RYOMGARD REALSKOLES ELEVFORENING

ARSSKRIFT  1982

Redaktion

Hanne Hove-Nielsen, Torben Jensen og N. A. Højholt

Indhold

Side

5     K. Basse: Translokation 1982

10     Afgangsholdene

12     Karl Mejnecke: En rejse på Djurs

19     Karl Mejnecke: Meddelelse til årgang 1923

20     Erik Munch: Da vi blændede gymnastiksalen

26     Axel Munch: Til to Brødre

27     Fra skolens da bog

39     Torben Jensen: Arsfesten 1982

45     Thyra Weiner Munch: Kære venner!

• Thyra Weiner Munch: Kære Hugo Vinderslev!
• Axel Munch: Til Niels Aage
• Annonce bragt i Grenå ved skolens start
• Praktiske oplysninger
• To af jubilæumsholdene 1983
• Personalia
• Regnskab

Translokation 1982

Vilhelm Bergsøe fortæller i sit mesterværk »Fra Piazza del po­ polo« om en fattig, ung, norsk kunstner, der i begyndelsen af forrige århundrede kommer til Rom, hvor der dengang levede en koloni af nordiske kunstnere, forfattere, videnskabsmænd og kritikere.

En underlig fremtoning har han været, denne Olaf Malm,

• høj, kraftig og atletisk af bygning, – ordknap, stejl og nær­ mest noget menneskesky af natur. Et kunstnerisk talent, der i kraft af et legat var blevet i stand til at gennemføre dette studi­ eophold; kunstnerisk begavet, men uvidende om verden uden for

Han mødte op med vældige planer og startede med at leje det største atelier, der var at finde. Men han anede intet om, hvad der fandtes i Rom og Vatikanet af kunstskatte fra oldti­ den og renaissancen.

Kunstnerkollegerne får ham med noget besvær overtalt til at se sig lidt om, før han selv går i gang.

Det har en overvældende virkning på ham. Det er, som om han gribes af en afmagt, der svækker hans handlekraft, for som han selv udtrykker det: »Alt hvad jeg har drømt om at skabe, det er jo skabt allerede«. Han går i stå, der sker ingen­ ting.

Malm bliver en slags skydeskive for kunstnernes drillerier og spot. Han trækker sig noget tilbage og kommer sjældent til deres sammenkomster.

Nu var det skik, at når en fra kolonien skulle rejse, skulle det fejres, ved at den bortdragende holdt et lystigt afskedsgil-

1. Ved en given lejlighed var der hele tre, der skulle forlade Rom samtidig, – og det var selvfølgelig en god anledning til en ekstra lystig afsked!

Mod sædvane dukkede Malm op, og han virkede endda ekstra opstemt. Den gode stemning og den gode vin har nok i forening gjort, at de sædvanlige stiklerier til Malm har fået en ekstra snert af ondskab. I hvert fald ender det med, at Malm i raseri springer op i sin fulde højde og råber med tordenrøst:

»Jeg forlanger ikke at skånes af jer; men jeg vil heller ikke hå­ nes af hundehvalpe! Kom i morgen, om I vil, og se, om Malm forstår at skabe noget!«, hvorpå han satte vinkaraflen så hårdt i bordet, at den splintredes i tusinde stumper.

Næste morgen står kunstværket der.

Vennen blandt kunstnerne er den, der kommer først. For­ bavselse, – tavshed, – ros, men før afskeden en enkelt be­ mærkning om en mindre rettelse, der burde foretages.

»De andre« kommer, efterhånden som rygtet spredes. Trods den kritiske forhåndsindstilling: en åbenlys beundring og anerkendelse af, at de står over for et kunstværk. Men hver eneste af dem kommer med sin lille kritiske bemærkning, før de går.

Malm vidste godt med sig selv, at han havde skabt et kunst­ værk, men han begynder nu at høre på kritikken, at rette på sit værk, – den ene rettelse kræver, at den anden følger efter osv. Til sidst er det oprindelige kunstværk forkludret og for­ kvaklet, og Malm river i sin fortvivlelse det hele fra hinanden. Malms historie er ikke hermed færdig. Den er lang og me­ get spændende, – men altså for lang til, at jeg kan fortælle det

hele.

Kunstnere eller ikke kunstnere!

I har afsluttet et stykke arbejde, som er jeres, – med et re­ sultat, som er jeres eget. Om det er opnået under inspiration eller mangel på samme eller som resultat af regelmæssigt dag­ ligt slid eller mangel herpå, er i denne forbindelse ligegyldigt. Intet ville være lettere for mig – for jeres lærere i øvrigt, for jeres forældre osv. end at påpege den ene fejl og den anden fejl

– og den tredie og den fjerde med, som du har begået under

udførelsen af det arbejde, du her har afsluttet.

Jeg skal undlade det – af 2 grunde: for det første, du har ik­ ke muligheden for at rette på gjort gerning; for det andet, jeg ser intet formål med, at du går herfra med en fornemmelse af, at det, du har gjort, er et forkludret eller forkvaklet stykke ar­ bejde.

I har indstillet jer til de prøveformer, der p.t. er gældende

for jeres skoletrin i dette samfund. Disse prøveformer bliver kritiseret, og jeres resultater vil blive nedvurderet. Prøverne skal væk, – skal gøres lettere, – skal gøres sværere, – skal gø­ res anderledes, – og det har de altid skullet!

