–.- • – ~ •

YOMGÅ D IEAlSIKOlLfS !EIL.leVlF() fEM G

Årsskrift 1952

rP'.., –

C . .

·b  –

= . 11 .-:-:,.-:-

– Jr

I. ,·Il –/

J •,·1— .."._;

"' ., ' ..

'Si .

RYOMGÅRD REALSKOLES ELEVFORENING

0

ftrsskrift 1952

Redigeret af

JØRGEN RYGÅRD

Kolind Bogtrykkeri

Pådefølgende sider: Side

Erik Munchs jul. digt: Så mindefyldt rækker 4

Magda! Andersen fortæller om en 25 års jubilars tanker ved sommerfesten. 5

Erik Munch tar os med på en vandring gennem skoien. 7

Jens Foged fortæller om at være landmand 12

Axel Andersen gir en litterær karakteristik af digteren Heinrich Heine 17

E. Basse Kristensen skriver om to små statuer 21

Jørgen Rygård: Et digt 24

Erik Munch, om Mester Erik 26

Anne Kirstine Hastrup beretter om årets gang for en land- husmoder 31

Willy Hald, vor trofaste skribent, har været på Svalbard,

og han skriver herfra om solskin hele døgnet 34

Søster Boysen gir et indtryk av det at være lærerinde på et fritidshjem 40

Georg sender en beretning fra en kostskole 42

.

– og desuden rummer skriftet: skolens dagbog, meddelelser

fra foreningen, regnskab m. m.

SKO LE BESTYRER

Lrrifa trluncli

er blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Elevforeningen bringer ham

sin hjerteligste hyldest og lykønskning.

t

)""-

8,i n,iudefyldt .-æld,er

..r«- 0

Smiåndefyldt rækker tanken frem til fjerne jul i mit barndomshjem" når i det grålige vintergry

jeg julens stjerne så tændt påny.

De kommer til mig, de svundne dage, og bringer barndommens jul tilbage.

.;

Så mindefvldt rækker tanken frem til julefryd i det gamle hjem.

Ret aldrig hørte jeg klokkers klang. og aldrig hørte jeg julesang,

og aldrig hørte jeg bjælders lyd

med større glæde, med mere fryd,

og aldrig hørte jeg nogen stemme

så mild og varm som min mors derhjemme; og aldrig var hun mig mere kær,

encl når hun stod der i julens skær.

Det barn, der hjemme fik julen kær; kan være trøstig i verdens vejr;

del har af minder så rig en !;kat.

der k.ommer, når det er mesl forladl. Lad bruse verdens den vilde høJge. de minder kornmer med lys j føl.ge:

.med julelys og med julesang.

med moders røst og med klokkers klaug.

Erik M.unch.

En gammel ryomelev, Magda} Andersen (årg. H)27), fortæller her OJn sine:- indtryk fra sornrner­

F('St<'n 19,52, f't gensvn nwd kol<'n

' '

EFTER 25 ÅRS FORLØB

Torsdag den 2L1. april d. å. modtog jeg fra min garnle skolekam­ merat Sy:5ren Sloth Carlsen, Hon1slet, en opfordring til sorn (m af 2:5-års jubilarerne at deltage i Ryomgård realskoles sommerfest d<"r traditionsmæssigt afho1des hvert års første søndag i juli måned. Op­ fordringen blev for mit vedkommende modtaget med megen glæde, og der var for 1nig ingen tvivl om at svaret til Søren ville bljve af positiv karakte , idet kun tvingende omstændigheder ville kunne hindre mig i at være på min gamle skole og blandt ri1ine skolekam­ merater på jubilæumsdagen.

Sørens opfordring blev den 20. juni efterfulgt af en officiel ind­

bydelse fra R. R. E., der meddelte programmet for sommerfesten. søndag den 6. juli 1952, og denne indbydelse bevirkede vel ho& andre af mine skolekammerater, som hos mig, at dagens travle gerning for en stund måtte give plads for minderne fra den dejlige skoletid, som vel i 25 år havde været gemt, men ingenlunde glemt.

Jeg havde i nogen grad taget forskud på gensynsglæden, idet det

artede sig så heldigt, at Poul, der var på Sjælland med sin bil, tog mig op i Korsør. Senere sluttede Carl Aage sig til i Løgten og Søren i Hornslet, og jeg behøver vel llæppe at fremhæve, at snakken gik lystig, indtil den gamle skole tonede frem i landskabet. Gensynet med skolebestyrer og frue, lærerpersonale og skolekammerater var en oplevelse, jeg aldrig glemmer; her tog vi – årgang 1927 – for 25 år siden afsked .med en eenfløjet skolebygning med en gymnastik­ sal som tilbygning og med » Bakken« som et forholdsvis ubeplantet område, og her kom vi 25 år senere, så en dejlig trefløjet skolebyg­

njng med gode og rummelige lokaliteter og så »Bakken« som et skovklædt terrain, rigt udnyttet 1ned foranstaltninger til kulturelle

·formål. Ellc vt> elever af et hold på seksten havdf' fundet ve–j til Ry– om

på j ubilæurnsdagen, og den tolvte – »Hillebror« – havde gennem et telegram fra Madrid tilkendegivet, at kun den lange afstand hin­

<:lrede ham i al være til stede.

Vi nød dagen – vi nød hr. Munchs historiske redegørelse om Præsten _i Vej lhy. Vi deltog med interesse i elevforeningens genera–1– forsamling, hvor Walther »Ponsard« ved stor agitatorisk udfoldelst> forøgede elevforeningens medlemstal kendeligt, og jeg kan vel godt sige, al festen kulminerede, da vi om aftenen samledes til spisning på lrntellet, sang Ryorn sange og påhørte taler såvel fra skolens og

elevforeningens side som fra jubilarernes side. Det gjorde et <lyhl

indtryk på os alle, da øren i sin tale bragte smukke mindeord om Axel 1Vlunch, ved hvis mindesmærke på »Bakken<< vi om eftermid­ dagen havde nedlagt blomster.

Skolebestyrer Erik lVfunch hlev i anledning af sin udnævnelse til ridder af Dannebrogsordenen lykønsket af formanden for elevfor­ eningen, der bl.a. udtalte, at denne æresbevisning ikke alene blev hr. Munch til del, men også faldt på skolen i sin helhed: og denne udta­ lelse, der er såre rigtig, kan vi – årgang 1927 – rnanifestere derved, at vi i så stort et antal har søgt skolen på jubilæwnsdagen; thi når vi har gjort delle, må del i første række tages som et udtryk for, al vi har omfattet og stedse omfatter den gamle skole med en hengiven­ hed og interesse, som kun giver udslag der, hvor en skole og dens ledelse formår at skabe en sådan kontakt med eleverne, at skoletiden hører til livets lyse og minderige afsnit.

Det var en højtidelig stund, da vi sluttede sammenkomsten vert hånd i hånd – lærerkræfter og elever – al synge » De gamle elevers sang«, og de tanker, hver især gjorde sig i dette øjeblik. kan vel he<lst tolkes i sangens sidste vers:

Her er min htmd, min gamle ven, ræk mig så din igen,

så vil vi mindes dagene

og tiden, der svandt hen …

p. t. Ærøskøbing, den 27. juli 19,52.

Magdal AndersPn.

6

Gn vandring

GENNEM RYOMGÅRD REALSKOLE 1952

»Kom ind – portene er åbne.« Vi går ind ad den østre dør og kommer ind i Østre gang, og det første der tiltrækker opmærksom• heden, er de mange billeder, som næsten dækker væggene. Dette med hillederne er noget særligt for.Ryomgård realskole; man finder dem overalt. Hvem forestiller de da. Ja; de fleste er elevbilleder. Man ser nuværende pastorinde Legarth spille bold med nuværende forstan­ derinde Dorthe Wester Sørensen – billedet er taget, da begge da­ merrie befandt sig i den skønne alder af 10 år. Der er gruppebilleder fra bakken, og der er klassebilleder·- kort sagt, der er billeder, de1· viser det daglige liv på skolen i dets forskellige afskygninger, ja, der er selv et billede af en elev, der er på kontoret for at få sig en om­ gang. Det er Ejnar Nielsen fra Rosenholm, der har foretræde for skolebestyrer Axel lVIunch – dog skylder jeg sandheden at meddele, at hilledet er konstrueret. Elevforeningen har sin egen afdeling lige inden for døren. Der findes billeder fra elevforeningsfesterne af de forskellige prominente personligheder. Der er billeder af statsmini­ strene Knud Kristensen og Hans Hedtoft, af udenrigsminister Bjørn Kraft, af skuespillerne Poul Reumert og Henrik JVIalberg og teater­ direktØr Henning Jensen m. fl. Hist og her findes også lærerbilleder, og et af de rnest interessante af den kategori er billedet af skolens første lærerinder. Der sidder fru Munch i sin ungdoms vår .sammen med frk. Holst – nuværende fru viceskoleinspektør Holden Dall, Arhus – og frk. Christiansen, og skolegården, som de sidder i, er lige så forandret soni damerne; det vil sige, den er som de i tidens løb blevet meget kønnere.

