden over fra Uddannelsesaaren�, hvor den Tid, Arbejdet tager, ikke spiller nogen større Rolle, til Klinikken, hvor Tiden har stor Betydning, foregaa saa lempeligt som muligt. Idealerne skulde jo ogsaa gerne beva­ res, Rutinen kommer jo ikke med det samme. Det første Aars Tid som Assistent maa man have den ældre Erfaring at støtte sig til ogsaa i den individuelle Behandling. Det kan altid tilraades at fungere som Assistent i betydelig længere Tid end netop i de obligatoriski• to Aar; der sk.:11 alligevel en Del økonomisk og aandelig Ballast til den Kraftanstrengelse, Begyndelsen af egen selvstændig Praksis er. I den første vanskelige Tid forundres man hver Gang, en ny Patient indfinder sig, og der er ingen Grænser for de Anstrengelser, man vil gøre sig, og man vil helst gøre det hele gratis. Søvnløse Nætter kan Tanken om, hvordan Patienten nu befinder sig, efter at man har gjort dette eller hint, koste, men efterhaan­ den, som man faar sin Dag besat, og Skuden syntes at have faaet dybt Vand under Kølen, ophører de dybe Reflektioner, og man glider ind i det solide Borgerskab, der varetager sin daglige Opgave for Samfundet.

Den gyldne Regel om 8 Timers Arbejde, 8 Timers Fritid og 8 Timers Søvn gælder for de færreste Tandlæger; Arbejdsdagen bliver oftest en hel Del længere, derimod gælder en anden Regel, nemlig at nogle har saa lidt at bestille, at de ikke har Raad til at spise sig mætte, Resten er saa stærkt beskæftiget, at de ikke har Tid til at spise, medens et Faatal af Livskunstnere kan balancere ad den gyldne Middelvej. En stærkt udbredt Misforstaaelse er de_t, at Tandlægerne tjener Guld og grønne Skove. Pro­ venuet ligger paa det ret jævne, hvad man selv kan overbevise sig om ved at se Skattedepartementets lndtægsstatistikker, og der er ikke nogen, der tager sig af en i ens høje Alderdom. Hvis man tror, at man bliver Velhaver som Tandlæge, skal man ikke søge ind paa Tandlægehøjskolen. Dette var altid nogle af de første Ord, nys afdøde Rektqr, Professor E. Budtz-Jørgensen, udtalte i sin Velkomsttale til de nye studerende hvert Aar. Tan.dlægegerningen kræver en god Fysik af sine Udøv,ere, der er ikke saa faa Lidelser, ligefrem Erhvervssygdom, der lurer paa de mindre godt ru?tede, og man maa ogsaa betænke den Risiko for Smitte af al mulig Art, man udsættes for ved saa længe ad Gangen at staa bøjet over Patienter. Saa er man skrøbelig, bør man indse dette i Tide og vælge sig en anden Levevej. Er man derimod rask og frisk og begavet med et godt, helst slidstærkt, Humør og har den selvfølgelige Lyst og Kærlighed til sin Gerning, er der vel faa Fag, der i den Grad bringer sin Udøver Tilfredshed og Glæde; selve Opgaven: at hjælpe sine lidende Medmen­ nesker, er jo skøn, og selv om disse jo desværre ofte først kommer til Behandling, naar de har ræsonneret, at nu er Tandlægen blevet det mind­ ste af de to Onder – det andet altsaa Pinen, – er det dejligt at se, hvordan de befriede for Smerterne kan. forlade Kliniken igen. Daglig ser man medtagne Munde, af og til saa slemme, at vi i d�n faglige Jargon taler om afbrændte Negerlandsbyer, og oftest restaureres Tænderne, saa først og fremmest Smerterne forsvinder, og den gode Funktion og det til-

 

29

 

talende Udseende vender tilbage. Nødigst griber man til Tangen, det er dog et Lem, der amputeres, naar en Tand forsvinder.

