Indhold

GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR!

Fra Gudcnå>turcn. Foto: Stig Jensen

– at være barn

at være barn er at gemme sig et sikkert sted for en stund, spændt og tryg i en tankeleg,

hvor man selv kan gøre et fund.

at være barn er at søge vej, følsom, med varsomme fjed, med åbne sanser vokse i leg, som en plante gror på sit sted.

at være barn er at prøve ting på skift, efter evner og sind,

da at modnes støt uden store spring, mens linjerne tegnes om kind.

for naboens børn – ja, for flere vel, er du og jeg som et spejl,

de blir mennesker, hvis vi er os selv med fortrin såvel som med fejl.

Valdemar Korf itsen..

Årets translokationstale

I det gamle Grækenland opstod der ca. 300 år f. Kr. en filoso­ fisk retning, der kaldte sig stoikerne. Deres lære udartede efter­ hånden til overdreven diskussionslyst og ordkløveri. En af di – se stoikere opsøgte en af den tids viseste mænd – han hed for øvrigt Pytagoras – for gennem en række pids-findige spørgs­ m U at sætte den vise mand til vægs. Det lykkedes ikke. Sva­ rene faldt prompte og klart. Her er er par prøver:

Hvad er det stærkeste af alt?

ødvendigheden, thi den får mennesker til ae møde alle li­ vets farer.

Hvad er det mest vedvarende?

Håbet, for det bliver hos mennesket, selv når han har mi tet alt andet.

Hvad er det vanskeligste af alt? At kende sig selv.

Om en kort stund forlader I skolen her, og dermed er en periode i jeres tilværelse slut.

I står over for at skulle forlade reden, og så skal det vi sig, om vingerne kan bære.

Mange af jer fortsætter med videre skolegang andre ril er­ hvervsmæssigt arbejde – alle til en videre uddannelse – en ud­ dannelse og udvikljng af evner, anlæg og personlighed, som forhåbentlig kan føre jer frem til den placering i samfundet som er den rette for jer.

For os der år efter år sender et hold unge af sted, er det na­ turligt i tankerne at følge jer et stykke på vej – med gode øn-

sker og måske også med gode råd, og jeg skulle kende mig selv dårlige, om ikke jeg orn en liden stund ender denne tale med at ønske jer >>til lykke med eksamen .

Og hvad .ligger der så i det? Vi ønsker til lykke med eksa­ men, med fødselsdage, bryllupper, ny stilling, jubilæum osv. Har vi ikke undertiden en fornemmelse af, at det er høfligheds­ formularer, en talemåde.

I eventyret får prinsen sin prinsesse og det halve kongerige, og de levede lykkeligt til deres dages ende!

Vi kommer nok i forlegenhed, hvis vi skal definere begrehiet lykke eller en lykkelig tilværelse.

Ikke desto mindre, så har vi vel alle gået med en eller an­ den uudryddelig drøm om lykken, stærkere jo mere trist og forvirrende verden omkring os så ud. I har skrevet stil for­ nylig – eksamensstil – en del af jer havde mulighed for at skri­ ve om drømme, og enkelte har vel gjort det (jeg har ikke læst jeres stile).

Selvfølgelig drømmer I – det håber jeg da. Jeg tænker ikke så meget på de natlige drømme, men dagdrømmene, fremtids­ synerne.

Der er nok ingen tvivl om, at mange af disse drømme her i

jeres unge år har en tendens ti1 at sætte jer selv i et strålende centrum (vinder af næste ?tes melodi grand-prix, den, der sco­ rer »årets mål« ved næste forbold VM, eller blot den, der gør flest erobringer hos det andet køn osv.).

Kompensation, erstatning for en tilværelse, hvor I ikke sy­ nes, der bliver lagt nok mærke til jer. Det kan da være ret så uskadelige og måske endda hjælpe en og anden over visse pu­ bertetsvanskeligheder – blot man kommer ud af det igen og ikke bliver hængende i uvirkeligt drømmeri og fantasteri. Som jeres situation er i dag, kunne jeg vel tænke mig, at jeres drøm­ me beskæftiger sig med dagen i morgen og den nærmeste frem­ tid.

Fremtidsdrøm.men, er det et urealistisk billede af en lyksalig­ hedstilstand (prinsessen og det halve kongerige), eller er det et mål at arbejde frem imod?

Fremtidssyner – idealer, for at tale højtideligt – er også no­ get, der hører ungdommen til; og det gør ikke noget, at I sætter jer mål – det gør helleri kke noget, ae I sætter dem højt!

Men en ting må man gøre sig klart: manskal ville det. Frem­

tidssyner eller lykkedrømme uden vilje og uden tro på, at det kan nytte, bliver til noget tåget og virkelighedsfjernt.

»På dagdrømmens strålende regnbuebro stod håbet med styrke og viljen med tro.« Citatet kender I.

Ja, det lyder jo meget godt her i en festligt stund, vil du må­ ske sige, men hvad hjælper det altsammen i en verden, hvor man har gode chancer for ae komme ud til arbejdsløshed, hvor man i sit uddannelsesforløb sandsynligvis løber panden mod den mur, der hedder adgangsbegrænsning, hvor uddannelses­ støtten gives til andre, hvis forældre har bedre afskrivnings­ muligheder, hvor andre med spidse albuer og bedre forbindelser løber af med de bedste stillinger. Du har ret. Det er eo hård og barsk verden, du kommer ud til. Du kommer fra et beskyttet rniJjø ud, hvor •stormene blæser, og det kan da godt tage mo­ det fra den forsagte.

Men stop nu lidt! Hvad opnår du ved ae sætte dig hen, sur og utilfreds med alt og alle, kritiserende til højre og venstre, misundelig over for alle, som det går gode? Jo, det skal jeg sige dig. Du gør livet mere besværligt – og kortere – for dig selv, og du irriterer dine omgivelser; og hvad ved du egentlig om den, hvis situation du misunder?

»Misund aldrig nogen hans tilsyneladende lykke! Du kender ikke hans hemmelige sorger«, siger et indisk ordsprog.

Dee gør ikke noget, om I kommer ud i modvind. Det er nok et spørg-smål, om vi har godt af altid at have medvind. Den udvikling, som skulle føre frem mod en harmonisk tilværelse – mod lykkedrømmen – den er næppe harmonisk i hele sit for­ løb. Måske er skuffelser og nederlag endog en nødvendig be­ standdel af de påvirkninger, der fører frem t.il personligheds­ dannelsen.

»Sjælen gror af det, den bider i sig«, siger Piet Hein.

,,Jeg elsker, o storm, dit forrygende vejr, når det suser af fryd i de bladrige træer,

du bøjer og brækker de r dnende grene, og stammer du prøver, om de kan stå ene«,

hedder det i en frisk sang af islændingen Hafstein.

Misforstå mig n.u jkke derhen, at vi ligefrem ønsker for jer, at I skal komme ud i modvind.

Nej, men vi vil blot gerne ud fra vore erfaringer fortælle

jer, at sådan er de faktiske forhold, og derfor gælder det om at have den fornødne modstandskraft, så man kan tåle at bøje sig uden at knække sammen, så man kan tåle et nederlag og dog rejse sig igen.

De svar fra oldtidens vismand, som jeg citerede til indled­

ning, er – trods de godt 2000 år – stadig aktuelle. De er høj­ aktuelle også for jer. I får brug for at kende jer se!v. Det er et emne, X godt kan arbejde videre med de næste 50 år – ikke på den måde, at l bliver navlebeskuende og selvoptagne. I får brng for kritisk at vurdere egne evner. Har du den moralske sikkerhed til, at du tør udsætte dig for de fristelser? Har du den følelsesmæssige styrke, som kræves til dette eller hint job? Har du den tolerance og tålmodighed, der vil kræves af dig?

Og tænk så lige på, at det er ikke nogen skam, om du under denne erkendelses- eller modningsproces kommer til det resul­ tat, at du er kørt ind på et forken spor.

»Det er godt at bøje sig i støvet, når man har begået en fejl, men det er ikke godt at blive der«, har en klog mand engang sagt.

Det afgørende er nemlig ikke, at man kommer til at arbejde

med det, man holder mest af. Der er langt vigtigere at holde af det, man har at gøre.

I er unge, og til ungdommen hører optimisme, humør, gå-på­

mod og fremtidsdrømmene – og så formoden lig også lidt revo­ lutionslyst.

Når vi siger »til lykke med eksamen«, vil vi gerne deri læg­

ge vore ønsker om, at den – elier det arbejde, der har ført jer frem til den – må være et lille trin i en udvikling, der må føre hver enkelt af jer frem til en styrke og smidighed, der gør, at I >>kan stå ene ,, når starmene kommer, en udvikling, der til stadighed må give jer en udfordring –  der må bevare for jer

noget af ungdommens fremtidsdrøm, noget at stile frem imod, noget at leve for, at I må finde jeres plads i samfundet i har­ moni med jer selv og jeres omgivelser.

Lad mig slutte med et par linier af Henrik Ibsen:

Det er livskunstens kerne: gennem let og tungt

om sit forårssind at værne holde hjertet ungt,

at når aftensolen daler løfte morgenens idealer

glansfuldt, kækt og højt i veiret. Hvo det kan, har sejret!

Og hermed: Til lykke med eksamen!

1. Basse

*

Ved translokationen hnvde elevforeningen den glæde at uddele følgende

præmier: Axel Munchs Mindelegat til Henny Simonsen og Lene Christian­ sen, begge III real. S. Vester-Petersens Mindelegat riJ Vinnie Kejser Søren­ sen, 9. klasse. Djursl:rnds Banks flidspræmie ril Ellen Bach, Ul real. Bog­ handler Vilh. Hansens flidspræmie til Lisbeth Sørensen, 111 real. 2 flids­ præmier fra Sparekassen for R.yomgård og Omegn tildeln•s Mette Holm Jen cn og Bente Thy Christensen, begge 111 real. Elevforeningens 2 flids­ præmier rildclrcs Max Andres og Jesper Wulff, begge Il I real.

Afgangsholdene 1978

III rettl A:

Kiss Andersen, Kærende. Bente Thy Christensen, Ryomgård. Lene B. Chri­ sciansen, Ryomg1rd. Torben Frost, Mesballe. Peder Lykke Jensen, Ryom­ g1rd. Hans Henrik Jørgensen, Arden. Eva Laursen, Nimtofte. Thomas M:uhiasen, Rønge. Vita Mathiasen, Nimtofte. Randi Nygaard, Ryomgård. Evy Simonsen, Nimtofce. Henny Simonsen, Nimtofce. Lisbeth Sørensen, Dagstrup. Eva Westcrgaard. Ålborg.

III real B:

Henrik Max Andres, Helsingør. Ellen Bach, Østbirk. Lars Ben helsen, Gren . Carsten Højegaard, Køge. Nicis Jørgen Jensen, Auning. Jørgen Lang, Kolind. Bo Ilrcjnholm Nielsen, Gren&. Lene Norup, Vejle. Jesper Wulff, Højbjerg. Mene Holm Jensen, Grenå. Mai Kjer, Ørum. Kim An­ dersen, Løgstor. Michael Krejbjerg Jensen, Helsingør.

Folkeskolens afgangsprøve, 9. klasse:

Kurt Andersen, Hornslet. Thomas Jørgensen, R.yom rd. Julie Kjer, Ørum Peter Laursen, Ryomgllrd. Troels Munk, Ebeltoft. Jesper R. Christensen, Thorsager. Dannie Hansen, Ryomgård. Erling Skovstad Hansen, Ebeltoft. Else Marie Hove-Nielsen, Ryomghd.

Hvad skal v1 dog med regler?

Undren og reaktion

idrættens omr&de

En af tidens stærke strømme er den bølge af nye be­ stemmelser, der hader os alle dag efter dag. Vj mær­ ker denne virkelighed som en ny situation, og siger ved os selv: Mon det kan blive ved på den måde?

Derfor er det forståeligt, at en og anden modsætter sig nye regler og søger at gå mod strømmen.

En af oplevelserne på skolen under jernalder-ugen før sommerferien var vel netop, at vi med fordel nogle dage flyttede virkeligheden tilbage i tiden og levede den jævnhed, enkelhed og ro, som færre regler stil­ færdigt indbyder ril.

Mennesker har kendt regler også på en tid, da et rids eller et tegn blev benyttet cil at fastholde en tanke. Mange regner stadig uskrevne regler eller uskrevne love som hørende med til hverdag og virkelighed.

Medens spørgsmålet i overskriften engagerer mig, er en del idrætssituationer passeret. I al idræt gælder reg­ ler. Den sunde idrætsudøver finder det uden mening at deltage, såfremt reglerne ikke bærer med i aktiviteter­ ne. Men vi ved også, at en udøver kan gå op i sin idræt i en. sådan grad, ae en uvildig dommer må døm­ me parterne imellem, alcså gribe ind og sikre, at reg­ lerne ikke glemmes. Værdige modstandere og en vågen og myndig dommer, ja, så er det lykken ae være med i dysten.

