INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Erik Munch, Ryomgtird realskole og tyskerne . . . . . . . .           3

Jørgen Staunskjær, Kollegieliv i København………………………. 10

Erik Munch, Willy I-lalds legat…………………………………………. 15

Erik Munch, Ved juletid………………………………………………….. 17

Anton Krarup Mogensen, Tuaregerne………………………………. 18

Bent Andersen, Manden, der fik læge……………………………… 29

Kirsten Mariussen, Jorden rundt med Flcnsted-Jensen……….. 31

Medlemsfortegnelse………………………………………………………….. 40

Personalia……………………………………………………………………… 52

Af skolens dagbog………………………………………………………….. 53

Gaver og legater…………………………………………………………….. 55

Bestyrelsen……………………………………………………………………… 55

Regnskab……………………………………………………………………….. 56

Ryomgård realskole og tyskerne

Dagbogsoptegnelser fra de 5 lange år

DET ER I ÅR 10 år siden, de fem lange år ophørte. Den begivenhed har været mindet i dagblade og ved fester landet rundt; men jeg mener, det kan have sin interesse at vide, hvordan det den gang egentlig gik til på Ryomgård realskole, og jeg har derfor bladet i skolens dagbog og fundet frem til tiden dengang. Begivenhederne, som dagbogen melder om, er optegnet, som de fandt sted, og jeg mener, at det også har en rent historisk interesse, at de ved at blive trykt bevares, og jeg vil derfor tilstille årsskriftet dem. Det bør næv­ nes, at jeg i den strenge tid tillige var sognerådsformand, og det kan ikke undgåes, at der derfor kommer meddelelser med, der også tan­ gerer den beskæftigelse.

Jeg lader så dagbogen tale:

1939

¹G / o Krigen udbrød den 3. september. Der blev vanskelighedeT med toggangen. Jeg modtog meddelelse fra DSB om, at der vil blive. indsat særtog til Ryomgård fra Kolind hver søgne­ dag.

1940

9 / 4  Tidligt i morges gik den tyske hær over Danmarks grænse. Der ble·v ydet modstand; men hvor meget vides endnu ikke. De tyske bombeflyvere fløj forbi mine vinduer kl. 6¾. Jeg var da klar over, hvad der var sket. Da jeg kom ned på sko­ len, kom politibetjent Sørensen, Ryomgård, og fortalte, at tyskerne havde besat Danmark. Jeg skulle have været i Ål­ borg på sognerådets vegne, men måtte nu blive hjemme i min

3

egenskab af sognerådsformand. Der blev beordret mørklæg­ ning over hele landet. Hvor længe besættelsen varer vides ikke – muligvis, til krigen er forbi. Samtidig besattes Norg.e. Der ydedes stor modstand.

Nu stander landet i våde – vort gamle land – vort frie Danmark.

21 / 4  I nat blev Ålborg flyveplads bombarderet af engelske flyvere.

2 4 / 4  Der indrettes beskyttelsesrum mod flyverbomber på skolen.

Hvem skulle have troet, det skulle ske.

1O / 5  Tyskerne har overskredet den belgiske grænse og ligeledes den hollandske. Det store opgØr på vestfronten tager sin begyndelse.

2Il/;:; Belgien har overgivet sig. Kongen har befalet, at kampen skal ophøre.

2 6 / 9  Kong Chris,tians fødselsdag. Stort folkesangsmøde i Teatron.

Der afsendtes telegram til majestæten.

1943

2 8 / 8 I dag er der erklæret militær undtagelsestilstand over hele Danmark som svar på den sabotage og de strejker, der ha-r fundet sted. Telefon, post og telegraf er lukkede. Børnene kom med togene; men der udstedes ikke billet.

31 / 8  En tysk oherleutnant indfandt sig og forlangte at tale med

»der Biirgermeister«. Tyskeren kom sammen med sin tolk – som des,værre var dansk – herop på kontoret, hvor han udle­ verede mig et opråb til befolkningen angående forholdene under undtagelsestilstanden. Jeg skulle ved politiets hjælp sørge for, at opråbet blev bragt til befolkningens kundskab. Navnlig var det afleveringen af jagtgeværer m.v., der var betydningsfuld. Det blev betydet mig, at der ville tilflyde mig ordrer, såfremt videre skulle foretages. Endelig færdige med tyskerne.

1h  To tyske soldater indfandt sig her på skolen for at meddele

forskellige lempelser i undtagelsestilstanden.

6/ 9 To tyske officerer var her på skolen for at se på indkvar­ teringsforholdene. Jeg gjorde gældende overfor dem, at det var en privat institution; men det lod ikke til at gøre indtryk på dem. Fo,røvrigt optrådte de pænt.

4/i o Undtagelsestilstanden delvis ophævet. Der er indledt aktion mod de danske jøder.

4

2 0 / 11 Krigen rykker nærmere. Det er galt med børnene fra Århus­ toget; de kan ikke nå herud på grund af sprængning af bane­ legemet ved Lystrup.

211I₁₁ Jeg var i min egenskab af sognerådsformand til møde i Ran­ ders. Det var amtmanden, der havde indkaldt til møde. Den

jyske situation er meget spændt.

1944

:J/ 4 Skolens gamle elev, adjunkt Niels Foged, skudt ned i sin lej­ lighed i Odense. Dette attentat har berørt skolen meget. Hvor­ dan mon det er gået med vor gamle ven?

18 / 4 Statshusmand Havtorn graver beskyttelsesrum i bakken mod luft- og andre angreb under invasion. Gid vi aldrig må få brug for det  selv om det koster 150 kr. – men det kan da bruges til kartoffelkælder.

4/ 6  Fredag den 2. juni kom tyske officerer til min bopæl om afte­ nen og forlangte logi for 400 mand. Den 3. juni kom de igen og beslaglagde Marie Magdalene kommunesko_le og forsam­ lingshuset i Marienhof samt værelser på hotellet og Gl. Ryomgård.

Realskolen blev ikke taget. Selvfølgelig var der nogen, der mente, at det var noget, jeg qua sognerådsformand havde sørget for; men det var nu ikke tilfældet. Jeg har tilbudt sko­ ledirektionen at stille lokaler til rådighed for kommuneskolen fra 7-6-44. Det er en vanskelig tid for en sognerådsformand. Vi har fået den sørgelige meddelelse, at vor gamle elev, Orla

Andersen, er skudt i Ryvangen den 2 6h 1944. Skolen sørger.

6I_O  Invasionen påbegyndt på vestfronten.

16 / 9 Der meldes om mord og bombeattentater. Tiden er grufuld – ulvtid – blodtid.

2 0 / 9 Skolen lukket, fordi statsbanetogene ikke kører. Folkene strejker på grund af tyskernes optræden overfor fanger i Frøslevlejren. Store uroligheder i København. Kampe på Amalienborg slotsplads og på politigården. Det danske politi er afsat. Landet står i våde, og tyskerne bærer sig tåbeligt ad.

21 /g Skolen stadig lukket på grund af strejken. 1700 politibetjente ført til Tyskland. Stemningen i landet er meget dyster. Tyskerne begår den ene fejl efter den anden.

2 4 /ø Det menes, at borgmestre og sognerådsformænd skal fungere

i kommunerne som politimestre indtil videre.

5

21/10 Jeg ha·r i dag som sognerådsformand indført vagtværn i kom­ munen i henhold til justitsministeriets skrivelse af 11-10-44. Det går stadig sørgeligt til i Danmark.

16/ 12 Tyske soldater indfandt sig på skolens kontor og beslaglagde en del af skolen. Følgende skulle stilles til rådighed: Hele vestre fløj, gymnastiksalen og foredragssalen. I den Øvrige del kan vi foreløbig fortsætte, hvis der ikke sker andet; det vil sige, hvis de ikke tager det hele. D t var slemt; men vi må

som andre bære landets byrder.

18 / 12 Juleafslutningen aflyst. Der skal gøres plads til tyskerne.

31 / 12 Den sidste dag i det gamle år tog tyskerne den beslaglagte del af skolen i besiddelse. Det var svært for mig at se på det; men kan jeg slippe med det, de har taget, må jeg vel være tilfreds. Jeg håber, det må lykkes at føre skolearbejdet videre, og jeg håber, det nye år bringer fred.

1945

2 / 1 Besøg på kontoret af en tysk officer, der »meget venligt« med­ delte mig, at kommunekontoret var beslaglagt. Jeg proteste­ rede; men der var intet at gøre. Han spurgte mig ironisk, om

jeg ikke havde hørt, der var krig.

7/ 1 Skolens fødselsdag. Tyskerne prøvede et maskingevær på stadion. En sådan salut har skolen ikke tidligere oplevet på sin fødselsdag. Jeg håbeT, det er første og sidste gang, det sker.

12/ 1 Kommandanten for tropperne på Djursland aflagde høflig­ hedsvisit på kontoret for at hilse på »der Biirgermeister«. Be­ søget var meget kortvarigt. Han spurgte, om jeg var tilfreds, og jeg svarede, at det var jeg jo• nødt til at være, hvorefter han beklagede den ulejlighed, forholdene nødte ham til at forvolde os. Dertil sagde jeg intet, og så gik han. Samtalen førtes med tolk.

zr-,;1         Jeg blev anmodet om at give møde på hotellet hos den tyske

kommandant. Han ønskede oplysning om ejerforholdet af et stort stykke land fra Koiindvejen til Kærende. Jeg kunne kun meddele, at jorden var i privat eje.

26/1 Kommunens kæmner kom til mig kl. 7 om morgenen. Vi for­ anledigede, at en stedkendt mand kom med ud i Koecl sogn vedrørende de omtalte jordarealer. Tyskerne ville efter sigen­ de erhverve dem til øvelsesplads for artilleriet, og det gælder om, at folk ikke sælger.

6

2/2  De lange dage er begyndt. Eleverne kommer først hjem kl. 18; men en del fik vi da hjem med kaner og vogne. Det skal jo gå; men det går træls.

3 /z  Tyskerne har fået ordre til at afrejse. De fleste er bortrejst,

og vagterne er inddraget. Det store slag om Berlin udkæmpes i disse dage. Verden søler sig i blod og.had.

O/ 2  Randerstoget saboteret. Der kom ingen børn med Randers­ toget i dag.

16 / 2  Køreplanssituationen forværret. Togene i Jylland skal nu køre hveranden dag. Det bliver mere og mere vanskeligt. Det gælder om at stå fast.

2 4!z Vi skriver nu det tredie skema i dette skoleår. En sørgelig rekord.

3h  Sabotage på Randers-banen, hvilket havde til følge, at bør­

nene med Randers-toget ikke kunne komme hjem. Jeg lod børnene fra Allingåbro og Auning og de små fra Pindstrup køre hjem. De store fra Pindstrup måtte gå.

6(1  Atter sabotage på Randers-togene; atter børnene hjem i bil til Auning og Allingåbro.

16/:1 En tysk gefreiter var her for at låne »eine Klassenzimmer – nur eine Stunde«. Han fik det, men ikke med glæde.

23!3  Tyskerne rejste; men der kom andre.

24/a Jeg havde besøg af en hr. Karlson fra Sjælland. Han skulle hilse mig fra forstander Laursen, Lyngby. Var han stikker? (Det var han. Jeg har tidligere i årsskriftet skildret hans besøg.)

27 /a En tysk oherleutnant var her for at spørge om forskelligt. Jeg benyttede lejligheden til at bede ham foranledige, at bakkens skråninger blev skånede. Han var præst i det civile liv. (Sic! ) VidnesbyrdsbØgerne kunne på grund af strålende vejr udde­ les i Teatron. Jeg holdt ingen tale. Der var mødt nogle gamle elever.

Jeg fik udvirket, at kommunekontoret og sognerådslokalet blev frigivet, og modtog derom en skrivelse fra den tyske værnemagt.

6 / 4  Tyskerne ville igen have kommunekontoret til flygtninge; men jeg afviste dem i henhold til ovennævnte skrivelse.

1¼  I dag kom 36 flygtninge –  20 kvinder, 13 børn og 3 mænd. De blev mod min protest indkvarterede i alderdomshjemmets kælderetage.

7

14/ 4     Jeg var til evakueringsmøde på kommunekonto-ret. Medens / jeg var der, blev sognerådslokalet beslaglagt ved dekret fra Silkeborg. Jeg modtog en højtidelig skrivelse i den anledning.

2G / 4  En tysk kommando stod uden for skolen og standsede folk og tog deres cykler. Jeg gik derned sammen med frk. Weiner, der fungerede som tolk. Vi fik udvirket, at børnenes cykler

ikke blev taget. Tyskerne var ellers ved at trække dem d af cyklestaldene. En mand fra København, hvis cykel var blevet taget, bad mig om også at udvirke, at han fik sin cykel til­ bage. Jeg forsøgte; men det lykkedes ikke.

30 / 4 Tyskerne har forladt skolen, og den er frigivet med und­ tagelse af gymnastiksalen. Hvilken lettelse at slippe af med dem; men det ser slemt ud efter dem.

2/::;  I dag foreligger der meddelelse om, at Adolf Hitler er død.

4/5 Meddelelse i radioen om, at den tyske hær i Danmark har kapituleret. Flaget gik til tops, og glæden var overvældende.

5 / 5 Danmarks frihedsdag. Radioen overtaget af danskerne. Stats­ minister Buhl taler. Frihedskæmperne henter forræderne; der blev da også hentet et par fra Ryom. – Alt er glæde.

7 / 5  Norge befriet. Flaget hejses. Ja –  vi elsker dette landet.

8/ 5 Den europæiske fred indtrådt. Tyskland har kapituleret betin­ gelsesløst til de allierede.

9/ 5 Fridag i anledning af freden. Kongen åbner rigsdagen. Jeg havde besøg af modstandsbevægelsens leder her på egnen, Poul la Cour, Pindstrup, vedrørende flygtningespørgsmålet.

14/ G Jeg modtog fra Orla Andersens moder de breve, Orla skrev natten før henrettelsen. Jeg beundrer den ro og den fred, der lyser ud af de breve; det er enestående, og det er vidunderligt, som den unge mand kunne dø.

:i O/ 6 Til Orla Andersens begravelse i Hornslet. Jeg talte over hans grav og læste som en hilsen fra hans gamle skole flg. digt:

Under mærket: Vær beredt, du for Danmark døde, roligt – som du havde set sejrens morgenrøde.

Modig gik du – ung af år – smertens vej tilende.

»Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende.«

8

Fjenden havde ingen magt. Du var selv den stærke med et fadervor i pagt under liljens mærke.

Kransen, fædrelandet gav, visner ingensinde

på den faldne kæmpers grav. Hæder om dit minde.