Krigen, vi lige har faaet afsluttet, bragte ogsaa her paa dette Felt en vis Stagnation. Tidligere tog en Del danske Tandlæger længere eller kor” tere Studieophold paa udenlandske Universitetskliniker for at supplere deres Uddannelse med et Speciale eller faa et Overblik over Tandlæge­ kunstens Stilling ude.

Nu knyttes Forbindelserne atter, og det frugtbringende og internatio­ nale Samarbejde bærer Udvikling·en videre med stærke Skridt. Erfaringer udveksles, og nye Impulser gives. Større og større Befolkningslag vil blive draget ind under rationel Tandpleje, og dermed vil Kravet om mere Arbejds• kraft stige, saa nogen Fare for Arbejdsløshed vil ikke eksistere – i hvert Fald ikke i en overskuelig Tid; der vil blive oprettet Skoletandpleje ved samtlige Skoler, Privatskolerne iberegnet; i de mere tyndt befolkede Lands­ dele vil med Tiden ambulante Klinikker efter en bestemt Rute til bestemte Terminer varetage Behandlingen af Distriktets Beboere.

Allerede fra tre Aars Alderen vil Behandlingen af Børnene blive paa­ begyndt, antage!ig foretaget paa Skoletandklinikkerne, og den vil blive obligatorisk. Paa samtlige Hospitaler og Sygehuse vil der blive oprettet Tandklinikker for de indlagte Patienter. Begyndelsen er gjort, idet Øresunds­ hospitalet, flere Sanatorier og Plejeanstalter allerede har faste Klinikker. Hele Udviklingen er i Støbeskeen, og det bliver interessant at være med; de unge, der kan tænke sig Tandlægegerningen som Levevej, skal ikke holde sig tilbage; de, der slipper med, tør jeg. love, at de ikke vil kom­ me til at kede sig�

Henning Christensen, Aarg. 1926

 

 

 

 

I Lighed med ovenstaaende vil der i de følgende Numre af Aarsskriftet komme Artikler om andre Erhverv, idet vi mener, det vil interessere de unge at høre om Uddannelseskravene og Mulighederne indenfor de enkelte Fag.

Red.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30

 

 

 

 

 

 

 

Muntre minder fra en mørk tid

 

Det var en av de første dage efter, at vi havde fået gæster på skolen. Højrøstede stemmer trængte ud fra foredragssalen. Det var en menig, som henvendte sig til en feldwebel med ordene: ,,Nå, så kommer vi til føreren. Hvad skal vi gøre med ham?” ,,Stil ham op ad væggen,” lød det forbløffende svar. Jeg spidsede øren og listede hen til døren. ,,Kan vi ikke lige så godt hænge ham her med det samme?” ,,Nej, lad os en­ delig ikke gøre noget forhastet,” sagde feldwebelen. Det svimlede for mig. Skulde det virkelig blive mig forundt at være vidne til en så av­ gørende verdenshistorisk begivenhed? Jeg bøjede mig forsigtigt ned, og så gjorde jeg noget, som jeg ellers ikke plejer – jeg kiggede gennem nøglehullet. Der stod · soldaten og feldwebelen – men hvor var føreren? “Nå ja, skidt med det,” sagde webelen. ,,Så lad os da bare hænge ham her.” Soldaten klappede hælene sammen, svarede “Jawohl” og gik over i en krog. Et øjeblik efter kom han tilbage – med et vældigt portræt av føreren. ALjeg blev skuffet er et mildt udtryk. Og mange av solda­ terne vilde sikkert have følt det uå samme måde. De var absolut ikke begejstrede for systemet (adskillige av dem var tv�ngsudskrevne polak­ ker og elsass’ere).

En kold morgen drøftede jeg de vidtgaaende tyske tilbagetrækninger på østfronten med en af disse soldater. ,,Forklaringen er i og for sig såre simpel’.’, sagde han. ,,Det var v. Bock, der en dag skrev til Hitler, at håns arme tropper på østfronten knagfrøs i den strenge russiske vinter. Det gik selvfølgelig vor kære fører til hjertet, så han telegraferede om­ gaaende tilbage: ,,Lad dem tage vest på.” ,,Hvad har det med tilbage­ trækning at gøre, ” spurgte jeg en kende desorienteret. ,,De0 tog ham på Ordet!” grinede elsass’eren.