I har indstillet jer til et sæt prøver med valgfrihed, og I har truffet jeres valg, – og det er da i orden! Nogen af jer har selv­ følgelig valgt forkert, og det er for så vidt også i orden, – blot I erkender det og tager ved lære deraf.

I en tid med megen usikkerhed og adspredthed – ikke mindst hos de unge – vil jeg gerne slå et slag for, at det bliver god tone, at man glæder sig over et færdiggjort stykke arbejde

• uden at lade sig slå ud af smålig og mere eller mindre beret­ tiget kritik, – det være sig kritik af din indsats i den aktuelle si­ tuation eller kritik af samfundets måde at gøre resultater op på.

Vel ved vi da, at de fleste af jer sidder med den fornemmel­ se, at I et eller andet sted havde ventet noget mere – og måske synes, at det havde I egentlig også fortjent.

Alligevel håber jeg, at man kan »få råd til« at glæde sig over det jævne resultat, som er opnået ved ærligt slid, og at man kan tillade sig også at glæde sig over det helt fine topresultat, opnået ved usædvanligt slid, uden at man skal have glæden beskåret af syrligt elskværdige bemærkninger som karakterjæ­ ger, morakker osv.

Det er så vigtigt, at arbejdsglæden kan bevares, såvel mens arbejdet står på, som når resultatet gøres op.

Det er let nok at slå alle illusioner i stykker. Den robuste kommer nok over det og rejser sig igen; men den mere sarte og følsomme kan let blive slået ud.

Der er jo nok i tiden, der kan give os det indtryk, at det hele hjælper jo alligevel ingenting.

Håbløsheden kan let få et stærkt tag i de mindre robuste; man bliver selvopgivende – og ligeglad.

Det er mit håb, at I, når det kræves, kan træffe jeres valg – og stå ved det og tro på jer selv, og at I må forstå at skelne mellem den kritik, der er en vejledning og en oplæring, og den, der kun er et udtryk for utilfredshed med jer.

Ikke al kritik er berettiget, – man kan ikke gøre alle tilpas. Der er et gammelt ordsprog, der siger:

Den, der vil gøre alle tilpas,

bliver til grin blandt sine egne slaver.

Det er mit ønske, at man i noget højere grad kunne hæfte sig ved de positive træk.

Lærlingens værk skal ikke kritiseres, fordi det ikke står mål med svendens. Ej heller nybegynderens, fordi det ikke står mål med mesterens.

Et udviklingstrin er forbi for jer, og I skal i gang med det næste.

Vi kan ikke love jer noget som helst i form af arbejde, ud­ dannelse, økonomi. Men vi kan roligt love jer, at I får brug for standhaftighed og viljestyrke for at blive ved at tro på

Foto: Erik Jensen.

fremtiden, hvis eller når ledigheden begynder at tære på initi­ ativ og kræfter, og at I får brug for en positiv og konstruktiv kritik, når I skal til at reformere det samfund, som vi efterla­ der jer, og at I får brug for både udsyn, tolerance og storsind, hvis I skal gøre jer håb om at skabe en verden, hvor der ikke hele tiden er et par steder eller mere, der til stadighed truer med at eksplodere og udløse den helt store katastrofe.

I håb om, at I må have lykke til at udvikle og udnytte nogle af disse karaktertræk, og at det må lykkes jer på en· gang at udvikle og beherske jeres naturlige egoisme, vil jeg hermed slutte med at gratulere jer med jeres resultater, takke jer for jeres tid og jeres færden her på skolen og ønske jer held og lyk­ ke fremover, og det vil jeg gøre ved at citere et par linier af Piet Hein:

Din visdom er vel så som så og din fornuft beskeden;

men du har mer at bygge på: din egoisme bør forslå

til hele menneskeheden.

1. Basse.

*       *       *                       

Ved translokationen i sommer uddelte elevforeningen følgende præmier: Axel Munchs Mindelegat til Thomas Wraae, 10. kl. (Legatet tildeles den dimittend, der har den højeste eksamen.) Boghandler Yilh. Hansens flids­ præmie til Anette Korfitsen, 9. b. Djurslands Banks flidspræmie til Ester Knudsen, 10. kl. Bikubens flidspræmie til Solvejg Jensen, 10. kl. Ryom­ gård og Omegns Sparekasses flidspræmier til Inge Birthe Mørch, 9. a og Karin Hougesen, 9. b. Elevforeningens flidspræmie til Mette Gebert Han­ sen, 9. a.

Afgangsholdene 1982

10. klasse:

Jane Christensen, Tirstrup. Vibeke Christensen, Egå. Robert Højholt, Thorsager. Birgitte Mølgård Jen­ sen, Grenå. Henrik Jensen, Ryomgård. Solveig Jensen, Attrup. Ester Knudsen, Frelling. Henrik Pilmann Larsen, Viborg. Torben Lundbergh, Astrup. Bettina Madsen, Pindstrup. Jens Madsen, Højbjerg. Tine Mandrup Nielsen, Gladsaxe. Trine Nørgaard, Auning. Bent Rasmussen, Anholt. Niels Simonsen, Nim­ tofte. Eva Thomsen, Ryomgård. Thomas Wraae, Ryomgård. Henrik Gantriis, Malling. Lene Nielsen, Højbjerg.