Orla Andersen

(Ved elevforeningens fest den 22-7-1945 afsløredes Orlas billede i foredragssalen i overværelse af hans familie. Jeg talte og foretog afsløringen.)

15 / 8 Verdensfreden er virkelighed. Udenrigsministeren talte i ra­ dioen kl. 8,15. Japan har overgivet sig betingelsesløst. Skolen har fri. Der er nu fred over verden. Gid den nu vil vokse med

den styrke, der vil umuliggøre alle fremtidige krige; thi det er jo vist, at atombomben vil gøre enhver krig til en verdens­ katastrofe.

Fred –  enighed og fremgang over den bloddrukne jord.

Det ske.                                                                           Erik Munch.

9

Landinspektør Jørgen Staunskjær

Kollegieliv

i København

I FORÅRET 1942 udsendte en komite bestående af repræsentanter for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og dens seks kandidatfor­ eninger opfordring til at yde bidrag til oprettelse af et Veterinær- og Landbohøjskole Kollegium. For de indkomne bidrag, ca. 1 milL kr., opførtes i årene 194,3-44 på en af s,taten til rådighed stillet grund ved Hostrupsvej nær Landbohøjskolen et kollegium for studerende ved Landbohøjskolen.

Kollegiet er bolig for knap 10 % af Landbohøjskolens studerende,

1. v. s. 80 studerende, samt for efor (forstander) og portner. For at kunne opnå optagelse må den studerende sædvanligt have studeret mindst 1 år ved Landbohøjskolen; i almindelighed kræves, at den studerende har bestået mindst 1. del. Ved valget af alumner tages der hensyn såvel til ansøgernes trang som til deres flid og dygtighed. Ingen kan normalt bo på kollegiet længere enq 4 år ialt.

I kollegiet er der 80 værelser. Desuden er der på hver etage 2 køk­ kener, 2 toiletrum med brusebad samt en telefonboks for samtaler udefra. I stueetagen, hvor der kun er 4 alumneværelser (»pigeværel­ ser«), er dog kun 1 køkken og 1 toiletrurn. På 1. og 3. sal findes automattelefon til brug ved indenbys samtaler fra kollegiet. I stue­ etagen findes en fælles dagligstue (salen) og et lille læseværelse (biblioteket) samt efors lejlighed. I kælderen er indrettet et udsalg, værksted, cyklerum, telefonboks for udenbys samtaler samt port­ nerens lejlighed. På loftet findes kuffertrum.

Kollegiet er velindrettet; det opfylder til fulde de særlige krav,

man må stille til en studenterbolig. En studenterbolig er mere end netop en bolig., nemlig tillige en arbejdsplads. Her skal ikke alene soves og spises, men også læses, forskes, tegnes og regnes.

Kollegiets 80 værelser bærer alle et navn. Navnet er fastsat af den person, det firma eller den forening, der har skænket det; for en del af værelsers vedkommende findes i funda.tsen bestemmelser om, at visse studerende har fortrinsret. Værelse nr. 72 bærer Lil eksempel rnwnet »Kronjyden«; det er skænket af de ti slagterier, som er fælles om kødfoderfabrikken »Kronjyden«, (Andelsslagterierne i Aars, Alling,aabro, Bjerringbro, Ebeltoft, Grenaa, Hobro, Randers, Silke­ borg, Skive, Viborg). Fortrinsret har studerende fra disse ti slagte­ riers opland.

På hver etage findes 19 værelser; 9 til venstre og 10 til højre. I stuen findes dog kun 4 værelser for kvindelige studerende. De alum­ ner, som benytter samme køkken, danner en »gang«, en »familie«.

Alle værelser er møbleret ens. På værelset findes en sovesofa, et skrivebo,rd, en bogreol, to stnle, en lænestol, en bordlampe samt fast monterede lamper. I værelsets lille »entre« findes håndvask, toilet­ skab med spejl og garderobeskab. Alumnerne må selv medbringe gardiner, sengetøj, håndklæder og viskestykker.

Selve værelset er gratis. Som betaling for varme, lys, gas, ren­ gØ•ring, portner, ejendomsskatter og normal vedligeholdelse betales 50 kr. pr. måned i 10 måneder; i juli og august betales ingen »hus­ leje«.

Gangens centrale rum er køkkenet; her indtager vi vore måltider, her laver vi vor mad, og her diskuterer vi over aftenteen. I køkkenet har hver mand sit lille skab. Køkkenerne er forsynede med service, gryder, potter, kedler, pander o. s. v. som ethvert rigtigt køkken. På næsten alle gange findes »middagsselskaber«, d. v. s., at 6—9 mand hm: sluttet sig sammen om at lave middagsmad i fællesskab, således at det går på skift at tillave dagens middag.

I stuen findes salen og biblioteket. Ny Carlsbergfondet har be­ kostet udsmykningen af disse to rum med to smukke landskabsmale­ rier af Poul Sørensen. I et af salens hjørner findes en glasmontre med »Marens ben«; det er det mahognitræben, som Landbohøjsko­ lens kirurgiske klinik i 1928 forsynede en rød præmieko med. Be­ givenheden blev foreviget i »Blæksprutten« samme år med en teg­ ning, »Videnskabens triumf«, og et digt. I salen findes tillige kol­ legiets flygel, der benyttes flittigt af kollegianerne. Salen benyttes til foredrag og fester. I biblioteket findes håndbøger, tidsskrifter,

11

Kollegiet

15 aviser, såvel hovedstads- som provinsaviser, samt en pladespiller med 85 grammofonplader med klassisk musik og 60 grammofonpla­ der med let musik.

Kollegiet er en selvejende institution. Den overordnede ledelse af kollegiets anliggender varetages af en bestyrelse, hvis formand er Landbohøjskolens direktør, professor N. Thorkil-Jensen. Bestyrelsen repræsenteres på kollegiet af eforen, der fører det umiddelbare til­ syn med kollegiet og alumnerne. Kollegiets efor er en af Landbohøj­ skolens professorer, dr. phil. Ebbe Rasmussen. For kollegiets trivsel er det af overordentlig stor betydning, at vi har en forstående efor, som vi trygt kan henvende os til med vore problemer; vi er altid velkomne hos efor. Eforfamilien besøger ofte gangene til private fester, ligesom eforfamilien tager livligt del i kollegiets fælles arran­ gementer.

Kollegiets alumner udøver i vid udstrækning selvstyre. De 9 gange eller familier vælger hvert semester et medlem, en tillidsmand, til alumnernes repræsentantskab; dette danner mellemled mellem efo­ ren og alumnerne og varetager alumnernes fælles interesser. Repræ­ sentantskabets formand vælges hvert semester af en generalforsam­ ling. Til bestridelse af løbende udgifter, f. eks. avishold, betales et månedligt kontingent af 3 kr.

Til at afgøre indre stridigheder har kollegiet en domstol. Rets­ sager er sjældne; men når de opstår, giver de anledning til vold­ somme diskussioner, eventuelt håndgribeligheder.

Repræsentantskabet nedsætter forskellige »udvalg«. Ikke alle ud­ valgsposter er lige efterspurgte; det gælder bl. a. teknisk udvalg,

12

hvis arbejde består i at føre tilsyn med cyklepumpe, strygejern, støv­ suger og værksted.

Telefonudvalget sørger for, at alle alumner tager telefonvagt. Vi skiftes til at have telefonvagt en dag ad gangen fra kl. 15 til kl. 21, om søndagen dog fra kl. 10 til kl. 13. Det er telefonvagtens opgave over hustelefonanlægget at kalde alumnen,til etagens telefonboks, når der er telefon til vedkommende. Telefonudvalget udfører end­ videre det ofte trælsomme arbejde at opkræve telefonregningerne.

Det kulturelle udvalg sørger for orden i biblioteket og pladesam­ lingen. Kollegiets største udvalg er festudvalget; det planlægger og ordner alt vedrørende kollegiets fester. Skønt kollegiet kun er godt 10 år gammelt, er dets liv, i alt fald hvad angår fester, traditions­ bundet. Der afholdes årligt en indflytterfest (i september), en fød­ selsdagsfest (kollegiet har fødselsdag første lørdag i december!), en fastelavnsfest og en kandidaitfest (sidst i april); desuden afholdes et par hyggeaftener, en auktion samt en skovtur.

Ved indflytterfesten døbes de nyindflyttede alumner. Som et led i den traditionsrige dåb, der forrettes af en rigt udstyret præst, gives der hver alumne et som nøglering udført øljern af rustfrit stål med kollegiets bomærke indgraveret.

Fødselsdagsfesten indledes med fællesspisning i Landbohøjskolens frokoststuer. Under spisningen uddeles »cigarlegatet«; legatet består af 1 – een – cigar, der købes for renterne af en legatkapital, som gamle kollegianere har indsamlet. Det tilfalder kollegiets morsomste, mest humørfyldte alumne. Som ved de øvrige fester er der dans i salen.

Salen

13

Årets morsomste fest er fastelavnsfesten. Næsten alle gange møder udklædte; og der gøres uhyre meget ud af udklædningen, idet alle gange stræber efter at vinde en af repræsentantskabet udsat præmie for den bedst udklædte gang. Der lægges megen opfindsomhed for dagen. I år gik præmien til en gang, der havde lavet en parodi på kejser Haile Selassies besøg; en anden gang var udklædt som »Sang­ foreningen Morgenrøden«, en tredie som »døde murere« o. s. v.

Ved kandidatfesten fejres de nye landbrugs- og mejeribrugskan­ didater på festlig vis.

I vinterens løb afholdes sædvanligvis to eller tre hyggeaftener. Ved disse samles vi i salen til oplæsning, foredrag, film o. s. v.; hvor­ efter vi drikker the ved små horde, alt imens vi synger eller lytter til underholdning af lokale kræfter, hvad enten det drejer sig om oplæsning på dialekt eller violinspil; hyggeaftenerne slutter ofte med et par timers dans til grammofonen.

Ved den årlige auktion bortsælges utallige effekter: bøger, slips, billeder, cykler, sko og meget andet, som udflytterne ikke vil have med sig. Det ved auktionen indkomne beløb anvendes til skovturen. Den går til Fiskebæk, idet vi sejler dertil over Lyngby sø og Fure sø. På kollegiet bor repræsentanter for samtlige Landbohøjskolens 6 studieretninger: veterinær-, landbrugs-, landinspektør-, havebrugs-, skovbrngs- og mejeribrugsstuderende; det vil sige, at studerende med vidt forskellige forudsætninger, fra højskole- og landbrugsskole­ ophold til studentereksamen, døgnet igennem omgå,; hinanden og spiser sammen. Denne nære kontakt mellem kollegianerne åbner nye muligheder for erhvervelse af udsyn og evne til nøgtern eftertanke. Man lærer at forstå og respektere andres meninger. Kollegiet med­ fører noget andet og mere end rent materielle goder. Kollegianernes tilsyneladende ørkesløse samtaler og diskussioner om stort og småt, alting og ingenting, giver på længere sigt en gensidig berigelse; og ved de fælles arrangementer skabes den særlige tone, som præger kollegielivet. Her fremelskes ingen »Herrer vi ere i Aandernes Rige«­ tro. Her er skabt et udbytterigt kollegieliv; og det er skade, at så få

studenter kan sige: »Jeg har haft en glad kollegietid«.

Jørgen Staunskjær (1947)

14

WILLY HALDs legat

DA WILLY HALD engang stod for at skulle foretage en ret farefuld rejse gennem USA og Mexiko, indsatte han sine sparepenge i en bank i New York på mit navn og med den vedtegning, at pengene i tilfælde af hans død skulle udbetales mig. Han meddelte mig ikke noget om dette; mern han skrev til sin bedstefader i Ryomgård – gamle Chr. Hald –  at pengene, ifald han døde, skulle være grund­ kapitalen for et legat, hvis renter skulle udbetales en ubemidlet elev, der gik på Ryomgård realskole. Det var tanken, at pengene skulle være en hjælp –   ikke just, at de skulle dække skolepengene, da en ubemidlet og velbegavet elev i vore dage altid vil kunne påregne friplads og bøger; men der er jo andre udgifter forbundet med skole­ gang, f. eks. togrejse, tøj o. l.

Så døde Willy I-Iald, og pengene er nu blevet udbetalt mig i hen­ hold til vedtegningen. Der skulle jo sagførerhjælp til for at ordne det spørgsmål, og den ydede skolens gamle elev, landsretssagfører

1. Vester-Petersen, Randers, gratis, og det skal han have tak for. Beløbet blev – omsat i danske penge – 3000 kr., og det blev indsat på en bog i Banken for Kolind og Omegn A/S, og der står det.

Der var jo ikke nogen juridisk hjemmel for, at pengene skulle anvendes efter Willy Raids bestemmelse, da der ikke forelå testa­ mente, men kun brevet til Chr. Hald. Jeg lod derfor arvingerne til­ flyde meddelelse om, at jeg havde pengene, og at de stod til arvin­ gernes disposition i henhold til lands lov og ret; men jeg har nu gennem vognmand Arne I-Iald, Ryomgård, modtaget meddelelse om, at arvingerne ønsker, at Willy Halds vilje skal respekteres, og legatet kan således nu begynde sin virksomhed.

Hvorledes dette skal foregå, er der endnu ikke truffet bestemmelse om. Hvis der ikke skal betales afgift af beløbet på grund af dets filantropiske formål, kan der hvert år blive 12Q…-150 kr. til rådig-

15

hed; men man kunne jo også lade kapitalen stå urørt i nogle år; den ville jo så vokse, og portionen ville blive større.

Alt dette vil der nu blive truffet bestemmelse om –  ligeledes om,

hvem der skal administrere legatet – om det skal være skolen eller elevforeningen. Det er jo en gammel elev, der har skænket det, og der var jo derfor en rimelighed tilstede for, at det skulle være elev­ foreningen·; men derom skal der jo forhandles med bestyrelsen. Der er jo en mulighed for, at den første legatportion kan udbetales i året 1956.

Men alle disse praktiske ting får jo deres løsning. Et står nu tilbage og vil altid blive stående, og det er den glæde, skolen og jeg selv føler ved den smukke tanke, der ligger bag ved det hele.

Willy Hald var en mand, der vidste, hvad kundskab var værd. Han ville yde sit til at muliggØre det for ubemidlede at sØge kund­ skab, og han ville på grund af sin aldrig svigtende trofasthed mod sin gamle skole have, at det skulle ske her.

Det er sine sparepenge, han har sendt os. Jeg synes, at den tanke og den hengivenhed, der ligger bag ved Willy Halds bestemmelse, er så smuk, at der er god grund til at være ham taknemmelig. Hans billede er ophængt i foredragssalen.                                                                                                 Erik Munch.