Det var forøvrigt den samme gut, som jeg en dag overraskede i at sidde og læse i ugeskriftet “Das Reich”. Jeg så på ham med bedrøvede øjne og spurgte ham mildt bebrejdende, hvordan han kunde få sig selv til at læse sådan et blad. Han så lidt forlegen på mig, så pegede han på den højre spalte på forsiden og sagde: ,, Vi har så få virkelig store humorister i Tyskland. Derfor kan jeg ikke få mig selv til at give avkald på at læse den nye Goebbels-roman hver uge!

*                            *

 

31

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– DeY eY d.e.t Lqe.1″- !

 

En 14- 15 års dreng, som så meget utilpas ud i sin lappede og alt for store uniform vakte en dag munterhed i hele Ryom. Han trak diskret forskellige av byens borgere til side og spurgte ivrigt, om de ikke kendte en sabotør, de vilde angive. Han længtes sådan efter at komme hjem, og hvis han fangede en sabotør, saa kunde han få fjorten dages orlov! Oppe i Norge havde han været lige ved at have held med sig en dag. Han stod i en lille havneby vagt ved en krydser, som natten i forvejen var blevet sænket ved sabotage. Her havde han bemærket et cyklebud, der viste def sunkne skib en mistænkelig opmærksomhed. Han. arreste­ rede ham og førte ham til den tyske· krigsret. Men cyklebudet benæg­ tede hårdnakket, at han var sabotør. Han påstod sig pure frifundet, for han havde ikke den ringeste forstand paa skibe. Dommeren så vantro på ham og sagde ironisk: ,,Ja, ja, De må da i hvert fald kende forskel på en krydser og en undervandsbåd.” ,.Ja, det troede jeg i hvert fald selv,”· svarede cyklebudet. ,,Men jeg er ikke så sikker på det længere. Indtil i går troede jeg nemlig, at det var en krydser, der laa nede i hav­ nen. Men nu har jeg til min overraskelse fundet ud av, at det i virke­ ligheden er en undervandsbåd!”

*                 *                  *

32

 

Som det vel efterhånden er almindelig kendt, blev egnen heromkring hjemsøgt af alle slags mærkelige individer, som lokkedes til af de klin­ gende pengeposer på flyvepladsen ved Tirstrup. Forhutlede og tidligere subsistensløse individer skaffede sig her en ublu indtægt – og (som de fleste pralede med) forøgede den væsentligt ved at snyde tyskerne. Et ganske muntert exempel på dette fik jeg ved en samtale med en mand på henved de 70, som jeg en dag kom til at sidde overfor i toget. Vi kendte hinanden av udseende. Jeg vidste, at han var aldersrentenyder i Århus, og spurgte ham, hvad der lokkede ham så langt bort fra hjem­ met. ,,He, he,” smålo han. ,.Jo, jeg arbejder på flyvepladsen.” ,,På flyve­ pladsen” svarede jeg vantro. ,,Hvad laver De dog der?” ,,Jo, he he, jeg får 135 kroner om ugen for at rette bøjede søm.” ,,Bøjede søm I Jeg troede virkelig ikke, tyskerne kunde bruge gamle søm.” ,,Det tror jeg heller ikke, de kan,” sagde han med et glimt i øjet. Han tog en stor mappe frem og åbnede den: ,,Derfor tager jeg dem også med hjem i tasken og sælger dem i Arhus11″

Bent Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

33

 

 

 

 

 

Sommermødet   1 945

 

Søndag den 22. Juli afholdt Elevforeningen sit traditionelle Sommer­ møde. Trods manglende Toggang og tyndslidte Cykledæk var der god Tilslutning til Mødet af Skolens gamle Elever og Venner fra fjern og nær.

Første Del af Mødet skulde foregaa i det frie; men da Mødedelta­ gerne ved 14,30 Tiden havde samlet sig i Skolens smukke Teateranlæg oppe paa Bakken, og da Flaget var blevet ført ind, og man havde sunget “Der er ingenting, der maner,” begyndte det at regne. Vejr­ guderne var gramme i Hu og lod sig ikke formilde, saa man maatte fortrække til Skolens Foredragssal, hvor derpaa Professor Dr. phil.