Udvikling eller stilst,md

Sammen­ ligninge,·

Ganske som nødvendige regler fremmer og øger idræts­ udøveres udbytte, virker overflødige regler i modsat retning. Vi kender til, at en ellers sikker dommer kaJ1 fejl vurdere en hændelse, en overtrædelses betydning. Den, der så er genstand for kendelsen, mister lidt af sit udbytte ved dysten, men vil sædvanligvis møde med sine naturlige forventninger Jige friske, når signalet åbner for den næste dy,st. Mennesket synes således at gå forud for r glerne.

Stadig engageret i overskriftens spørgsmål går det nok

:i.n at drage sammenligninger mellem idrættens område og skolens område.

Må jeg markere for en holdning, bliver det ønsket om. en rimelig idrætspligt, der forekommet naturlig, gan­ ske som undervisningspligten. Vi er sikkert mange, der r enige i et positivt syn på børns adgang til legemulig­ heder før skolealderen. Og enige i et håb om, at den eILk.eltes behov for videre udfoldelse gennem leg, er­ kendes og tilgodeses af skolens medarbejdere. Hvad­ enten vi er på arbejde i idrættens kålgård, elle, vi e

det i skolens, gælder det om at gøre god fyldest. Det

er lysten, der skaber dy 1:en.

Regler            Eftersom vi nu ri! stadighed er flere sammen om en indsats, må vi selvsagt have nogle regler, der gør det muligt at virke i fællesskab.

Her kan blive brug for en ordstyrer. Nogle har et spørgsmål, nogle en kommentar. Det er vigtigt at ud­ vikle færdigheder og forståelse i god balance. Ord­ styreren har an.svar på stedet, men rundt om j hjem­ mene har vi et medansvar for, at børnene efterhånden bliver fortrolige med nye regler, som de fælles med kammerater vil få stort udbytte af at bruge. Alle børn har lige ret til at være med på holdet, men alle et for­ skellige. Derfor må det jævnligt være muligt at ytre sig, såvel med tvivl som med sikkerhed.

Arbejdsro

Skønheds­

pletter

Ny taktik

Lidt efter lidt øges forståelsen hos hver enkelt. Det be­ tyder bl. a., at holdet efterhånden bliver mere arbejds­ dygrigr. Nu begynder samværet at rumme oplevelse og arbejdsglæde. Det står klart for flere og flere, at rime­ lige perioder med absolut arbejdsro øger udbyttet i ti­ merne. Såfremt det lykkes at bevare balancen mellem færdigheder og forståelse, mens holder arbejder sig frem fra et område ril der næste, fra et niveau til det kommende, oplever hver enkelt, at ytringerne, Jer være sig spørgsmål eller bekræftelse, vinder i værdi, hvoraf følger, ar en udvikling er i gang.

Enhver på holdet, som har været med til at gøre til­ svarende erfaringer, kender svaret på overskriften. For så vidt kan vi da her sætte punktum. Men måske er det lige tidligt nok.

En dag bemærker ordstyreren, at en i øvrigt positiv deltager på holdet tilsyneladende nærmest er under indflydelse af ligegyldighed. Hvor sært, tænker ord­ styreren!

Kort rid senere oplever enkelte på holdet, at omtalte deltager momentvis tilfører holdet et gran af surhed. Underligt? Vi, der har oplevet så meget sammen, og om et par år skal konfirmeres.

Hjemme tog ordstyrere□ -sig god tid til at overveje år­ sagen ri! de små skønhedspletter på hol<lindsacsen. Ind­ til nu havde udfordringerne åbenbart været i orden.

God tid. Alle holdledere behøver rid, når der med mellemrum er brug for at lægge ny taktik, at redigere udfordringerne, så holdets stigende kompetence sættes på prøve. Deltagerne på et hold udvikles, mens holder er i funktion. Medmindre da, at arbejdet b)i ver rutine. Udskiftninger på holdet undgås ikke. En god reserve er værdifuld. Men det ændrer holdets muligheder, hvis vi sætter for mange reserver ind.

Respekt               Det er vigtigt, som årene går, at vi alle bemærker og respekterer den personlige modniog, den udvikling frem mod selvstændighed og ansvarsbevidsthed, der sker hos hver enkelt p& holdet.

Det menings- Hensigten med regler er, at der kao blive mening i det fyldte                      arbejde og i den indsats, vi bruger tiden og kræfterne til. Nogle regler værnet om hver enkeltS muligheder,

andre regler er værdifulde for holdledelsen.

I fællesskab bærer vi ansvaret for, at reglerne kommer til at tjene mennesket, ikke at true det.

Glædelig jul!                                          Valdemar Korfitsen.

En rejse på Djurs

13

Kolind og KoLindsund før og nu

Året, der gik, bragte mange nye fund af billeder og gamle be­ retninger til belysning af K.olindsunds historie. Undervisnings­ ministeriet bevilgede penge – eller rettere lønninger – cil tre unge arbejdsledige akademikere, der med hjemsted på Djurs­ lands Museum i Grenå og under ledelse af museumsinspektør Bjarne Flou har fundet og katalogiseret en L1-1ængde nyt fra det gamle sund. Gamle kort, billeder, tegninger og fotos samt a,-i­ det historisk arkivmateriale vil indgå i et samlet hele og blive bearbejdet til undervisningsbrug. Måske kommer der også en bog – »Kolindsunds historie« – ud af de samlede anstrengelser. Historien er lang og uhyre interessant, rummer stof fra mange årtusinder. En stor del af Sundets historie har kunnet læses i årsskrifterne fra de sidste mange år og findes samlet i bogen

»En Rejse på Djurs«, der udseodtes i 1973. Og alt det nye om

det gamle, der et kommet til siden, kunne nemt fylde hele det årsskrift, som læseren nu har i hænde. Derfor handler dette år,s;Rejse på Djurs« kun om Kolind og nærmeste omegn. Re­ sten må læserne have til gode.

Liberalt Oply,snings Forbund i Grenå arrangerede i septem­ ber, oktober og november fem velbesøgte foredragsaftener med emner fra Kolindsunds historie. Den, der skriver disse linier, havde fornøjelsen at indlede denne række foredrag og viste der­ til lysbilleder fra en rundtur langs dæmningerne i Kolindsund og med besøg i de gamle landsbyer med deres kirker, huse og gårde, der engang spejlede sig i Djurs-søens klare vand.

I 1972 var det 100 år siden, man påbegyndte udtørringen.

I 1980 er det lige så mange år siden, m::in sluttede arbejdet – efter mange og kostbare uheld – og tog den frugtbare søbund i brug som dyrket område før t med græs og hø til stude og andre høveder, siden s n, I ornland vekslende med frøavl og forskellige olieholdige produkter.

Rimdt om Kolind

Stednavnene l olind og Kolindsund er nøje knyttet til hin­ anden. Djurs-søen Kolindsund udgik fra Kolind, som fik sit navn fra – eller lånte det af – fjorden med »det kolde vand«, der havde været et vigtigt gennemsejling farvand i århundreder og iden blev Danmark  største indsø. Dens betydning sluttede brat, da man vedtog at udtørre og skabe nyt land til udligning af, hvad der udad var tabt mod syd i den sidste slesvigske krig. Fra de ældste tider vigede Kolind und sig helt ind til den boplads, der opstod ved et nor i fjordens brede sydvestlige del o<> siden hed Kolind. De første mennesker, der bosatte sig på sydskråningen af det næs, hvor vi i dag finder kirke og kirke­ gård plu  en tidligere højskolebygning og et par huse, har her fundet gode livsbetingelser og overlevelsesmuligheder. Åen, der slynger sig  m kirkebakken, har sikken været af større betyd­ ning for stenaldermanden og hans familie end det nærliggende Kolindsund, som da var den østlige del af en lang fjord fra Grenå cil Grund. Kolindsund havde et stærkt islæt af saltvand, som kom ind med tidevandet to gange i døgnet, gennem ind­ løbet fra Kattegat. Denne forbindelse til og fra havet var ind­ til for ca. 300 år siden kilometerbred.                                                                               en  der udspringer mel­

lem Stabrand og Horstved og 1 ber gennem Mårup til Kolind har i stenalderen også været mere vandrig end i dag. Åen har kunnet levere sprudlende frisk kildevand og fede ørreder i overflod til oprettelsen af livet i det lille samfund i vigen. Fjor­ den eller Sundet om hjørnet på næs·ec nordside har været en barsk nabo i vinter og tøbrudstider. Men her kwrne datidens jægere og fiskere gå til søs i deres udhulede træstammer – eger

– eller hente østers hjem cil husholdningen. Køkkenmøddingen ved st nalderboplad en i Kolind er for længst udgravet og re­ gi treret af  ationalmuseet og har fortalt eftertiden om mæng-

den af fortærede skaldyr. Og om hvorledes livet formede sig ved Kolindsund for årtusinder siden.

Historien gentager sig. I disse måneder er et nyt kommu­ nalt rensningsanlæg under opførelse på samme område, hvor vore forfædre havde deres affaldsdynger.

Der er nogle tusindh mellem den første boplads og den lille landsby, der opstod på skovryddede skråninger i åens umiddel­

bare nærhed, og som bredte sig mod øst og sydøst for at blive et ret stort bondesamfund. Landsbyen tog navnet med sig og hedder i dag Gammel Kolind. »Gammel« er dog en forholdsvis ny tilføjelse, der skønnedes nødvendig, da Ny Kolind blev grundlagt i forbindelse med Sundets udtørring og i særdeleshed efter oprettelsen af jernbanen fra Randers til Grenå. Denne banestrækning blev indviet den 14. august 1876 med alle mand af hus og fyldige avisreferater, der bl.a. fortæller, ar »Pastor Oanæus udbragte et Leve for den øjtjydske Bane, medens

»Fest-taget« med Konseilspræsident J. B. S. Estrup og andre

Honoratiores gjorde holdt på Kolind Station<,. Året efter fik jernbanen tilslutning fra Århus via Ryomgård – og Ny Kolind blev en handelsplads i hastig udvikling. Bønderne i Gammel Kolind havde svært ved at vænne sig ri! og anerkende opkom­ lingen på den modsatte side af åen. Men stationsbyen med alt det nymodens og uvante var kommet for at blive.

Ny Kolinds huse og nyopførte forretningsejendomme grup­ perede sig om den nybyggede jernbanestation med dens pak­ huse og skinneareal. Handlende og håndværkere etablerede sig

og tog konkurrencen op med købstæderne til disses ærgrelse. Læge, dyrlæge, bank og sparekasse fulgte hurtigt efter. Mejeri

og ølbryggeri ligeledes. Hotel og købmandsgård blev bygget lige over for stationen, og Magasin du Nord oprettede filial på hovedgaden. Snart fulgte et nyt hotel ved markedspladsen: Ko­ lind Landbohjem, der på andelsbasis blev startet af landboere, der var utilfredse med Dra-sbecks eneret på kroernæring. De to hoteller sloges bravt om kunderne, men det varede længe, in­ den Landbohjemmet opnåede bevilling og blev til ;,Hotel Ko­ lind«. Byen fik eget el-værk og byggede en teknisk skole lige efter århundredskiftet. Derimod forblev den gamle stråtækte landsbyskole i Gammel Kolind i mange år, indtil en fuldt mo-

Kolindsund . oversvommdsc set fra Kolindbro, ca. 1910. Foto: Boghandler E. Andersen.

derne skole blev bygget på Bugtrupvcj for nogle år siden. Ny­ hedsmedierne var repræsenteret ved en ugentlig udgave af »Ko­ lind Avis«, der dengang tryktes i Grenå.

Kroen i Gammel Kolind blev »afholds«, da ejeren C. C.

Drasbeck tog sin kronæring med til sit nybyggede hotel »over for Stationen«, men kromanden kunne dog fortsat betjene sine kunder på markedsdage i det såkaldte »Drikkehus« på mar­ kedsplads_en nær »den gammel Kroer«. På den månedlige mar­ kedsdag fungerede »Drikkehuset« til alles tilfredshed – afholds­ folket undtaget – og her blev mangen en handel afsluttet med behørigt at drikke lidkøb.

Markedsplads havde man haft i flere år før jernbane og Ko­

lindsundkanaler. Det månedlige marked var flyttet fra Mårup­ vad til Kolind, da hovedlandevejen fra Arhus til Grenå blev omlagt og ført over Tirstrup. Markedspladsen blev for et halvt hundrede år siden forsøgt flyttet til »Anlæget<(, men de faste markeder, der kunne læ-ses i enhver almanak, havde vundet hævd på sin gamle plads og lod sig ikke flytte. Der rådede i den tid – i tyverne – en sand borgerkrigstemning i byen, som var delt i to lejre. Ny Kolinds drenge og unge sloges med og drillede jævnaldrende fra Gammel Kolind – også kaldet »Awt

Kolind<< – på samme vis som de voksne for at finde ud af, hvilken bydel der var den rigtige. Markedspladsen blev liggcm­ de og ligger stadig i Gammel Kolind, men har Het karakter af en moderne torveplads.