Udsigt mod skolen                                                                                          (Foto, K. Basse)

16

Ved JULETID

ÅRET HÆLDER, og tiden går; mørket ude ved porten står, lister sig snart i stuen ind; menneske – vogt dit lyse sind

for mørkets magt.

Kort er dagen, og natten lang. Vinden synger sin sene sang; grønt var græsset, som nu er hø; mennesket fødtes for at dø

som blomst på vang.

Men trods døden og mørkets magt gælder stadig dog lysets pagt; hvad betyder den kolde vind,

når du har set i Guds himmel ind, hvor lyset bor.

Da forstår du, han er på vej, julens engel, han svigter ej. Lys han tænder i mørke skjul, bud han sender, at det er jul,

oh, Gud ski:: lov.

Se, da glædes det bange sind, hør, da tier den kolde vind; mørket lister sig brat af sted, hjertet fyldes af julefred,

oh, Gud ske lov.

Dagen længes, og tiden går, lyset ude ved porten står, vokser i vælde og i magt.

Julebudet er lysets pagt,

oh, Gud ske lov.

Erik Munch.

17

TUAREGERNE

LIGE ØST FOR sydspidsen af Tunis ligger oasen Ghadames. Herfra er der i luftlinie godt 2.000 km til Timbuktu. Forbinder man disse to punkter med In Salah i det algierske Sahara og Zinder nord for Kano i Nigeria, fremkommer der en skæv firkant med et areal om­ trent som den Pyrenæiske Halvø, Frankrig og Tyskland tilsammen. Dette5nnråde er tuaregernes område. Når man taler om tuareger, tænker man dog normalt på tuaregerne i Ahaggarbjergene midt i Sahara, ikke på grund af antallet, for de tæller kun ca. 6.000 af et samlet antal tuareger på knap 250.000, men fra gammel tid er det dem, europæerne har hørt mest om og senere først kom i berøring – undertiden ubehagelig berøring – med, og yderligere –                                                            og det har i det lange løb betydet mest –        er Ahaggar-stammerne i flere hen­ seender interessantere end de øvrige tuareger.

Midt i det 20. århundrede har man hos dem lejlighed til at opleve den primitive nomadetilværelse, som den har formet sig her midt i ørkenen i århundreder. Man kan studere ældgamle, moderretlige til­ stande og en skrift, der nu kun benyttes af tuaregerne, men som må være udviklet af den gamle libyske skrift, og. man har ud fra sociale og økonomiske tilstande mulighed for at gå bag om historien og måske nå et lille skridt nærmere mod opklaringen af nomadelivets gåde.

Primitivitet må dog forstås på rette måde. Set med europæiske

øjne lever tuaregerne et simpelt liv, men i virkeligheden er det vid­ underligt afpasset efter milieuet. En europæer, der ville prøve at slå sig ned i Ahaggar og fortsætte en tilværelse som hjemme, ville kom­ me ynkeligt til kort, og kun en overgang til den lokale livsform ville kunne redde ham (eksempler gives). Tværtimod at være primitiv er nomadismen højeste erhvervskultur i disse ugæstmilde egne. – Ahaggar er Saharas mest storslåede landskab. De højeste toppe når omkring 3.000 m, altså adskilligt mere end Skandinaviens højeste

18

Landskab i det centrale Ahaggar

fjelde, men nok så imponerende er bjergenes formrigdom. Runde, smuldrende granitklipper veksler stadig med vildt forrevne, krystal­ linske bjerge, med riflede basaltdomer – ruiner af gamle vulkaner, med vide lavamarker og med brede, sandede wadi’er. Og dertil kom­ mer en prægtig farverigdom, især når solen står lavt på himlen, og skyggerne bliver lange – ved solopgang og solnedgang. For er­ hvervskulturen er alt dette dog højst sekundære kendsgerninger. Det vigtige er, at Ahaggarbjergene trods højden hører til Sahara. De ligger lige under den nordlige vendekreds og har således chance for regn både vinter (fra Atlanterhavet) og sommer (monsunregn), men kun de allerhøjeste toppe får lige akkurat så megen nedbør, at de kan ernære nogle spredte; lave, tørketålende planter. Ellers er vegeta­ tionen begrænset til wadi’erne. Her vokser forskellige robuste urter og småbuske og visse steder også tornede acacietræer og blegg.rønne, støvede tamarisker. Gråbrune, gule og grågrØnne farver dominerer, men er et behageligt indslag i klippernes mørke symfoni. Ingen Ahaggar-rejsende glemmer nogensinde de store, bleggule bevoks­ ninger af det stive af azu-græs (en hirseart), som er så karakteristisk

19

for Ahaggarbjergenes lavere regioner. – I wadi’erne samler g,rund­ vandet sig. De fleste steder ligger det dybt, men her og der tvinges det op, og på sådanne steder driver tuaregerne lidt kunstvandet ager­ brug, men bortset herfra og fra nogen saltudvinding er jagt og kvæg­ avl i wadi’erne de eneste muligheder for opretholdelse af livet i disse øde bjerge og vil formentlig vedblive at være <let i al overskuelig fremtid. Hvis der ikke sker noget helt uventet, vil man derfor endnu i mange år have lejlighed til at overvære tuaregernes vandringer i Ahaggars wadi’er og til at iagttage deres sindige kameler og se deres store flokke af vimse, sorte geder trække hen over bjergskråningerne eller sprede sig ud over wadi’erne, ivrigt nippende til højre og venstre.

Gennem araberne havde europæerne hørt om tuaregerne, længe før Afrika blev erobret. Det var <log først, efter at den franske opda­ gelsesrejsende Henri Duveyrier, der rejste i Sahara i 1859-61, i 1864 havde udgivet sin bog »Les Touareg du Nord«, at man skænkede dem nogen større opmærksomhed. Duveyrier skildrede tuaregerne som et overordentligt sympatisk folk, intelligent, fornuftigt, ordhol­ dende, ridderligt, og i de nærmeste år efter fremkomsten af hans bog

Gammel basaltdome i Ahaggarbjergene

20

udformedes efterhånden legenden om de ædle tuareger. Denne romantisering endte dog med en frygtelig forskrækkelse i 1881, da en fransk ekspedition under ledelse af oherst Platters forvildede sig ind i Ahaggar og blev overfaldet og dræbt. Tuaregerne blev nu snarere fremstillet som listige og grusomme mordere, og først i vo,re dage, efter at det forsmædelige nederlag i 1881 og adskillige senere mord endelig var blevet hævnet i slaget ved Tit i 1902, og mindet om fjendtlighederne efterhånden er blegnet, er man nået frem til en be­ dømmelse, der formodentlig skifter vind og sol nogenlunde lige. Og i det store og hele er denne bedømmelse tuaregerne meget gunstig.

Om den ældre histo,rie ved man imidlertid meget lidt. Selv om tua­ regerne har forstået at skrive i århundreder, har de ingen litteratur, og den mundtlige tradition er hverken omfangsrig eller værdifuld. Og heller ikke de arabiske forfattere kaster meget lys over tuareger­ nes historie. Så meget er dog sikkert, at tuaregerne er resterne af de berbiske nomadefolk, der engang har været udbredt over det meste af Sahara, at de tidligt er blevet islamiserede, og at den nuværende inddeling i 6 store stammegrupper, der hver bebor et bestemt om­ råde, stammer fra tiden omkring 1700. Før den tid herskede en enkelt stamme, imenanerne, der oprindelig hørte hjemme i det syd­ lige Marocco, over alle tuaregerne. Ved arkæologiens hjælp kan man nå lidt videre. Nær Abalessa vest for Tamanrasset, hovedbyen i Ahaggar, har man for nogle år siden i en grav fundet skelettet af en hvid kvinde sammen nied en mønt fra kejser Konstantins tid. Det er derfor næppe for dristigt at antage, at tuaregerne har strejfet om i Ahaggar mindst et par århundreder før Muhammed. Og sandsynlig­ vis har der boet berbere i Ahaggar længe før. Tuaregerne taler gan­ ske vist om, at de førte kamelen med til Ahaggar, og i så fald skulle deres indvandring ligge tidligst i 2. århundrede, eftersom kamelen først da blev almindelig i Nordvestafrika, men formodentlig er det kun erindringen om en sen indvandringsbølge, der kommer til ud­ tryk her. I alle fald er det sikkert, at Ahaggar har været beboet flere århundreder før vor tidsregnings begyndelse, også med hvide men­ nesker, og mest nærliggende er det at tænke, at disse hvide menne­ sker var berbere. Løsningen på dette spørgsmål ligger måske i de gamle indskrifter, der her og der ledsager de brømte klippetegninger, man finder visse steder i Ahaggar. Men hidtil har disse indskrifter trodset alle dechifreringsforsøg, selv om de er skrevet med tuareger­ nes almindelige skrifttegn, og det sandsynligste er vel derfor, at ind­ skrifterne er skrevet i en slags.kodeskrift. Måske kun sådan, at der er

21

Klippetegninger i Ahaggorbjergcne. På stenen til venstre ses to heste (den ene med rytter), en struds og flere skrift.tegn. Stenen til højre indeholder kun skrift.tegn. Øverst til højre skim­ tes endnu en sten med flere dyrebilleder

byttet om på bogstaverne i de enkelte ord, en yndet sport blandt tuaregerne i vore dage. Selve klippetegningerne giver naturligvis den positive oplysning, at der må. have levet mennesker i Ahaggar, da de blev til. Men uheldigvis råder der langtfra enighed om alderen på disse klippetegninger. Og selv om man godtager den almindelige mening, at man kan skelne mellem en ældre gruppe, der afbilder dyr, der nu ikke træffes i Ahaggar (elefant, løve, hest, giraf, flodhest og struds) og en yngre gruppe, hvor kamelen indtager en fremtrædende plads, og antager, at dyrene i den ældre gruppe endnu levede i Ahag­ gar, da man afbildede dem – i så fald er tegningerne adskillige tusinde år gamle – giver billederne ingen oplysninger om, hvem det var, der skabte disse kunstværker.

Den danske etnograf Johannes Nicolaisen, der har opholdt sig hos tuaregerne flere gange, har fremsat den -teori, at tuaregernes sociale lagdeling med adel og undergivne menige borgere skulle afspejle en gammel erobring, og identificerer adelen med den indvandrings­ bølge, der førte kamelen med sig til Ahaggar, mens borgerne skal

22

være efterkommere af den ældre, hvide befolkning. Mange ting tyder på, at Nicolaisen har ret i denne formodning, og teorien om en æld­ gammel berbisk befolkning i Ahaggar hviler nu på adskilligt fastere grundlag.

Klassedelingen er et at de mest iøjnefaldende træk ved tuareg­ samfundet. Nicolaisens teori forklarer den for tuaregernes eget ved­ kommende; men oprindelsen til lagdelingen hos Ahaggars sorte befolkning: smedene, bønderne og slaverne, er ikke mindre dunkel. Størst sikkerhed råder der med hensyn til slaverne. De kan næppe været andet end efterkommere af slaver eller fanger fra Sudan. Og det samme gælder rimeligvis en del af bønderne, men størsteparten af dem er så forskellige fra sudannegre, at man har vanskeligt ved at forestille sig, at de oprindelig kan være kommet fra Sudan, og de fleste hylder derfor den teori, at de stammer fra en oprindelig sort befolkning i Sahara. En lignende sort underklasse findes mange ste­ der i ørkenen, og der kan anføres både dette og hint til støtte for en s-ådan teori, men når alt kommer til alt, hviler teorien på såre spinkelt grundlag. Spørgsmålet om bøndernes oprindelse må i virkeligheden siges endnu at stå helt hen i det uvisse. Og det samme gælder om smedekasten, hvis traditioner om jødisk afstamning forekommer lidet troværdige.                           ·

I vore dage, da franskmændene har erobret og pacificeret Ahag­ gar, har forskellen mellem tuareg-adelen og de menige borgere eller vasallerne i nogen grad mistet sin mening, men tidligere var adelen krigerne, der havde til opgave at forsva-re samfundet. Til gengæld nød den visse privilegier, navnlig ret til årlig tribut og til at lade sit kvæg græsse på vasallernes græsgange. Disse rettigheder består stadig, men iøvrigt adskiller vasallens liv sig ikke fra den adeliges. Mangen vasal er fuldt s,å rig som de mindre velhavende blandt ade­ len. Begge stænder er delt i stammer eller klaner, der ledes af en høvding. Adelen således i 4 stammer, hvoraf Kel Rela både i antal (godt 300 personer) og indflydelse er langt den betydningsfuldeste. Ahaggars konge – amenokal som tuaregerne selv siger – vælges således altid blandt Kel Rela. Klanerne er igen delt i mindre grupper og disse atter i familier, hvorved forstås det samme som hos os: mand og kone og ugifte børn. En sådan familie bebor et telt, i rege­ len sammen med nogle få slaver eller tjenestefolk. En tuaregfamilie nær Tamanrasset, som jeg har lært at kende, består således af mand og kone, to sønner og to døtre samt 8 slaver. Men denne familie er en rig adelsfamilie. Et så stort antal slaver er undtagelsen. Hele Kel Rela

23

Efcli i wadi i Ahaggar. Man ser nedad floden fra kanalens øvre ende. hvor den endnu er overdækket

har kun omkring 350 sorte tjenere, og adskillige vasalstammer har langtfra en slave pr. tuareg. Tjenestefolkene udfører tyendes normale arbejde: passe·r kvæg, henter vand, maler mel, laver mad o. s. v., men de behandles godt og regnes nærmest til familien. Ikke sjældent har husbonden børn med de kvindelige slaver, og sådanne børn optages i

»familien«, men tuarger bliver de aldrig, fordi samfundet – som nævnt – er matriarkalsk, således at det er moderens og ikke fade­ rens stilling, der bestemmer barnets stand.