  1. Skautrup fra Aarhus var Dagens første Taler. Udfra Biskop Thomas av Strångnas’ mere end 400 Aar gamle Frihedssang “Frihet år det basta ting” belyste Taleren, hvorledes Frihed kun kan føre til noget godt, naar den sættes i Forbindelse med Ordet Ansvar.

Efter Talen var der Koncert af Spejderorkestret fra Hornslet, der spillede flere udmærkede Melodier, hvoriblandt “Frihedssangen” (den nye) og nogle af Skolens egne Sange.

Derpaa fulgte Dagens Hovedbegivenhed: Afsløringen af den faldne Frihedskæmper Orla Andersens Billede.                                          Skolebestyrer Munch holdt Afsløringstalen, en Mindetale over sin gamle Elev, og sagde, at Orla Andersen var en Mand, der ikke kunde gaa paa Akkord med Uretten. Derfor gik han med i Kampen mod tysk Terror og Vold. Han blev taget af Tyskerne og maatte lide Døden for deres Haand; men selv i Døden havde han sin Kærlighed til Danmark og sin lyse Tro paa Danmarks Fremtid i Behold. Orla Andersen var kun een blandt mange; men hans Indsats og hans Død var et Eksempel for andre, og med en Ungdom af Orla Andersens Slags kan vort Fædreland ikke være ilde faren, og de”rfor skulde nu Orlas Billede hænge paa Skolens Æresvæg.

Efter Talen hædrede Tilhørerne staaende hans Minde, medens hans gamle Spejderkammerater spillede en dæmpet Sørgemarch.

Derpaa takkede afdødes Moder i faa, men gribende Ord for den Ære, der fra Skolens Side var vist hendes Søn.

Efter en Pause foregik Resten paa Hotellet, hvor der vår Fællesspis­ ning. Efter denne holdt Skoleinspektør Janus Bak en Tale, hvori han fremdrog baade Jyse og mørke Minder fra sin Deltagelse i Friheds­ kampen. Endvidere talte Skolebestyreren for Lektor Niels Aage Foged, som tog Eksamen her fra Skolen for 25 Aar siden.

 

34

 

-Endelig talte Inspektør Bak igen, denne Gang for Skolen og dens ældre Lærere.

Derefter var der Dans og Kaffebord, ved hvilket Lærer Bent Ander• sen opførte en lille fransk Sketch: “Eduard og Kunigunde,” som g_forde stor Lykke – og efter en Sang endte saa den begivenhedsrige Dag.

Anton Eriksen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

35

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

36

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En Dag    9. Klasse 1932

 

(Slutningssangen   Genboerne)

 

 

Naar Skolens Mure Klokken ca. 9 forgyldes skønt af Morgensolen,

saa bli’r der Færdsel paa vor Skolesti af Folk, der styrter ind mod Skolen.

Som første Mand ankommer Jørgen Scheel, han tager fat paa Dagens første Del,

gaar lidt omkring opsamler Ting

og vandrer derpaa ud paa Vejen.

 

En Cyklerytter med mærkværdig Hast ilfærdigt ind i Gaarden jager.

Kasketten sidder ,godt mod Næsen fast, for saadan Otto det behager.

Snart staar han roligt midt i Skolens Dør og si’er til alle og med Fasthed: ,,Tør

dit Fodtøj af, Tak skal du ha’.

Saa kan du godt gaa ind med Tasken.”

 

Nu læsser Gerrildtoget af sin Fragt fra Tornled. Ørum Stad m. m.

Hvis Thea ej har Lim�e med sig bragt, saa maa med Else hun spadsere.

Med Anna Lise de paa Bakken gaar, maaske de sig et Parti Tennis faar,

med Lisbeth, ja, saafremt de da

kan finde Skolens Tennisbolde.

 

37

 

Ind ruller Randersbanens muntre Tog, for muntre, – her nævnes ej Navne. Poul bringer med sin nye Glosebog, den vil han meget nødig savne.