JVlen dørene til klasseværelserne står åbne, og vi kigger ind. Vi ser først ind i lokalerne mod Øst..Der er godt med borde, så der må være mange elever, og i df\t første lokale ser vi over tavlen to j eg

7

+

udskårne indianerbilleder. Det er sjældne ting, sendt skolen af Willy Hald – skole11s vjdtberejste, trofaste elev. Han har sendt billederne fra Mexico, og mange steder på skolen vil vi finde ting, som han har sendt hjem. Fløjdørene til gymnastiksalen står åbne, men der f'.r intet særligt at hemærke, og vi går ind i korsgangen, hvor blom­ sterne gror i kasser bag de store vinduer. Korsgangen fører helt ovfr ti I vestre ga1:ig. Oen ene væg er optaget af opslagstavler, og df andn-­ vægge er prydede med malerier af Bregnet kirke og Kosenholm slot. Det fr hr. Dynesen, rier c r mester for disse kunstværker. lWen vi drejer ind i den nederste gang i den gamle skolebygning. Der f:indPs dørene til inspektørens kontor og lærerhibUoteket, og der findes klasserne til 9 a b og 7 h. Selve gangen udmærker sig ved det lys. den modtager fra det sted. hvor skolens hovedindgang var i gamle dage. Der er nu et stort vindue, og foran det står der en stor kasse med hlornster. Vægbillederne er særlig interessante, for der hænger hi.Hederne fra eksamensholdene lige fra 1916 til dato. Her findes altså billeder fra ungdomsårene af videnskabsmænd, læger, lærere, præster, grosserere og købmænd, af officerer og landmænd, af forst­ mænd og etatsmænd o. s. v. Og her findes billeder af elever, der sid­ der i skolegården, som den var i 1918, og meget mere. Men vi går op ad trappen til øverste gang. Vi er stadig i den gamle skole. Her hænger billederne af duksene – ringeduksene – skolens fornemste embedsmænd. De er der alle fra skolens første ringeduks: Ho]ger Krogh, der faldt under kdgen i Shanghai, og til Vilhelm Eslrup, der nu går på Randers statsskole.

Dørene fører ind til klassevære]ser og til lærerværelset, der ikke

udmærker sig ved sin størrelse. På gangen findes endvidere billeder af skolen, som den så ud, da den blev byggeL i 1913 og under ud­ videlsen i 1933. Og så findes der en mærkelig kasse med en pind i. Den har sin historie. Da kreditforeningsdirektørerne var her i 1933 efter skolens ombygning for at fastsætte kreditforeningslånet i skolen, blev denne pind skåret af et træ oppe på bakken. Ringspin­ deren havde forsynet den med sine æg, og denne ægring blev grund­ Jaget for en interessant diskussion mellem vedkommende chrektør og skolebestyrer Axel Munch. Jeg tror ikke, at diskussionen har haft nogen indflydelse på lånets størrelse men i hvert fald blev pindf'n

indrammet og hængt op, og den hænger der endnu.

Vi lægger også mærke til et stort kort over Randers amt – tegnet af nuværende skolebestyrer Mogens Høfrup, Grindsted. I–lan var dengang lærer her ved skolen. Så går vi op ae! trappen ti I G. H. På

8

væggen hænger der zoologiske billeder, og _Øverst oppe hænger der et slort bj]lede af Knud Rasmussen –·– den store grønlandsfarer. Und,er bjJledet står de gamle ord: Fædør, fræT1der dør – selv vi dør engang, men el jeg ved, som aldrig d95r: Dom over dyid rnands dåd. Vi går incl i C. H. Der fl' tre afdelinger: undervisningslokaleL old­ samlingf'n rn. v. og hørnehihlioteket. Den afdeling de.r ·in<lehold<'l' nlrlsarnlingen og den etnografiske sarnling, den gt'nlogiskf' saml-ing ng m9Sntsamlingen, n den størstr. Nfidt på gulvet står den storP montrt>, <i<"r irnlf'holder samlinger fm strnalderen. hronz<-'alci<"H'n og jt'rtialderf'n. For enden af d trne rnontrP står en mindre. der inde­ holder mØntn fra Krisli t·id til vore dage. Ved den vestl·ige væg er

d.e1· opstillet en grav fra den romerske jernalder, en brandplet og en

hronzealdergrav, således som disse grave fandtes i jorden, og på hylden oven over står mangfoldige kar fra den romerske jernalder. Endvidere findes der på væggene masker af træ — udskårne af dt' vilde på Ceyl.on og benyttet til disses religi_øse dansefester. De er skænket skolen af skolens gamle elev, nuværende konsul på Ceylon Henry Knudsen. Der findes en kafferbue med pile – skænket skolen af nuværende lærerinde: fru Inge Schou, Pi1lemark, Samsø, og der findes en gammel forladerbøsse, skænket skoler) af Per Skriver ·i Ommestrup. Endvidere findes skolens geologiske samling og arkiv inden for vægskabenes clf5re.

T biblioteksafdelingen står der foruden bogsamlingen på hylden

en buste af Venus fra Mi lo samt forskellige store lerkar fra bronze­

og jernalderen m. 1p.

I undervisningslokalet, der bruges til undervisning j geografi og

1

historie findes de geografiske kort, de geografiske lysbilleder, der

vises på en daglysskærrn; der er over 1000 bj I leder:, og på væggetie hænger billeder der hovedsagelig har med historieundervisningen al gøre. – Men vi·må ikke glemme samlingen af gamle husgeråd der hænger lige inden fol.' døren til G. H.: og som vi ser på, idet vi forlader lokalet. Husgerådsamlingen rummer mange ting. Der er manglestok og rnangletræ, hegl, karter, skætter, banketræ, tække­ rnandsværktøj} alen, haglpung, krudthornsfyrtøj m. v.

l\tlen vi går ned igen og ind i samlingen – engang skolens største lokale. Her er skabe fra gulv til loft. Her findes den store fuglesarn­ H ng, insektsamlingen: pattedyrsamlingen, ben- og knokkelsamlingen. konkyliesamlingen. Vi lægger mærke til sølvræven – skænket skolen af dens gamle elev, direktStir Viggo Si6rensen, Mørke, elsdyrgevirPrne, af hvilkt> ciPt enP f'r fra Pindstrup rnmw og ilet andt>t fra Vester Al-

9

ling, kvælerslangeskinder – skænket skolen af Willy Hald, klump• fisken, råbukken, sælen, marsvinet og akvariet med guldfiskene og meget, meget mere.

Der fører fra samlingen to d,Øre ind til skolens største·lokale – foredragssalen. Det er en stor sal. Mod øst hæver sig skolens kathe­ der, og på væggen ovenover hænger det slore biHede af skolens stif • ter, skolebestyrer Axel Munch. Derunder står på en konsol skolem; radio. Salen er fyldt med bænke, og langs med siderne står lærer­ stolene. Der findes et klaver j salen, og derover hænger der billeder af brødrene 1\/Junchs fader: lærer og kjrkesanger Chr. S. Th. Munch1 født på Hjelm <len 4-2-J 846, død i Nørre Vinge skole den 30-5-1903, samt deres bedstefader l iels Madsen Steensgård, Dbrnd., lærer ·i Lisbjerg ved Århus, dø<l 1899, og Hol] Steensgård, lærer i Nørbæk pr. Fårup, død 1927. Der er hilleder af godsejer Hviid til Vi1he1ms­

horg, af sprogforskerne magister P. K. Thorsen og cand. T. S. Mag•

nusson. Der er billeder af medlern af undervisningsinspektionen, pro­ fessor Foldberg, af viceskoleinspektør Holden Dall, Århus – med­ stifter af Ryomgård realskole, af skolebestyrer Dissing. Langs hele salens nordvæg, sydvæg og vestvæg findes to rækker billeder. Den ene række er den oldenborgske kongestamme. Oven over denne hæn­ ger fra Øst til vest, idet vi begynder ved 11orclvæggen over klaveret:

Læderhandler Carl Dall, 'lVIiddelfart, der i skolens barndomstid – ja

langt længere endnu – stod Axel lVIunch hi med råd og dåd og penge. Orla Andersen, der er skolens repræsentant blandt de unge helte, der gav deres Jiv for Danmark i den store krig fra 1939 til 194,5. Han var skolens gamle elev. Tyskerne skød ham i Ryvangen den 26. maj ] 944. Digteren Johan Skjoldborg, der som min ven i sin tid ofte kom her på skolen. De tidligere underv.isningsinspektører, professor Rønning, 0. Bjørnebo samt den nu fungerende undervis­

ningsinspektør Hans JØrgen Hansen. Den vestlige væg er prydet

med tre store buster, der forestiller Sokrates, Zeus og Seneca. De er foræret skolen på dens 25-årsdag af lærerpersonalet. Endvidere hæn­ ger der på den væg over dørene billeder af skolebestyrer Neisig –

i mange år formand for Danmarks realskoleforening – skolebesty­

rer Chr. Hatt, medlem af den store skolekommission. Sydvæggen prydes med billeder af kong Frederik den Niende og Dronning Ingrid. Disse bj]leder hænger på hver sin side af skolens ur. Over dørene hænger hilleder af skolebestyrer Thø,gersen, Kalundborg, der var formand for pensionskassen i mange år, samt af landstingsmancL amtsskolekonsulent Stegger Nielsen, R. af Dhg.. skolens gnclP ven og

LO

hjælper i mangen vanskelig situation – en mand, som skolen er megen tak skyldig. Endelig findes der på denne væg en serie bille­ der fra Sønderjylland. Det er tegninger af V. Guttorrn Petersen. Originalen til disse tegninger blev givet kong Christian den Tiende dter genfore11ingen, og der hlev kun lavet et fåtal fornden dem. Så findes der j salen to store nerier} der er meget ga1nle. De stamrn< r • fra Gl. Ryomgård og er skænket skolen af lensgrevf' Scheel til Gl. Ryomgård, og de blomstrer hvert år.

Vi går fra salen ind i tegnelokalet, hvor der hænger storf'. billeder

af rle danske gul.dalderdigtere. Dernæst går vi ud i den lille gang., hvor der hænger billeder af handelsskolens dimissionshold og af de sogneråd, skolebestyrer Erik J\1unch var formand for. Dernæst går vi ind i fysiklokalet, hvor den fysiske samling og kemikalierne har deres plads, og så går vi ned ad den vestre trappe, og der hænger stadig billeder på væggen. Fra nedetste gang fører der døre ind til 01nklædningsværelserne med brusebad, til lægeværelset og tH 3. kl., men vi går forbi, gennem korsgangen og yjstre gang og op ad trappen til den øverste østre gang – sukkenes gang – som den og:;;å kaldes, fordi den fører forbi foredragssalen til kontoret. Væggen ind til fo1:edragssalen er fyldt med bi11eder af gamle elever, der har skænket skolen deres billede – en god skik, der nu så at sige er holdt op, og væggen ind til kontoret er ligeledes fyldt med billeder af elever – gamle såvel som nuværende.

Vi åbner døren til kontoret og passerer forkontoret f◊'r endelig at

·a

ende vor vandring i det store kontor med de sorte paneler. I-ler sætter vi os i sofaer og stole og hviler os, for vandringen har været anstren­ gende. Dette kontor er fuldt ud præget af Axel lVIunchs smag, og det har ikke undergået forandringer, siden han selv sad hag det kæmpe­ store skrivebord mod nord. Og talen falder jo så naturligt på harn, som har skabt værket og præget det med sin smag og sin ånd, som har gennemtænkt alt til den mindste enkelthed –· både men hensyn tH lokaler og undervisnjngsmateriel – begyridt alt det, der nu byg- ges v1 ere pa0.

1]

Folketingsmand Jens Foged

AT VÆRE

Landmand

I 1023 gik der i Ryomgaard Realskole en lille lyshaaret – oflc ogsaa langhaaret – Purk. Hans Livsvej fremover var, som for de fleste i de unge Aar, endnu ikke umiddelbart indlysende – og der fandtes den Gang endnu ikke Psykoanalytikere, som kunde fortæll<" saadan en Dreng, hvad han bedst vilde egne sig til.

Naa, foreløbig var Spørgsmaalet ogsaa kun; om han skulde blive i Skolen til »den bitre Ende« og tage Præliminæreksamen. Han var ikke særlig begejstret for det og forsøgte med Graad at blødgøre Forældrenes Hjerter, saa det hele kunde faa en Afslutning ved Kon­ firmationen, men forgæves. Eksamen skulde tages! – Og saa hlrv den taget.

l\lled Hensyn til Valg af Erhverv var der senere ikke lang Snak. Seks Dage efter Eksamen fik Knægten Besked om at vandre ud og hakke Roer – maaske vilde saa Overvejelserne vedrørende Erhverv senere staa klarere.

Hakning af Roer ændredes Lil Stakning af Hø og dette igen til alt muligt inden for almindeligt Landbrug. Dagene gik og Aarene med. stadig var den unge Mand at finde j Landbrugserhvervet, og han var der med Liv og Lyst. Det hændte vel nu og da, at han til sit fæorenc Ophav lod falde en Sætning orn, at det var da godt med clen Præ­ liminæreksamen, ellers vilde det jo næppe havf' vær<"I muligt at hakke Ny Ryomgaard Ron nøjagtigt nok!

12

de

Meu Cll Dag rnaalle ha.n sande L. C. N iebtrn::; Ord: »

<-

l:iaa kun altfor kort« – ––

Landbrugserhvervet kræver en Uddannelse ligesaa fuldt som Handel; Jndustri og Søfart, fur lige at nævne nogle store Erhvervs­ grupper – og den, der viJ gøre sig Haab om at skabe en Fremtid og Levevej ved Landbruget maa, som vecl de fleste andre Fag­

uddannelser, gaa i Gang rned maalbevidst Dygtiggørelse paa dette specielle Felt.

Den almindelige Vej vjl være: 1) nogle Aar med praktisk Ar­

hejde i l\!Iark og i Stald} 2) et 5-6 eller 9 i\ilaaneders Kursus pa en Landbrugsskole, 3) atter nogle faa Aar i praktisk Arbejde, helst i ledende Stillinger.

Forud for Landbrugsskoleophold kan det være særdeles udvik­

lende at »give sig Tid ti]« et Ophold paa en Højskole. Den aande­ lige og kulturelle Oplysning, der paa en saadan Skole gives Eleverne, er maaske nok ikke direkte omsættelig i faglig DygtiggØ-relse, men vil være medvirkende til at fremme den enkeltes Bedømmelsesevne, saaledes at de mange daglige Beslutninger ligesom kommer under mere moden Overvejelse.

1 England har den akademjske Verden Universiteterne Oxford og

Cambridge – med en Undervjsning, der ligger meget u,denfor de studerendes faglige Omraader, men som har været med til at give den akademiske Ungdom mere Udsyn, mere Vidsyn og dermed lVlodenhed, saa de paa deres Egu er med til at præge Befolkningen, saaledes at Livet bliver rigere baade for dem selv og deres Om­ givelser.

l"andbrugserhvervets Placering , i Samfundet og dermed i. Ver­ densøkonomieu bliver stecl5e mere betydningsfuld. Efterhaanden som Verdens Befolk1ting vokser, stilles der større og større Krav til Levnedsmiddelproduktionen: og Landbruget er det Erhverv. der mest direkte frembringer Fødemidler.

Hvor store Krav der stilles til for gel Produktion: kan rnaa:-:;ke lettest illustreres ved et Eksen1pel:

Jeg var i Sommeren 1952 Deltager i el Kursus for de vesleuru·

pæiske Lande i U.S.A. Paa en Tur gennem Handelsministeriets Bygning i Washjngton kom jeg til at staa over for et Tælleapparal: der talte den amerikanske Befolkning. Den 10. Juli 1952 stod der. at Befolkningen talte 157J45,790 Stk. (Individer) og for hvert 13. Sekund forøgedes dette Tal med 1. ( 1 Fødsel for hvert 9. Sekunrl.

13

1 D dsfald for hvert 21. Sekund, 1 lndvanrlrer for hvert 2. Min..

1 dvandrer for hverl 17. Min. NeLLo 1 mere for hverl 13. Sekund.)

Efter disse Beregninger vil der i .Aaret 197S va:re ca. 3H Millioner flere Mennesker i lJ.S.A., end der er HU i 1952.

– ug saadan er del Verden over. Kun i ganske faa Lande er der

SLagnaLion eller Tilbagegang i Befolkningstallet.