Det økonomiske grundlag er først o·g fremmest husdyrholdet, og det vigtigste husdyr er geden. Kamelen er ridedyr og forudsætning for tuaregernes vidtstrakte rejser, men den er ingen livsbetingelse som geden, og kun rige tuareger kan tillade sig at holde mange kame­ ler. Normalt er kamelerne nemlig enten på rejse eller græsser i det nordligste Sudan, og btigge steder er der brug for slaver. Men selv når kamelerne er hjemme i Ahaggar, er de langtfra så nyttige som gederne. Man kan hverken lave smør eller ost af deres mælk, og deres pels er på det nærmeste blottet for uldhår. Helt anderledes med

24,

geden. Den finder føde selv på det karrigste sted, den giver mælk, der både kan kærnes til smør og laves til ost, de lange sorte hår kan knyttes sammen til uundværlige reb og snore og væves i nyt-tige poser, og skindet kan bruges til teltduge, sække, poser og mange andre ting. Og så kan naturligvis kødet spises, men kød er ret sjæl­ den føde hos tuaregerne (som nomader i det hele taget). Af andre husdyr forekommer fåret og æslet og – naturligvis – hunden, men ingen af dem spiller nogen større rolle. Fåret holdes især for kødets skyld. Mælken bruges dog også, og skindet er fortrinligt egnet til teltdug. Uld har tuaregfåret derimod slet ikke, Æslet benyttes som last- og ridedyr, navnlig for kvinder. – Det er i allerhøjeste grad uhøfligt at spørge en tuareg om, hvor mange husdyr han har, omtrent som herhjemme at spørge en mand om, hvor mange penge han har i banken. Det er derfor svært at få rede på, hvor mange kameler, får og geder, der lever i Ahaggar, og usikkerheden på de tal, der opgives, er meget stor. Et forsigtigt skøn ans,lår 10.000 kameler og mindst

20.000 geder. Den nævnte familie på 6 personer nær Tamanrasset

Kunstvandet mork i Ahaggar nær Fort Nlotylinski. Fra wadi·en kommer kana!en ind i marken ved foden af bjerget til venstre og løber langs dette til et reguleringsbassin, hvorfra man kan lede vandet til de enkelte bede

25

To tuareger af Air-grup­ pen. Tuaregernes dragt består of vide, folderige benklæder og to lange, opslidsede skjorter, normalt en hvid under­ skjorte og en indigo­ farvet overskjorte. Det mærkeligste ved pi1klædningen er

sløret, tag u I must’en. Detbæres kun af voksne mænd og ken­ des – foruden hos tibbu·erne – kun hos tuaregerne. Tasken, som manden til venstre bærer, er den sædvan­ lige t a ro Iab t-taske, hvori tuaregen gemmer sit lommespejl, tobak, penge m. m. Om halsen har han des­ uden to amuletter

ejer ca. 125 geder og får, heraf højst 25 får, men normalen ligger vistnok betydeligt under dette tal, måske omkring halvdelen, Samme familie havde i begyndelsen af 1954 5 hjemmeværende kameler+ et ikke nærmere angivet antal i Sudan samt 7 æsler.

Som alle nomader må tuaregerne vandre for stadig at have gode græsgange til kvæget, men de drager meget sjældent langt omkring;

»en dags rejse« er det sædvanlige svar, man får, når man spørger. Og samfundsordningen tillader heller ikke lange vandringer. Hele Ahaggar er delt op mellem enkelte stammer, og ingen (undtagen adelen) kan uden tilladelse lade sit kvæg græsse på en nabostammes græsgang.

Næst kvægavlen kommer agerbruget. Dets muligheder er uendelig

meget ringere. Det dyrkede areal dækker kun mellem 5 og 10 km², altså ikke mere end en herregårdsmark herhjemme, og nogen næv-

26

neværdig udvidelse kommer ikke på tale. Beliggenheden er overalt den samme: ved randen af en wadi, hvor der er let adgang til vand, der kan ledes ind over marken. Der er to måder at få vandet frem på. Enten graver man en brønd og hæver vandet op, eller også anlægger man en såkaldt efeli. Det er en kanal (i sin øvre ende underjordisk), gravet ned til grundvandet i wadi’en og ført ned gennem flodlejet med ringere fald end selve floden, så at den efter nogle kilometers forløb kommer op til overfladen. I sin konstruktion er efeli’en iden­ tisk med karezerne i Vestasien og Saharas foggara’er, således at den formentlig, kun er en lokal variant af kareze-princippet, men da den altid er gravet i wadi’ernes løse grusaflejringer, er den langtfra så bestandig som karezerne og foggara’erne, og den når heller aldrig disses imponerende dimensioner. Maksimaldybden er vistnok 10 m, og efeli’er på mere end 5 km er store sjældenheder.

Det er muligt at høste to gange om året. Om vinteren sår man hvede og byg, om sommeren hirse, majs og tomater. Desuden høster man en del figner, ferskner og abrikoser, og i Ahaggars lavere regioner trives også daddelpalmen. Hveden er vigtigste afgrøde. Nor­ malhøsten ligger på omkring 200 t pr. år, ca. 4 gange så meget som byg- og hirsehøsten. – Men tuaregerne dyrker aldrig jorden selv. Som alle nomader nærer de en inderlig foragt for al agerbrug og accorderer i stedet med azzegar’erne (bønderne), der så ud-fører markarbejdet som en art forpagtere eller fæstere. Tuaregerne leverer jord, udsæd, redskaber og vand, azzegar’en arbejdskraft, og når høsten kommer, får han andel i udbyttet, tidligere altid 1/ r; af høsten, men nu vist normalt halvdelen. Selv med denne forbedring er azze­ gar’ernes stilling dog nærmest desperat. Ingen høst er så stor, at den kan mætte 4.000 munde fra mindre end 500 ha. I Ahaggars oasebyer er fattigdommen derfor permanent og den virkelige nød en hyppig gæst. Selv slaven har det bedre end azzegar’en og forbander den dag, da hans herre ikke længere har råd til at beholde ham og frigiver ham, så at han fremtidig må ernære sig som bonde.

Ahaggar har aldrig kunnet brødføde sig selv. Det er derfor hel­ digt, at jorden endnu yder en ting, som kan byttes bort mod korn og andre varer og bringe balance i økonomien, nemlig saltet i den gamle Amadror-sump, der er stærkt efterspurgt på Sudans markeder. Brydningen finder sted om foråret, og. ud på sommeren drager kara­ vanerne af sted mod Sudan med den kostbare last. Det er en rejse på mere end 1000 km, og først hen i oktober når de frem. Handelen foregår nonnalt som tuskhandel. 1 ladning salt veksles med 5-8 lad-

27

ninger hirse, men en del af saltet sælges dog kontant, og for de såle­ des erhvervede penge købes tøj, lædervarer, kamelsadler, husgeråd og hvad man ellers har brug for. Og når handelen endelig er forbi og kamelerne lastede, sættes kursen igen mod nord. Inden karavanerne når Ahaggar, er dog som regel både februar og marts gået. – Ved denne tuskhandel skaffer tuaregerne sig de nødvendige mængder hirse. På lignende måde tiltusker de sig – især imod hvede – dadler fra Tidikelt, nordvest for Ahaggar.

Således hviler tuaregsamfundet på et sundt, økonomisk grundlag, der ikke er blevet kendeligt berø,rt af franskmændenes erobring. Dette er en af forudsætningerne for, at det har kunnet bevare sin egenart, men lige så vigtigt er det, at tuaregerne er sig denne egenart bevidst og med stolthed søger at føre traditionerne videre. Må det kun lykkes dem!             A. Krarup Mogensen.

Den store trappe

28

Serninariclærer Bent Andersen

MANDEN DER FIK LÆGE

En fantasi skrevet den 9. april 1942 af BENT ANDERSEN

DER VAR ENGANG en gammel mand – nej! således skal mit eventyr ikke begynde – for så tror I, at det er opspind – og det er det slet ikke. Mit eventyr er sandt fra begyndelsen til enden. Og derfor skal det begynde således:

Den gamle var syg. Han gik stille omkring og blev blegere og blegere. Men børnene ænsede det næppe. De var alle så vant til, at han gik og skrantede –                       og han kom nok over det denne gang. – som så ofte før. Måske var de heller ikke store nok til at se, at der var noget galt.

Naboen var også syg; men hans sygdom ytrede sig på en noget anden måde. Han led af »voxeværk« –  større og større blev han – og en dag var der ikke længere plads til både ham og børnene i hans eget hus. De besindigste af sønnerne havde ofte rådet ham til at søge læge. Men han lukkede munden på dem –                          for han var ikke blot syg –         men også gal. »Jeg er s’gutte syg,« brølede han. »Jeg føler mig raskere end nogen sinde! Men jeg må have mere plads!«

Og sønnerne satte sig på hans bud op på deres sorte dødsfugle, rede til at skaffe ham, hvad han krævede.

Hjemme hos den gamle gik sønnerne og døtrene. De vidste, at naboens sygdom var farligere end faderens. Og så syntes de, at alt var godt.

Men naboen kiggede over muren. Han så den syge gamling og de sorgløse unge. Og så bød han sine sønner i mørkets time på dødens vinger at bryde ind hos den svage nabo. »For han skal jo alligevel snart dø,« trøstede han sin samvittighed.

Og næste morgen vækkedes gamlingen og hans børn af en ukendt

29

lyd. Der var en susen og en brusen oppe i luften – og himlen var ganske mørk. Det var dødsfuglene –  med naboens sønner.

De beklagede meget, at de var nødt til at forstyrre den gamle svæk­

ling. Men de skulle nok være stille og rolige, når blot han ville lade dem bo hos sig og sørge for, at de og deres dødsfugle fik nok a,t spise. Og den gamle mand havde feber den morgen, så han vidste ikke,

hvad han gjorde, da han gav dem tilladelse til art slå sig ned.

Men den dag blev sønnerne pludselig voxne. (Der var ganske vist nogle piger, der stadig ville lege med nabodrengene; men dem reg­ nede man ikke med.) Og de opdagede, at de elskede deres gamle far, og art han var farligt syg.

Og de sendte bud efter den stoxe doktor. Han xystede på hovedet

og sagde så: »Han har deit ikke godt, og jeg kan ikke gøre noget for art hjælpe ham. Men det kan I! Vis ham hver dag jeres kærlighed. Så vil han komme sig og vinde sine kræfter tilbage. Og en skønne dag kan I jage nabobørnene hjem igen!« –

Nabobørnene blev mere og mere mystificexede. De havde ikke vil­ let slå den gamle ihjel, for de ventede jo hans snarlige hedengang! Men nu begyndte de at fortryde, at de ikke havde gjort det af med ham alligevel.

For det utrolige var sket! Gamlingen blev raskere og sundere for

hver dag. Og han fandt sig ikke længere i alt, hvad hans ubudne gæster fandt på. F. ex. havde han på det strengeste forbudt sine døtre at lege med nabobørnene. Og dem, der alligevel gjorde det, plus et par sønner, der heller ikke havde fået øjnene op for, hvad de skyldte deres gamle far –  ja, dem gjorde han ganske simpelt arveløse –  og de øvrige børn ville slet ikke omgås dem.

Næbobørnene sendte bud til deres far om, art alt ikke gik, som han

ventede. Og faderen sendte dem onde råd. Og de prøvede på at snig­ myrde den gamle mand og på at forgive ham. Men forgæves. Han syntes art gennemskue alle deres rænker og anslag.

Til sidst begyndte de at miste tilliden til sig selv. De så, at de ville

blive smidt ud af huset en skønne dag. Så hellere gå frivilligt! Og en nat listede de sig ud af huset og satte sig op på deres dødsfugle.

Men da faldt den gamle mand og hans sønner over dem. »De skal ud –             og med maner!« råbte de alle. Og så blev nabobørnene dyppet i tjære og rullet i fjer –  dem itil spot og andre til skræk og advarsel.

Og da de vendte hjem til deres syge far, var de rasende. »Nu skal

du have læge?« råbte de alle – og læge fik han – endda hele tre. Og hvis han ikke er død, kurerer de nok på ham endnu.

30

JORDEN RUNDT

med Flensted-Jensen

KLOKKEN ER ca. 6 om aftenen. Jeg står ved rælingen ved bagbords­ siden på en stor oceandamper, som støt pløjer sig frem over Stille­ havet. For mindst 1000. gang kniber jeg mig i armen og prøver at tænke ganske roligt og klart, om det nu virkelig er en ægte solned­ gang, som finder sted i hmisonten, og om alt det, jeg har oplevet i den sidste tid, ikke bare er en vidunderlig drøm, som jeg hvert Øje­ blik kan vågne op af. Men nej – det er sandt. Det gør nederdrægtigt ondt i armen, ogjeg kan stadig huske navn og alder.

Forhistorien er i korthed denne: Et vanvittigt held har løbet efter mig hele sommeren 54_ Et tilsyneladende sammenspil af en række tilfældigheder. Et tilfældigt møde med den kendte rejseleder og gymnastikmand Erik Flensted-Jensen. Idrætslandsstævnet i Odense. Konkurrencer. Udtagelse, o. s. v., og endelig samles vi alle i Køben­ havn den 2. november. Gymnastiktourneen jorden rundt 1954-55 har taget sin begyndelse. 12 piger og 15 mænd er samlet fra hele lan­ det, desuden er hr. og fru Flensted, en sekretær, vores leder Nina Swartz og. en pianist med. Den 7. starter vi fra Haslev i bus ned gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, og den 12. går vi om bord i S/S »Tahitien«, et fransk skib, som skal føre os ud i den store eventyrlige verden de første 5 uger.

Skibet er kombineret fragt- og passagerbåd, så vi anløber mange

havne og ligger som oftest flere dage hvert sted. Først kom vi til Nordafrika, nærmere betegnet Algier, dernæst gennem Gibraltar­ strædet til Madeiraøerne – over Atlanten til de Vestindiske øer, hvor vi ankrer op ved Guadeloupe, Martinique og Curacao, så sejler vi gennem Panamakanalen, hvor vi besøger Balboa og Panama City. Derefter går der 12 dage uden land i sigte, og nu i morgen tidlig går vi ind til Papeete, Tahitis hovedstad.

31

Kl. var ikke mere end 4 om morgenen, da jeg vågnede ved et eller andet uforklarligt, der ikke var, som det plejede. Et blik ud gennem koøjet – skibets altså – var nok til omgående at fortælle mig hvad. Ude i horisonten vær øernes Ø, Tahiti, allerede dukket frem. Ih, hvor var det spændende! Uden tanke for min ikke alt for tækkelige

»Ole Lukøje« strøg jeg op på dækket. Mange af de andre passagerer havde haft samme ide, så det var det mærkeligste selskab, jeg endnu har set, iført hele eller halve pyjamas, men alle fyldte af forventning og betagelse over det skønne panorama, som udspillede sig for vore øjne. Uvilkårligt kom man til at tænke på det gamle sagn om, at Tahiti blev fisket op af havet af en gammel perlefisker. SLor må hans forbavselse have været, da han fik dette stykke eventyrland på sin krog. Som vi gled nærmere, kunne vi se Tahitis søsterø Moreas bjerge tegne sine skarpe konturer mod den opstående morgensol. Hjertet bankede uvilkårligt lidt hurtigere, vi kunne dårligt tro, noget kunne være så betagende smukt. Snart kunne vi mærke Tiare­ blomstens duft, skønt vi endnu var flere timers sejla:ds fra land.