9. a:

Jette Dahl, Egå. Mette Gebert Hansen, Mesballe. Inge Birthe Mørch, Pindstrup. Linda Rokmann, Sø­ borg. Anders Toke Nielsen, Ebeltoft.

9. b:

Janne Andersen, Thorsager. Mette Christensen, Pederstrup. Anette Korfitsen, Kolind. Stefan Nielsen, Allingåbro. Henrik Thomsen, Riisskov.

—

En  rejse på Djurs

17

I årsskriftet 1981 indledte »Den Sorte Hund« sin natlige tur fra hjemegnen – Sekshøje – og tværs over Jylland.

Indledningsvis blev læserne stillet i udsigt, at samme hund ville fortsætte sin rejse i næste årsskrift uden at skifte kurs.

Der er sket en lille ændring i fartplanen. Den sorte hund har fået sin egen, der udkommer – eller er udkommet – på Forlaget Limosa, efter at have været i hænderne på gode djurs­ landske medlemmer af den sorte kunst.

Derfor opfordres alle hundevenner til at besøge boghandle­ ren eller gå på biblioteket og læse, hvad der er hændt den sor­ te hund undervejs mod Helligbjerget i Viborg.

Til gengæld for årsskriftets bortløbne »Sorte Hund« kan der i følgende bidrag til »Kalø Slots Historie« gøres studier i en helt anden hunderace, der levede på Erik Menveds tid og sat­ te sig spor.

*  *  *

En Munkesten og en Hundepote

En stor hund af ukendt farve og afstamning løb en sommer­ dag for ca. 650 år siden ind over en åben plads i nærheden af eller på selve Kalvøen, hvor teglmesterens folk netop havde lagt nogle tusinde nystrøgne og friskformede mursten til tørre for at afvente den følgende brænding i stedets teglovne.

Hundens poter satte sine spor i nogle af disse munkestens bløde lermasse, inden svendene fik dyret jaget bort fra ar-

bejdspladsen. Men aftrykket af hundens fodspor blev stående i en del af de nærmeste sten og gik med ind i teglovnene, der dengang var opbyggede som jordmiler ind i skrænter og op­ ført efter behov på steder, hvor der var gode lerforekomster. Brændingen af de hundemærkede mursten sikrede og beva­ rede dyrets spor indtil nutiden. Foreløbig kun i et eksemplar –

en munkesten i størrelsen 10 ½ 1 1  x 5 ½ 1 1  x 3 ¼ 11, eller i nu­

tidig målestok: 27 ½ x 14 ½ x 8 ½ cm og med en vægt af 12 pund – i dag 6 kg.

Munkestenen med hundens poteaftryk lå i 70 år mellem andre af samme størrelse og farve. Kantstillet og som en del af et køkkengulv i et gammelt hus, som Væver & Høker Jens Ni­ elsen lod opføre år 1859 i landsbyen Albøge på Djursland. Ef­ ter husets modernisering i 1927 lå det gamle murstensgulv i en glemt bunke. Til alt held lå stenen med hundens fodspor øverst og ventede på sin finder i 1967. Poteaftrykket satte fan­ tasien i gang og pegede tilbage i Danmarks historie, dengang Kalø slot var under opførelse eller ombygning i årene 1313 – 1343.

Marken  eller pladsen, hvor teglbrænderne  havde deres

lerblanderi og teglovne, og hvor hunden kom på afveje for mange hundrede år siden, har været anlagt i forbindelse med den store byggeplads på Kalvøen. Her måtte bønder og andet godtfolk fra Thorsager- Bregnet og andre sogne i Øster Lis­ bjerg Herred – som straf for oprør mod Kongemagten – slæbe grus, sten, kalk og tømmer til Erik Menveds borg Kalø.

Selve teglværkspladsens beliggenhed har uden tvivl været nær borgbanken, måske ved foden af denne. Man kan fore­ stille sig, at de dybe voldgrave til Kalø slot er forhenværende lergrave, som har indeholdt råmaterialet til en del af slottets røde teglsten. Voldgravene har næppe været eneleverandører til det store bygningsværk. Der har været områder med gode og store lergrave overalt i Sønder Djurs, og et forsigtigt skøn peger mod Ommestrup, hvor der også i det 20. århundrede er fremstillet røde teglsten af høj kvalitet.

Da Erik Men ved i 1313 nedlagde grundstenen til Kalø slot, havde man allerede en stenbrolagt vej til selve øen. Og en ar­ bejdsplads er hurtigt fulgt efter, anlagt et sted mellem den smalle landtanges sidste brosten og øst for bakketoppen, hvor slottet blev bygget. Råmaterialet har uden tvivl været for hån­ den i selve banken, og teglovnene derfor anlagt sammesteds. Kalkovnene blev også bygget som jordmiler, en kunst der den dag i dag beherskes af enkelte pensionerede kalkbrændere fra Rosmus, Balle og Glatved. Men kalkstenene til byggeriet hentede man i Glatved på stive studetrukne bøndervogne eller kærrer. Eller muligvis sejlet fra Glatved strand til Nappedam i pramme, når gunstig vind tillod søværts transport.