Kravene til Frembringelse af Levnedsmidler bliver stærkere for hver Dag, og saafremt Levestandarden skal opretholdes, skal der ske forøget Produktion. En nøgtern Vurdering af Landbrugets Mu­ ligheder ind i Fremtiden maa for mig blive dette: at en Forøgelse

af Produktionen skal ske, og for at det kan ske, maa der gives Land­ brugets Folk saadanne Priser foT deres Produkter, at den enkelte

»Landbrugsforrelning<(kan give et rimeligt Udbytte.

J Danmark er lidt over 20 % af Landets Befolkning beskæftiget ved Landbrugel, og foreløbig er dette Erhverv Landets naturlige Erhverv. Endnu er der ikke fundet særlig store Rigdomme i Dan­ marks Undergrund, saa det er stadig Overgrunden, der ved Dyrk­ ning af de forskellige Afgrøder fravristes stor HØst.

Gennem Aarene – og særlig gennem de sidste ca. 4,0 Aar – har Landbrugets Folk forstaaet at forøge Høstudbyttet saaledes, at del nu er ca. dobbelt saa stort, som det var i 1910-20.

Denne Forøgelse har mange Aarsager, som langsomt men sikkert er indf,Ørt i de enkelte Ejendomme: mere Brug af Kunstgødning, bedre Sorter og Stammer for de forskellige Plantearter, flere Rod­ frugter med stor Ydelse, omfattende Dræning af vandlidende Jorder, hedre Behandling af Jorden, bedre Fodring af Husdyrene, bedre Bygninger og meget andet, – og dansk Landbrug har til Stadighed foTsØgt at være blandt de førende.Landbrugsstater.

Det var forøvrigt med en vis Glæde, at jeg ved den internationale

Kongres flere Gange oplevede, at disse velorienterede Økonomifolk henviste til Da11111ark, som Eksempel paa en Stal, hvor man paa mauge Omraader var naaet saa vidt, at det nok var værd for frem– mede at tage ved lære. ·

– Og jeg kan ikke se rellere, end der fremover rnaa være og vil blive !igesaa rige Muligheder ved <lette Erhverv som ved de fleste andre. Der bliver vel ikke mange »Rigmænd« i stort Format, men der bliver Livsmuligheder og Erhvervsrnuugheder af en ganske særlig Karakter for de Mennesker. der holder af at leve sanrn1en med deres Familie og sammen med Naturen under Forhold, der ofte er langt at foretrække for Stenbroens Guder. – Forøvrigt er disse

lll,

forskellige Goder jo ikke mere forbeholdt Byerne. En rnegel stor Part af Danmarks Landbrug har Elektricitet eller Gas i K ,kke11erne, har Badeværelse, Centralvarme, almi11delige sanitære Anlæg, og hvad der ellers regnes for ahnen menneskelige Goder i det daglige Liv. Der mangler maaske nok Bjografer og Teatre og maaske er der lidt langt til Samlingssteder for kulturelt Liv, men efterhaanden som Bilerne paany kan komme til Landet, bljver dette ikke noget stø-rre Problem. I andre Lande er der helt anderledes store Afstande at overvinde for »at være med« paa alle Omraader. Paa eet Omraade er det maaske endnu i mange Aar vanskeligt at konkurrere med Byerne: Arbejdstiden. Dyrene kræver deres Pasning tidligt som sent, Søndag som Lørdag Eftermiddag, og det er jkke altid saa lige en Sag at indføre Arbejdsdeling, naar der ikke er nogen >>at dele

med«. I andre Lande, hvor det ikke netop er Husdyrbrug, det drejer

sig om, kan denne 8 Timers Arbejdsdag lettere gennemføres, 1nen maaske bliver lVIulighederne for denne specielle danske Form med Husdjrrprodukter af samme Grund netop endnu stØrr , om vi saa vil gaa ind under de lidt vanskeligere Vilkaar. Saadan er det vel i alle Livets Forhold, at lVIennesker der paatager sig Byrder, som andre ikke vil bære, kan i deres Erhverv i det mindste forsøge at faa denne Byrde honoreret med klingende lVIønt. En vestj ydsk Bonde deltog engang i en Diskussion om 8 Timers Arbejdsdag og sagde i den Anledning: Vi æ' i Vestjylland saa glaa', saa glaa' ve' 8 Timers Arbejdsdag ...… atvitaar den tow gaang i æ' Døgn!

– og jeg mindes endnu fra Ryomgaard Realskole nogle Vers- linier af Skjoldborg, som Hr. E. Munck ofte citerede:

… rner Ridder du er med din barkede Haand end mange·, der py:ntes med Stjerner og Baand og tripper paa bonede Gulve.

Jeg mødte dem her første Gang, og de blev su11get ind i mil Sind paa en saadan Maade, at de .lever videre. Skjoldborg har med disse Linier peget paa » Bonden« som een af Nationens Grundpiller. lVIed Udtrykket »Ridder« peges paa Egenskaber, som tilsyneladende har lettere ved at leve videre paa Landet end i Byerne; Gudsfrygt, Flid og·Nøjsomhed.

Befolkningstilvæksten. bevirker, at Byerne er i stadig Vækst, og mange af Landboernes Unge kan kun finde Beskæftigelse ved ogsaa at vandre ind til Byerne, men med sig bringer de et Fond af Livs­ værdier, som følger dem hele Livet, og som er med til at skabe

15

Slæglsfølebe ogamhørighed tilbage Li I dere::-H jerneg11. – Ern.lm1 er vi ikke fjernere fra den Tid, da Danmark var et udpræget Bonde­ samfund, end al hele det danske Samfund er præget deraf paa c11 saadan lVIaade, at Fremmede 11etop ser del som e11 Karakteregenskab ved det danske Folk.

Ganske vist er Landbrugserhvervet – i del daglige Arbejde – en

haard, krævende Virkson1hed. Det daglige Brød skal her, som i andre Erhverv, skaffes til Veje, og Ljvel er i Almindelighed ikke Romantik, Arbejdet skal gøres, skal passes, og Dyrenes Tilstede­ værelse i Bedriften kræver Pasning og Omhu hver Dag. Virksom­ heden kan ikke »lukkes« for at holde Ferie i kortere evt. længere Tid, men den Livsform, hvorunder Bonden lever, har Værdi for Landels Befolkning som Helhed.

De to Forfattere Johan Skjoldborg og Jepµe Aakjær har i mange af deres Vers eller i deres andre Beskrivelser været med til at aabne vore Øjne for disse Værdier.

I aar man blot en kort Tid har oplevcl »den 11ye Verdeus« l Ame­ rikas) Befolkning, med dens Sammensætning af alle Nationers Folk; sammenblandet fra Stat til Stat; fra By til By, faar man et Indtryk af hvilke kulturelle Værdier, der findes i dette at være en Nation, der igennem Aarhundreder har levet sig sammen med Hjemstavnen.

– og naar Jeppe Aakjær synger:

hvert skimlet Skrift, hver skjoldet Alterbog

har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vmuidc …

1111 ska.l de røb(; mig, hvnd Ve,i jeg drog og løfte mig en Flig af Livets Gaa<le.

saa vækker han i os en Erkendelse af L◄'ortidcns Belydni ng. De11 Fortid var Bo11de11s! Vi er ma11ge, der tror, al der ogsaa er e11 Fremtid!

.Iens Foged.

(Ek,· HHG–25).

Nar vi fs,,ler <let su,11 vor pligt til arbejde for l'll relstiJstaud t1H:lle1n fol­ k0ne, og når der tillige er grundet håb orn, at vi mere og 111<.:re vil nærme os denne tilstand, så er den evige frecl ingen torn ide, rnen en opgave, hvis løsning lid–tefter lidt bestandig vil rykke os nærmere.

lnunanuel Kmit.

1 nedenstående fortæller Axel Andersen, Marie Magdalene, om Heinrich Heines liv og djgtning.

EN LITTERÆR KARAKTERISTIK

Heinrich Heine, hos alle belæste unge og for den sags skyld også ældre mennesker vækker dette navn minder om skønne og yndefuldt letsindige vers.

Heine er ungdommens digter. 1 sine Vers giver hall aile u11gdo111- rnens Jængsler og følelser udtryk. Han kender alle slags elskov, lige fra cl.en første ungdommelige bly kærlighed til den modne, altfor­ tærende lidenskab. Det ene øjeblik jubler han, og i det næste pje1)lik er han, som Goethe siger i et digt: »til Døden bedrøvet«. Hans vers kan være fandenivoldske; nh n bag ved al munterheden ligger der tungsind og smerte. Heine er en del påvirket af Lord Byron, hvis smådigte han mesterligt har oversat til tysk (bl.a. »Fare thee well«). Han kan ligesom Lord Byron begynde et cHgt smukt og idyllisk for pludselig at bryde den smukke stemning med en blaseret, drenget og friskfyragtig vittighed: eller ende digtet med et weltschmerzpåvir­ ket skeptisk udbrud. Somme tider er han stærkt menneskefjendsk; i et af »Buch der Lieder«s digte siger han om en moppehund, at han elsker den mere end alle sine venner, thi disse >>verstellen sich so sehr«. Han viser i dette digt som i så mange andre digte, at han

har et skarpt blik for alt det forlorne og falske i menneskelivet.