Noget så materialistisk som morgenmad skulle jo dog passes; men snart var vi atter oppe på dækket. Nu var der ved at ske noget. Små både myldrede ud og bød os velkommen, som vi nærmede os havnen. Underskønne tahitipiger kom om bord med hundreder af blomsterkiranse, som de med det sødeste smil hængte om halsen på passagererne. Nåda, hvor drengene kroede sig! Tahiti er så ud­ præget blomsternes Ø- Den lille hibiscuspotteplante, som vi her­ hjemme er så stolte af, hvis vi får den fralistet en blomst, vokser dernede i flere meter høje og brede buske. Dens store tragtformede blomster stråler i alle regnbuens farver om kap med solen. Sammen med Tahitis specielle blomst, Tiaraen, danner den levende hegn overalt.

En af Tahitis mest charmerende skikke er den med blomsterkran­ sene. Man plukker alle de blomster, man lyster, fletter en krans og hænger den om halsen på den nærmeststående, sit hjertes hemmelige ven, o. s. v. Betalingen for sådan en krans er to kys til giveren – et på hver kind. Sikke en chance! Ikke mange lod den gå ubenyttet hen. Tilsidst kunne man lige skæve over kanten af de sødt duftende blomsterkranse.

Tahitianerne havde en særlig forkærlighed for vort skib, da det er opkaldt efter deres Ø, så alt, hvad der overhovedet kunne gå eller kravle, var mødt op på kajen til velkomst. Da vi kl. 8 lod ankeret falde, var kajen i bogstaveligste forstand sort af mennesker, og knap

32

Mskcd med Thoit!

Foto, Kirsten 1ariussen

var landgangsbroen sat, før de myldrede op –  så stærkt, at den med et brag gik i stykker, og et par stykker faldt i vandet. Men snart var skaden udbedret, og to minutter efter var vort kære »Tahitien« en myretue af syngende, leende, dansende, råbende og kyssende men­ nesker. En lokal byfest på sit højdepunkt ville ligne en ren begravel­ sesfest i sammenligning.

Kort tid forinden var det blevet bestemt, at vi skulle ha.ve vor verdenspremiere på Tahiti, da vi skulle ligge i havn godt 4 dage. Telegrafisk var der arrangeret en opvisning allerede første dag, vi var der, så vi fik snart alvorligere ting at tænke på, såsom general­ prøve m. m. Det var første gang i Tahitis historie, at der blev vist gymnastik, så vi var meget spændt på, om der ville komme nogle tilskuere. Aviser er på forhånd dødsdømte, da rygtet løber langt hurtigere, end avisen kan nå at blive trykt, så der findes ikke een. Al vor skepsis blev imidlertid gjort grundigt til skamme. På slaget 17 var stadion fuld af lysebrune tahitianere, som ville se disse mær­ kelige hvide »dansere, eller hvad det nu var«. Og hvilket publikum! Vi morede os mindst lige så meget, som de gjorde. De rev sig i håret, slog sig på lårene af grin, råbte, skreg, græd og lo i een uende­ lighed. I pausen og efter opvisningen kva1te de os nærmest med deres venlighed i form af omfavnelser, is, limonade og Tuborg eks­ portøl. At rø·re ved vort lyse hår bragte dem fuldkommen i ekstase, og da vi kun var 3 lysblonde piger, var vi nærmest skaldede, da vi nogle timer senere kørte hjem til skibet. Det var vel nok en lovende premiere. For at fejre dagen tog vi om aftenen ud til verdens mest

33

romantiske restaurant, »Les Tropique«, 10 km fra Papeete. Inde i selve restauranten vokser palmerne om kap med et væld af grønne planter og farvestrålende blomster. I en lille løvhytte spiller orkeste­ ret Tahiti-musik. Hele den ene langside er åben ud til havet, en lang bro fører ud til et par grønne småøer, hvor bænke meget betænksomt er anbragt hist og her. Humøret blev sat yderligere en tak i vejret med vin og champagne, og vi dansede Hula-hula, så de indfødte var rene sinker ved s.iden af. Sikke en dag – vores første på en »rigtig sydhavsø«.

De næste dage gik i sus og dus. En ekstraopvisning blev i hast arrangeret og samlede med kun få timers varsel godt et par tusinde mennesker. Vi følte os efterhånden som verdensberømte primadon­ naer. Når vi gik på gaden, kom vildfremmede mennesker farende og gav os omfavnelser, gaver, bloms,ter o. s. v.; men højdepunktet var dog den dag, vi kørte en tur rundt om øen. Vi spiste rå fisk dyppede i alskens mærkværdige krydderier, skyllede efter med mælk fra de kokosnødder, som de indfødte behændigt kravlede op i palmerne og hentede ned, tumlede os i den friske lagune, så de gamle offerplad­ ser, fik den århundredgamle Hula-hula dans demonstreret af pragt­ fulde, indfødte piger iført bastskørter og blomsterkranse – og op­ levede en hel bunke andre ting.

Men intet varer jo evigt; også for os slog afskedens tjme alt for tidligt. Vi var ikke mange sure sild værd, da vi for sidste gang betrådte Tahitis jord og. bogstavelig talt gik baglæns op ad land­ gangsbroen for ikke at miste et eneste sekund af det farverige skue. Ikke een af os mælede et ord, da vi langsomt gled ud fra kajen, gan­ ske simpelt af den grund, at vi alle havde en kæmpeklump i halsen. Vi smed alle vore blomsterkranse i vandet med det forfængelige håb, at de skulle drive ind mod land, for ifølge sagnet vil man så engang vende tilbage til de soTglØses blomsterø Tahiti. Medens Tahiti for­ svandt mere og mere i bølgerne, sang det stadigvæk inden i os:

Faka lufi lufi ai E hae ha e

Teie ne ra mate urne ra urne urne, urne ume ra.

Vor sydhavsø-tid var imidlertid endnu ikke forbi; den 21. decem­ ber forlod vi vort kjære skiv og gik i land på Fiji-Øerne, nærmere betegnet i hovedstaden Suva på Øen Viti Levu. Suva er den eneste – om man så må sige –         civiliserede by på Øgruppen. Bygningerne er

34

europæisk prægede; der bor dog ikke mange hvide, så de eneste for­ lystelsessteder er siger og skriver 1 biograf samt 3 klubber. Godt det samme! Det er en blandet fornøjelse at se, hvordan primitive natur­ folk optager vor såkaldte kultur. Jeg vil hellere sige, at de meget omhyggeligt opsamler alle lasterne, sås-0m drik og tobak, hvad deres konstitution i langt de fleste tilfælde slet ikke kan tåle. Vi indtog straks med storm og stor begejstring vort palads for den næste måned: en stor kostskole for engelske drenge (<le havde sommer­ ferie). – Alene de store himmelsenge med moskitonettene var et eventyr.

Vi ville prøve at fejre julen så dansk som muligt; men det var mil­ dest talt både varmt og irriterende at sidde og klippe engle i 35-40° Celcius (i skyggen), så vi tilbragte det meste af tiden i et pragtfuldt svømmebassin. Skønt skolen lå lige ned til vandet, måtte vi ikke bade i havet på grund af hajerne; de kom undertiden næsten helt op under land. Vi fandt et granlignende pinietræ, som vi anbragte midt i den store sal, pyntede så godt det nu lod sig gøre med palmegrene rundt omkring, tegnede julenisser, købte en julegave hver formedelst den sum af 1,50 kr. og fejrede så en overmåde hyggelig juleaften. I jule­ stemning kom vi dog ikke. Ved midnatstid blev det hele mig lidt for broget, så jeg listede lige så stille op i en af de indfødtes kirker, hvor jeg vidste, de havde midnatsgudstjeneste. (De er krisine.) Det blev en oplevelse uden lige. Som så mange naturmennesker er de helt fan-

Velkomst-kavaen »brygges«

Foto: Kirsten Mnriussen

35

tastisk musikalske. Et blandet kor på ca. 200 sang deres skønne, fler­ stemmige salmer, så jeg til sidst var fast overbevist om, at det var englene, jeg hørte. Først hen på de små timer gik jeg hjem, fuldkom­ men fortryllet; skønnere julenat vil jeg aldrig nogen sinde opleve.

Straks vi kom til Fiji, blev vi æresmedlemmer af alle 3 klubber, så nytårsaften blev overmåde sjov, vi festede uafbrudt i 2 døgn. Fo·r­ målet med vort Fiji-ophold var imidlerti·d, at vi skulle holde træ­ ningslejr der, så snart måtte vi i gang med arbejdet. Gymnastik og folkedans dagen lang – værs’go! At træne ude var udelukket på grund af den stærke sol. Så snart vi havde været i solen et kvarters­ tid, dansede ligevægtsbommene ca.n-can for Øjnene af os, hvad så absolut ikke gjorde det lettere at holde balancen! I stedet fik vi den nærliggende town-hall stillet til rådighed, så vi sled bravt i det, og efter ca. 3 ugers træning gav vi 4 meget sukcesrige opvisninger. Den første var meget højtidelig; med generalguvernøren i spidsen ankom gæsterne i det helt store, vilde skrud, så vi svedte tran af bare ner­ vøsitet; men de var vældig begejstrede.

Ind imellem havde vi fridage med fester og udflugter, som f. eks. da vi en dag blev inviteret ud i en landsby til fest. Da vi ankom, var hele landsbyen med hø,vdingen som anfører forsamlet for at byde os velkommen. På en lille græsmark havde de bygget en meget fin løv­ hytte, hvori vi blev anbragt. Ifølge århundredgammel skik havde mændene iført sig deres krigsdragt, og nu kunne velkomstce.remo­ nien tage sin begyndelse.

Alle stammens mænd sætter sig i en klynge omkring høvdingen,

Danse­

pladsen

Foto, Kirsten Mariussen

36

Min kavallerl

Foto, T. IJ. A. L.

og på hans kommando bliver en trærod samt et stort træfad fyldt med kokosmælk båret frem. Under megen råben, klappen, mumlen og syngen river høvdingen nu roden i stykker, velsigner den, hvor­ efter den puttes ned i fadet med mælken. Alt imens mændene opfører mærkelige ceremonidanse, bliver roden vredet og mast rundt i fadet, til al kraften er trukket ud. Fadets indhold får efterhånden en slående lighed med opvaskevand, hvilket jorden fra ro-den og høvdingens hænder sikkert har en ikke ringe andel i. Nu nærmer det kritiske tidspunkt sig, som vi med rædsel har set frem til: da vi skal drikke opvaskevandet – eller kavaen, som den kaldes. Et par halve kokos­ nødderskaller fremskaffes og fyldes med drikken. Høvdingen udrå­ ber med høj og myndig stemme, om vi vil modtage deres velkomst. To af mændene kravler på deres bare knæ hen imod os med den fyldte skål, alt imens de andre klapper hule klap i hænderne. Er man høflig og modtager deres gæstfrihed, SKAL skålen tømmes i eet drag! –  Nej, hvor er det svært; vi er fuldkommen blå i hovederne af iltmangel, da vi tager skålen fra munden; men høvdingen får et sejrsstolt smil! Vi klarede opvaskevandet med tilsat brændt gummi­ smag. Nu er vi blevet »rigtige« venner, o·g så kan festen for alvo-r

37

Farvel. FijiI

Foto, Kirsten Mariussen

begynde. På et stort bord er anbragt alskens frugtherligheder, man­ go, ananas, appelsiner, kokosnødder, pigget jakfrugt m.m. m. Alt vederfares fuld retfærdighed, og så skal der være underholdning og dans. De danser deres gamle krigs- og nationaldanse, og til gengæld slår drengene tempoflik-flak, som gør vore nye venner stumme af forbavselse. Derefter følger dagens clou: vi skal danse. Et lille orke­ ster spiller deres meget rytmiske melodier, og byens ungkarle samles i en lille klynge og sender hurtige, generte blikke over til os,. Her kræves mod og mandshjerte! De fniser som 7. kl. piger, vrider og vender sig; men endelig er der et mandfolk, som skyder hjertet op i halsen og med målbevidste skridt og stift nedadrettet blik styrer lige over mod en af os. Vi havde allerede i tankerne forestillet os, hvor­ dan vi skulle spiddes på spyd og bruges som antiluftskyts mellem alle vildmændene; men de har skam manerer. De lægger højre arm om livet på os, vi vens.tre arm på deres skulder, og så går vi frema,d, alt imens vi gynger i knæene i takt til musikken. Det er såmænd det hele. Min kavaler er en rigtig kraftkarl, kulravende sort og med typisk Fiji-hår, d. v. s. at det er fintkruset og står lodret op fra hovedet. – Vi bliver modigere nu; vi skæver til hinanden, det bliver endda til et lille smil. Det er straks værre med konversationen. Hans engelske ordfonåd er proportionalt med mit fijiske, hvilket vil sige, at vi fak­ tisk ikke forsnakker os. Kavalererne skifter, og vi bliver efterhånden lidt mærkelige i knæene af al den gyngen. Da vi flere timer senere tager derfra, har vi fået gyngninger på hjernen. Vi taler stødvis, trækker vejret stødvis, bevæger os fremad i små, underlige rejehop;

38

men vi har moret os pragtfuldt. Til afsked synger de deres farvel­ sang »Isa lei« så smukt, at tårerne løber ned ad kinderne på os-  og se, om de ikke også dratter i ¾-dels takt. Nå, spøg til side. Vi efter­ lod nu alle en ikke ringe del af vort hjerte i Naisimasimasi –  ja, sådan hedder byen virkelig.

Den 18. januar 55 tog vi en tårevædet afsked med Suva og kørte op til Nandi, en lille by på nordkysten. Der ligger en stor flyve­ station, og derfra skulle vi med T. E. A. L. flyve til New Zealand, som vi de næste 2 måneder gennemtrawlede på kryds og tværs. Vi havde en fantastisk sukces overalt. Billetterne blev revet væk, lang tid før »berømthederne« ankom.

Den 17. marts fløj vi så videre til Sydney, Australien. Det var for. øvrigt en meget dramatisk tur. Afgangen blev fastsat 12 gange, men måtte stadig udsættes på grund af maskinskade og dårligt vejr. Vi nåede endog at komme i luften et par gange, men måtte pænt gå ned igen med motorstop –   og skrækslagne passagerer! I Australien til­ bragte vi ligeledes 2 dejlige, spændende måneder og sejlede så til Ceylon. Ceylon blev turens højdepunkt. Men det må jeg desværre gemme til næste års elevskrift, for i dette øjeblik gennemrystes hele naboskabet af et øresønderrivende vræl, som stammer fra min første­ fødte –                  nevø altså. Han er 20 timer gammel og jordens dejligste unge; men han prøver på at få mig til at sætte verdensrekord i udhoJ­ denhedsløb – foreløbig er vi nået til 48 timer uden stop.