Præstegården ligger på samme side af åen og er i velbevaret bindingsværk, hvad angår præstens bolig. Avlsbygningerne er fjernede og jorden udstykket til flere mindre brug. Kirken fin­ des på sin urgamle bakke og på den side af byskellet, som blev til Ny Kolind. Den gamle sognekirke var gået til af ælde og skrøbelighed i dette århundredes begyndelse. En ny kirke byg­ gedes på pladsen i 1918-19. Da den nye tid indvarsledes, og Koli.ndsund havde fået status som landbrugsområde, blev det nye Kolind et centralt punkt i handelssamkvemmet med de mange nye gårde i Sundet og A/S Kolindsunds mange aktivite­ ter, der også omfattede vedligeholdelse af kanaler, dæmninger og pumpestationernes daglige drift.

Lige ud for Kolind jernbanestation findes resterne af et gra­ vet vandløb, der har forbindelse til åen mellem Kol.indbro og Kolind. Der er også spor af en lille firkantet havn inde under land. Der er den tidligere kulkanal og lossebro, som med til­ hørende jernbanespor blev anlagt af A/S Kolindsund kort tid efter, at banen var blevet bygget. Formålet med lossebro og kanalhavn var at billiggøre transporten af dampkul til Fanne~ rup Pumpestacions maskiner. De første par år blev brændsler leveret og kørt landevejs rned hestekøretøjer fra Grenå havn, hvad der både var dyrt og besværligt. Til Kolind ankom kul­ lene i store jernbanevogne og blev derpå omladet til flade pramme, der fyldtes op ved hjælp af en bred slidske. Stude trak de tungtlastede pramme medstrørns til Fannerup lossebro. Når broerne skulle passeres, blev studeforspandet spændt fra, mens en af >>pramdragerne« stagede -skude11 under broen, indtil man på ny kunne spænde for. Gamle folk fra egnen har fortalt, at de i deres barndom på vej hjem fra skole eller når lejlighed ga­ ves, fik en »lift« med kulprammen og sparede træskoene.

Mange andre har leget sømænd om bord hos pramføreren,

»Kaptajn<< Quist, på den gamle muddermaskine – den rre­ mandsbetjente dampdrevne uddybningspram – med dens kæde af score spande, der gravede tonsvis af mudder op med indhold

af rouslingeskatter – foruden en del ål og andre fisk, der ikke var forberedt på ar blive landsat. Mllddermaskinen holdt de 60 km kanaler fri for hurtig voksende bundplanter og grøde, så vandet kunne strømme uhindret og være farbart. I 1978 er oprensning lige så nødvendigt, men nu er muddermaskinens funktioner overtaget af en selvkørende kran med graveskovl. Den er enmandsbetjent og holder sig på dæmningen.

Korup å og Ryom å forener sig i engene mellem Bugtrup og Koed, slutter sig til Kolindsunds landkanaler efter at have pas­ seret jernbanebro og vejbro mellem Kolind og Kolindbro. Lan­ devejen mellem de to pladser har været anlagt i århw1dreder og i »S« fonn på den bedst egnede strækning, hvor vejfyld ikke skred ud til siderne. Vejdærnningen har altid ligget så lavt, at vejbanen i tøbrudstider stod under vand. Mens disse linier skri­ ves, et man i færd med at anlægge en ny og bedre kørevej uden sving – østen om Kolindbro – så de nymodens køretøjer ikke tager vand ind eller forhindres i at passere, nh åen går over sine bredder.

Hvornår den første bro over åen er bygget – og muligvis har

afløst et stensat vadested – er ikke muligt at oplyse. Der.imod fortæller ,,Den Danske Atlas« i 1768 om >,En smal Bro af 3 Alen over det stærke Vand, som kommer fra Skabygaard (nu: Skaføgård) og falder i Kolindsund«. Broen synes allerede gam­ mel i 1768 og ikke beregnet til køretøjer af større format. I 1833 fortæller et avertissement i ;>Aarhuus Sciftstidende« den

2. 2. september: »At den saakaldede Colind-bro beliggende mel­ lem Sønder Hald og Sønder Djurs Herreder, den 31’te denne Maaned tages under Reparation, og at Farten over Broen der­ ved vil blive standset i 8 Dette bliver hermed bekjendt­ gjort til Underretning for de Vejfarende./ Vedø d. 27.8.1833.
3. B. Secher (sign).

En række huse og et par gårde i Kolindbro får i nær fremtid en rryggere beliggenhed. Som før omtalt skal en ny og bredere landevej anlægges uden om bebyggelserne for at tage den tunge trafik eller for den sags skyld al gennemgående trafik. Den op­ rindelige og gamle hævdvundne vej delte sig til vest og øst – til Koed og Vedø – hvor den gamle færgelade kunne findes indtil for et par år siden. Denne færgelade var engang en flot bin-

dingsværksbygning med høj rejsning i stråtaget. Dens sidste år var præget af forfald og manglende respekt for dens funktion, mens Kolindsund var sejlbart. Den lå i vejen og langt inde på land siden 1872. Forhen og indtil dette år var færgelade og oplagsplads tillige med en købmandsgård placeret omkring en lille havn med laste- og lossebro. Deraf stedets navn Kolind Bro, hvor småskibe og pramme kunne lægge til efter endt sej­ lads med tømmer eller andet gods fra købmændene i Grenå for efter endt losning at returnere med korn og andre land­ brugsprodukter om bord. Undertiden også med passagerer, der havde ærinde i købstaden og havde god tålmodighed, selv om sejladsen var medstrøms og havde vestenvinden i ryggen. Trans­ porten ad søvejen fra Grenå til Kolind Bro eller omvendt var ikke en direkte linie; man kunne laste og losse ved mellemlig­ gende anløbsbroer undervejs i Fannerup og Sivested. Endnu i årene 1850-60 ejledes der i rutefart på langs i Sundet. Skipper Mikkel Rasmussen Skjødt, der tidligere havde faret på Katte­ gat, opretholde besejlingen med pramme. Han blev siden afløst

af Skipper Flørnæs, og sidst blev pramfarten varetaget af er selskab i Grenå ledet af ingeniør H. Bruhn.

Inden vi forlader Kolindbro, bør det berigtiges, at afdøde købmand A. C. Andersen, Ryorogård, der var initiativtageren til at bygge en realskole i sin by og i mange år var tilsynsføren­ de ved skriftlig eksamen, stod i handelslære i Købmandsgården ved Kolind Bro. Og ikke som tidligere skrevet i »En Rejse på Djurs« var købmand der, inden han etablerede sig i Ryomgård.

Besejlingen af Kolindsund har været et betydnjngsfuldt led i datidens samfærdsel i dette indre stykke Djursland. I en histo­ risk-topografisk beskrivelse udgivet 1872 af L. Both findes føl­ gende: »For næppe en Snes Aar siden arbejdedes der meget paa at sætte ec Foretagende i Gang, der sigtede til at uddybe Ko­ l1ndsund saa meget paa de grunde Steder, at det kunde besejles i hele sin Udstrækning i Forbindelse med Aaen til Grenaa. Nu er ec modsat Project optaget, der sigter til ar fordæmme et lille

Parti af dette Vand og udtørre Resten, og et Accieselskab med en Capital paa 1/2 Mill. Rigsdaler er dannet i dette Øjemed.

Det Areal, der venres indvundet, anslaacs til ca. 2000 Tdr. Land.«

Ved åen – skellet mellem Sønder Hald og Sønder Djurs – har der været et Brohus, men ingen har kunnet fortælle om be­ liggenheden. Kolind Brohus har vel oprindelig været en Accise­ bod, hvor vejfarende måne betale »Told« af fødevarer, bræn­ devin eller dec, som medbragtes til salg eller omsætning i det tilstødende herred. En ordning der ophørte i slutningen af 1700-tallet, og sandsynligvis har Kolind Brohus været beboet af en bro-betjent, som opkrævede afgifterne, der ofte gik til broens vedligeholdelse eller til almene formål. Kolind Brohus var i 1871 bolig for tidligere ghdmand i Ålsrode, U. Appels­ dorf, der i en brevveksling med dyrlæge Ell.ingberg i Trustrup får på hattepulden af denne, fordi »han havde fundet det for godt at udgive sig for dyrlæge«. Brohuset og Handelspladsen ved Kolind Bro forsvandt sammen med lossebro og havn, da Sundet blev »gravet ud« og jernbanen var en kendsgerning.

l Bjerrekær nord for den gamle boplads i Kolind begynder

Sundets syd- og nordkanal. Begge får rigelige forsyninger af vand fra Korup-, Ryom-Kolind å og Mårup å, der støder til her. Nordkanalens dæmning bøjer af ud for de høje klinter langs landevejen til Vedø, der fortsætter forbi “Ellely« og i en bue uden om de lave områder ved mølleåen (fra Nimtofte), hvor Kolindsund i fortiden nåede ind, dog længe før udtørrin­ gen begyndte. Klinterne efter Kolindbro er ikke helt, som na­ turen skabte dem. Veje og diger i Kolindsund består for en stor dels vedkommende af grus og sten herfra, dengang Vedø var ejet af Aktieselskabet og husede transportafdelingens mange hestekøretøjer på g:hden. Og det kendes på klinterne den dag i dag.

Fra klinterne er der vidt udsyn over det gamle sund, og fra digerne er der udsigt til alle herlighederne, gårdene, husene og de frodige agre. Tag vor gamle islandske skjald, I. S. Magnus­ son med i tankerne, når ruren går til Kolindsund. Hans dejlige vers om Ryom enge passer også her, især i lune sommeraftner, når tågen dækker den udtørrede sø, og havet ta’r sit tabte land.

Her har fordum ha vec frådet. Rosmos hede i oktober 1978.

Karl Mejnecke.

J”ro en hyggelig ,rnnd pi •Bl,t>cnborg• den 21. okt. I978. l·oto: l-lu o Vin<lmlcv.

Til de gamle elever

Kære venner! Ja, så er jeg her igen for at sige tak for samvæ­ ret den 21. oktober 1978. Det var dejligt at se så mange af de gamle elever, og mødet med dem både ved festen og også i dag­ ligdagen – det sidste sker ikke så sjældent – er altid en for­ nøjelse. I dag dumpede ind ad døren nogle billeder, som Hugo Vinderslev tog ved festen. De var udmærkede og bidrog til, at jeg fik fat i pennen for at sende jer alle en hilsen. Jeg dykkede ned i minderne fra min tid som lærer ved Ryomgård Real­ skole – og det var mit liv – og så fandt jeg en lille samling digte af Erik Munch, som han kaldte en skoledag, og et af dem hed »Engelsk«. Her er det:

De fremmede sprog – de fremmede sprog. Niels Peter slog op i sin cngelskbog:

»I do, and you do, and he does«.

Han tvinger sin tanke, og læberne si’er:

,,My hearc’s in the Highlands, my heart is not here«, men tankerne byder ham trods.

»My heart’s in thc Highlands, a-chasing the decr«

nej, sna’re, hvor drengene slås.

De fremmede sprog, de fremmede sprog, jo vist skal de læres, så bliver man klog, men værst er dog verbet: ,,to do<,;

»We do, and they do, and doing and done,

I go, and I went, and going and gone«, de verber – ak de er eo gru.

Og tankerne snæres afvisdommens bånd.

Monstro der er længe endnu.

Da fanger hans øre så lifligt et råb, da lyser i øjet så solrigt et håb:

de vender fra sportspladsen hjem.

Se, der kommer Peter, og der kommer Jens; der tog han en hue – nå det var nok Svends. Nu åbnes en dør vist på klem …

Det ringer – han lytter opmærksom, imens hans tanker i sang bryder frem:

I’m coming, I’m coming,

for my head is bending low.

I hear those tender voices calling:

Poor old Joe.«

Jeg er sikker på, at de ældre årgange kender tonen.

Da nu julen nærmer sig, så vil jeg med skoleklokkens klang i mine øren, når •skolebestyreren ved juletræet den 22. decem­ ber ønskede glædelig jul og sagde, at klokkens klang varslede alt godt, ønske jer alle en glædelig jul med alt, hvad der kan ligge i det.                                                                                Thyra Weiner Munch.

Ryomgård Realskole

Da man ved elevforeni_ngens generalforsamling ytrede ønske om, at der i årsskriftet burde skrives lidt om Ryomgård Realskole, fordi der nu er gået mange år siden dens oprettelse, og fordi årsskriftet nu sendes til forældrekredsen, som vel ikke kender den målsætning, som Axel Munch lagde til grund for skolen. Da Erik Munci1 allerede omkring 1959 begyndte at skrive skolens historie, skal jeg Jade ham tale. I dette årsskrift får læserne det første afsnit, og det er meningen, at der de føl­ gende år vil komme en fortsættelse.   Thyra \Veiner Mimch.

Hvor fordum Koliodsund skjlre Djursland i en ø og en halvø, strækker sig nu side enge. Det gamle sund er borte, men hvis pumpeværkerne i Fannerup ophørte med deres pumpende virksomhed, ville Lyngby sø, som forsvandt ved den omtalte virksomhed, sikkert komme igen, som den sidste rest af det gamle sund.

Undertiden kan ma.n blive vidne til et naturfænomen af stor skønhed. Det sker, at rågen lægger sig over engen og kun over den, og så ser det ud, som om det gamle sund er kommet igen. Hver bugt og hver vig er kommet tilbage, og Thorsager er at­ ter blevet en søstad, og mindre buskfom,ationer kan illudere som både og bøjer.