Datidens snoede og sandede landeveje var uegnede til store læs, og et studeforspand med vogn har næppe orket at trække mere end 50-60 store munkesten – dvs. en vægt af 300-350 kg eller tilsvarende vægt i kalksten. Kun i nærheden af kongelige eller adelige gårde – eller et kort stykke vej gennem sådanne ejendommes gårdspladser – fandtes brolagte kørebaner af samme hårde beskaffenhed som landtangens granit. En sådan middelalderbrolægning findes endnu ved gården Skjærsø.

I dag kan den smalle brolagte landtange undtagelsesvis be­ fares af moderne køretøjer med materialer til ruinens vedlige­ holdelse. Al anden adgang fra landsiden sker til fods over

samme dæmnings blankslidte sten. – eller i strandkanten.

I byggeårene 1313 – 1343 har det været hårde tider og lang arbejdsdag for både stude og kuske for at kunne klare leveran­ cen af de mange materialer udefra til Erik Menveds fæst­ ningsbyggeri på Kalvøen, hvor borgen rejstes på Kongens bud på toppen af den stejle banke, der hæver sig 10-11 favne –

d.e. ca. 20 meter – over vandspejlet i Kaløvig.

I vore dage er Kong Eriks borg bedst kendt som Kalø slots ruiner og som et sted, der har ydet sit bidrag til Danmarkshi­ storiens forløb i tiden fra 1313 og frem til 1661, da Kong Fre­ derik III overdrog Kalø slots forfaldne bygninger og Kalø Gods til sin illegitime søn Ulrik Frederik Gyldenløve, der også er kendt som Marie Grubbes 1. ægtemand.

Men længe forinden og mens Kalø slot endnu var bolig for den kongelige lensmand, kendes dele af slottets bygninger som fængsel for standspersoner. Den mest kendte fange på Kalø blev indsat i året 1518. Det var den unge svenske adels­ mand Gustav Eriksson Wasa, som Chr. II havde isoleret her fjernt fra Dalarne. Gustav Wasa havde store friheder og kun­ ne færdes overalt på Kalvøen, men ikke uden for denne. Til sikkerhed havde han med sit ord og sin ed lovet slotsherren, Erik Banner, at holde sig inden for slotsområdet under sit ufrivillige ophold på Djursland.

Men frihedstrangen var stærkere end givet ord og ed. Ved en gåsepiges beredvillige gunst skaffede han sig en studedri­ vers klæder og stak af til Hamborg i 1519. Det kostede Erik Banner en bod på 1600 Gylden eller et beløb svarende til årets handelsværdi af 8000 td. rug. At betale straks, da flugten var en kendsgerning, og efter at Gustav Wasa forlængst var nået hjem til Sverige og havde skiftet til kongelige klæder for at ændre Nordens historie.

Hundrede år derefter hensad Præsten i Vejlby, Søren Jen­ sen Quist – anklaget for mord på sin kones køresvend – som fange på Kalø. Præsten har næppe siddet lænket i slottets fan­ gekælder. Hr. Søren til Vejlby- Homå har haft visse friheder og har kunnet færdes inden for borgens mure. Læs mere om Præsten i Vejlby i årsskrift 1973, eller i »En rejse på Djurs« II, der udkom samme år.

I 1600-tallets sidste halvdel var Kalø slot i stærk forfald og slet ikke egnet som bolig for Marie Grubbe og Ulrik Frederik Gyldenløve. Parret havde i stedet valgt Hvitvedgård og boede her til deres skilsmisse i 1672. H vitvedgård hørte til Kalø gods’ bedre ejendomme og gik retur til Kronen sammen med alt det øvrige gods plus slot, efter at omtalte herskab havde holdt flyttedag. Kalø gods og alt tilliggende blev derefter ud­ lagt som ryttergods, samtidig med at slottets nedbrydning tog fart. Slottets gårdhuse, slotsherrens bolig, kapellet, fruerstuen og skriverstuen blev brudt ned til grunden og fjernet. Den svære ringmur og det endnu stærkere hovedtårn blev kun del­ vis ødelagt. Begge dele var bygget ualmindelig solidt af store hårdtbrændte munkesten – samme størrelse som den eller de, der fik hundepoteaftryk – og bundet sammen med kalkmørtel fremstillet af den bedste Glatved kalk.

De mange genbrugsegnede mursten og en del af tømmeret blev i nedrivningsperioden lastet i pramme og sejlet fra Ka­ løvig til Københavns Nyhavn, hvor Ulrik Frederik Gylden­ løve på samme tid havde indmuret grundstenen til det nuvæ­ rende Charlottenborg. Denne ejendom hed oprindelig Gyl-

Kalø slots Ruin set fra vest.                                                                                                 Foto: Karl Mejnecke.

denløves Gård, og i dens murværk sidder munkesten af sam­ me årgang og størrelse som den mursten, der blev særmærket af en stor hunds poter en sommerdag for ca. 650 år siden.