For dog ikke helt at gro fast på Ceylon inden næste årsskrift vil jeg kort opridse hjemturen. Efter 3 eventyrlige måneder dernede (med jungletur, buddhistfester, elefantridt, millionærtilværelse, pal­ meromantik o. s. v.) sejlede vi så endelig hjemad, men besøgte på hjemturen Arabien, Ægypten, Italien, Frankrig, England, Holland og Tyskland og var så den 19. oktober cl. å. atter på dansk grund.

Kirsten Mariussen (årg. 1951)

39

Medlemsliste

Da det er flere år siden, der sidst har været en medlemsliste i årsskriftet, og foreningen siden da har fået mange nye medlemmer, finder vi det på sin plads at bringe en fuldstændig medlemsliste. Det kan vel ikke undgås, at der er fejl i den, navnlig hvad adresserne angår, og vi opfordrer derfor medlem­ merne til at meddele eventuelle adresseforandringer til sekretæren, frk. Bir­ git Jensen, Auning.

Æresmedlemmer

Herr og fru Munch, Ryomgård

Viceskoleinspektør Holden Dall, Søndergade 30, Århus

Særlige medlemmer

Lærer Kai C. Ahrensbach, Vestergade, Ryomgård Seminarielærer Bent Andersen, Kjærsgårdvej 13, Silkeborg Hcrr og fru Balle, Apoteket, Nimtofte

Lærerinde, fru Holden Dall, Søndergade 30, Århus Overlærer M. DynCsSen og frue, Vestergade, Ryomgård

I-Ierr og fru driftsleder Johs. Grue, Vestergade 25, Vejen Kaj II9tjholt, Nørager Brugsforening, Vivild

Lærer N. A. Hø,jholt, »Svanholm«, Ryomgård Børge Jensen, Danmarksgade 14, Randers Amtsinspektør Ca.ri Jensen, Rådhustorvet 1, Skive

Adjunkt S. Lange Jørgensen, Marselis Boulevard 37, Århus Lærer E. H. JØrgensen, Marie Magdalene, Ryomgård

Ella Iversen (f. Hasager Hansen), Kalle Skov, Kirksby G,hdejer Rasmus Mortensen, Skjødstrup

Fru Holger Nielsen (f. Grethe Bach), Risskov Lærerinde, fru Nielsen, Manufaktmhuset, Ryomgård Proprietær P. Petersen, Sivestedodde, Kolind

Skovrider H. Rasmussen og frue, » Jægersbo«, Ryomgård Købmand Carl Sørensen, Ryomgår l

Overlærer, frk. T. Weiner, Ryomgård Læge H. L. I. Wraae og frue, Ryomgård

1916

Ketty Aarkrog (f. Vinderslev), Schioldansvej 34, Charlottenlund Bankbestyrer Harald Dyhbro Christensen, Lunderslev

Redaktør Frithiof Ørtved (Clu•istensen), Frederikssundsvej 296, Brønshøj

1917

Forretningsfører Just Andersen, Aalestrup Forpagter Axe.J Hviid, Maiiendal pr. Beder

Johanne Hansen (f. Rasmussen), Kongensgade 60, Fredericia Overassistent Aksel Pedersen, Pontoppidansgade 92, Randers

1918

Bankdirektør Edward Andersen, Andelsbanken, Hjørring

40

Læge Johannes Christensen, Skjødstrup

Kontorchef Erling Krogh, Forhåbningsholms Alle 331, København V. Bankdirektør Mar. And. Madsen, Andelsbanken, Esbjerg

Faibrikant Peder L. Pedersen, Ejby

1919

Grosserer Hemy Carlsen, Rosengade 1, Grenå Dyrlæge Tage Bjørn Pedersen, Vivild

Tandlæge Agnes Margrethe Ravn (f. Nielsen), Rosengade 14, Odder Installatør Hugo Vinderslev, Strandhuse, Kolding

1920

Direktør Kaj Uhrbrand, Stockholmsgade 252 th., København Ø.

1921

Lærer Leif Birkelund, Møgelkjær pr. Horsens

Hermann Alstrup-Nielsen, Attemosevej 18, Holte

1922

Tandlæge Gudmund Brøns, Bruunsgade 24, Århus

Direktør (Falck) Oluf Bisgaard Jensen, A. C. Ørstedsvej 13, Viborg Købmand Chr. JØ11gensen, Drastrup, Volk Mølle

1923

Juliette Blaase (f. Creutzberg), Strandparken 12, Århus Gårdejer Aksel Foged, Egens pr. Rønde

Elisabeth Bruun Hansen (f. Kahr), Musegaard, Herlufmagle Gårdejer Johs. Kahr, Sivested pr. Kolind

Gartner Gunner Knudsen, I-Iadsundsvej 75, Randers

Grosserer Karl Mejnecke Madsen, BellahØjvej 109, København F. Forpagter Ejner Nielsen, Teglvang, Hornslet

Signe Margrethe Rasmussen, Sltjødstrup Manufakturhandler Ejvind Stampe, Auning Tandlæge Eva Eeg Treue, Allingåbro

1924

Lrs. Jacob la Cour, Erhvervenes Skatteseluetariat, V. Boulevard 201, Kbh. V. Købmand Aksel J. Gerstrøm, Auning

Vaskeriassistent Edith Helboe, Østbanetorvet 45, Århus Læge Preben Li.ineborg, Mørke

1925

Gerda Eeg (adr. tandlæge Treue, Allingåbro)

Landbrugslærer Jens E. Foged, Østergade 5, Harnmerum Anna Kirstine Hastrup, Krankbølle, Hjortshr j

Købmand Viggo Worsøe Laursen, Frederiksgade, Århus

1926

Tandlæge Henning Christensen, Højdedraget 11, Valby, København Købmand P. V. Li.incborg, Auning

Forretningsfører Elga Munch, Ashøjgade 18, Hurup, Thy Edith MaibØile (f. Carlsen), Johan Ottosvej 3, København F.

41

1927

Overtoldassistent Magdal Andersen, Korsør Bogholder Knud Beuschau, Vestergade, Auning Salgschef Poul Bentzen, Elverdalsvej 48, HiJjbjerg Ady Christensen, Th. Nielscnsgade 71, Herning Lærer Søren Sloth Carlsen, Hornslet

Conditor C. Aa. Jacobsen, Løgten

Walther Knudsen, Mesballe Brugsforening, Ryomgård Walther Pedersen, Jegstrupvej 6, Viborg

Tage Skovrup, Sønderport 5, Arhus

Slagtermester Viktor Sørensen, Bredgade 4, Kolind

1928

Elise Marie Knudsen, Jegstrup, Hasselager Kreditforeningsassistent Knud Lottrup, Hellerupvej 5, Århus Købmand Arne Juhl Nielsen, Kolind

Ulla Rønde (f. Warming), Poppelvej 13, Grenå Laura Tau! (f. Nielsen), Fredericiavej, Vejle

1929

Købmand Jørgen Carlsen, Løgten Bankassistent Arne Eisbo, Nygade 52, I-Io1bæk Skræddermester Rudolf Selmer Jensen, Kolind

1. B. Hauge Nielsen, Rødding

Esther Pallesen (f. Tornled), Gråbrødre torv 132, København K. Lærer Rudolf Simonsen, Vejlby Skole, Ålsø

Inge Skou (f. Andersen), Pillemark, Samsø

1930

Inspektør Holger Frandsen, Engparken 71 th., Åbyhøj Else Jensen, Sæbehuset, Hornslet

Realskolelærer Søren Vester-Petersen, Ryomgård

Dr. med. Ca.ri Anker Steffensen, Blegdamshospitalet, København Fuldmægtig Kresten Skødt, Bogholderalle 55, Vanløse

1931

Ingeborg Andersen, Dreyersvej 11, Kolding Grethe Andersen (f. Jørgensen), St. Clemens St. Grethe Nielsen, Thyregodsvej 17, Valby

E-lla Vester-Petersen (f. Christensen), Ryomgård Urmager Peter Sørensen, Nimtofte

1932

Fritidshjemslærerinde Andrea Margrethe Boysen, Norgesalle 11, Århus Poul Erikstrup, Ordrupvej 12 st., Charlottenlund

Eva Hougaard (f. SchiØdt Nielsen), Strandvejen 10 B4, Århus

Cand. oekon., sekretær i Banktilsynet, Eigil Ha.strup,Venagervej 11, Gentofte Lisbeth Ørgaard (Nielsen), Stenløse Skole pL Set. Klemens

1933

Købmand Anders Bager, Glud pr. Horsens

42

Inge Basse, Gersonsvej 55, Hellerup

Læge Eskild Engel Jensen, Vestergade, Hirtshals Ida Joh.nsen (f. Knudsen}, Tjerrild, Ryomgård

Landsrotssagfører Kristian Vester-Petersen, Torvegade 14, Randers Anne Johanne Vase (f. Foged}, Feldbækgård, Korup pr. Rønde

1934

Aase Hogaard Andersen (f. Frikke}, Thorvaldsensgade 30, Århus Overassistent Bent Andersen, Tousvej 10 A, Åbyhøj

Rig1nor Asgaard Andersen, Centralskolen, Løgten Ella Harriet Bøye (f. Madsen}, Stadionsvej 29, Grenå Jens Aa. Elbæk Christoffersen, Vesselvej l2, Ho,lstebro Gerda Graver, Rødkløvervej 10, Århus

Fabrikant Charley Hougaard, Hørve

Politibetjent Leo Bonde Jensen, Slmvbrynet 6, Randers Laboratorieleder Marius Jensen, MarstaJsgade 21, Købenl1avn Ø. Aase Jakobsen (f. Moe Andersen}, Skolebakken 7 , Århus

Yrsa Kjær, Jægergårdsgade 16, Århus

Karen Laursen (f. Munch Sørensen}, Søndergade, Hadsten Ove Larsen, p.t. Spanien lF, Århus

Ingeniør Holger Nielsen, Hyldevej 5, Risskov

Kontorchef Poul P. Rasmussen, Agervang 29, Kongens Lyngby Postbuci Asbjørn Sørensen, Ryomgård

1935

Bankfuldmægtig Niels Peter Bager, Handels- og Landbrugsbm1ken, Århus Hans Mar. Brøgger, Højstrupvej 11, Vanløse

Overlærer Knud Basse Kristensen, Vestergade, Ryomgård

Else Hviid (f. Kolind), Kjellerup

Bogholder JØrgen Hansen, Andelsslagteriet, Hadsten

Else Abildgaard Jakobsen, Ebeltoft

Proprietær Ove Nissen og frue, Skovvangen, St. Heddinge·

Sognepræst Hany Lindgren Rasmussen, Fjaltring pr. Ramme, Vestjylland Slagtermester Viggo Sørensen, Mørke

Kommuneassistent’Waldemar Wadovsky, Drejersvej 132 th., Assens

1936

Karen Margrethe Ege (f. Ringsholt), Høiløkkevej 48, Hjortekær, København Tage Carstens Enevoldsen, Jernbanegade 8, Viborg

Civilingeniør, cand. polyt Niels Hviid, Brøndby Pm·kvej 24, Glostrup

Kæmner Jens. Jakobsen, Foldby, Hinnerup Cai Muller, Østerbrogade 50, København Ø. Maja Poulsen (f. Krogh}, Ikast

Elektriker Aksel Fogh Petersen, Hjortshøj Politibetjent Willy Techen, Bredstrupvej 13, Grenå

Ingeniør Laurits Warming, Jernbanegade 74 A, Vanløse

1937

Lærer Ejvind Basse Kristensen, Skarresø mm·k pr. Ryomgård Lærer Anton Eriksen Nielsen, Skovvej 10, Ryomgård

Orla Grue, Syvstjernehusene 34, Værløse

43

Clara Graver (f. Juel), Tolstrup præstegård, Brønderslev Cand. mag. Anton Krarup Mogensen, Hjortensgade 56, Århus Rita Malfeld, Bredgade 33, Kolind

Holger Mogeru;en, Tagensvej 2373, København NV. Rigmor Nøhr (f. Christensen), Gaaseholmsvej 591, Herlev

1938

Birthe Arnbak (f. Poul-Jensen), Huls9Nang 2, Rungsted Kyst Bogholder Kaj Juul Andersen, FDB, Svendborg

Civilingeniør, cand. polyt. Robert Djurtoft (tidl. Jensen), Kobbelvænget 15, København, Brønshøj

Gudrun Glerup (f. Steffensen), Stenvad

Sekretær, exam. merc. Niels Henckel, Langelinie 52, Odense Bankassistent Knud Jakobsen, Arb. Landsbank, Vestergade 5, Kbh. V. Ellen Jakobsen (f. Krogh), Langebæk

Else Larsen (f. Munch Sørensen), Frederikshavn

Birthe Legarth (f. Vester-Petersen), Jegindø pr. Hvidbjerg Peder Thomp Pedersen, Ellevcj 28 st. th., Hørsholm

Else Riise-Knudsen (f. Ringsholt), Nyborgvej 7, Valby Jørgen Skeel, Bjersøholm, Ystad, Sverige

1939

Bodil Hother Hansen (f. Krogh), Schalclemosevej 12, Randers

Margrethe Hougaard (f. Jensen), Elholt, Ryomgård Karen Hansen (f. Hougaard), Vestervej 16, Grenå Rasmus Bilde Kjeldsen, Kolind

Bankassistent Ole Malfeld, Andelsbanken, Grenå Hugo Hammer Pedersen, Lærkevej 71, Korsør Købmand Carl Sørensen, Langå

Dorthe Vester Sørensen, Benzonhøj, Kolind Knud Techen, Fjellerup pr. Tranehuse

1940

Edith Grue, Vestergade 25, Vejen Sygeplejerske Tove Klemmensen, Grenå Henning Møller, Ballesvej 47, Hornslet Fru Ulla Nielsen, Alsvej 27, Risskov

Anne Marie Nielsen (f. Legarth), Søholm, Kolind Knud Biilow Sørensen, Mørke

Ingeniør Bent Munch Sørensen, Hammelundvej 20, Rungsted Kyst Else Grethe Øster (f. Sørensen), Benzonhøj, Kolind

1941

Hans Alfred Andersen, Bredal Mejeri, Vejle Ib Bach Andersen, Kolind

Else Anderson, Sjællandsgade 28, Randers

Lizzy Christensen (f. Taamborg), Frigsvej 14, Fredericia Kirsten Damgaard (f. Ringsholt), Auning Trafikmedhjælper Anders Hougaard, Gjerrild

Thyge Hansen, Ødum pr. Århus·

44

Else Borgstrøm Jakobsen, Gl. Kongevej 111, Vejle

Bente Maaløl (f. Jakobsen), Voldgården 2i tv., København K. Inger Marie Pedersen (f. Bødker), Nylandsvej 55, Silkeborg Installatør Johan Stoltze, Brovst

Overtjener Kaj Techen, Grenå

1942

Hans Bundgaard, Socialkontoret, Varde Gunnar Christensen, Storegade 362, Hillerød

Cand. jur. Bent Hougaard, Kærende pr. Nimtofte Jørgen Hagensen, Ørsted

Ellen Jensen (f. Larsen), ticlJ. Nimtofte Apotek

Jytte Jensen Kaalø, Frydendal, Oppe Sundby, Sjælland Arne Madsen, Marienhof, Ryomgård

Bente Rasmussen, Hostrups Have 604, København V.