Midt i sundet ligger den gamle gård, Gammel Ryomgaard. Den ældste gårds oprindelse skjuler sjg i fortidens tåger, men her har ligget en bondeby ved navn Ryum eller Ryom, og af den er herregården sikkert opstået.

I mange år lå forholdene sådan uforstyrret hen. På Gl. Ry­ omgård sad godsejeren, og han klarede sig ikke alt for godt, men h.vis nogen kom og ville købe jord, så sagde han nej, han viJle ikke sælge, og det kunne han gøre, så længe det var pri­ vate købere, der kom, men hvis staten kom og fortalte, at ud­ viklingen krævede, at noget af hans jord skulle sælges, ja,,så fikpiben en anden lyd; for vil man ikke sælge, når staten vil købe, så eksproprierer man den, og det var netop det, der skete.

Staten skulle bruge jord til anlæg af jernbaner, og der skulle

bruges meget jord, for i Gl. Ryomgårds umiddelbare nærhed skulle der bygges en station, der skulle være knudepunkt for Ryomg&rd-Århus, Ryomgård-Randers og Ryomgård-Grenå ba­ nerne. Så nu kom forstyrrelsen, og godsejeren solgte og flyttede fra egnen. Stationen skulle selvfølgelig have heddet Ryorn, og det kaldes den da også blandt folk den dag i dag, ligesom be­ byggelsen, der efterhånden kom, kaldes Ryom.

I året 1912, da Ryom kun besrod af Jernbanegade og Store­

gade, kom der tre unge mænd til byen. Det var Axel Munch, Holden Dall og Hakon Kirkegaard. De var lærere og havde haft ansættelsen i Arhus. Det -var deres hensigt at oprette en privat realskole i Ryom, fordi de mente, at stedet som jern­

baneknudepunkt var velegnet for en sådan institution. Der fandtes kun en af den slags •skoler på Djursland – nemlig i Tru­

strup, resten lå i byerne.

Det gjaldt nu om at komme i forbindelse med de rette folk, såvel i Ryon1. som i oplandet. Disse skulle besøges, og derfor medbragte de unge lærere deres cykler, og med Ryom som ho” vedkvarter foretog de ture ud i landet. Men først besøgte de

folk i Ryom. Der var ikke mange, som ragede op, men der var dog en, og det  var  købmand A. C. Andersen, der drev en ret

stor kolonial- og tømmerhandel i Ryom. Præsten på stedet, pastor Madsen i Marie Magdalene, var også interesseret, men ellers var det i oplandet, ·støtterne skulle findes, og de var der. Først og fremmest må forpagteren til Vosnæsgård, senere ejer af VilheLnsborg, L. Hviid, nævnes, dernæst folk som køb­ mand Jensen og købmand Carlsen, begge fra Løgten, købmand Gerstrøm fra Auning og endelig, sidst men ikke mindst, læder-

handler Carl Dall fra Middelfart, for det var ham, som finan­ cierede foretagendet og muliggjorde, at der kunne bygges. For­ arbejderne var vanskelige, men endelig kom man da så vidt, at man besluttede sig til at ltbne Ryomghd Realskole den 7. januar 1913 (skolen havde pli. det tidspunkt, Erik Munch skrev dette ned, ca. 400 elever). Den ang på den berømmelige 7. ja­ nuar 1913 mødte 26 elever, og med dem blev der begyndt i le­ jede lokaler i et hus i byen – et hus, der endnu ek i rerer under navnet villa Svanholm.

Den 7. januar 1913 indviedes skolen. I hotellets sal samlede elever, forældre og lærerpersonalet. Pastor Madsen, Marie Magdalene, nedbad velsignelse over skolens værk, og skole­ bestyrer Hakon Kirkegaard fremlagde skolens program. End­ videre stiftedes der en forældreforening med købmand A. C. Andersen som formand. Den 11. januar forelå der skrivelse fra Marie Magdalene-Koed sogneråd, at der var bevilget skolen et tilskud pli. 100 kr. at anvende til fripladser. Den 13. januar gik Nimtofte privatskole ind under Ryomgård Realskole, og skolens lærerinde, frk. Christiansen knynedes til denne. Da skolens elevtal var i stigen, og da der efter de mange fore­ spørgsler, der rettedes til skolen, kunne påregnes en større til­ gang efter sommerferien, blev det klart, at de nuværende loka­ ler ville blive for små, og skolens ledere lod derfor vejassistenc Falking, Ryomgård, udarbejde regninger og overslag til en fuldt moderne skole. Det forelagdes forældreforeningens besty­ relse, der gav tilsagn om støtte ved at virke for tegning af et rentefrit lån i andele af SO kr. hos de mennesker, der mentes at ville interessere sig for skolen, for derved at hjælpe skolen over de første økonomisk vanskelige år. Dee af bestyrelsen god­ kendte grundlag forelagdes en kreds af interesserede, der god­ kendte det.

Den 1. april 1913 var der tegnet 5500 kr. fordelt på 109 an­ dele. Arbejdet blev udbudt til licitation og blev givet til mu­ rermester Jakobsen, Kolindbro, tømrermester Frands Jens, Strømmen, blikkenslager Sroffregen, Randers, og malermester Helboe, Ryomgård. Arbejdet påbegyndtes i april. Den 21. juni hejste man kransen på skolen, og om aftenen samledes hånd­ værkerne, forældreforeningens bestyrelse og skolens ledere til

et rejsegilde, hvor skolebestyrer Axel Munch bragte håndvær­ kerne en tak. Skolen stod færdig til brug den 25. august 1913, på hvilken dag den højtidelige indvielse af skolen fandt sted i gymnastiksalen. Den store sal var fyldt til sidste plads af 3-400 mennesker. Pastor Madsen, Marie Magdalene, og skole­ bestyrer August Kirkegaard, Århus, var mødt som talere og

forstod begge at anslå de rette toner, så -at det i høj grad bi­ drog til at gøre højtideligheden så stemningsfuld, som den blev. Endvidere talte forældreforeningens formand, købmand A. C. Andersen. Skolen var fuldt ud moderne og havde plads til ca. 150 elever. Skolebygningens hovedbygning var toetages. I stuen fandtes 4 store skolestuer, kontor og lærerværelse. På 1. sal var der et stort lokale beregnet til undervisning i naturfagene teg­ ning og sang, desuden en stor skolestue og fire mindre. Af

skolens ni klasseværelser blev de syv taget i brug efter sommer­ ferien. Først efter sommerferien 1915 blev alle klasserne taget i brug. I kælderetagen fandtes foruden en del større og mindre rum en lejlighed til skolens pedel. I loftetagen var indrettet væ­ relser til skolens ugifte personale. Tilbygget skolens nordre gavl

lå gymnastikbuset, bestående af en stor og luftig sal, omklæd­ ningsrum og et rum cil rekvisitter. Fra stueetagens korridor var der indgang til salen og fra naturfagslokalet til en balkon over salen. Hele skolens grund var så stor, at der kunne blive en meget stor legeplads. Elevtallet nåede den 1. maj 191.3 sit høj­

depunkt, nemlig tresindstyve.

Hermed -var Ryomgård Realskole oprettet og arbejdet be­ gyndt.

Glimt fra skolens start

Købmand A. C. Andersens dagbogsoptegnelser fra skolens start blev under megen opmærksomhed oplæst af sønnen Hede An­ dersen ved efterårsfesten og gengives her i sin helhed.

,,I etårtsidhavde jeg gået og talt med borgerne, om vi ikke skulle prøve at a.rbejde på at få en realskole i byen.

Det resulterede endelig i, at det blev mig betroet at indkalde omegnens befolkning til et møde om sagen. Til dette møde var til vor glæde kommet ca. 100 mennesker.

Jeg forelagde sagen. Den blev grundigt drøftet, og det viste sig, at der var udelt stemning for en sådan skole. Kun to lærere tvivlede og talte imod sagen. Mødet valgte et 3-mands udvalg til at arbejde videre med sagen. Udvalget best0d af godsinspek­ tør Froberg, Mejlgaard, forpagter Scbeel, Ny-Ryomgård, og mig, og vi holdt derefter møde, hvor det bestemtes, at vi skulle forsøge en aktietegning af rentefri lån og i øvrigt undersøge, hvordan forholdene var på andre private realskoler.

Og så gik vi i gang med sagen, og i løber af et par måneder

havde vi fået tegnet nogle aktiebeløb i den nærmeste omegn og i byen. Men det var for lidt at starte et sådant foretagende med, og nu var gode råd dyre.

Vi kom efter nogen rids drøftelse til den anskuelse, at for at der kunne blive noget resultat ud af det, mitte vi finde en skolemand eller flere, der ville sætte deres arbejdsevne og tid ind i foretagendet. Og til udvalgets store glæde, meldte der sig tre unge lærere, Axel Munch, Holden Dall og Hakon Kirke-

gaard, der ville tage fat på opgaven, og en udsendi11g for dem var Axel Munch.

Dette var i efteråret 1912, og den 7. januar 1913 begyndte

realskolen i lejede lokaler med et elevantal på nogle og tyve. Forud for skolens begyndelse .samledes elever, forældre og lærerpersonalet på hotellet. Her stiftedes en forældreforening, og der blev valgt en bestyrelse bestående af 4 mænd og 3 kvin­

der, hvoraf jeg var den ene mand og blev valgt til formand.

Da elevtallet straks i skolens første levetid var i stærk stig­ ning, blev det hurtigt klart, at de lejede lokaler ville blive for små i nær fremtid, hvorfor lærerne besluttede at bygge en fuldt moderne skole. Forældreforeningens bestyrelse gav i den anledning tilsagn om at virke yderligere for tegning af rentefri aktielån, og den l. april var der i alt tegnet 5500 kr., der blev overrakt lærerne. Og så kom der fart i byggeriet. Skolen skulle være færdig cil brug den 15. august, hvilket også var påtræn­ gende nødvendigt. da der allerede den l. maj var 60 elever.

Fra skolens gamle elev, Hugo Vinderslev, årg. 1919, har vi modtaget nedenstående fornemme samling af avancerede in­ strumenter til fysiksamlingen:

1 stk. Ampmeter fabr. Simen-s & Halske, 25 Amp-50 Amp.

1 stk. Voltmeter fabr. Simens & Halske, 150-300 volt. 1 stk. Weston præcisions voltmeter, 3-30-150-300 V”oit.

1 stk. Weston præcisions Millivoltm. m/ 5 stk. løse modstande. 1 stk. alm. voltmeter, 6 volt universal.

1 stk. alm. Ampmeter, 6 amp universal, to sidstnævnte i fælles kasse.

1 stk. temperaturmåler, drejespoleinstrument, højfølsomt, her­

til en termoføler.

1 ,stk. solcelle, lysfølsom.

1 stk. fotocelle.

1 stk. Norfaregler, højfølsomt drejespoleinstr., hertil 3 følere.

1 stk. fotocelleanlæg n)/ lyssender og lysmodtager.

1 stk. Simens & HaJske spejlinstrument yderst følsomt, 1′ =

0,0001 volt.

1 srk. Simens & Halske Watmeter ril målerjustering.

1 bdt. lednj11ger ml klips og stikkere.

1 æske m/ dioder og transisrorer.

1 mske ml modstande i porcelæn.

Ryomgård Realskole sender hermed Hugo Vinderslev en 111e­ get  hjertelig tak for den fornemme gave – og ikke mindre for den tanke, der ligger bag overdragelsen af samlingen til skolen. Tak!

*

Sådan virker elevrådet

Til de forældre, som ikke vidste, at vi har et eievråd på sko­ len, og som eventuelt ikke vidste, hvad et elevråd er, og hvad det-s hovedformål er, vil det nok være hensigtsmæssigt at læse dette indlæg.

I relation til mange andre skoler landet over, som også har indset der praktiske i at have et elevråd, har vi på Ryomgård Realskole i lang tid haft et nogenlunde, synes vi selv, funge­ rende elevråd. Elevrådets hovedformH er at formidle elevernes interesser til lærerne og omvendt. Der afholdes valg til elev rådet en gang om året, hvor hver klasse vælger to repræsentan­ ter, som, skal viderebringe klasse11s ønsker, klager etc. Elevrådet bl.iver så indkaldt mindst en gang om måneden, hvis der er no­ get relevant på dagsordenen. Den bliver f.eks. sammensat over en uges henvendelser fra de respektive elevrådsrepræsentanter.

F.eks. blev der på det sidste møde fremlagt to forslag: Mulig­ hed for at være inde i 10-frikvarteret, og længere spisepause i salen. Disse forslag fra elevrådet blev så fremlagt for lærer­ rldet, som vedtog dem på det følgende lærermøde. Desuden af­ holder vi også elevrådsfester etc.

Men dette er ingenJunde elevrådetS eneste opgaver. I lang tid har der på skolen både j elev- og lærerkredse været diskuteret om det fornuftige i, at hver klasse havde en købmandsduks, som skulle købe det, kammeraterne ønskede ved købmanden. De ting, der blev købe, var hovedsagelig franske kartofler, so­ davand, slik og andet usundt. Som en følge deraf blev der på elevrådets initiativ fremlagt forslag om en intern frugtbod, som skulle sælge sunde ting.