Heine lærte tidligt sorgen at kende, hans liv er eet stort stykke af en tragedie, og det gør det ikke bedre, at han selv havde en stor del a{ skylden i dette sørgespil. Hans første store sorg var en kurv, som han fik af en kusine. Han forvandt det alddg; j »Buch der Lieder« mærker man smerten derover. Smukt har han givet denne smerte udtryk i nedenstående digt:

17

De hvisker, de skøn11e blomster.

som vokser i havens jord;

jeg vandrer omkring iblandt dem; jeg sjger ikke el ord.

Og blomstente hvisker og Laler. mcdlidne de Jwisker ibland':

»Vær ikke vred på vor søster bedrøvede, blege mand.«

(Fri oversættelse ved Axel Anderscu, juli 1H52).

Smerten knugede ham længe til jorden; men han overvandt deu til sidst; – tiden læger jo alle sår. At det holdt hårdt, viser føl­ gende digt:

Først rnin lyst jeg måtte d_Øde,

jeg tænkte: jeg det bærer ej!

Dog– jeg bar, skønt hjertet bløde. spørg blot ej hvordan. 0, uej !

(Fri oversættelse ved Axel Andersen, juli 1952).

Heines mest kendte digt er uden tvivl » Du hist wie eine Blume« ; det er sat i musik af et utal af komponister og oversat til en masse sprog. Jeg skriver det her i min egen oversættelse:

Du er s0111 vårviole111 smuk, fin og ren i sind; jeg ser på dig, og vemod lister i mit hjerte ind.

Jeg hænderne må lægge på dit hårs gyldne flod og bede: Gud bevare dig ren og skøn og god.

(Fri oversættelse, december 1951).

Enkelte af Heines fortællende digte er blevet berømte det berøm­ teste er sikkert >>Die heide Grenadiere«. Knap så berømt, men ikke mindre værdifuldt, er digtet »Es war einmal ein Konig«. Jeg anfører

18

her de tre f_ørste vers i Carl Brosb {ls ( Carit Etlars) oversættelse; den er ganske vist noget fri; mendet er deneneste danske: der findes. Det sidste vers har Brosbøl ikke oversat; jeg vil derfor forsøge at give en oversættelse af det.

Heinrich Heine

Der var engang en konge en konge, granet og s6v. Den samme gamle konge tog sig så ung en viv.

Der var engang e.11 konge, en konge med hvide hår. Så tog den gamle konge en page i sin gård.

Der vaT engang en konge, en konge, grånet og stiv. Den stakkels, gamle konge tog jg så ung en viv.

Den gamle kæmpevise klinger bedrøvet, men sød. De elsked' for højt hinanden, og det blev deres død.

Når man omtaler Heines fortællende digte, må rna11 ikke glemme det kendte »Lorelei<<. Dette digt er med rette verdensberømt; del er et pragtfuldt ordmaleri.

Heines liv er fuldt af modsætninger. Han el.skede sit fødeland; meo han Jevede ikke desto mindre en stor del af sit liv i landflygtig­ hed. Han var jøde, og dog lod han sig døbe; han var heltedyrker, eu beundrer af »den stærke mand«, men alligevel en forkæmper for frihed, lighed og ret. Hans sidste år var triste. Han målte på grund af en alvorlig rygmarvslide1se tilbringe den sidste snes år af sit liv lænket til sengen, »lVIadrasgraven«, som han kaldte den. Han havde langt om længe ægtet sin elskerinde (en fransk pige) ; dette ægteskab kastede en smule lys over hans sidste tid. Selv om hans legeme var svagt og sygt, bevarede hans ånd sin vidunderlige kraft og styrke.

Det sidste digt, han skrev,var til den unge pige, som havde opmun­ tret ham ved sit besøg. Ingen, som ikke ved det, vil tro, at det er

l'J

ski·evet af en dødsmærket marn.J; det slar på højde med ham; becbte ungdomsdigte. – Dommen over Heine har lydt meget forskellig. Strengt kirkelige kredse har fordømt ham, medens den radikale ung• dom har hævet ham til skyerne. Mangen en hård og ukærlig dolll er blevet fældet over ham. Den rigtigste dom er vel denne: Han var cl

:-svagt og skrøbeligt menneske; men ha11 var ikke den djævel og sorte sjæl, han er blevet gjort til. På bunden var han en god og kærlig natur. Man kan sige om ham, som Frederik Paludan-iVIiiller sagde om Baggesen: »Han var en lidende ånd, en sjæl i Skærsilden«. 1 hans fødeland lyder og lød dommen over ham således: Den ældre gene· ration siger »talentfulde jødeknægt«, den yngre forguder ham.

Heine er sikkert en af jordens største lyrikere. Hans sprog er let og utvunget, han er en sprogets mester. Hans lyrik klinger som en sød, blid og yndefuld melodi. Han er så stor en sprogmester, at hans lyrik til syvende og sidst er uoversættelig. Selv nok så god og tro en oversættelse af hans digte ligner ikke originalen mere, end et tarve• ligt olietryk ligner originalmaleriet.

Så længe nogen elsker digtekunst vil Heine blive læst. få eller

ingen er de, som ikke i hans digte har fundet udtryk for en eller flere

af de længsler eller følelser, vi alle har i vort hjerte.

Axel Andersen.

I det hele taget ur dette med natioualhac.let en egen sag. fi1 dl!t laveste kulturtrin vil man altid møde <let stærkest og heftigst. Men der gives et kulturtrin, hvor det helt forsvinder, hvor man på en rnåde står over natio­ nerne, og hvor man føler et nabofolks ulykke eller lykke, som var det ens (.)gen, det gjaldt.

Dette kulturtrin passer min natur bedst – og jeg var nået det, længe

før jeg nåede de tres.

(Goethe til Eckermann i samtale med denne 18,'30)

Der er folk, hvem ordet fred forekommer så uartigt, at det i hvert fald ikke kan nævnes i det bedre selskab, da man derved kunne risikere at blive stemplet som oprører.

20

7o små statuer

VED VEJEN TIL LEGE–PLADSEN

Da skolen endnu ikke var til, men kun lå _som en tanke i dens ska­ bers hjerne, da boede der her på stedet en· trold. En bakketrold. Naturligvis har en bakke som skolebakken sin trold.

lVIen da skolens skaber begyndte at udforme bakken til det, den nu er, og da trolden blev klar over, hvad der skulle ske, gik den i vinterhi. –

Bakketrolden kunne nu undværes; bakken skulle nu befolkes af

andre >>små trolde«. Så glad var trolden over det, der skete, at den tabte sit hjerte. Det ligger endnu der, hvor vi går op til lVIøllebak­ ken, som et minde om, et symbol på den tid: da bakkens liv lå hen i dyb søvn.

Nu er det trolden, der sover, og hakken, der lever. Ved vejen op

til »Den lille Bakke« står symbolet for det liv, der nu skal leves. Og det er det skønneste symbol, nogen skole kan sætte for sit arbejde: Deto små statuer symboliserer kunsten og videnskaben, henholdsvis ved luth'en og bogen.

1 disse to symbolers lys vokser alt, hvad der er i kontakt med

livets love- ogkundersker livslovene fyldest.

Begrebet kunst dækker alt, hvad der er skønt. Og alt virkeligt skønt er guddommeligt, viser vejen til Gud – for den, der har -øren at hpre med og øjne at se med!

Sand videnskab er i lige så høj grad som kunsten guddommelig. Videnskab er det samme som sandhed. Men den virkelige videnskab, den, der trænger til bunds i tingene, afslører sig altid som skønhed. De to symboler kan ikke skilles. De danner en helhed. Ligeså kan de to funktioner i mennesket: følelse og forstand, der danner den helhe<l, der kaldes »mennesket, skalJt j Guds bili.ede«, heller ikke ski I­ les. uden at mennesket går i stykker. lVJP.n det er cleL cler f'T sk('t med

21

menneskene i vor tid; videnskaben er dyrket ensidigt ( og heller ikke til bunds, så man har set skønheden, men kun så langt, at vigtighed over resultaterne fyldte os). Vi glemte kunsten – og endte i atom­ hornben. Den ensidige dyrkning af videnskahen giver ikke vi1-dorn. men krig.