1943

Johanne Charlotte la Cour, Pindstrup

Lærer Jørgen la Cour Christensen, Pedersker Anna Margrethe Ejlersen (f. Hansen), Hinnerup Niels Grue, Vestergade 25, Vejen

Poul Blach Hansen, Storegaten 5, Horten, Norge Førstelærer Hans Lindeberg Madsen, Pindstrup

1944

Ebba Amund (f. Nissen), Christian$holmsvej 17, Viby, J.

Søren Knudsen Christensen, Varnæs Løjtnant Kjeld Dyrby, Ommestrup pr. Mørke Randi Egeskov, Gjerrild

Poul Frederik Hansen, Brugsforeningen, Stenvad

Kirsten Jørgensen (f. Laursen), C. F. Richsvej 781, København F. Vita Mygind Kruse, Bruunsvang 69, Brønshøj

Adda Bergmann Larsen, Mørke

Johs. Vester-Sø1·ensen, Benzcmshøj, Kolind

Karen Sørensen (f. Lorentzen), Vingårdsgade 673, Hellerup Gudrun Sparre (f. Pedersen), D. D. vej 132, Assens, Fyn

1945

Købmand Orla Bach, Mejerigade, Hadsund Lis la Cour, Pindstrup

Poul la Cour Christensen, Hvidovrevej 2442, København, Valby Trafikmedhjælper Margit Eskildsen, Vejle

Skovfoged Gunnar Dalsgaard Hansen, Løvskal, Bjerringbro Jytte Larsen, Danmarksgade 23, Vejle

Bent E. Larsen, Hovedvagtsgade 64, København K. Folmer Meller, Set. Markus Kirkeplads 8 st., Arhus Poul Nielsen, Storegade 14, Ryomgård

Curt HalJager Nielsen, smedemester Nielsen, Ryomgård Gertrud Hauge Nielsen, Handelsbanken, Åbyhøj

Svend Aage Nielsen, Goldbækdal pr. Brande

Annegrethe Nielsen (f. Karlson), Gammelgårdsvej 12, Åbyhøj

45

Inger Meier (f. Høgh Pedersen), Nordly, Ryomgård

Tove Smith-Peders.en, c/o Christiani & Nielsen, Apartadas 1188, Caracas, Venezuela

Erland Skovbjerg, Nimtofte

1946

Else Marie Boiesen, Bugtrup pr. Ko,lind Kæmner Bent Degn, Ørum Dj.

Ida Schneider Hansen, Veggerslev pr. Tornled Trafikassistent Knud Valdemar Hansen, Vibevej 2, Nyborg Gerda Jensen (f. Sodemann), Tustrup pr. Vivild

Karl Jørgensen, Stationsvej, Nimtofte

Knud Laursen, Marie Magdalenevej, Ryorngård Viggo Rasmussen, Holmegård, Termestrup, Mørke Ole Stampe, Auning

Jytte Sørensen (f. Rasmussen), Bakkealle 15, Abyhøi

1947

Stig Andersen, Ryomgård

Henning Dyrby, Landmandsbanken, Alborg

.Jens Jørn Lorentzen, Stenvad Kirsten Nielsen, Rønde

Mayner Tetsche Niels·en, Trustrup

Orla Krogh Pedersen, Linnegatan 28, Bm-ås, Svedge Arne Rasmussen, Andelsmejeriet »Nyhåb«, Glæshorg Ella Sørensen, cl o købmand Sørensen, Ryomgård Axel Sodemann, Veggerslev pr. Tornled

Else Sørensen, Stenvad

Henning Steffensen, adr. manufakturhandler Zebbes, Ringsted Per Bi.ilow Sørensen, Mø,rke

1948

Axel Andersen, Marie Magdalene præstegård, Ryomgård Birgit Bach Andersen, Kolind

Margit Andersen, Storegade, Ryomgårcl Tage Foged, Thorsager

Ruth Hansen, Fjellerup pr. Tranelmse Johs. Hansen, Brugsforeningen, Stenvacl Pauli Jensen, Marie Magdalene, Ryomgård Hans Jørgen Jepsen, Ulstrup, Stenvad

Jørgen Kjeld Jørgensen, Nygade 15, Ryomgård Marius Kvist, Markedsgade 16, Randers

Tove Knudsen, Tietgens Plads, Arhus Niels Erik Møller, Veggerslev pr. Tornled Elise Torst Nielsen, Tøstrup, Kolind Holger Hauge Nielsen, Kolind

Sygeplejerske Ingeborg Vester-Petersen, Set. Hans, Roskilde Henry Høj Rasmussen, Skiffard, Kolind

Lillian Tuun, Langbygård, Rarnten

Anne Marie Therkilclsen, Fjellerup, Tranehuse

46

1949

Else Brøgger, Ørum Dj.

Hector Estrup, »Fjeld«, Pindstrup Niels Emil Fogh, Mørke

Hardy Hansen, Termcstrup pr. Mørke Ole Ditlev Jensen, Skowej 10, Ryomgård

Kaj Norn,ann Jensen, Ndr. Ringvej 22, Silkeborg Ella Kjær, Paludan Mullersvej 913, Arhus

Tove Legarth, Høtofte pr. Kolind

Gerda Karen Larsen, De gamles hjem, Ryomgård Sergeant Jørgen Breinegaard Madsen, Lida, Vejle Niels Ottesen Nielsen, Lunden pr. Glæsborg

Ole Nissen, Brugsforeningen, Kolind Bente Pedersen, Veggerslev, Tornled Gerda Sørensen, Eskerod pr. Løgten Ellen Schmidt, Toldkammeret, Helsingør

Jørgen Westmark, Banken for Grenå og Omegn, Grenå

1950

Karen Margrethe Andersen, Vestergade 4, Auning Lizzy Andersen, Bredgade 25, Kolind

Ulf Andersen, Ryomgård

Ruth Christiansen, Kristiansminde, Mørke

John Abildgaard Christensen, Gl. Tingvej 13, Ars Ib Fisker Christensen, Thorsager

Lilly Darling, Nørregade 13, Hadsten Aage Fogh, Foghs hotel, Mørke

Niels Schneidar Hansen, Veggerslev, Tornled Elli Ifald, Enghøi, Ryomgård

Kurt Hougaard, Nygård, Ramten Kirsten Høgh, Gjcnild

Inger Marie Jensen, c/o frk. Ruge, NØjsomhedsvcj 17i, København Ø.

Aase Kofoed, Ryomgård

Inge Nørgaard, Gl. Kolind, Kolind Bent Nielsen, Andelsbanken, Grenå

Per Laursen Pind, Kommunekontoret, Ryomgård Niels Erik Høgh Pedersen, Nordly, Ryomgård Herdis Bonde Rasmussen, Ramten

Edith Bonde Rasmussen, Ramten

Keld Sørensen, •Det gule hus•, Pindstrup Henning Vester-Sørensen, BenzonshØj, Kolind Bruno Therkildsen, Fredensminde, Tornled Erik vVraae, Lægeboligen, Ryomgård

1951

Knud Erik Als, Kolind Frits Andersen, Gjerrild

Gerda Ambrosius, Nørregade, Auning Svend Erik Andersen, Sivested, Kolind

47

Ellen Balle, Nimtofte Apotek, Nimtofte Grethe Brøgger, Vestergade 15, Auning Ejvind Ejlersen, Kærende pr. Ryomgård Lilian Eskildsen, Jernbanegade 11, Ryomgård Kaj Gori, Brårup skole pr. Skive

Birte Munch Hansen, Brugsforeningen, Stcnvacl Gert Hastrup, Krankbølle, Hjortshøj

Marie Hougaarcl, hotel ,Kolind«, KoHncl Anne Dorthe Møller Hansen, Thorsager

Jørgen Rygaard Jensen, nr. 209, Egmont H. Petersens kollegium, Nørre Alle 75, København Ø.

Erling Kjelclgaard Jensen, Stenvad Bent Lorentzen, Lægeboligen, Stenvad Kirsten Mariussen, Tårup pr. Auning

Svend Nielsen, Fjellerup strand, Tranehuse Vibeke Nedergaard, Ndr. skole, Auning Lars Carøe Nielsen, Rønnealle 17, Rønde Annie Pedersen, Mørke

Hother Pallesen, Landmandsbanken, Grenå

Yrsa Brendstrup Pedersen, Vestergade 17, Ryomgård Bent Møller Pedersen, Bredgade 13, Kolind

Lis Kliboe Rasmussen, Møllegården, Thorsager Jørgen Bang Sørensen, Vellev pr. Ulstrup

Erik Schmidt, Ulstrup mejeri, Stenvad Per Skriver, Mørke

Bent Lund Sørensen, Thorsager

Elmer Sørensen, Marienhoff pr. Ryomgård Jytte Thuun, Langbygård pr. Ramten

1952

Axel Andersen, Kirkegade 14, Auning Leif Andersen, SjØrup, Nimtofte

Inger Andersen, Thorsager mejeri, Thorsager

Bent Andersen, Thorsager

Aase Bang, Brunmooevej, Pindstrup Karen Bakmann, Havnevej 56, Grenå Karl Jørgen Bugge, Tingvej 63, Hornslet Matthias Bjerre, Gl. Estrup, Auning

Laboratorieassistent Inger Bech, Sygehuset, Ebeltoft Esther Mikkelsen Degn, Bugtrup, Kolind

Wilhelm Estrup, ,Fjeld« pr. Pindstrup Vagn Erik Frandsen, Pindstrup

Finn Eigil Fogh, Ørun1 Dj.

Birgit Krogh Hansen, Fjellerup, Tranehuse Rita Jørgensen, Mørke

Birgit Jensen, Ghr. Stampesvej 6, Auning Kirsten Jensen, Mørke bank, Mørke

Orla Jensen, ,Sødal«, Gjerrild Herdis Jensen, Heilskov pr. Mørke

48

Erik Klemmensen, Løkken, Ørum Dj. Ole Holst Kruse, Gjerrild

Else Lilbæk, Vestergade, Ryomgård Oluf Mikkelsen, »Rypi«, Ryomgårcl Solveig Nielsen, Gerstrømsvoj 2, Auning

Astrid Hauge Nielsen, Bugtrupvej 19, Kolind Jens Jørn Nielsen, Karlby pr. Hornslet

John Hallager Nielsen, Ryomgård

Jytte Pedersen, Vordingborggade 361, København Ø. Lilian Søndergaard, Mørke

1953

Leif Andersen, Stokkebro, Gjerrild Ib A. Andersen, Ørum Dj.

Elsebeth Andersen, Vestergade, Ryomgård Inge Birthe Bi.irgesen, Skansebakken 4, Viborg Frede Christensen, Georgsminde, Nimtofte Conny Christiansen, Ebdrupgård, Kolind

Poul Christensen, Dyrlægeboligen, Mørke Inger Christiansen, Gravensvej 3, Ryomgård

Jakob Danielsen, c/o fabrikant Danielsen, Mørke Jens Danielsen, I-Iøjholt, Mørke

Ruth Danielsen, Møbelfabrikken, Kolind Ove Hougaard, Tårup pr. Auning Birthe Hansen, Mørke

Per Jørgensen, Ring pr. Auning Inger Marie Jørgensen, Ørum Dj. Ingrid Jørgensen, Gl. Kolind, Kolind Villy Nygaard Jensen, Gjerrild

Inger Marie Kristensen, Vestergade 7, Kolind Anna Dorethe Kristiansen, Bøjen pr. Mørke Ib Kjærsgaard, Gjesing pr. Auning

Else Legarth, Høtofte pr. Kolind

Poul Erik Legarth, Skiffarcl Pynt, Kolind Børge Mf}ller, Tranelyst, Tranehuse

Poul Erik Mønsted, »Enghave«, Sivested pr. Kolind Birthe Møller, Mørke

Erling Mikkelsen, Fjellerup pr. Tranehuse

Knud Erik Breinholt Mikkelsen, Præstegården, Hjortshøj Bente Mehlsen, Lægeboligen, Auning

Sven Hove-Nielsen, Ny Ryomgårcl pr. Ryomgård

Birgit H.ubeck Nielsen, Emiliegade 6 st., København V. Birgit Olesen, Plantagevej, Allingåbro

Lars Palu<lan, Præsteboligen, Set. Johannes kirke, Aldersrovej 1, Århus Agnethe S. Rasmussen, Mørke

Poul H.afn, Nimtofte

Grethe Sørensen, Astrup pr. Ryomgård Elisabeth Skriver, Mørke

.fens Stampe, Banegårdsgade, Auning

49

Edwin Sørensen, Hemmed pr. Glæsborg Poul Thordrup, Allingåbro

Fritz Eeg Treue, Storngade 47, Allingåbro Eigil Toft, Bøjen pr, Mørke

Inger Taarnborg, Skovvej 43, Ryomgård Olaf Wraae, Lægeboligen, Ryomgård Preben Østergaard, Mørke

1954

Jens Chr. Andersen, Vestergade 29, Auning Kirsten Andersen, Bageriet, Stenvad

Tove Andersen, Skovvej, Ryomgård

Astrid Bilde Andersen, »Benzonslyst«, Voldby Lise Andersen, Lillegade 52, Grenå

Bodil Bjene, Koed pr. Kolind

Aase Brøgger, Vestergade 15, Auning Agnete E. Balle, Nimtofte Apotek, Nimtofte Per Christoffersen, Kolind

Henning Carstens, Tjerrild pr. Ryomgård Edith E. Christoffersen, V. Alling, Auning Lis Christiansen, Ryomgård