Kalø slots skæbne blev en ruinhob, hvor alle og enhver frit kunne hente mursten og tømmer efter år 1672. Ringmurene og det store borgtårn – tre stokværk over kælderen – med 4-5 alen tykke mure, og hvor enormt svære pommerske bjælker endnu holdt stand langt op i vort århundrede, lod sig ikke bryde ned af nok så mange travle hænder, der afhentede læs­ sevis af gratis byggematerialer i mere end 200 år.

Det omtalte gamle hus i Albøge med køkkengulv af røde mursten fra Kalø slot har næppe forbrugt mere end et par læs på en stiv tung bondevogn. Andre bygherrer, der boede nær­ mere end væveren i Albøge, har sikkert hentet materialer til fornyelse af hele huse eller gårde. Men Jens Nielsen var jo ik­ ke selv kørende og måtte have en god nabo til at age de 2 ½ mil et par gange for at realisere sin drøm om et køkkengulv af ægte Kalø munkesten. Og selv om den gamle Grenaa-Aarhus

landevej gik direkte forbi hans dør og videre gennem Bregnet, har det været et kostbart køkkengulv.

Væver Jens Nielsen kendte Kalø slots ruin fra sin barndom i Bregnet sogn og vidste, at de store røde sten ville blive både solide og pyntelige i hans kones nye køkken. Huset var både stort og rummeligt efter tidens forhold. Det kostede 2000 Rigsdaler at bygge, men så var der også iberegnet ægteparrets dobbeltseng. Det var noget helt nyt og i stedet for alkove, som naturligt var medtaget i byggepriser som mur- og nagelfast indbo. Jens Nielsens svigermoder, Inger Christiane Thomas­ datter fra Toubrogården, var dydigt forarget over svigersøn­ nens flothed og kaldte nybygningen for »Slottet«.

Jens Nielsen var født og opvokset i Bregnet sogn, hvor fade­ ren drev et lille skrædderværksted og ofte tog rundt med saks, nål og tråd i posen for at gøre klæder til sognets gårdmænd. Dette arbejde medførte, at den lille skrædder af og til boede og overnattede på gårdene, ligesom det også var skik og brug for handelsfolk – især stude- og hesteprangere – når de var på op­ køb eller til marked.

Vor skrædder og en hestepranger opholdt sig helt tilfældigt

på samme tid hos en større gårdmand på Mols. En morgen vågnede prangeren op og savnede sin fede tegnebog. Han var ikke sen til at beskylde »den sølle skrædder«, der havde over­ nattet i nabokammeret, for at have stjålet hans penge. Den nærmeste politibetjent blev tilkaldt og lod skrædderen føre til Ebeltoft og indsætte i byens arrest.

Trods benægtelse og mangel på bevis lod de lokale rets­ myndigheder – dommer og politimester – skrædderen forblive i Ebeltoft arrest i flere dage, inden han fik lov til at tage hjem

– dvs. hjem til gården, hvor han og prangeren havde overnat­ tet. Her blev han straks mindet om den bortkomne pengeta­ ske eller tegnebog. De mange drillerier og hentydninger fra både pranger, husbond, tjenestefolk og naboer var mere end skrædder Niels Jen sen kunne bære. Han tog sit eget liv ved at drukne sig om natten i gårdens dam. Næste dag måtte en af husets tjenestepiger bekende, at hun havde sovet hos heste­ prangeren den omtalte nat, og havde taget sig betalt ved at stjæle hans pengesæk og gemme den af vejen.

Skrædder Niels Jen sen efterlod sig en sørgende enke og fle­ re uforsørgede børn, der »kom på sognet«, bl.a. drengenJens,

Kaløvig set fra slotsbanken.                                                                                                  Foto: Karl Mejneckc.

der blev Væver og Høker i Albøge, og i 1859 byggede sit eget

»Slot« med køkkengulv af ægte munkesten fra Kalø slots rui­ ner. Blandt disse gulvsten fandtes en enkelt, der indeholdt det nydeligste aftryk af en stor hunds pote.

Rosmus hede i efteråret 1982.                                       Karl M(!jnecke.

* * * *

Meddelelse til årgang 192 3:

DER ER MØDEPLIGT FOR ALLE VED EFTERÅRSFE­ STEN I 1983.

Således vedtaget den 23/10 1982.

Karl Mejnecke.

Da vi blændede gymnastiksalen

Skrevet af Erik Munch for ca. 40 år siden

Det, jeg her fortæller om, ligger langt tilbage. Siden den tid har vintrer sneet, og somrer brændt, som skrevet står – det er længe siden.

Men dengang det skete, var det en begivenhed, og fortæl­ lingens værdi ligger i, at vi får at se et glimt af den kamp, der førtes for at føre Ryomgård Realskole frem – et lille glimt – ja vist, men dog klart nok til at vise ånden. Og ånden er det vig­ tigste; det er den, der muliggør.

Ryomgård Realskole står i dag stor og smuk med sine tre fløje, der samles af tårnet, på hvis spir vindfløjen med stifte­ rens initialer drejer sig for den mindste brise, men der var en­ gang, da der kun var een fløj og intet spir, og der var engang, da der slet ikke var noget, da der ikke var andet end den nøg­ ne bakkeskråning, hvis jord var så dårlig, at den som regel blev udlagt til mager græsning for nøjsomme får fra Marien­ hoff.