En nøje balance mellem »hjertet« og »hjernen« er den nødvendige

forudsætning for, at »mennesket skabt i Guds billede« kan nå sit mål: et liv i kunst og skønhed. Nien der kræves en tredie egenskabs medvirken, for at denne balance kan tilvejebringes: viljens styrkt>, som er den kraft, der binder de to andre sammen.

Men heller ikke viljens styrke mangler sit mærke i den lille syn1- boiik, jeg her har søgt at afsløre: Under legepladsens to små statuer ligger skolen, massiv og stærk, og repræsenterer arbejdet og dermed viljens træning. Der skal da, på et tidspunkt, hvor skolen netop når manddommens runde tal, de fyrretyve år, herfra rettes en hyldest til skolens nuværende leder for det geniale fremsyn, hvormed han J11ed sin skole skabte det skønneste symbol for rnenneskeli vet: den regu­ lære trekant:

styTke – skønhed – visdom.

.E. Basse Kristensen.

Af »Tao-te-king«

Når alle fyrster inden for i-iget forstår at holde den rette måde, får ride­ hestene lov at blive hjemme og gøre nytte ved rnf1gspredningen, så kommer alle kræfter agerbruget til gode, så omsættes alt i korn, næring og vækst.

Når livet i riget ikke leves med det rette mådehold, græsser hærens hest<' pi\. rnarkern<', så går alt op i strid, så lægges agerbruget c-5cle, og så hungrer folket.

(af Lao–Tse, kinesisk vismand omkr. 600 f. Kr.)

22

GT ORD MED PÅ.VEJEN

Tiden er så vidt fremskreden, at oktober er ved at ha fået hen at gå på, og det betyder, at årsskriftet nu må sendes til bogtrykkeren, hvis foreningens medlemmer skal ha det til jul. Jeg har arbejdet lidt med del i aften; nu er det ved at være klar til at gå fra min hånd, og så vil jeg lige gi det et ord med på vej.

Nu, da jeg har alle de forskellige artikler liggende her foran mig,

er det ikke til at forstå, at det blot er et par måneder siden, at jeg sendte det første brev med anmodning om et bidrag av sted.

1Vlen det er det, sir min kalender mig, og så må jeg gi de forskel­

lige artikelforfattere æren herfor; fordi de har stillet sig velvilligt overfor mine bønner.

Som de mange manuskripter ligger der, må jeg indrømme, at hel­

hedsbilledet vfrker som et spraglet kludetæppe. Det er sammensat av en bunke forskellige stoffer, stoffer i alle farver og mønstre, og det er et spørgsmål, om det nu også danner et harmonisk hele. Skulle del ikke gøre det, må man trøste sig med, at de enkelte lapper i helheden hver for sig danner en enhed – og om den så behager, må ganske afhænge av læserens jndstilling"

Et blik på uret fortæller mig, at det nye døgn nu er blet tre timer gammel, så jeg vi] slutte min præken. Blot vil jeg til slut sie, at jeg håber, næste års redaktør vil få lige så megen glæde ud av arbejdet, som jeg har haft. Og hermed mener jeg, at skulle det urimelige ske, at folk skulle stemme på mig påny, da vil jeg sie: Nej tak! Det 1Y1å være i denne omgang; jeg skulle helst ha min studentereksamen. – For dette argument håber jeg, folk vil høje sig.

Birkerød i oktolx r 1f)52. Med venlig hilsl'n.

Redakt.øren.

HALVVÅGNE

drømnie

Solen gik ned hag en blodfarvet bræmme, mørket liar sænket sig stille på jord.

Stjerner står tændt på den blånende hvælving,

hlinker mod kloden fra hundlø–heds dyh.

Vinden suser sagte gennem skoVf•n. Søvnens hvi]0 vigf!r fra mit leje.

lVIen da blir natten fyldt med tusind tunger;

fra sletten om min hytte stiger stemmer: Et kor af mødre, skabt av angstfuld anen, der hæver sig i bøn mod himlens højder:

>> Er børn, der er født os med smerte hlot skænket til krigsfærd og rnoni? Skal det, vi har givet vort hjerte. ungt ødes og lægges i jord?

Skal altid de kæmpe og stride?

– For freden! Men kæmpe trods alt.

Er dette at b1øde og lide

den lo<l, der til mennesket faldt?

I fyrster med sceptret og staven. hvis magt sætter verden i skred et skred, der må ende i graven. gi:' lov til at I<' ve i fred!–«

En kvindeskare, sorte, gule, hvide,

med børn på armen, fr5dt til frygt og pinsel. går langsomt hort i natten over bjergete mens tågebanker slører 'Mars. clrn røde.

Vinden suser sagte gennem skovf.11. –

Søvnens balsamhærestil mit leje_

.Iørgen R:rgård.

25

]V.Ied mellemrum opstår der altid på en skole trang til et skoleblad. Kommer initiativet ikke fra skolens ledelse, så er der en eller anden intelligent elev, der tager sagen op. Sagen er imidlerti:Cl ikke så lige til; der er store vanskeligheder a.f forskellig arl. Et ucensureret skole­ blad kan let, hvis det overlades til eleverne alene, bliver mindre behageligt for lærerne, og der kræves således en ikke ringe takt­ Jølelse af den elev, <ler skal lede foretagendet som, redaktør og udgiver.

Vi har her på skolen haft to bemærkelsesværdige udgivere blandt eleverne. Den ene var Svend Erik Sørensen af årgang 1920: og den anden var Jørgen Rygård af årgang 1951.

Svend Eriks blad hed Expressen. Det udkom med passende mel­ lemrum – skrevet af ham selv på maskine og redigeret af ham selv. Der var den ejendommelighed ved det, at alle ikke kunne få bladet. Han bestemte selv abonnenternes antal. Jeg opnåede aldrig den ære at blive abonnent. Jeg var vist for kritisk indstillet, og han yndede ikke kritik. Derimod fik min bror og min kone bladet. Selvfølgelig medførte det, at jeg læste avisen, men jeg kunne altså ikke komme til at skrive i bladet.

Jørgen Rygårds blad hed »Knaldperlen«-::•. Det var vist hovedsage­

lig meningen, at det skulle være et vittigbedsblad og det var virkelig også ofte morsomt; men ellers adskilte det sig fra Expressen derved, at det kunne erholdes af alle formedelst en mindre afgift, og man kunne også godl få lov til at skrive i det. Jeg opnåede selv den ære. For begge elevbladene gælder det, at de var absolut loyale og rerH­ geret med takt. Der fandtes i dem ikke stof. der kunne såre.

'-') »Knaldperlen duplikeredes af Bent Lorentzcn, årg. H)Sl, og vi nitede i

de halvandet tn-, bladet gik, op ptld oplag på hc:le 100. Red.

26

1 tiden – den lange tid .– mellem de to elevblade udkom i en år­

række skolebladet Niester Erik. Det udkom på initiativ af skolens ledelse og optrådte trykt. Det eksisterede i en halv snes åi- og fik på en måde en ikke Tinge betydning.

Det blev hovedsagelig skrevet af lærerne. Jeg skrev i det under pseudonymet »Manden, der gruhlei-«, og min bror skrev under nav­ net Hans Holm og Penkala. Selvfølgelig kunne også eleverne skrive i bladet, men kun velskrevne artikler optoges.

Det lå jo nu nært at tænke, at eleverne overlod bladskriveriet til lærerr1e, men det var langt fra tilfældet thi bladets stof var altid aktuelt, og der kom ofte ting frem, som irriterede eleverne og fik de n til at .fare i blækhuset. Men tonen var urban, og holdt man ikke den urbane tone, fik man ikke sil indlæg optaget. Endvidere var stoffet i Mester Erik interessant. Min broder var en mester i at skrive dramaer. De handlede altid om emner hentede fra skolen, men camoufleret sådan, at handlingen henlagdes til middelalderen, idet der dog var s,Ø-rget for, at navnene på de i dramaet optrædende per­ soner var let gennemskuelige. I tiden omkring 1919–22 boede der altid nogle elever på skolen. Engang sloges disse elever om en kul­ skovl, og den begivenhed blev til dramaet » Kampen om kulskovlen«. Skole11 blev skildret som den middelalderlige borg, hvor borgher­ ren – min broder – boede sammen med sine riddere og svende og klerke og terner – lærerne og eleverne.

En cykletur til Vesterhavet blev til dramaet » Toget til det yderste hav«. Borgherren og hans svende og riddere farer gennem landet på deres vælige gangere – cyklerne. De gØr holdt i en kro, og der sker meget.

Et tredie drama hed »Klokken« og handlede om skolens klokke. der var blevet fraranet duksen.