Niels Andersen gaar straks til sit Anneks.

  1. T. – naturam forca pelJas eks, – i Drømme ser

Taager med mer.

Er det saa sært, at han maa smile.

 

Det my]drer. Nu har vi de sidste snart. Saa ringer Klokken. Vi begynder.

Paa Skolens Sportsplads Dagen faar sin Start. Den Time hele Klas�en ynd r.

Man her præsterer en prisværdig Flid og kan sin Lektie flot til hver en Tid.

Højrød man staar i Skolens Gaard,

naar Kampens Rasen er til Ende.

 

Den næste Time viser Matheds Ro. Man ser paa Tegn og Tal – og hviler.

– De Tal, som har i Verners Kladde Bo, af dem en enkelt, .. just ej smiler. – Men er end Logaritmens Byrde tung.

saa er dog Dagen endnu lys og ung.

Godt alt kan gaa.

6 kan man faa, –

man skal kun være halvvejs heldig.

 

Har man saa regnet og bevist sig træt, man kan ved Tolvsang sig forynge.

Ved Vindvet kan man.staa aldeles Ret; og har man Lyst, saa kan man synge. Saa kommer Frikvarteret, – alles Fryd. Paa Gangen høres ej den mindste Lyd.

Her gaar imens, Herluf og Jens.

De højtbetroede Hushovmestre.

 

Der inspireres. – Ved Depotet een Forvalter Fynboes Skab betragter.

I G. H. Tavlen er aldeles ren.

Sit Kald øjensynligt Orla magter.

I Samlingen snart Inspektionen staar hos Konservator Robert. Bort den gaar,

meget den ser, hører lidt mer,

indtil omsider Klokken ringer.

 

38

 

Thi Tiden passes. – Skolen har sin Duks. For Timers Længde Ejgil raader.

I Klassen sætter man sig næsten fluks og tager fat paa nye Oaader.

Helt ene Edith sidder. Musse har

en Plads, – saa munter, hyggelig og rar.

Munter, – javel. Spørg Lisbeth selv,

spørg Søster med, – spørg ogsaa Eva.

 

Der sker saa meget, medens Timer gaa, saa sære Spørgsmaal kan der falde.

Dybsindigt Børge spekulerer paa, om der er Mening i dem alle.

Til Signe: Naar fik man Konventet endt. Til Klara: Hvem har hvad til hvilke sendt.

Jens Julius

skal paa en Studs bestemme Karakteristikken.

 

Det ringer. Klokkens Klang er kær og kendt, og Tiden skal jo Duksen passe.

Forbi er Timen nu, og Dagen endt. Hjem rejser Skolens ældste Klasse.

Men med paa Vejen skal i Dag den ha’ en Tak fra Skolen for hver Skoledag,

for svunden Tid, for stadig Flid,

for mange, mange skønne Timer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

39

 

 

 

 

 

 

 

 

Skolens Dagbog

22/5 45 Mundtlig Eksamen begynder.

6

 

22/ .  Fru Munch Censor i Silkeborg.

23/6          Skolens Aarsafslutning. En smuk Fest. Følgende Forældre talte: Bankdirek­ tør Nielsen, Kolind, Sogneraadsformand, Lærer Meller, Dagstrup, Direktør la Cour, Pindstrup. – Endvidere talte Folmer Meller. 9. Kl.

Direktør la Cour overrakte Skolen en Gave til dens Udsmykning.

 

2

�/6

Fru Munch Censor i Aarhus.

 

27/6   Fru Munch Censor i Rønde.

22/7         Elevforeningens Sommerfest.

14/8         Skoleaaret begynder med 287 Elever. – Der nedlagdes Blomster ved Minde­ stenen..

18/6          Besøg af Skolens Censor i Engelsk, Kommunelærer Hansen, Aarhus, der be­ saa Skolen og i sidste Time holdt Foredrag og viste meget smukke Lysbil­ leder.

31/8          Skolen faar et Solur, en Gave fra Direktør la Cour, Pindstrup. Uret opstilles ved Indgangen til Stadion.