Og så står vi nu her c-a. 3 måneder efter frugtbodens opret­

telse og ser, hvor købelystne elever og lærere er, men modsat tidligere bliver der nu brugt penge til appelsinjuice, mælk, sko­ lebrød (en slags små rugbrød) og æbler. Det eventuelle over­ skud ved salget deponeres i en bank og anvendes så til fremti­ dige elevmæssige formål.

Det var i store træk, hvad elevrådet beskæftiger sig med.

Mon ikke de fleste vil være enig med mig i, at elevrådets prak­ tiske betydning for både elever og lærere og for skolens trivsel i det hele taget er ret betydelig.

Jeg vil så slune med at håbe, at læseren har fll.ec et indblik i,

hvad elevrådet foretager ,sig, og hvad det skal gøre godt for.

Ryomgård Realskoles Elevr8.d vi Bo Drewsen, 9. klasse.

Praktiske oplysninger om skolen

Siden 1. august 1960 har Ryomgård Realskole været en selv­ ejende institution. Medlemmer af institutionen er automatisk de forældre, der har børn på skolen. Herudover kan optages som medlemmer kommuner og personer, som har interesse i skolens arbejde og ønsker at støtte dette, mod et indskud på mindst 100 kr. (kommuner dog mindst 1000 kr.).

Dette være sagt som en speciel henvendelse til forældre, der gennem en årrække har haft børn på skolen, og som derigen­ nem har fået interesse for dens virke: Når Deres barn forlader skolen, kan De for dette beskedne engangsbeløb bevare Deres forbindelse med skolen cg Deres stemmeret ril bestyrelsesvalg og dermed indflydelse på skolens drift.

Bestyrelsen

Det økonomiske ansvar for skolens drift varetages af en be­ styrelse på 7 medlemmer. Den vælges for tre år.

Den nuværende bestyrelse, valgt ved medlemsmødet den 27. september 1978, ser således ud:

1. K. Vester-Petersen, Torvegade 14, 8900 Randers,

telefon 42 60 00.

2. Dyrlæge Rasmussen, H. C. Andersensvej 1, 8560 Ko­ lind, telefon 39 10 77 eller prLvat 39 15 95.
3. Bankdirektør P. Bager, Parkalle r, 8000 Århus C,

telefon 199667, Korup 367121, banken 126111.

4. Jørgen Holm-Pedersen, Storegade 3, 8550

Ryorngård, telefon 39 43 00.

5. Fru Yrsa Christiansen, Nordlyvej 17, 8550 Ryorngird,

telefon 39 4L 46.

6. Bestyrer, fru Anne Marie Olofsson, Spurvevej 11, Thors­ ager, 8410 Rønde, telefon 37 93 1
7. Direktør Frederik Jensen, Lillerupvej 8B, 8410 Rønde, telefon 37 21 73.

Forældrerådet

Der holdes valg til forældrerådet hvert år inden udgangen af september.

Efter forældrerådsvalget den 27. september J 978 ser rådet således ud:

1. Valdemar Korfitsen, Langelinie, Mårup, 8560 Kolind, telefon 39 18 42 (formand).
2. V. Pedersen, Poppelvej 7, 8550 Ryomghd, telefon

39 43 59 (næstformand).

3. Hans Jørgen Jensen, Lindevcj 4, 8550 Ryomgård, telefon

39 43 71.

4. Alfred Svenningsen, Sunddalvcj l, Ginnerup, 8500 Grenå, telefon 33 91
5. Per Bendix, Marienhoffgården, 8550 Ryomgård, telefon

39 45 56.

6. Anne Lise Jacobsen, Tjurvej 12, 8410 Rønde, telefon

37 17 10.

7. Kirsun Jensen, Poppelvej 58, 8550 Ryomgård, telefon

39 46 44.

Tilsynsfør ndc i. henhold cil lov om private skoler er overlærer Carsten Godcfrcdscn, Huldrcmosevcj 54, 8586 Ørum Djurs.

Skolebestyrer K. Basse Kristensen træffes som regel hver skolcd:ig kl. 12,l 0-13,00 pll skolens konmr, cif. (06) 39 4002. Skolebestyreren privat,

VibC!vcj 19, Ryorng3.rd, tlf. 39 41 35.

Viccskoleinspcktar A. V. Pcd rsen, Poppclvej 7, 8550 Ryomg3rd, cif. privat (06) 39 -13 59. Viccskolcinspekt0rcn har også. den daglige koocakc med kmcafddingcn.

Lærerr!ldsformand: fru Birgit Nielsen, Frclling, 8560 Kolind. Skolelæge: P. Kraunsøe, 8581 Nimmftc.

Skolepsykologisk bistand: Skolepsykologisk kontor, Gren!. Sundhedsplejerske: fru Lene Buch og fra Anne Grete Olesen.

Daglig ledelse af kos,afdclingcn: Hedvig og Egon Danielsen, Torveg:lr­ dcn, 8581 Nimtofte, cif. (06) 39 81 15.

Pedel: Preben NL•bel, Nordlyvej 4, Ryomghd, tlf. 39 40 87.

Skolebetalingen

Betaljngen omfatter undervisning, bogleje og nødvendige ma­ terialer. For skoleåret 1978/79 gælder følgende satser:

Bømeha veklasse ·········   1.760,00  kr.

1.-4. klasse ……………   1.760,00 kr.

5.-7. klasse ···············        2.310,00 kr.

8.-10. klasse     ············        2.640,00 kr.

Skolepengene opkræves i 11 rater og forfalder forud. Der be­ tales fuld rate for den måned, i hvilken elever begynder skole­ gangen. Ved udmeldelse i årets løb betales fuld rate for den måned, hvori udmeldelsen finder sted. Ved indbetaling på giro 6 03 89 13 er postvæsenets kvittering gyldig over for skolen. Den enkelte rate bedes indbetalt inden den 10. i måneden.

Skolen forbeholder sig ret til at tilskrive restancebeløbene renter. Bliver restancen 1/ år 0ammel kan den overdrages til retslig incasso.

Forsømmelser

Skolen har pligt til at føre protokol over elevforsømmelser. Når en elev forsømmer skolen på grund af sygdom, slral for­

ældrene give skolen besked derom.

For korte sygeperioders vedkommende kan det gøres ved, at eleven møder med en erklæring fra hjemmet første skoledag ef­ ter sygdommen.

Ved længere sygdomsperioder forventes det at skolen H.r be­ sked -snarest muligt.

Skolen forbeholder sig ret til – i undtagelsestilfælde – ar kræve lægeattest.

I ganske særlige tilfælde – store familiebegi enheder og lign.

– kan en elev fritages for skolegang efter forud indhentet tilla­ delse fra skolens koocor.

Befordringsudgifter

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 indeholder bestemmelser om hel eller delvis dæknin° af befor­ dring udgifter.

Bestemmelserne findes i paragraf 29, som lyder:

Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring rned offent­ lige trafikmidler mellem skolen og hjemmet eller derces n rhed for de børn i friskoler og private grundskoler, som er hjemmehørende i kommunen, og hvis skolevc,j opfylder betingelserne i folkeskolelovens § 25, stk. 1, nr. 1 dier 2.

Stk. 2. Hvor offentlige trafikmidler ikke forefindes, dier hvor de med­ fører urimelig ventetid, skal kommunen godtgøre udgifterne til egen be­ fordring.

Stk. 3. Kommunens forpligtelser gælder dog ikke for afstande, hvormed skolevejen ovcr;·riger 12•/ km i børnehaveklasser og pi 1.—-3. klassetrin, 16 km på 4.-9. klassetrin og 17 km i 10. klasse.

Stk. 4. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede børn efter regler, der fastsættes af undcrvisnings­ ministeten.

Stk. 5. Kommunen kan i sreder for ar dække udgifterne til befordring med offentlige trafikmidler eller at godtgøre udgifterne til egen befordring godtgøre udgifterne ril en af skolen emblere.r befordringsordning eller selv drag•e omsorg for befordringen. Befordringen kan være fælles for elever i folkeskolen og i de :tf loven omfattede skoler.

Stk. 6. Klage over kommunens afgørelse i henbotd til foransdiende be­ stemmelser kan indbringes for amtsr3.dct, der træffer den endelige admini­ sr:racive afgørdsc. De af de kommunale myndigheder i Københavns og Frederiksberg .kommuner rrufoc afgørelser kao ikke indbringes for anden administrnti v myndighed.

Støttemuligheder

Legater:

Til skolen er knytter følgende legater:

1. Skolebestyrer Axel Munchs
2. Dagmar og Erik Munchs
3. Villy Halds

Disse legater opslås i de lokale ugeblade og på skolen i april måned og tildeles som hele eller delvise fripladser.

Søskendemoderation:

Forældre, der har flere børn gående på skole□ samtidig, kan få

nedslag i betalingen. For tiden gælder følgende regler:

1. barn betaler fuldt ud, 2. barn betaler 8/ , 3. barn ¼ og
2. barn f/4.

Denne søskendemoderationsordning gælder klasserne fra 1.

til og med 10. årgang.

Statens fripladstilskud

Fra statens side ydes et mindre beløb som fripladstilsk.ud til ele­ ver i private skoler. Det er en ret beskeden støttemulighed, men lidt er jo bedre end intet.

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni

1977 hedder det i § 17:

Til nedbringelse af skolepengene ve<l friskoler og privacc grundskoler, dcr opkræver skolepenge på ec caksrmæssigr fasrsar grundlag, yder staten inden for et irligt fastsat beløb fripladsrilsku<l ril elever, sum ikke er fyldt 18 3r ved skole rers begyndebe.

Stk. 2. Fripladstilskuddcc beregnes under hcmyn til ckvcns og forældre­ nes økonomiske forhold.

Stk. 3. Undervisningsminisceren fasesærter regler 0111 bcrcgni11g og udbe­ taling af fripladstilskuddet.

Skema til ansøgning om dette tilskud fås på skolen før som­ merferien.

Statens Uddannelsesstøtte

Statens Uddannelsesstøtte er begrænset til at gælde uddannel­ sessøgende, der er fyldt 18 år. Det vil i praksis sige, at kun en­ kelte »ældre« elever 1 10. årgang kan søge.

Forældrekontakt

Skolen bygger på et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skole. Kontakten til forældrekredsen søges opretholdt ad for­ skellige veje:

1. Elevens faglige standpunkt:

Tre gange årligt giver skolen forældrene meddelelse om de­ res børns standpunkt gennem standpunktsbøger, der skal forevises hjemme, underskrives af forældrene og tilbageleve­ res til skolen.

2. Klasseforældremøder:

Skolen stiler efter at nå et klasseforældremøde for hver klas­ se i løbet af skoleåret.

I nogle tilfælde udvides forældremødet til et forældre- og elevmøde.

3. Forældrekontaktaftener:

Den første rorsdag i månederne december og april holdes koncaktaften, hvor alle skolens lærere er til stede på skolen

– i hver sit lokale.

4.     Forældreuge:

I ugen fra 22. januar til 26. januar 1979 holdes en •såkaldt

»åbem-hus-uge«, hvor forældre, der har tid og lyst, kan føl­ ge undervisningen i deres barns klasse og i det hele taget få et indtryk af skolens dagligdag.

Ferieplan for resten af skoleåret

Juleferie: Lørdag den 23. december – tirsdag den 2. januar. Vinterferie: Lørdag den 10. februar – søndag den 18. februar. Påskeferie: Onsdag den 11. april – tirsdag den 17. april.

Store Bededag: Fredag den 11. maj.

Kr. Himmelfartsdag: Torsdag den 24. ma,i. Månedslov: Fredag den 25. maj.

2. pinsedag: Mandag den 4. Grundlovsdag: Tirsdag den 5. juni. Sommerferie fra lørdag den 23. juni. Alle de nævnte dage inclusive.

Antal skoledage: 203. – Antal fridage: 162.

Skolens målsætning

For et par ir siden blev der ved et forældremøde tale om at formulere noget, der lignede en formålsparagraf.

Der er i den forløbne tid blevet arbejdet med tanken i for­ ældrerådet, bestyrelsen og lærerrådet.

Et fællesudvalg med repræsentanter for de tre »råd« har ko­

ordineret fremkomne tanker og forslag, og her følger så. resul­ tatet:

Målsætning

SkoTeo ser det som sit mål at meddele kundskaber og møde eleverne og hjemmene med åbenhed og med rimelige udfor­ dringer.

Undervisningen sigter imod at føre eleverne frem til de til

enhver tid for Folkeskolen gældende prøveformer.

M&Lsætningsjortolkning

Skolen ønsker at bygge på et gensidigt tillidsforhold og et po­ sitivt, loyalt samarbejde mellem forældre, lærere og elever.