Dramaernes indhold har jo nu kun interesse for dem, der var med og kan huske begivenhederne, men der blev alligevel noget stående fra disse dramaer. De indeholdt nemlig mange af de sange, vi finder

i Ryomsangene og synger den dag i dag. Jeg kan 11ævne: Vogt jer

for dådløse timer, Natten, hun går, Se dagen er forsvundet alt, Det var den unge væbner o. s. v. ·

lVlen der blev også skrevet digte til lVIester Erik, som ikke havde nogen tilknytning til dramaerne, og som vi også kender den dag i dag. Hr. lVIagnusson skrev: Her har fordum havet frådet – en af de snmkkeste R-yomsangf' med et sublimt slutn-ingsve,s;

27

Varigt er for alt og alle kun forandrings faste lov.

Bølgen stiger for at falde – havbund kommer under plov. Plovland ser man atter segne år for år som bølgens rov.

Liv og død er alle vegne nære træer i samme skov.

og: Uden busk og uden træ. I livets aftensvale stod i :Mester Erik; den er skrevet til en årsafslutning – jeg lror: det var 1921, og der er flere.

Jo vist har Mester Erik haft betydning – varig betydning; men

alligevel kunne bladet ikke fastholde den interesse, som det nød blandt eleverne i de første år; det udkom. Årsagerne dertil var for­ skellige. For det første var det jo ikke gratis. For det andet passede det ikke altid eleverne at se sig skildret so1n junker Laust eller broder Tagebrande eller trællen Lars. Alt dette medførte, som det jo altid gør for den slags blade, al økonomien kom i. fare. Nu var i 1920 den første elevforening blevet oprettet med brask og bram og faneind­ vielse, og man fik så den ide, at Mester Erik skulle være elevfor­ eningsblad, men sådan, al det skulle udkomme på skolen.

I begyndelsen kan det ikke nægtes, at det pustede nyt liv i fore­ tagendet. En stor del af bladet blev skrevet af gamle elever, og jeg minde:- navnlig en diskussion om. hvorvidt der skulle være hal til elevforeningens sammenkomster eller ikke. Den førtes af Ham, Vestergård som ene mand på den ene side og af en rnængcle på <len anden. Skolen fik sine spalter i bladet, men nu var bladet jo hoved­ sagelig foreningsblad, og det var jkke altid godt for den interesse. som bla<let af økonomiske grunde jo helst skulle nyde blandt skolens elever. Disse var jo f.eks. ikke interesserede i e11 diskussion om et bal, som de .ikke selv havde adgang til. Det blev derfor lærerne, der skrev i de spalter, der var overladt skolen og det rnå indrømmes, al det var forståeligt, at skolens elever mistede interessen.

Jeg redigerede en spalte, der hed »Næstsidste nyt fra skolen«, og når jeg nu læser den – og det gør jeg ofte – og morer mig over den, så må jeg vedgå, at jeg var for vittig. Jeg gennemheglede småsyn­ derne i det daglige både på vns og prosa. og <ie. som det gik ucl over, hlev selvfølgelig vrede.

Et e-ksempel ska"l gives. Der havde været slagsmål mellem noglr. f'levf'1·, og der stod så straks i. Mester Erik: En vise om slagsmål. fun<let af Osvald Mortern,en i Pjndstrup unclf'r t mindre samnienstpkl mf'd JPns An1f'. Digtf'I af Vigp:o Laursen fra Kolind rlagen e-fter sko-

28

lew; spadseretur i Ryom skuv og sunget af Viktor Morteusen i Gje­ sing dagen efter kampen med Lomme. Sangen synges trestemmigt med knyttede næver, blodige næser og tudskrålende:

Er der nogen, der vil. sla:c;..

kau han mel.de sig til o .

iv.r1· forsta"r at.g1, p"a k asseu,

J kan spørge Anker lVIadsen. I kan bare spørge Lomme. Vil l slås, så kan I komme.

Er der nogen, der vil slås" kan han melde sig til os. Vi forstår at gi' på snude11. vi forstår at gf på tuden, og vil I ej brøle – vel,

vi ka11 også hrøle selv.

Er der nogen, der vil slås kan han melde sig til os.

Ja, selv Aunings store Anker og Svend Petersen vi banker. Og, hvis vi os klarer ej,

løber vi i hast vor vej.

De gæve kæmpere var jo ikke glade ved al få deres opg r versifi­ ceret. Men der stod også andet i Mester Erik. Hele skolens historie er oprullet i dens spalter. Bakkens tilblivelse er her skildret i poesi og prosa. Det daglige liv på skolen findes fremstillet både skj uh og åbenlyst. – lVIen i 1923 er det ved at være forbj med Mester Erik. Der udkom et extranumrner med meddelelsen. Alligevel optrådte bladet i de kommende år, men ikke regelmæssigt. Dog findes der ret talrige numre fra 1928, men så er det også forbi. Herefter nøjes del med at udkomme ved jul og andre festlige lejligheder, men med ideen var det forbi. Nu er bladet kun festskrift med sange og fortæl­ linger, og i 1934 udkom det sidste nummer af den genre, og så var det helt forbi med lYiester Erik. Det sidste blad indeholdt et digt af Manden, der grubler, og et af Penkalas berømte referater.

Skolen er heldigvis i besjddelse af alle lVIester Eriks årgange, og

29

denne samling er en guldgrube, når clet gælder skolens historie, og en meget i11teressa11L læsning fur den, <ler har værel med fra første begyndelse og kender det hele.

Skulle man så ønske sig. at Mester Erjk aller opslu<l'1 Jeg lror det ikke. Mester Erik har gjorl sin gerning og er gået.

Skulle cl andel skoleblad se dagens lys – og hvern vcJ. hvad der kan ske – så bliver del et andet blad og ikke del glorværdige sagn­ ug sangumspundne Mester Erik.

Retfærdigheden

J Ivorfor dræber du mig?

Det var noget at spørge om. Du hor jo på den anden sid< af floc.leu. Min ven, hvis du boede på denne side, så – – – ja, sa var jeg en morder,

:i var det en forbrydelse at slå dig ihjel. Men da du nu bor på den anden

side, så er jeg en helt og handler retfærdigt.

(Blaise Pascal, 1623-62)

En forbrydelse bliver ikke rn.indre ved at. forøges til det kolossale. Hvis

<let er en brøde at slå ihjel, kan det at slå rnange ihjel næppe være nogen formildende omstændighed. Og hvis det er en skam at stjæle, kan det ikke blive en ære at gøre indbrud og røve et helt land. Lad os vanære krigen.

(Viltor Hugo).

Det E'r intet erhverv og egentl.ig heller ikke et fag – og dog kan det kaldes en stilling, hvor man bør vide besked med 117 forskellige ting, siger Anne Kirstine Hastrup (årg. 1925) om sit arbejde som

/-tusMODER

PÅ LANDET

Det huslige arbejde er en alsidig og krævende beskæftigelse, og jeg vil her forsøge at fortælle lidt om vor daglige færden, – uden derfor al forskrække alt for mange af de unge damer fra at gå køk­ kenvejen.

Jeg synes aldrig, det har været kedeligt eller en trædemølle1 som

mange måske tror; tvært imod er det interessant og nyt hver dag, når man blot selv vil, og for os på landet kan man næsten sige, at arbejdet skifter med årstiden.

Når man begynder et nyt år, og der er vinter og kulde udenfor,

har vi landhusmødre faktisk vore mest rolige stunder. – Dog er vi ikke arbejdsløse; der er altid det daglige arbejde, der skal udføres, og det bliver eftE>xhånden en vane, så det hele i grunden går så let.

Det daglige arbejde! Dermed mener jeg rengøring, madlavning, bagning o. l.; og si.dst, men ikke mindst må vj sørge for at hygge om familiens medlemmer. Sende børnene i skole, tage imod dem, når de kommer hjem, være sin mand behjælpelig og tage del i hans· besværligheder og spekulationer så godt, del er muligt.

Arbejdet må tilrettelægges således, at eftermiddagen kan benyttes til håndarbejde, og det er her, vinteren kan have sin charme, idet vi kan sidde i ro og mag og ordne det tØj fra sk be og skuffer1 som det ikke har været 1nuligt at ordne i sommerens løb i den mest travkti –

Vinteraftnerne kan tilbringes på forskellig måde: man kan komme i godt selskab med en bog eller lade strikkepindene klirre, et arbejde, hvor man kan forene det nødvendige med det for­ nøjelige. Der kan jo også godt hænde det, at ens bedre halvdel invi­ terer på teatertur. Det er noget, jeg rigtigt glæder mig over, selv om jeg må indrømme, at jeg synes, der er mange af stykkerne, der er for moderne; – men det er en anden sag.