14/9          Skolen faar et Fuglebad, der opstilles i vestre Ende af Skolegaarden. Ogsaa en Gave fra samme Giver.

1%  Skolen sender et Fodboldhold til Trustrup Realskole. Trustrup vandt 2–0.

2%  Besøg af 3 Sportshold fra Allingaabro Realskole. Sportsholdene var:

  1. Et Drengehold til Haandbold
  2. Et Pigehold til Haanctbold
  3. Et Drengehold til Fodbold

Vi vandt alle tre Kampe. – Dommere var Inspektør Lauritsen, Allingaabro og Realskolelærer Thorup Pedersen, her.

2/10         Kommunelærerne har Kursus paa Skolen under Ledelse af Amtsskolekonsu­ lent Stegger Nielsen.

8/10          Skolebestyrer Axel Munch vilde i Dag have fyldt 60 Aar. Han blev mindet ved Tolvsang, og 9. Kl. og Skolen nedlagde Blomster ved Mindestenen.

9/10         cancL mag. Langballe holdt Foredrag med Lysbilleder. Det var glimrende.

13/10        Oktoberferie.

27/10       Inspektør Dynesen holdt Foredrag om Atomer og Atombomben.

  1. E. Sørensen mindedes ved Tolvsang.

 

Fra Skoleaarets Begyndelse er nyansat Lærerinde Frk. Christensen       Stedet for Gudrun Steffensen, der har faaet Stilling i Aarhus.

 

 

40

 

 

 

 

 

 

 

 

NYE MEDLEMMER

Bent Andersen, Lærer, Ryomgaard Realskole.

Herman Nielsen, Kontorchef, Søndergaardsvej 26, København, Søborg. Orla Bach, Koloniallærling, Ryomgaard.

Poul la Cour Christensen, Pindstrup. Svend Erik Christensen, Mørke.

Lis la Cour, Korinth Pigespejderskole.

Margit Eskildsen, Kontorelev, Ryomgaard Jernbanestation. Gunnar Dalsgaard Hansen, Hedegaardsskole, Tranehuse. Hans Hansen, Stenbergholt pr. Auning.

Tofte Hansen, Mørke.

Viggo Precht Hansen, Hemmed Skole, Glæsborg. Gunver Roland Jensen, Elholt Skole, Ryomgaard. Annegrethe Bæk Karlson, Løvenholm, Nimtofte. Bent Erik Larsen, Sorø Akademi, Sorø.

Jytte Larsen, Mørke.

Folmer Meller, Dagstrup pr. Mørke.

Curt Hallager Nielsen, Kontorelev, 0. K., København. Poul Nielsen, Kontorelev, Ø. K., København.

Gertrud H. Nielsen, Kolind.

Svend Aage Nielsen, Bugtrup pr. Kolind.

Inger Høeg Pedersen, Kontorelev, Nordby, Ryomgaard. Else Rasmussen, Jægersbo, Ryomgaard.

Tove Rasmu5sen, Tranehuse. Erland Skovbjerg, Nimtofte.

Bent Erik Solgaard, Solgaard, Mørke.

Ingrid Johansen, Skovgaardsgade 8, Aarhus.

Karl A. Meinecke-Madsen, Repræsentant, Aabakkevej 19, København F. Foreningen har 402 Medlemmer.

 

PERSONALIA

Følgende har i Aarets Løb indgaaet Ægteskab: Gerhardt Bach, Ryomgaard.

Bitten la Cour og stud. polyt. Jens Thomsen, København.

Else Jacobsen og Journalist Johs. Abildgaard Jacobsen, Aalborg. Svend Erik Jacobsen, Typograf, Kolind.

Else Munch Sørensen og Ove Larsen, Ryomgaard.

 

41

 

Børge Nissen, stud. jur.

Karen Mar�rethe Ringsholt, København. Kirsten Ringsholt, Auning.

Jens Foged, Hammerum, er blevet. valgt til Folketinget. Christian Kjeldsen er udnævnt til Overlærer i Nibe.

Kristian Vester-Petersen er blevet Landsretssagfører.