Skolen sciler efter at nå sit mål ved:

1. at fremme elevernes ansvarsbevidsthed og respekt over for deres arbejde og over for deres medmennesker både i og uden for skolen.
2. at udvikle elevernes færdigheder mest muligt og give dem den størst mulige konkrete viden.
3. at opøve eleverne i at arbejde selvstændigt for derved ar give mulighed for tilegnelse af stadig større viden.
4. at fremme elevernes arbejdsglæde og oplevelsesevne og derved samtidig danne grundlag for en meningsfyldt ud­ nyttelse af fritiden,
5. at bestræbe sig på at give eleverne de bedst mulige forud­ sætninger for at kunne indpasse sig i det bestående sam­
6. at få eleverne med til at skabe et tryge skolemiljø.
7. at lære eleverne, at en forudsætning for tryghed er tole­ rance, god orden og hensynsfuld -adfærd -såvel i som uden for skolen, og
8. at holde klassekvotienten på et niveau, som er pædagogisk

For at skolen kan opfylde sine mål, forudsættes det:

1. at forældrene imeres-seret følger deres barns
2. at eleverne er indstillet på ansvarsbevidst samarbejde.
3. at lærerne er indstillet på et loyalt samarbejde, såvel kol­ legialt som over for forældrekredsen.
4. at skolen i hvert enkelt tilfælde nøje o-vervejer, om en elev kan optages, og
5. at skolen forbeholder sig ret 1 at bortsende en elev, hvis al indsats fra skolens side har været forgæves.

Efterårsfesten

Elevforeningens årlige fest for gamle elever et efterhånden ble­ vet et tilløbsstykke af det helt store, og sidst afholdte – den 21. oktober – dannede ingen undtagelse. Der var fuldt hus. Tradi­ tionelt har fesmdvalget gode forbindelser til de regerende vejr­ guder, så disse sørger for det smukkest tænkelige efterårsvejr r.il festen, og også det dannede ingen undtagelse. Alt var således lagt til rette til den helt rigtige elevfest, og det blev det.

Den officielle del af arrangemenet startede kl. 17 med gene­ ralforsamling i et klasseværelse i den nye bygning. Elevforenin­ gens formand Knud Basse bød velkommen til den »store« for­ samling, i alt 15, og brød for en gangs skyld en tradition, nem­ lig ved at foreslå at undlade at vælge dirigent, da det ikke skønnedes nødvendigt. Vedtaget.

Han aflagde derpå beretning og sagde bl.a., at året var gået

stilfærdigt og roligt, og han takkede medlemmerne for interesse og overbærenhed i det forløbne år. Der er nu 593 medlemmer mod 601 sidste år. Nedgangen skyldes dog .ikke udmeldelser, men glemte adresseforandringer og lign. Han benyttede lejlig­ heden til at indskærpe medlemmerne, at disse husker at give be­ sked om eventuel ny adresse, så kontakten kan fastholdes.

Der har været fire ansøgninger til de fire legater, der fordel­ tes således: Erik MLmchs friplads tildeltes Erik Hansen i 6. klasse. Dagmar og Erik Munchs mindelegat deltes mellem Mi­ chael Nygaard, 2. klasse, og Elisabeth Gabe!, 6. klasse, mens Paw Hald, 9. klasse, fik Villy Halds legat.

Beretningen blev godkendt.

f-oto: M1\!:ht1cl Krtibcrg

Maja Adelsbøll gennemgik derpå regnskabet, der er gengivet på sidste side. Det udviste et mindre underskud, men alligevel en betydelig forbedring fra året i forvejen, ikke mindst takket være indførelsen af entreen på kr. 10 til festen for ikke-med­ lemmer. Knud Basse talte om besparelse på det orkestrale om­ råde til næste år og kunne tænke sig at nøjes med en mand med el-orgel, hvilket ville indebære flere fordele også udover det økonomiske.

Regnskabet blev ligeledes godkendt.

Under valg til bestyrelsen meddelte Maja, at hun ville træk­ ke sig tilbage, hvilket beklagedes dybt. I hendes seed valgtes Hanne Hove-Nielsen, Ny Ryomgård, mens de øvrige på valg genvalgtes.

Under eventuelt foresloges, at elevforeningen i henvendel­

serne til medlemmerne benyttede Du-formen i seedet for De. Hugo Vinderslev kunne tænke sig at læse om skolens historie i årsskriftet, hvilket fru Weiner Munch kunne tilslutte sig.

Til slut takkede formanden for god ro og orden, og man be­ gav sig over til foredragssalen, hvor Props veldækkede og fri­ stende borde ventede. Da alle 175 var blevet bænket, foreslog

F0to: Michael Kreibcrg

Knud Basse, at man indledte aftenen med at synge »De rejste en skole«.

Derpå bød Knud Basse velkommen til de fremmødte æres­ medlemmer, jubilarer, medlemmer og ikke-medlemmer, de sid­ ste håbede, han var svundet ind inden festen sluttede, til lærer­ personalet, til koner, kærester og deslige. Endnu en af de kendte og skattede Ryom-sange blev sunget, nemlig »Her har havet fordum frådet«, og så kunne den kulinariske del af festen tage sin begyndelse.

Denne blev dog på det behageligste afbrudt flere gange af en række veloplagte talere m/k. Den første var fru Weiner Munch, der udtrykte sin glæde over at være til stede og at møde sine gamle elever. På sine mange rejser i Danmark træffer hun ofte gamle elever, når hun mindst venter det, f.eks. i sommer, da hun gæstede Hanstholm hotel. Det viste sig, at direktøren var gammel elev. Fru Weiner Munch sluttede med at udbringe en skål for skolen, hvor man kommer hinanden ved, og foreslog at synge »Skul gammelt venskab rent forgå«.

Derpå åbenbarede Hugo Vinderslev en meget velbevaret hemmelighed. På en yderst effektfuld, ja nærmest rørende må­ de, fortalte han, at han i sine skoledage var forelsket i frk.

Fotc,: Mich;u:I Ktcibcrg

Weiner, men at det sikkert ikke var gengældt. Om dette sidste er rigtigt eller ej, vides endnu ikke. Ingen af de øvrige talere endsige hovedpersonen kastede lys over dette interessante pro­ blem. Hugo Vinderslev sluttede med at udbringe endnu en skål for skolen og dens ånd.

Men dermed var kærlighedserklæringerne ikke forbi. Janus Bak var om muligt lige så interesseret i frk. Petersen, senere Dagmar Munch, og anstrengte sig meget for at skrive pæne i hendes timer. Han fortalte med vanlig oplagthed om mere eller mindre dramatiske begivenheder fra skoletiden. Bl.a. væltede en gavi i 1916, alle troede at der var jordskælv og den sidste time var nær, så Janus Bak puttede for en sikkerheds skyld sin Katekismus op under trøjen for at have et adgangskort til de himmelske boliger, hvis det skulle gå gale. En dag fik kla•ssen at vide, at gymnastikinspektøren ville komme på inspektion, hvilket afstedkom megen nervøsitet. På rad og række stod ele­ verne og ventede, hvorpå der blev kommanderet »Alle ret« og “Omkring«, og hvad åbenbaredes? Et skilt med  teksten

»Aprilsnar«. Efter denne aprilspøg fra lærernes side, blev gym­ nasterne budt på chokolade og fastelavnsboller. Sluttelig ud-

Foto: Michael K.relberg

bragtes en skål for lærerpersonalet, hvorefter »Mestersangen« blev sunget.

Under den obligate optælling af de tilstedeværende afbrød Hede Andersen (19I8) med en interessant oplæsning af sin fars dagbogsoptegnelser fra skolens start. Denne optegnelse er gen­ givet i sin helhed andetsteds i årsskriftet. Disse oplysninger fik Karl Mejnecke til at fremkomme med yderligere oplysninger om den periode, for eksempel var han med til at grave grun­ den ud.

På dette tidspunkt af aftenen var de mere danselystne klar til at tage dansegulvet i besiddelse, og det blev flittigt benyttet, lige til den vellykkede fest sluttede kl. 1.

Torben Jensen.

5. ,løjJ. Fo,o: V. Klinkby

Bestyrelsen for elev/ oreningen er efter generalforsamlingen den 21. oktober 1978:

35. Basse Kristensen, Vibevcj 19, 8550 Ryomgård (fmd.), tlf. (06) 39 41 35. Torben Jensen, Piancagevej 20, 8961 Allingåbro (redaktør). Jørgen Peder­ sen, Rundhøj Alle 28 st. th., 8270 Højbjerg (kasserer), tlf. (06) 14 04 84. Jette Holst (tidl. Frandsen), Mirabellevej 12, 8240 Riisskov, tlf. (06) 17 96 46. Kirsten Kornerup, P. Heiscsvej 48, 8000 Arhus C (sekretær), tlf.

(06) 14 03 30. N. A. Højholt, Solbakkevcj 7, 8550 Ryomgård (redaktør).

Hanne Hove-Nielsen, Ny Ryomgård, 8550 Ryomgård, tlf. (06) 39 44 58 (redaktør).

Meddelelser om adresseændringer bedes meddelt sekretæren. Foreningens giro nr. er 9 04 56 78.

Jubilæumsholdcnc i 1979 er årgangene 1924, 1929, 1939, 1944, 1949, 1954, l 959, J969 og 1974, som allerede nu gode kan gll i gang med ar kontakte kammeraterne med henblik på næste års elevfest. Formanden er behjælpe­ lig med fremskaffelse af adres er i s1\ stor udstrækning, som det er muligt. Samtidig sender vi alle medlemmerne ønsket om en glædelig jul og et godt nyt1\r!                                   Bestyrelsen.

Pluk fra skolens dagbog

1977:

27.-10. Forældremøde for børnehaveklassen, 1. kl. og 2. kl. på samme af ten, men i hver sit lokale. Det kunne altså lade sig gøre, se!v om enkelte forældre og lærere skulle være 2 steder på samme aften.

28.-10. 7. klasse holder klassefest, og det gik ret så fornøje!igt til.

1.-1’I. Valgfrit biologihold med A. V. på ekskursion i Mejl­ gård skov.

3.-11. Forældremøde for 3. og 4. klasse. Først i hv-er sit lo­ kale for derefter at samles i nr. 11 til kaffe. NB. Fra

3. klasse var alle elever repræsenteret.

5.-11. Realskoleforeningens formand, skolebestyrer E. Elme­ gaard, Tåstrup, afgået ved døden i en alt for ung alder.

»Æret være hans minde,,.

6.-11. I denne weekend har Kalundborg pigekor under Birgit Rasmussen holdt »arbejdsweekend,, på Torvcghden, Nimtofte.

7.-11. Novemberprøverne begynder. Der har givet planlæg­ ningsproblemer, idet udv. kurser skal have skriftlige sprogprøver, men grundkurser ikke. Klares denne gang ved et par halve fridage.

9.-11. 3. klasse med fru Maylander på tur til Alvadgård, kl. 10,30 til 13,55. Transport: fru Maylander og fru Kam­ ma Nielsen. Vellykket tur, der bød på så forskellige

oplevelser som markvandring, besigtigelse af rævegrave samt automatisk svinefodring.

Eftermiddag: Skolevejledermøde på Grenå Handels­ skole, Laursen deltager.

23.-11. Skolens tidl. pedel, Rich. Pedersen, død. Vi vil mindes ham som en stabil og trofast medarbejder.

25.-11. Elevrådsfest: i aften for 5.-10. årgang.

28.-11. 2 herrer fra 9. klasse stiller på kontoret i anledning af formodet ,,pjæk« fra gymnastik i 7. lektion i fredags. Den ene var i distraktion kommet til at tage hjem; den anden gav som forklaring, at hunden havde ædt han-s gymnastiktøj – det er da et stykke tid siden, den har været bruge, så den må vel godtages!

1.-12. Skolebestyreren på Århus kommunehospital til under søgelse, fru A. V. Pedersen fraværende i 1. og 2. lek­ tion, fru Andersen fraværende i formiddag, lu Bryld gik hjem til middag, og over middag tager h.r. Laursen til skolevejlederkursus på Hornstrup – kort sagt: en rigtig »hyggedag« for viceinspektøren.

Om aftenen: Forældrekontakt med mange besøgende. 6.-12. Det er ikke juleforberedelser, det dufter af! Det er

»srinkbombetid,, – ham fra i dag meldte sig dog selv.

Men det er måske det forestående julebad, der har for­ anlediget en snavset sjæl til at fjerne 6 stykker toilet­ sæbe fra drengetoilenerne.

7.-12. Så har vi fået sne – og vi må have repeteret reglerne om dens brug og misbrug.

14.-12. Biologifolkene har lavet en flot »juleudstilling« i sa­ len. NB: Ikke se med fingrene!

15.-11. Et par herrer fra 7. klasse begår hærværk i skolekøk­ kenet, idet de bl.a. bevidst ødelægger de småkager, som 6, klasse har bagt til forældremødet i aften. De to herrer bortvises fra skolen indtil videre.

Aften: Forældremøde for 5. og 6. klasse – en vældig hyggelig aften 1ned Luciaoptog – og resten af s1nå­ kagerne.

22.-12. Juleafslutning efter sædvanligt mønster, dog uden skolebestyrerens deltagelse, bortset fra de sidste minut-

ter ved juletræet (og så påstod man endda bagefter, at det var gll.et lige godt!).