Nu, da det står der altsammen, ser det så selvfølgeligt ud, og det er jo da også, som det skal være, men intet kommer af sig selv, og R yomgård Realskole blev heller ikke til af sig selv. Arbejdet har skabt Ryomgård Realskole. Er der penge nok, ja, så lettes arbejdet betydeligt, men er der ikke penge, så bliver det straks vanskeligere; så skal der foruden mod og for­ stand, vilje og tro, tålmodighed og idealisme, en meget stor del selvopofrelse til og en bred ryg, der er stærk, så den kan

bære mange og trælsomme byrder.

Og her var ingen penge, men her var en mand, som var i besiddelse af de ovennævnte egenskaber, og som forstod at

meddele dem til sine medarbejdere, så at de også følte dem, og den mand var min bror – skolens skaber – Axel Munch. Ja, det er så sandt, som det er skrevet:

Når øjet i begejstringsild og gerningsglæde brænder,

da bryder kæmpen fylkingen med sværd i baade hænder.

Jeg var selv med dengang, og jeg glemmer det aldrig. Jeg vil altid være taknemmelig for, at det forundtes mig at være med til den bedrift, der hedder Ryomgård Realskole, selv om min indsats i så henseende var og er såre beskeden.

Vi havde ligefrem aftalt med hinanden, at der ikke var no­ get, som ikke kunne gøres, når det først var besluttet. Og nu var det altså blevet besluttet, at gymnastiksalen skulle blæn­ des.

Dengang bestod skolen kun af een fløj – fløjen mod syd. Vinkelret på skolen mod nord lå gymnastiksalen, der ikke havde loft, men tag med spændbuer indvendig.

I gavlene mod vest og øst var der store halvcirkelformede vinduer; de sad meget højt oppe, så at deres øverste runding nåede op til taget. I den nordlige mur var der vinduer som nu, og i den sydlige mur var der enkelte vinduer af samme størrel­ se som vinduerne mod nord.

Gymnastiksalen skulle blændes.

Årsagen var, at der skulle vises film. Skolen havde fået et filmsapparat. Vidunderet var meget primitivt; det skulle dre­ jes med hånden, og dette skulle ske i et bestemt tempo. Der måtte ikke standses, når der var begyndt – af fare for, at fil­ men skulle komme i brand eller smutte. Skete det sidste, var der fare for, at man skulle »klippe« i filmen, som det hed i det daværende tekniske sprog; det vil sige, at den gik i stykker; det sidste skete for os engang; vi var jo ikke fingernemme no­ gen af os, men vi måtte betale filmen alligevel.

Det var i året 1918, denne her begivenhed fandt sted, og det var ved pinsetide; der skulle gives pinseferie, og i sidste ti­ me skulle filmen forevises. Det var den tysk-russiske fredsslut-

ning, filmen viste, og så var der een om elefanter.

Gymnastiksalens hvide nordvæg skulle. erstatte fremvis­ ningslærred. Filmsapparatet stod på balkonen mod vest, og herfra skulle min bror og jeg betjene apparatet. Han skulle dreje, og jeg skulle påse, at spolerne løb rundt, hvilket de ikke altid gjorde.

Nu var det blændingen af salen om at gøre; det var stærkt solskin. Vinduerne mod nord og syd blændedes med pap. Vinduet i gavlen mod vest var til at nå op til på grund af bal­ konen foran, men vinduet mod øst svævede en 5-6 meter over gulvets overflade og belyste, da alt andet var blændet, hele sa­ len.

Det var mig, der skulle blænde gymnastiksalen; det var mig, der havde erklæret det muligt. Men pap havde vi ikke mere af, og tæpper havde vi heller ikke. Hvad skulle jeg bru­ ge? Lagner var vanskelige at få fat i. Selv havde vi ikke for mange, og låne lagner til dette formål ville ikke være let; og desuden var de for lyse. Så faldt mine øjne på rullemadrassen. Den var stor nok og absolut uigennemskinnelig. Kunne vi få den op, så var sagen klaret.Jeg regnede ud, at den kunne bin-

Den gamle skole.

des fast til spændbuen lige foran vinduet. Jeg fik fat i to eller tre af de største elever i 8. og 9. klasse. Hvem de var, husker jeg ikke, men jeg kan dog huske, at Rasmus Jørgensen var en af dem. Så fik vi brandstigen slæbt ind i salen. Den blev rejst og stillet op mod vinduets øverste kant, som den lige nåede op til, og så gik det løs. Jeg tog to stykker reb om halsen og fik rullemadrassen på skulderen. Jeg skylder sandheden at for­ tælle, at rullemadrassen ikke var så stor som den nuværende. Den var hjemmelavet og lignede mere en madras end en rul­ lemadras, men det gjorde ikke sagen lettere; den blev af den grund mere uhåndterlig.