Oplysninger til Personalia modtages gerne.

 

GAVER

  • I det forløbne Aar har Foreningen modtaget følgende Gaver:

Fru Gerda Madsen, Kolind, Bogpræmie. – Tandlæge Henning Christensen, Kø­ benhavn, 10 Kr. – Lærer Meller, Dagstrup, 75 Kr. til Præmier. – 5 anonyme Givere Kr. 229,60. – Kemigraf 0. Prikke, de Heste Klicheer i dette Skrift.

Vi beder Giverne modtage vor bedste Tak.

 

LEGATER OG PRÆMIER

I sidste Skoleaar uddelte Elevforeningen følgende Legater og Præmier: Friplads og Boglegat:            Inger Hansen, Koed.

Mindelegatet, 50 Kr.:                Tove Rasmussen.

Præmie 50 Kr.:                           Poul la Cour Christensen.

2 Præmier a 25 Kr.:                 Gunnar Dahlsgaard-Hansen.

Jytte Larsen.

2 Embedspræmier a 10 Kr.: Poul la Cour Christensen.

Gunnar Dahlsgaard-Hansen.

5 Bogpræmier:                          Folmer Meller.

Ida Schneider Hansen. Gerda Sodemann.

Finn Thrue. Kirsten Nielsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

42

 

 

 

 

 

 

 

 

Julefest 2. Juledag Kl. 15

 

 

PROGRAM:

KL 15,00: Generalforsamling paa Skolen. KL 16,45: Fællesspisning paa Hotellet.

Kl. 17,45: Aarets Julekomedie opført af 9. Klasse. Kl. 18,30: Forskellig Underholdning.

Kl. 19,15: Kaffe.

Kl. 20,00: Festen sluttes.

Man bedes indtrængende melde sig til Søster Boysen eller Søren Vester-Petersen senest d. 22., hvis mah ønsker at deltage i Fællesspisningen.

BESTYRELSEN

 

 

Generalforsamling d. 26.-1 2. Kl. 15 paa Skolen

 

  1. Beretning Festerne
  2. Regnskab Aarsskriftet
  3. Valg Eventuelt

 

 

 

 

BESTYRELSEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

43

 

 

 
  


REGNSKAB  1945 FOR RYOMGAARD  REALSKOLES     ELEVFORENING

 

 

INDTÆGT

lndgaaet Kontingent og Porto ………………… . Støttefonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ………. .

Skolebestyrer Axel Munchs Mindelegat ………… . Gaver   …..·………………………………….

Salg “f Festtegn ved Sommerfesten …………….. Renter: Bankkonto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .                    I Yfi

Girokonto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .       2 27

975 95

89 60

50 00

225 00

138 82

 

4 25

UDGIFT

Overført Underskud fra forrige Aar . . . . . . . . . . . . . . . . . .        7 88

Uddelt Axel Munchs Mindelegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  50 00

Uddelt i Præmier i Skolens 9. Klasse . . . . . . . . . . . . . . . . 150 00

Kransenedlægning……………………………………………………………… 12 00

Sommerfesten: Prof. Skautrup, Aarhus. . . . . . . . . 75 00 Spejderork. Fortæring. 19 Pers. . 97 10 Festtegn og Bordpynt . . . . . . . . . 22 00 194 10

Tryksager m.v.: Aarsskriftet……………………………….. 517 00

Sommerbladet…………………………… 140 00

Klicheer…………………………………. 62 00

Konvolutter, Tryksager m. v. .  84 55 803 55

Porto                                                                                              128 70

Annoncer: Grenaa Folketidende . . . . . . . . . . . . . .        8 15

Landbobladet………………………………………… 11 95

Kolind Avis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  12 95 33 05 Repræsentation.    35 50

 

 

1 483 60

0

1 483 60

 

Overskud at fremføre til næste Aar                                        68 82

1414 78

Overskud                                                                                         68 82

–         —

1 483 60

 

 

 

Revideret og godkendt.

Li n a a, den 20. November 1915.                           Jens Jacobsen. V i borg, den 24. November 1945.                         K. Vester-Petersen