24.-12. Betonsoklen til den store flagstang knækket under julestormen.

25.-12. Merete og Aksel Andersen har fået en datter. Stakkels barn, hun bliver nok snydt for fødselsdagsgaver – men til lykke alligevel!!

1978:

1.-1. Nytårshærværk: den lille saodstensfigur mod øst – drengen med bogen – knust i nat.

Hærværket anmeldt til politi og forsikring.

3.-1. Så starter vi et nyt, forhåbentligt godt arbejdsår. Fru Bryld har fået stilling ved Hornslet centralskole. I hen­ des seed er ansat fru Karen Rasrnussen, Termestrup – tidligere ansat her fra 1961-63. Under fru Andersens barselsorlov vikarierer fru Hanne Toft i børnehave­ klassen, mens fru Kirkegaard Olesen, Auning, tager sig af de øvrige timer. Velkommen til arbejdet!

4.-1. Tre nye elever er indmeldt her til nytår.

7.-1. Skolen fylder 65. Det flager vi. for – på den lille flag­ stang. Selv om det er skolefridag, har afgangsklasserne Jagt en krans ved mindestenen. Tak for det!

9.-1. 6. klasse har deltaget i en tegnekonkurrence inden for kommunens skoler. » Værkerne« skal bedømmes af en komite, bestående bl.a. af en elev fra hver af de øv­ rige klasser. Disse dommere udpeges i dag i hver klasse, der har lyst til at være med. Bedømmelsen foregår morgen.

10.-1. Bedømmelsen af 6. klasses tegnekonkurrence:

1. præmie: Martin Højholt.

2. prælllle: Tine Bang Sørensen.
3. præmie: Eva

11.-1. Orienteringsmøde på Grenå Gymnasium for skolelede­ re og -vejledere. Sv. Laursen deltog – skolebestyreren syg.

18.-1. IIlab t retten i Århus med hr. Klinkby. Jesper Wulffs

far, lrs. Wulff, forsvarer i sagen om »Følle-drabet«. Heldagstur.

19.-1. 4. klasse med fru Budolfsen på biograftur til Århus.

Junglebogen.

27.-1. Skolens gamle elev, Ole Andersen, har vikarieret hele ugen for skiftende fraværende lærere.

26.-1. til 4.2. 9ab j erhvervspraktik.

29.-1. Skolens formand siden 1960, K. Vester-Petersen, Ran­ ders, fylder 60 i dag. Næstformanden, dyrlæge Ras­ mussen, Kolind, og skolebestyreren aflægger lykønsk­ n1ngsvlSlt.

1.-2. Hr. Bryld tiltræder i dag en ny stilling i Voldby. Fore­ løbig vikarierer pens. skoleinspektør J. Isak i det meste

af Brylds skema.

2.-2. Forældre- og elevmøde for 7. klasse. Det varede til midnat.

6.-2. Elevrådet har arrangeret fastelavnsf est for børnebave­ klassen, 1., 2., 3. og 4. klasse. Elevrådet har bagt bol­ ler før skoletid. Festen begynder kl. 8,45: Katten af tønden, maskering, præmiering m. rn. Lege, ledet af fru Hanne Toft. Slut til middag.

Et prisværdigt arrangement og en god formiddag.

7.-2. 8ab med fru Basse og hr. Isak på virksomhedsbesøg på Skødstrup chokoladefabrik. Fin tur, flot traktement, god spørgelyst, ros fra fabrikken. Fabrikkens guide: Annette Rafn.

9.-2. Forældre- og elevmøde for 9ab. Godt 50 deltagere. Orientering om gymnasium, HF, EFG m.m. ved skole­ bestyreren og hr. Laur-sen. Godt møde med en hygge­ lig stemning.

20.-2. Ledsaget af fru Laursen tager 9a på besøg på Marie Magdaleneskolen i 3.-4. lektion.

Kl. 17: Vandkatasrrofe. Varmerør frosrsprængt t loftet over østre gang i den nye bygning. Til alt held var der folk på skolen – tænk, om det var sket i vinterferien!

21.-2. Taksator fra forsikringsselskabet ser på skaden fra i

går. Konklusion: Reparer og send regning.

22.-2. 9ab med Stig Jensen på »virksomhedsbesøg« på Arhus Teater + kort besøg i Den gamle By.

24.-2. Skolen lukket på grund af snestorm. Det ser rent ud

sagt katastrofalt ud – for der er skolefest i aften, og skuespillerne kan deres roller, musikken er bestilt og gæsterne inviteret. Hvad gør man i slig en situation? Alle gode kræfter mobiliseres. Vejrguderne anråbes så længe og så inderligt, at de formildes. Snerydnings­ mandskaber arbejder for fuld kraft, telefonerne gløder

– kort sagt: vi tager chancen. – Skolefesten gennemfø­ res – og 6. klasse opfører »Mesterdetektiven Blom­ kv.ist« med bravour, og festen går sin gode gang – næ­ sten med alle tilmeldte deltagere.

l.-3. Overlærer Einar Kirkegaard Olesen tiltræder, og hr. lsak genoptager sin pensionisttilværelse. Velkommen til hr. Kirkegaard og tak til hr. lsak.

8.-3. IITab på teatenur til Arhus – Ibsens Gengangere. Fru Nielsen ledede turen, mens fru Basse måtte melde fra på grund af sygdom.

9.-3. Forældrerådet havde inviteret til fælles forældreaften med fru Jytte Jordal fra lærerhøjskolen i Århus som taler. Desværre ikke overvældende tilslutning – kun ca. 60 deltagere ind. lærerne, og det var synd for dem, der ikke var med!

14.-3. Erhvervsvejleder Schøler, Randers, orienterer IJiab i 3.-4. lektion og 9ab i 5.-6. lektion. Den almene orien­ tering efterfølges af enkeltmandskonsultationer de to følgende dage.

15.-3. A. V. Pedersen til komkolemøde i Halskov.

17.-3. Sne igen! De små sendes hjem kl. 12, de store kJ. 13. Lærermøde om gymnasieaspiranterne – 10 ansøgninger sendes af sted.

19.-3. Palmesøndag. Midtdjurs Musikforening holder sin for­ lrskoncerr i salen med kor, orkester og solister, ama­ tører og professionelle. En pragtfuld eftermiddag.

20.-3.  ok en gang sne! Vi får da Startet – med forsinkelser og mandefald. Men alligevel: hjem til middag – bus­ serne tør ikke garantere for hjemkørsel senere på da­ gen.

22.-3. Onsdag før påske: Idrætsstævne for alle kommunens

skoler i Midtdjurshallen, 4., 5., 6. og 7. klasserne dy-

stede i høvdingebold og fodbold – fra kl. 11 og resten af skoledagen.

5.-4. Vandskade i fysiklokalet. Lokalet lukket i dag og i morgen.

6.-4. Forældrekontaktaften med adskillige besøg – i hvert fald fuldt optaget på kontoret.

7.-4. Fest i Randers for færdselspatruljemedlemmer. KDAKs udmærkelsestegn i sølv tildeltes 3 af vore patruljemed­ lemmer: Bente Christensen, Lene Christiansen og Randi Nygaard, alle fra III real. Medaljen tildeles for aldrig svigtende tjeneste, for ekstra tjenester og for bistand under oplæring af nye patruljemedlemmer. Til lykke og tak!

12.-4. 96 og 8a og Stig Jensen har »forsvarsbesøg” fra Vestre Landsdelskommando i Århus – 5.-6. lektion.

13.-4. Forældremøde for Sab – årets sidste.

J 7 .-4. Årskaraktererne meddeles afgangsklassernes elever.

9b + 8a + Stig Jensen: Samtidsorientering om poli­

tiets arbejde ved politiass. Boelsmann, Grenå. Hr. Højholt på kursus i Hornstrup – 3 dage.

24.-4. Skriftlig eksamen begynder. IJlab stil: kl. 9-13. 9ab stil: kl. 13,30-17,30. Premiere på Folkeskolens Af­ gangsprøve.

29.-4. Modtaget meddelelse om, at Christian Rygaard, Marie Magdalene (årg. 69), er død efter en trafikulykke.

Æret være hans minde!

1.-5. Skolebestyreren tager på 3-dages kursus i Hornstrup. 19.-5. Sidste skoledag for afgangsklasserne. Morgenkaffe ef­ ter kortegekørsel gennem byen. Fotografering (fotogra­

fen havde glemt det). 1 2. lektion ml lærerne”gå man­

nequin« i salen. Derefter underholdning ved 9. klasse, underholdning ved III real og fællessang til slut. Fær­ dig kl. 11,45. Timer over middag for de øvrige klas­ ser. En god formiddag – med mange aktiverede.

22.-5. 7. klasse tager på lejrskole, der former sig som en kanorur omkring Ry-Silkeborg. Leder: Stig Jensen, as­ sisterer af fru Kirkegaard.

25.-5. Mundtlig eksamen begynder – med geografi i IIIb og dansk i 9a.

29.-5. »Juniprøverne« begynder.

1.-6. 8ab på Københavnertur med hr. og fru A. V. og med Nebel som vognstyrer.

3.-6. 3. klasse på weekend med fru Maylander i A. V.s som­

merhus.

12.-6. Mundtlig eksamen -slut.

I dag rykker vi så tiden tilbage til jernalderen – i hvert fald for børnehaveklassen + 1.-7. klasse, og der bli­

ver vi så til på fredag {herom andetsteds).

14.-6. Vi vender i 1. lektion tilbage til nutiden for at få ord­ net visse praktiske spørgsmål såsom bog-aflevering og karakterbøger – for derefter at begive os tilbage til forhistorien.

16. . Forældredag.
17. Ved et kort forældremøde genvælges hr. Gotfredscn som lokal tilsynsførende for 1.-9. klasserne.
18. Formiddagskaffen i skolegården.
19. Jernalderen: Udstillingen åbnes og beses, mens den endnu
20.  

En -vellykket dag med stort besøg og ideelt vejr.

26.-6. Nye vinduer er ankommet, så nu kan 2. etape af ud­ skiftningen i den gamle bygning gå i gang.

7.-8. Skolestart på 1978/79.

199 elever i 13 klasser – mod 203 i 14 klasser før fe­ rien – heri dog medregnet de 20 i børnehaveklassen, der først starter i morgen. Lærerpersonalet uændret fra før ferien. Kursusklasse for voksne elever blev der ik­ ke noget af. Kort velkomst i ,salen, derefter skema­ skrivning og bogudlevering – og så hjem igen.

Læ.rerrådsmøde resten af skoledagen.

8.-8. Så starter vi med 20 elever _i børnehaveklassen.

l 4.-8. Djurslands Forberedelseskursus, som pr. 1. august er overgået til amtet, Starter fortsættelsesholdene (engelsk og dansk), uden at der er nogen afklaring på, hvem det er, der lejer sig ind hos os. En ting er dog klare:

skolebestyrerens hidtidige stilling som lokal pædago­ gisk medhjælper er forsvundet i den blå luft.

17.-8. Den forebyggende tandbehandling indledes med fluor­ skylning i 1.-7. klasse.

En flok Nimtofte-elever »glemte« at komme af bussen ved skolen – fik en ekstra tur omkring stationen – og slap så ud ved Pilgårds Autohandel – en lille ekstra vandretur – ankom morgenfriske kl. 8,50.

18.-8. 1., 2. og 3. klasse på formiddagsmr til Tustrup med hr.

Kirkegaard, fru Rasmussen og ebel. Eftermiddag: Lokale brandtilsyn på inspektion.

22.-8. Efter 1. lektion: Fodtur rundt om Vallum sø. Børne­ haveklassen, 1. 2. og 3. klasse kort tur, resten hele søen rundt.  I  adstadigt  tempo  ad  Vestergade,  Skovvej,

»Gjerrildbanen«, pause ved Jac Hansens og retur va­ rede ca. 2 timer.

Efter en forlænget middagspause tog vi resten af timer­ ne efter skemaet.

26.-8. Lørdag. Kl. 9,45 starter 5. klasse deres forældre oa fru Budolfsen på en Mols-Ebeltofttur, som før ferien ble udsat på grund af varme.

29.-8. Ved en færdselsulykke på Vestergade sidst på efter­ middagen blev Erik Bachs Iben (1. klasse) dræbt og Jørgen Holm-Pedersens Malin hårdt kvæstet.

30.-8. Ved fællessang: Mindeord i anledning af ulykken i går. 4.-9. 4. klasse rejser på 4-dages lejrskole med fru Maylan­ der som leder. Assistent: !b’s mor, fru Rasmussen,

Nødager. Afgang kl. 6,45. Målet er Mors.

6.-9. I. S. Magnusson kunne i dag være blevet 100 år. Vi smykker han  grav på Marie Magdalene kirkegård med en buket af havens blomster.

7.-9. 5. og 6. klasse på biologi k ekskursion til Følle strand under hr. Kirkegaards ledel-se.

Aftenmøde i målsætningsudvalget, først med repræ­ sentation for både besryrelse, forældreråd og lærerråd

– senere på aftenen for lærerrepræsentanterne alene.

27.-9. Forældremøde med bestyrelsesvalg og forældreråds­ valg. Det var godt nok meget på en aften!