Den var imidlertid tung, men jeg var skolens stærkeste mand – legemligt set – og den kendsgerning og værdighed umuliggjorde det for mig at bemærke noget om den ting – det kunne kun tænkes. Stigen var ikke slet så stærk som jeg; den gyngede fælt, da jeg – belæsset med rullemadrassen – steg til vejrs på den. Jeg formanede mine hjælpere til at holde godt fast på stigen, så den ikke gled på det glatte gulv, hvilket af­ gjort ville blive vinduets og min skæbne, og de holdt fast af al­ le kræfter. Og så var jeg deroppe. Hvordan jeg – stående på den gyngende stige – fik det uhåndterlige bæst af en såkaldt rullemadras bundet fast – først ved den ene side af vinduet og så – efter at have været nede og fået stigen flyttet – ved den anden side, ja det kan jeg ikke huske; men det lykkedes altså. Da vi tog stigen ned, hang rullemadrassen der. Gymnastiksa­ len var blændet.

Min bror kom ind. Han så først på sin rullemadras, som han vist egentlig havde lidt ondt af; den hørte jo til inventaret

– dernæst på drengene og så på mig med et noget ejendomme­ ligt blik. »Hvordan er det gået til?«, sagde han. »Deres bror gik op med den«, sagde drengene. »Gymnastiksalen er blæn­ det«, sagde jeg. Da lagde min bror sin hånd på min skulder.

»Ja«, sagde han, »gymnastiksalen er blændet. Det at stride, er at sejre. Nu skal vi se lysbilleder. Bær stigen ud«. Jeg var stolt og lettet. Jeg havde erklæret arbejdet for muligt, og jeg havde udført det. Jeg vidste jo, at havde jeg ikke kunnet udføre det arbejde, jeg selv havde erklæret for muligt, så havde der – i henhold til vor vedtagelse – været noget i vejen med min be-

slutningsevne, så havde jeg med andre ord bevist, at jeg var et fæ. Nu følte jeg mig lidt i retning af heltevæsenet, og det var behageligere.

Og så foreviste vi lysbillederne, og så vidt jeg husker, skete der ingen uheld denne gang. Børnene var begejstrede, for det var jo ikke hverdagskost at se levende billeder på skolen den­ gang.

Senere måtte stigen frem igen, for rullemadrassen kunne jo ikke blive hængende deroppe. Nu gik det imidlertid lettere, for jeg skar snorene over med min kniv, og så faldt bæstet ned.

Da gymnastiksalen atter lå i det fulde dagslys, sagde min bror: »Gymnastiksalen kan altså blændes; nu ved vi det.«

Men det skete ikke oftere. Vi opgav filmsforestillingerne, og de er først mange år efter blevet genoptaget på Ryomgård Realskole. Nu sker det i foredragssalen, og den er let at blæn­ de, og filmsapparatet går nu ved elektricitet. Men mange år efter brugtes det »at blænde gymnastiksalen« som en slags værdimåler os imellem, når vi skulle vurdere en mands evner.

»Han er ikke af den slags, der blænder gymnastiksalen«, sag­ de vi, når vi ikke havde tillid til en mand, eller: »Han er af den slags, der kan blænde gymnastiksalen«, hvis manden var efter vort hoved.

Ja – det er i og for sig en ringe begivenhed, jeg her har for­ talt om, og vi foretog os senere mangt og meget, som både var farligere og større, men historien viser ånden, der besjælede os, og det var den ånd, der skabte mænd på Ryomgård Realsko­ le. Den lever stadig. Der findes stadig mænd på Ryomgård Realskole, der kan blænde gymnastiksalen, mænd, der går skolens ærinde uden smålig skelen til egen fordel, hvad enten det nu gælder en audiens på Amalienborg eller andet virke til skolens gavn.

Jeg vil håbe, skolen aldrig vil savne mænd, der er besjælet af den ånd, for det er dem, der bærer skolen. Det er dem, der hentydes til i sangen »Stolt stander du borg«, hvor der står skre­ vet om borgen: I uår med tryghed du lide må på borgens mænd«.

Det er dem, der viser flaget, og som går i spidsen. Så længe

de er der, går det godt, men dør de ud, og kommer der mænd for hvem begejstringens morgenrøde svinder i gustent over­ læg – ja så ser det sort ud.

Den gamle skolegård.

Til to Brødre

23. Juli 1925

Hvis du har været så heldig, at du har faaet en Bro’r,

saa ejer du langt større Skatte, end du til dagligdags tror.

Han staar ved din Side i Kampen; du hører ham raabe dit Navn;

og synker du udmattet sammen, saa griber han dig i sin Favn.

Vandrer du ensom og slagen din Vej paa din saarede Fod,

han lægger sin Haand paa din Skulder og giver dig Styrke og Mod.

Kommer saa endelig Vaaren bagefter den Vinter lang,

saa tager han Del i din Lykke og synger sin gladeste Sang.

Derfor, min Ven, maa du huske at være glad ved din Bro’r;

thi han er langt mere for dig, end du til dagligdags tror.

Ovenstående digt skrev skolens stifter, Axel M unch, til sin broder og kollega, Erik Munch.

Fra   skolens dagbog

1981

29/10 Velbesøgt forældremøde for 6. klasse ved klasselæ­ rer fru Rasmussen.

30/10  Vi hejser flaget og gratulerer fru Thyra Weiner Munch, som i dag fylder 80 år.

Danmarks Realskoleforening holder årsmøde i År­ hus. Formanden, Per Bendix, og skolebestyrer K. Basse deltager.

2/11 8. b drager af sted på lejrskole til Sønderjylland og Sydslesvig med Erik Jensen og Hans Hartebeck som ledere. Bus: Kaj Aage, Nimtofte.