31

Sa snarl forarel mcr111er sig. ug sulen oftere, iser sig. begynder "i straks al tænke på hovedre11gørjngen: de11skal nemlig gerne være overstået, f Sr lravlheden hegy11der i haven – ug er det førsl rigtig forår. hliver der ugsa flen på kost. Del kun11e jo ugsii hænde. al fryseboxen var tøn_1t, s.i det,·ar nødvendigt al få frisk forsyning.

f. eks. inden påske, hvor man ufle håber al ::;e ven11cr og bekendte.

Så er vi allså 11ået april, ug alt begynder at våg11e. Har vj haft sul ug blæsl nogle dage: varer det ikke længe, før landmanden ka11

)) lugte mule.I«, som man siger, og når hau får forårsfornemmelser: smitter det jo husmoderen også, så ha ven skal have den fØrste om­ gang. Frøene skal i jorde11, så snart den er bekvem, så al vi kan få nogle af de dyrebare vjtaminer frem.

I år kom foråret dejligt ti<lJigt med væde ug e11sinule varme, ::;a alle Ling kom godt i gang. Del er e11fryd al se de forskellige ting spire frem; 1nen det giver arbejde – ug hård hud i hænderne. Dug kall den nydelse, man oplever ved at se ud over de grønne marker og de nyudsµrungnc træer, oµveje meget slid. En tur ad markvejen ned Lil skoven er en oplevelse så rig, at kun den, der har µrøvet del, kan sætte sig i11cl i det.

Og roerne kommer op og bliver tyndet …

Nu skal de unge have ferie i det pusterum, der er mellem roer ug høst; men mand og kone har lidt ekstra til daglig, og de går i grun­ den og skeler til kornmarkerne, der modnes mere og mere, og håber i deres stille sind, at høsten vil vente så længe. at også de kan få cl 1ille pust til en tur ud i. vurl skønne land. Alt for ofte bliver det ktw til en enkelt dag – men den nydes så også i fulde drag, og der sælles lid til, at der bliver bedre tid til næste år. Er vort arbejde nemlig ikke passet, som det er vor pligt, er der :ingen glæde ved at tage på ferie.

Livet er ikke poesi og lagkage alene, ved vi. Før vj læuker os 0111, er de forskellige bær ansat, og man ser efter de første rødnende jonl­ bær. Familien glæder sig til en god portion – og med det begynder syltetiden.

Nu er der aldrig fred og ro ... når den ene slags er forbi, begyu­ der den næste – og alt må plukkes og konserveres, når den tid er.

Når syltetiden er overstået, er det jo unægteligt med en vis stoJthed og glæde, nian tager skøn over sine hylder i kælderen, hvor man har søgt at samle så megen sundhed som muligt. Nu er det da et lyspunkt i hverdagen, at man igen efter krigstidens strenge restriktioner kan

32

få rigeligt af alt, sit der lJåde til daglig og til fest kan laves virkelig god og nærende mad – og som prikken over i'et nyde danskernes nationaldrik: den kære kaffetår, uden at have samvittighedsnag hver gang, man rækker lovligt dybt i kaffedåsen.

Der er talt og skrevet så meget om h,Østens µoesi, deu poesi, cler skulle være forsvundet med nutidens mekanik. Men man må ind­ rø•mme, at der trods alt er en vis poesi i behold, når man ser det imponerende arbejde, en traktor foran en selvbinder kan udrette. Husmoderen må i denne tid sørge særligt godt for forplejningen, og når traktorerne har summet færdig, og dagens dont er til ende, må hun sprede fred og hygge, så alle er friskoplagte til næste dag. Og når tofterne er tomme, fejres høstgildet, så enhver kan få sin velfor­ tjente tak.

Efterårspløjning, frugten der skal plukkes, skiftedag til første no­ vember, kortere og kortere dage – og så er julen der.

En dag sidst i november, når vejret er godt, går man i skoven efter gran til adventskransen. Kransen bliver lavet, og husmoderen lægger i sit stille sind planer for det arbejde, der skal gøres i den kommende tid, efterhånden som kransens lys brænder længere ned. Med det første må storvasken bringes i orden, og så kommer turen til julegrisen, der tidligere end j gamle dage må strække hals, da man

nu, takket være den moderne teknik, længe kan opbevare kødet ferskt i frysehox. Og der skal hages. Huset dufter af brune kager, klejner og mange andre gode ting – og til almjndelig glæde sættes der en dåse hen til brug i tiden inden jul.

Den sidste søndag f_Ør den store højtid går med at lave dekorationer og pynte op i hele huset – og på den skal der også (ikke at for­ glemme) skrives julehilsner til familie, venner og bekendte.

Så falder der atter ro over huset: nu ventes der gæster. Børnene kommer hjem, alt er nu i orden, og den glæde, husmoderen føler ved at se resultatet af den sidste tids anstrengelser, får hende til at glem­ me al trætheden.

Juletræet tændes, og gennem stuen lyder sangen:

Glade jul, dejlige jul!

– og til de gamle kammerater vandrer tankerne j aftenens !øh, og man _Ønsker dem en

GLÆDELIG JUL!

Anne Kirstine Hastrup.

33

ll led '\\)i.l/y på eventyr

Sidste år tog vor efter­ hånden faste medar­ bejder. Willy Hald. os med på en spændende tur til Sydamerika. I år fortæller han fra ver­ dens anden ende om:

·midnatsol

OVER SVALBARD

24 timers solskin er alle farvefotografers _Ønskedrøm. Urørnmeu opfyldes j rigt mål, når man hører Lil de få udvalgte, der har lejlig­ hed til at opleve den korte, intense sominer på Svalbard: landet med det sorte guld og de tusinde isbræer.

Døgnet rundt skinner solen på de rnangc ufatteligt skønne pano­ ramaer, naturen har gemt som en o-verraskelse til de få mennesker, der vover sig så langt som til 79 graders bredde nord til verdens nordligste samfund: Ny Ålesund ved Kon.gsf jorden på Svalbard.

I 1nånederne juni, juli og august erstatter solen rnennesker, dyr og fugle det afsavn, de har lidt gen.nem de mange vintermåneders isolation og mørketid, hvor solen hos mange blot svinder hen tH et minde og på samme tid er en ønskedrøm, der alclrjg synes at ville blive til virkelighed.

Men nu er solen her. Sol hele døgnet, når da ikke tunge skyer eller tåge skjuler solen og blot efterlader et lyst ejendomrneLlgt skær over hele landskabet. På utrolig kort tid forandrer landskabet sig fra et monotont hvidt billede til et kosteligt maleri, der med sine tusinder

34,

J

l

Verden:. nordligste radiostation. Ny Ålesund, Svalbard. somW.H.

betjente i

3 måneder

af 1Jua11cer og rige variationer i fauna og flora vel næppe findes skønnere noget andet sted på jorden.

Når de tusinde ishræer kalver, og vind og strøm fører de kolde, grønligt skinnende isbjerge og flader bort ud til det åbne hav, begyn­ der jorden at brydes hist og her, hvor den fattige, slenholdige jord afgiver lidt næring til en miniatureagtig flora. Blomster, paddehatte og græsarter formerer sig hurtigt til et tæppe av tusindtallige farver. Ejendommeligt formede runde jordknolde åbner skødet for de for­ skellige arter af zaxifraga blomster i rødt, gult og hvidt.

De forskellige græsarter isprænges myhruldens slanke stilke med de karakteristisk formede tottede hoveder, der netop klarer at holde hovedet højt løftet over græsarterne i en stadig kamp for overtaget. Hermed også en kamp om udsigten til Kongsfjorden med de mange små holme helt over på fjordens modsatte side, hvor isbræerne og fjeldene danner baggrunden for dette naturens skønneste maleri. Står man en stund og lader blikket falde til ro på en af holmene i fjorden, begynder detaillerne at træde frem. Brune og hvide prikker afslører sig som edderfugle j munter aktivilet, hvor de hvide prikker, han-edderfuglene, er den mest aktive part. Sommeren er kort og intens. I hast må hannen udsøge sig den vakres.te af de runde, brune hun-edderfugle. Det er ikke nemt for det menneskelige Øje at se for­ skel på de mange hundrede hun-edderfugle, der holder til på holmen, og det er sikkert heller ikke let for han-edderfuglen at træffe sit valg. Der kurres og rappes døgnet rundt. Man flyver frem og tilbage, enkeltvis i begyndelsen, men senere i spredte flokke. En dag ser man

et edderfugiepar, d r svf,)mrner rundt som en lille verden for ng derude i Kongsfjorden. Nu er valget truffet.

Den smukke, hvide han-edderfugl med sin sorte og gr9511ne ·fjer­