2.-10. Fru Maylander har pr. J. oktober fået ansættelse på Marien.hoffskolen. Hun er her på skolen for sidste gang i dag for at sætte sine to afløsere ind i skemaet. Disse to afløsere er fru Anne Merete Halse fra Århus (husgerning og gymnastik) og en gammel kending, H. Wulff Petersen, som klarer resten af skemaet. Forelø­ big vikariereer de i det vakante embede. Tak til fru Maylander for 7 års arbejde og velkommen til de ro nye.

6.-10. FGL holder årsmøde i Fredericia. Fru Laursen deltager som lærernes nyvalgte tillidsmand.

Elevrll.det har arrangeret diskoreksaf ten for 5.-10. klasse fra kl. 20-24. Det klarer de ganske udmærket. Tilslutningen dog ikke overvældende.

7.-10. En del af skolens lærere ta’r til Fredericia for at del­ tage i FGLs genei:alforsamling.

11.-10. Bestyrelsesmøde ang. læreransættelser. Begge de to vi­

karierende ansøgere blev antaget.

12.-10. 9a med Stig Jensen på »virksomhedsbesøg<< på Ran­ ders kaserne.

Aften: Forældremøde for 8ab. Bortset fra en meget be­ skeden tilslutning var det et ganske udmærket møde.

13.-10. Midtdjurs kommUJ1e har tilbudt os at være med i den

såkaldte EF-mælkeordning, der fra nytår træder i kraft på de kommunale skoler. På et kort lærerrådsmøde bliver vi enige om, ae de praktiske spørgsrnU i den for­ bindelse må være til at løse. Vi siger »ja tak« til til­ budet.

14.-10. Efterårsferie.

t

Lørdag den 1l. november døde købmand Axel Gerstrøm, Auning (årg. 1924). Axel Gerstrøm har været medlem af be­ styrelsen for Ryomgård Realskole, siden skolen blev -selvejende i 1960 og indtil 1975. Han har været Ryomgård Realskole en god og trofast støtte.

Æret være hans minde!

Foto: Pi-tssegrupptn

Featureugen

I 1978 i ugen før sommerferien holdt 1.-7. klasse featureuge (emneuge). Emnet var jernalderen. Eleverne var delt i 6 grup­ per: Plantefarvningsgruppen, lergruppen, husbyggergruppen, smedegruppen, klædedragtgruppen og til sidst pressegruppen, hvis opgave det var at give en beskrivelse af, hvad der foregik, dels i tekst og dels i billeder. Vi giver nu i det følgende et re­ ferat over hele ugen, hvad de forskellige grupper lavede.

Husbyggergruppen

Den startede med at hente stolper til opbygningen, og dem gravede de så ned i jorden. Derefter skred bygningen hurtigt fremad. Taget på huset blev tækket med græstørv og lyng. Huset blev også indrettet inde med tO bænke, et ildsted og et spiltov til en ko eller et andet dyr. Dee hele var bundet sam­ men med snore, som var flettet af de elever, der havde et pu-

srerum. Lærerne i gruppen var hr. Kirkegaard, fru Nielsen og fru Korfitzen.

Lergruppen

Først går alle i lergruppen rundt og samler forskellige ting f.eks. pinde og græstørv. Derefter begynder de ar arbejde med leret og lave små krukker og skåle. Da de var ved at være færdige med at forme leret, og tingene var stiller til tørre, gik nogle i gang med at grave en mile (en udendørs ovn). Der blev lertingene brændt i 24 timer, hvorefter de var klar til at ud­ stille på afslutningsdagen. Lærerne i denne gruppe var fru

1. V., fru Andersen og hr. Højholt.

Pressegruppen

Pressegruppen rendte rundt og skrev det ned, som blev gjort. Den renskrev det på maskine, og derefter blev det sat op på plancher, som blev stillet op på afslutningsdagen. Der var også en fotograf, som gik rundt og tog billeder, der hvor presse­ folkene behøvede et billede. Billederne fremkaldte og lavede gruppen også selv. Lærerne i denne gruppe var hr. Laursen og hr. Jensen.

h,io: Pressegruppen

Plantefarvningsgruppen

Gruppen scarcede med ae gå i skoven og hente maceriale: bl. a. birkeblade og bregner. De klippede birkebladene i stykker og lagde dem i en gryde med kogende vand cilsat alun, og nu kun­ ne de farve det første garn. Derefter puttede de andre kemika­ lier i for at få nogle flere nuancer. Så kom garnec i gryden, og efcer farvningen blev det vasket med sæbespåner og hængt til tørre. Birkebladene gav fine blågrønne farver. Bregnerne blev ligeledes klipper i scykker og kogt i vand tilsat forskellige ke­ mikalier. De gav nydelige grøngule farver. Endelig prøvede gruppen med kraprod, der gav en lyserød farve. Da garnet var tørc, blev gruppen slået sammen med klædegruppen, og de to grupper vævede så af det færdigtfarvede garn. Lærerne i den­ ne gruppe var fru Rasmussen og fru Laursen.

Smedegruppen

Smedegruppen opholder sig i sløjdlokalet. Der laver de værk­ tøj og våben, som man gjorde det i jernalderen. De vigtigste våben er: økser, pile, buer, spyd og knive. De fleste cing blev lavet af jern og træ. Hvorimod øksehovedet blev lavet af sten. Nogle af dagene arbejdede de med at lave en jernalder ard. En

Foto: l’ressegruppm

ard er en plov, hvor der bliver spændt et dyr foran. Med arden pløjede gruppen et lille stykke jord på afslutningsdagen. Ham­ merhovedet og smedesaksen er det samme, som man bruger i dag. Lærerne i denne gruppe var hr. Klinkby og fru Emmy Basse.

Klædedragtgruppen

Gruppen skulle lave klædedragter af sækkelærred. Dertil skulle de lave sko, huer og hårnet. Modellen til dragterne er pepios­ typen. Pigerne slentrede (en slags fletning) snore til at binde om livet. Pi afslutningsdagen skulle eleverne fra gruppen stå i dragterne, og en af dem skulle sige første vers af »Guldhor­ nene«. Om onsdagen blev gruppen slået sammen med plante­ farvningsgruppen, hvor de vævede af den anden gruppes garn. Lærerne i denne gruppe var fru Geertsen og fru Budolfsen.

l)r;igtcr Ira kl.:dcdr;igtgruppcn. Foto: Pn:ssq;ruppcn

Fr.1 kjrskolt-l”uren. Foto: Stig J 11$Cn

Lejrskoler

7. klasse var sammen med fru Kirkegaard og undertegnede på lejrskole på Gudenåen ,sidst i Tidspunktet var godt, fordi der ikke var overfyldt på åen, som der er i juni-juli.

Vi mg pr. bus med Nebel som chauffør ned til den første lejrplads ved Gudenåmuseet, hvor vi skulle være de 2 første nætter. Kanoerne hentede vi så ved Rye bro, hvor de var 11d­ lagt af Kxyll, Silkeborg Kanofart, som vi havde lejet dem af.

De ca. 1000 m til lejrpladsen foregik.efter naturmetoden + en

kort instruktion i den ædle kunst at sejle en kano.

Det var meningen, vi skulle løse opgaver, men 5 mand i hvert ikke alt for store telt kan ikke løse mange opgaver skrift­ ligt i øsende regn, så det blev ikke til så meget. Vi fik fortalt meget om gudenåkulturen af lejrchefen, der sammen med sin far havde oprettet museet, og vi sejlede fra lejrpladsen på eks­ kursion til Øm Kloster, men måtte opgive at komme til Suk­ kenoppen, fordi Klostermøllen var lukket for gennemgang, og Mossø var oprørt af blæsten. I fritiden sejlede mange en tur til Salten Langsø, der er en perle af dejlig natur. På turen til Øm Kloster klarede vi lige Gudensøen, hvor vi oplevede en strækning på 500 m med høje bølger, der skød hjertet op i hal­ sen på mange af deltagerne.

I opholdet mellem bygerne blev der arbejdet godt med op­ gaverne på Øm Kloster.

Fra Gudenåmuseet sejlede vi til Holmens Camping 2 km

syd for Ry station. Der boede vi de sidste 2 døgn og havde helt fint vejr, undtagen på forældreaftene, da det øsregnede.

Vi var her på tur til Himmelbjerget, hvor vi klarede de 7 km fra Ry til fods. En dejlig tur – for nogle først da den var over- sta•et.

Fredag morgen afleverede vi kanoerne, og Nebel kom og hentede os, og så var vi hjemme igen.

Vi gjorde mange erfaringer på turen. Nogle opdagede, at

sand hænger godt på smør, nlr man ikke passer på, hvor man lægger smørret, samt at bagagen bliver våd, når man glemmer en åben kuffert ude i regnvejret.

Alle, tror jeg, gjorde den erfaring, at det er en lærerig og in­ teressant måde at holde lejrskole på.

Sidst i september var 8ab på lejrskole i Sønderjylland med hr. Kirkegaard og undertegnede som ledere.

Vi rejste derned med tog og opholdt: os på Kollund Vandrer­ hjem, hvor vi var så at sige de eneste gæster, undtagen en af­ ten, da ca. 70 unge mennesker fra KFUM i Helsingør boede der på vej til et stævne i Tyskland. Men de var nu flinke at være sammen med.

Vi tog på 3 ekskursioner, mens vi var der, og der var op­ gaver at løse undervejs, så man måtte bruge øjnene og slå ører­ ne ud, når der var noget at se og høre.

Vi så minder fra krige11e i 1848 og 1864, Gråsten slotspark, et teglværk, Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot, og sidst den før­ ste dag, men ikke mindst, Frøslevlejren.

2. dagen var vi i Tønder, Rudbøl, Højer, hvor vi hørte om srormfloden i 1976 og så Højer Sluse, samt endelig i Løgum­ kloster, hvor kirkerummet imponerede mange af

Den sidste tur gik til Tyskland, hvor vi så Gottorp Slot, Ny­ dambåden, samt ikke at forglemme, Dannevirke. Der blev også gjort indkøb i et supermarked i Flensborg, dog kun slik og ci­ garetter for elevernes vedkommende.

Aftenerne på vandrerhjemmet var lidt lange, selv om der var diskotek i kælderen, så der skal nok planlægges et bedre underholdningsprogram, end vi havde med, for opgaveløsning og renskrift cog ikke så forfærdelig lang tid.

Turens andet formål, det sociale sigte, hvor vi ønskede at ryste de gamle elever sammen med de mange nye, kan vi endnu ikke sige noget rigtigt om. Vi håber, at det på langt sige har givet et godt resultat.

Stig Jensen.

To af jubilæumsholdene   1979

Årgang 1954

Årgang 1969

Elevforeningen hlber at se sl mange som muligt til næste elevfest.

Årsoversigt 1. juni 1977 –

31. maj 1978

indtægter: 13ankbcholdniog Girobeholdning

3.948,55

84,98

Kontingenter…………………………………………………………. 13.305,00

Salg af  Ryom Sange …………………………………

Billetsalg ved ekvfe5ccn 1977 ……………………… Renter, bank og giro …………………………………

Salg af :lrsskrifter til Ryomgård Realskole ………

20,00

700,00

96,79

3. 863,l 2

100,00

22.l 18,H

Udgif ler:

GavN,  blomster  m.m ……………………………….

Udgifter  ved elevfest 1977 …………………………

Axd Munchs  mindelegat  ……………………………

188,00

2.059,00

100,00

Annoncer…………………………………………………………………. 775,27

Bogtrykker…………………………………………………………… 13.323,20

Porto    ……………………….,…………………………………… 1.586,00

Kuverter, etiketter m. v. …………………………… Indsat på Dagmar og Erik Munchs mindefond …… Bankbeholdning  ………………………………………

Girobeholdning  ………………………………………

80,25

100,00

3.412,61

494,11

22.118,44

Ryomgård, den 20. august 1978.                     Maia Adelsbøll.

Regnskabet revideret:

R.yomgård, den JS. september 1978. Randers, den 10. september 1978.

Jørgen Holm-Pedersen.

I(.  Vester-Petersen.

RYOMGÅRD REALSKOLES ELEVFORENING

December 1978

Til alle gamle Ryom-elever.

Elevforeningen har fra en gammel elev modtaget et beløb til hjælp til at rejse en mindesten over Erik Munch i lighed med Axel Munchs.

Stenen er fundet, og der er foretaget foreløbige undersøgelser hos bronzestøber, stenhugger og transportfirma.

Elevforeningens bestyrelse forestiller sig, at man­ ge gamle elever – ikke mindst dem, der har kendt hr. Munch, – gerne vil være med til at løse denne opgave.

Vi opfordrer derfor alle, som kunne tænke sig at være med, til at sende deres bidrag til elevforenin­ gens girokonto nr. 9 04 56 78 med påtegningen

»Mindefond«.

Der er desværre mange gamle elever, der ikke er medlemmer af elevforeningen. Dem kommer vi ikke i forbindelse med ad denne vej. Hjælp os venligst med at bringe denne meddelelse videre. Tak!

På bestyrelsens vegne med venlig hilsen

1. Basse Kristensen