Karl Henning Danielsen, Fjellerup pr..Tranehuse Christian Estrup, »Fjeld«, pr. Pindstrup

Erland Frederiksen, Jernbanegade 7, Ryorngård Bent Frandsen, Vestergade 15, Ryomgård

Inge Sall Fuglsang, c/o Fa. 0. Lodberg, Randers Jørgen Fejfer, Rosenholrnsvej 53, Hornslet

Anna Faurschou Bastrup, Krankbølle, Hjortshøj Magny Jensen, Gjerrild

Alice Juul, Østergade 9, Auning

Kurt Dyrbye Jørgensen, Bredgade 21, Kolind Birgit Ljungberg Jørgensen, Kastrup, Pindstrup Britha Louise Jensen, »Hedegård«, Nørager, Vivild Birthe Kold Jensen, Kirkegade 2, Auning

Kirsten Amstrup Jensen, Ryomgård Poul Willum Jensen, Kolind

Børge Ravn Keiser, Bredgade 26, Kolind

Karen Vestergaard Kristensen, I-Iemmed pr. Glæsborg Irma Knudsen, Nygade 11, Ryomgård

Gert Klemmensen, Pindstrup

Hedda Berg Kristiansen, Rimsø, Tornled Inge Karlskov, Skovfogedboligen, Auning Margarethe Lorentzen, Lægeboligen, Stenvad Irma Madsen, Ø. Alling, Auning

Kaj Melgaard, Ryomgård

Dorthe Mehlsen, Lægeboligen, Auning Carl Toftgaard Nielsen, Ramten

Knud Prebensen, Vestergade, Auning Inge Rank, Ryomgård

50

Ebbe Rasmussen, » Jægersbo«, Ryomgård John Steen Reffstrup, Kolind

Kirsten Rasmussen, Skolevej, Mørke Thomas Høi Rasmussen, Skiffard, Kolind Peter Staunskjær, Kolind

Otto Seemann, Bredgade 17, Kolind Anders Chr. Svane, Ramten Thorkild Salling, Ø. Alling, Auning

Else Lilian Sørensen, Jernbanegade 13, Ryomgård

1955

Kmt Bakmann, Havnevej 56, Grenå Jørgen Bang Christensen, Koed pr. Kolind

Lea Christensen, Løvenholm Briketfabrik, Auning Lilian Soelberg Christensen, Kruseminde, Pindstrup Ninna Christiansen, Telefoncentralen, Ryomgård Anne Sofie Dyrby, Ommestrup, M95rke

Erik Eefsen, Sdr. Alle 5, Allingåbro

Wallin Feder, »Lykkegården«, Auning Poul Højholt, Østergade 23, Auning

Gunhild Møller Hansen, adr. Hans Møller, Thorsager Inge Hansen, Gjerrild mark, Gjerrild

Jørgen Hougaard, hotel »Kolind«, Kolind Steen Hougaarcl, Ramten st.

Uhik Hald, Nørregade 1, Ryomgård Herdis Jensen, Højbro pr. Stenvad

Kamma Johansen, Bønnerup strand, Glæsborg

Inger Mette Skriver Jensen, Ornmestrupgårcl, Mørke Hans Kjærholm, »Vidtskue«, pr. Kolind

Helle Keiser, Bredgade 31, Kolind Finn Lassen, hotel »Gjerrild«, Gjerrild

Hans Oluf Madsen, »SkaffØgård«, Mørke Leo Madsen, Pindstrup

Tove Mortensen, Gl. Ryomgård, Ryomgård Vita Madsen, Skiffard pr. Kolind Flemming Madsen, Rosenholm, Hornslet Hanne Nielsen, Nimtoftevej 13, Ryomgård Birthe Nygaard, Dagstrup, Mørke

Lisbeth Skak Pedersen, Hvilehjemmet, Nimtofte Aase Betty Pedersen, Mørke

Margit Vester-Petersen, Solbakken, Ryomgård

Else Møller Sørensen, Gl. Mørke, Mørke Bent Steffensen, Tranehuse

Maja Sejerscn, Nygade 1, Ryomgård Karen ‘Jlherkildsen, Gl. Kolind, Kolind

51

Personalia

Birthe Arnbak (årg. 1938, f. Paul-Jensen) har hos Gyldendal fået udgivet en ny digtsamling, der hedder Skjulesteder. Tidligere udkom digtsamlingen Spejlet og novellesamlingen Lange skygger.

Niels Ottesen Nielsen (årg. 1949) har på Landbohøjskolen bestået 2. del af dyrlægeeksamen med 1. karakter.

Jacob Tolsgaard (årg. 1949) har bestået lærereksamen og er blevet ansat ved

Kerteminde kommunale skolevæsen.

Jørgen StaunsSkjær (årg. 1947) har på Landbohøjskolen bestået landinspek­ tøreksamen med 7,44 points.

Tove Legarth (årg. 1949) har på Arhus seminarium bestået lærerindeeks­

amen og har fået ansættelse ved Odder kommuneskole.

Jens Jørgen Lorentzen (årg. 1947) har på Århus Elektroteknikum bestået ingeniøreksamen med svagstrøm som speciale. Udmærkelse.

Knud Erik Als (årg. 1951) har på Købmandsskolens Provinsbankkursus i København bestået bankeksamen med udmærkelse.

Axel Sodemann (årg. 1947) og Niels Schneider Hansen (årg. 1950) er for tiden på udvekslingsophold i Illinois, USA. Opholdet vil vare rn år.

Elvin Birkballe, Marienhoff, er omkommet ved en trafikulykke.

Ægteskab el” indgået af:

Jytte Thuun (årg. 1950) med elektriker Preben Frandsen, Århus. Lillian Thuun (årg. 1948) med dyrlæge Knud Lundbæk.

Marie Hougaard (årg. 1951) med kommis Kaj Aage Rasmussen.

Peder Thorup Pedersen (årg. 1938) med Lise Aarup (datter af bankdirektør Aarup, Holte).

Inger Høgh Pedersen (årg. 1945) med elektroingeniør Børge Ørum Meier,

Horsens (søn af installatør Meier, Grenå).

Kirsten Staunskjær (årg. 1950) med cand. oecon. Karl Skaarup, Philips fabr., København (søn af savværksejer Kr. Skaarup, Kolind).

Jacob Tolsgaard (årg. 1949) med lærerinde Ellen Pedersen (datter af pastor

Pedersen, Gørding).

Gerda Karen Larsen (årg. 1949) med købmand Ingemann Jensen (søn af gdr. Jensen, »Boelt Thorshøj«, Brønderslev).

Gertrud Hauge Nielsen (årg. 1945) med bankbestyrer Erik Sten Larsen,

AbyhØi-

Poul Nielsen (årg. 1945) med Inger-Lise Midtgaard (datter af fhv. hotelejer

Midtgaard, København).

Inger Taarnborg (årg. 1953) med trafikassistent Gunnar Larsen, Ryomgaarcl. Lis Klibo Rasmussen (årg. 1951) med kontorist Kurt Hvidkjær, Højbjerg.

52

1954

Af skolens dagbog

11 / s Skolen begyndte efter sommerferien med 480 elever. Skolebestyreren bød velkommen til de nye elever og bl lærer Kai Ahrensbach og stu­ dent Lange. Sidstnævnte vikarierer for inspektøren.

19/s Fru Munchs 40-årsdag som lærerinde ved Ryomgård realskole. Dagen mindedes ved 12-sang, og selv om den ikke var officiel, mindedes den dog af mange, ligesom begivenheden stod omtalt i bladene.

13/9  Under ledelse af amtsskolekonsulent Stegger Nielsen og lærer Ander­

sen, Rud, afholdt amtskredsens folkeskolelærere instruktionskursus i dansk og erhvervsgeografi på skolen. Insb·uktører var viceskoleinspek­ tør Verner Sørensen, Århus, og seminarielærer Carly, Jelling. Skolen stillede elever og foredragssal til rådighed.

14/g  Fru Munch fyldte,61 år.

2/io Nationalmuseet var på skolen og viste filmen Fra jordhytte til glashus. Endvidere fremvistes orientalske dragter. Elever fra skolens ældste klasser gjorde tjeneste som mannequiner.

8 /io Skolebestyrer Axel Munchs 69-års fødselsdag. Han mindedes ved 12-sang.

8/ 10 En husmoderforening fra Rendsborg-egnen besøgte skolen og blev vist om i skolen og på bakken af fru Munch.

1s fi₀.23/io incl. Oktoberferie.

30fio Frk. Weiners fødselsdag.

15 / 11.20 / 11 NovemberprØve.

27 / 11 Uddeling af vidnesbyrdsbøger og idrætsmærker. Skolebestyreren talte om flid. lait 104 elever havde taget idrætsmærket, deraf I guld med emaille, 14 sølv med emaille, 23 guld, 29 sølv og 37 bronce.

20; 11 Månedslov.

8 h 2 Flaget hejst i anledning af overlærer M. Dynesern, 60-års fødselsdag.

Dagen fejredes med gaver fra eleverne og på forskellig måde.

22/i2 Skolens julefest. Der var samlet mange – henved 1000 børn og voksne, flest børn. Dagen forløb traditionsmæssigt med julehistOl’ie, julekon­ cert, film, komedie – 9. kl. opførte Genboerne – og juletræ. På grund af den store tilslutning måtte komedien opføres 2 gange. Ringeduksen kimede juleferien ind.

1955

1 h  Skolen begyndte efter juleferien. Elever og lærere samledes i fore­

dragssalen, hvor skolebestyreren ønskede glædeligt nytår og mindede om, at det var skolens 42-årige fødselsdag. En krans fra 9. kl. nedlag­ des ved stifterens.mindesten på bakken.

53

11/04/2 Fridage for 1.-7. kl.

14!z Hele skolen fri. Kedelsprængning. 16!z Skolen lukket på grnnd af snefog. 21/ 2 Fastelavn.

11/s Kongens fødselsdag fejredes med fridag.

14 / 3-18 / 3 Indstillingsprøve.

28/3  Fridag – dronningens fødselsdag.

2/4 I-I. C. Andersens 150-års fødselsdag fejredes.

G/4.12/4 Påskeferie.

4Ir,  Danmn.rks frihedsdag fejredes med tale af skolebestyreren om de

5 lange år.

5f;-7/r;Bededagsferie.

915-1a /5 incl. Skriftlig eksamen.

2¾    Årsafslutning. Vejret var det bedst mulige og bakken i sin fejrestc

pragt med guldregn og syrener. Der var samlet ca. 1400 mennesker – eleverne medregnet. Dagen forløb tra.clitionsmæssigt med blomster ved Axel Munchs mindesten, translokation o. s. v. 9. klasses duks talte og takkede på klassens vegne.

2fl / n  Et hold husmænd fra Glenstrup-egnen besøgte skolen.

2217 Et hold husmænd fra Bjerringbro-egnen beså skolen og bakken.

54

Gaver og legater

Skolebestyrer Axel Munchs friplads og boghandler L. Vixøs boglegat søg­ tes af 14. Fripladsen tildeltes Inger Elisabeth Mrbller, Kolind.

Foreningen har modtaget til uddeling: Skulebestyrer Axel Munchs mindelegat Anonymt: 150 kr. og 4 bøger

1. L. Vixø: 1 bog.

Endvidere har foreningen fra skolebestyrer Erik Munch modtaget 100 kr. Vor hjerteligste tak til giverne!

Ved translokationen uddeltes følgende præmier: Tove Mortensen: Axel Munchs mindelegat

Hans Oluf Madsen, Anne So.fie Dyrbye, Inge Hansen og Gerda Svarre: hver 25 kr.

Lea Christensen: L. Vixøs .flidspræmie

Margit Vester-Petersen: Elevforeningens flidspræmie.

Ved vidncshyrdsuddelingen i juni modtug følgende elever hver en bog: Agnethe Bjv>rn Pedersen (8a)    Aase Jensen (7b)

Tove Willum Jensen (8a)                 Kurt Poulsen (6a) Birte Wammen (8b)      Kirsten Andersen (6b)

John Juul Eriksen (8b)                      Lis Jacobsen (6c). Axel Brock (7a)

Bestyrelsen

Ved generalforsamlingen den 3. juli var følgende bestyrelsesmedlemmer på valg: K. Basse, A. Eriksen og J. Rygaard. De 2 førstnævnte blev genvalgt, medens Jørgen Rygaard efter eget ønske trak sig tilbage. I hans sted valgtes

1. Mejnecke-Madsen, København. Foreningen sender Jørgen Rygaard sin bedste tak for udfø1t arbejde,især for de 2års udmærkede redaktionsarbejde.

Bestyrelsen har konstitueret sig således:

1. Basse Kristensen, formand,

fru Annegrethe Ø. Nielsen, kasserer,

1. A. Eriksen, redaktør,

frk. Birgit Jensen, sekretær, fr_uBitten Bøje,

Jørgen Hansen,

1. Mejnecke-Madsen.

Adresseforandringer bedes meddelt sekretæren, frk. Birgit Jensen, Auning. Antal medlemmer: 506.

55

Årsoversigt I.juni 1954-31.maj 1955

Indtægt:

Girobeholdning …………………… .

Kassebeholdning ………………….. .

Axel Munchs mindelegat …………….. . Kontingent . . …………………….. .

Amk. lotteri ……………………… .

437,34

19,07

50,00

200,00

51,90

Kontingent 409 mdl………………………………………. 2327,10

Løssalg af årsskrift …………………. Renter  …………………………. .

Udgift:

Axel Munchs mindelegat ……………. . Præmier …………………….

Sommerfesten (foredrag, bil, musik, hotel) .. . Porto, telefon, gebyrer ……………… .

Gartner Sørensen ………………….. . Ryomgård boghandel (L. VixØ) ……….. .

89,00

6,43

3180,84

50,00

9,95

292,80

337,60

28,00

64,70

Kolind bogtrykkeri………………………………………… 1302,00

Hornslet bogtrykkeri ……………….. . Annoncer ……………………….. .

Bitten  Bøje  …………….. • . •………. • •

Hammerschmidts klichefabrikker ……… . Girobeholdning …………………… .

Kassebeholdning ………………….. .

40,50

66,60

40,00

91,75

821,22

35,72

3180,84

Status pr. 31. maj 1955

Girobeholdning …………………… .

Kassebeholdning ………………….. .

Overskud ……………………….. .

821,22

35,72

956,94

Åbyhøj, den 8. juni 1955.                                           Annagrethe Nielsen.

Ovenstående regnskab for tiden 1/6 1954-31/5 1955 er revideret og godkendt.

1. Jacobsen. K.Vester-Petersen.

56