I eftermiddag: Bestyrelsesmøde på skolen.

3/11 Genopblussen af en ikke bilagt »krigstilstand« mel­ lem 5. klasse og 8. a. Enkelte ledende medlemmer af juntaen fra 8. klasse hidkaldes i et mæglingsfor­ søg.

4/11 4. klasse og Poul Faurholt på studietur til Moes­ gård. Transporten besørges af forældre i private biler. Fra kl. 8.30 til 13.55.

8. – 10. klasserne samles i salen kl. 8.30, hvor ma­ skininspektør Sneistrup, Dansk Skibsadoption, fortæller om uddannelsen til søs.

5/11 Forældrekonsultation med flere lærere fraværen­ de, dels p.g. af sygdom, dels lejrskole.

Kun få besøg på kontoret, men ellers flere steder så mange besøg, at der opstod ventetider, der gav anledning til drøftelser af en nyordning – evt. fra næste gang.

9/11  Novemberprøverne begynder.

19/11 Kostafdelingen i Nimtofte inviterer til et par ti­ mers »åbent hus« for forældre og elever. I alt var ca. 65 mennesker samlet om et festligt kaffebord. Vellykket arrangement, der afvikledes i en hygge­ lig stemning. Gæstfrie og hjælpsomme unge vær­ ter. – Et arrangement, der tåler gentagelse.

21/11 10. klasse rejser på lejrskole til Norge under ledelse af Birgit Nielsen og Stig Jensen.

25/11 Så må vi igen – på given foranledning – have den tilbagevendende advarsel mod misbrug af private båndoptagere i timerne eller i det hele taget på skolen. – Midlertidig konfiskation kan blive føl­ gen!

27/11 Elevrådsmøde, hvor rådet får forelagt lærerrådets tilbud om »indeordning« i vintertiden.

Om eftermiddagen bestyrelsesmøde, der starter i Nimtofte og fortsætter senere på skolen.

3/12 Forældremøder for børnehaveklassen og 8. klas­ serne. Børnehaveklassens møde ved vikar fru Kir­ sten Birkedal havde 12 forældre som gæster. – 8. a ved fru Geertsen: 7 forældre og 5 elever. 8. b ved

1. V. Pedersen: 12 forældre (heraf 3 lærere) og in­ gen elever.

4/12  »Kombineret 100-års jubilæum«.

1. Basse: 1947 – 34 ½ år
2. A. Højholt: 1948 – 33 ½ år Emmy Basse: 1949 – 32 ½ år I alt                                     100 år

Markeres ved fællessang med ,Jeg bærer med smil

….«; flødeboller til eleverne, formiddagskaffe til lærerne.

7/12 Atter et lyspunkt: Det planlagte og forud anmeldte politieftersyn af cykler og knallerter druknede i sne!

Et tykt snelag og bidende kulde forsinkede busser­ ne og drev forfrosne elever hjem efter lang vente­ tid. Temmelig mange forsømmelser, men vi gen-

28

nemførte undervisningen. Af lærerne var kun Ka­ ren Rasmussen sneet inde.

10/12 Overlærer Henning Jensen, Randers Realskole, demonstrerer EDB-apparatur og fortæller for læ­ rerrådet om datalære i skolen.

16/12 Elevrådet arrangerer julestue for børnehaveklas­ sen, 1., 2., 3. og 4. klasserne i formiddagstimerne. Særdeles vellykket, – megen ros til elevrådet.

Om aftenen holder 7. a julestue for deres forældre og Erik Jensen.

22/12 Juleafslutning, – efter traditionelt mønster med

velkomst og krybbespil i salen, en hyggetime med klasselæreren og efter et kort frikvarter gav Erik Jen sen os en oplevelse i særklasse ved at fremvise og kommentere egne lysbilleder. Selvfølgelig af­ sluttedes der med juletræ i salen.

1982

4/1 Skolestart med sne, forsinkelser og en del fravæ­ rende elever. Alle lærerne kom dog igennem.

En del ændringer p.g.a. håndværkernes arbejde med biblioteksindretning.

3 nye elever mødte op i dag – trods vejret. Hjemsendelse til middag.

5/1 Stadig snebesvær, men busserne kører, dog flere fraværende elever end i går.

En lille ny elev til børnehaveklassen starter her i sne og kulde.

6/1  Snestorm- og fygning. Skolen lukket!

Modtaget tilbud om gave til det kommende biblio­ tek på ca. 100 biologibøger fra anonym giver. Modtages med tak!

7I 1  Skolens  69-års  fødselsdag  fejres  uden  flagning

p.g.a. frost og væltet flagstang. Men vi synger »De rejste en skole« ved fællessang, og 10. klasse lægger krans ved Axel Munchs mindesten.

Tak for det, 10. klasse!

15/1 Indeordningen for frikvartererne, som blev indført på prøve før jul, vakler alvorligt. Det sædvanlige

dilemma: rettighederne vil man gerne have, men det kniber med at overholde forpligtelserne.

Ved fællessang: »I får en chance mere«.

20/1 Tidligere kostelev, Lisbeth Fog, stud. jur., fortæl­ ler i 10. klasse’s orienteringstime om fængselsvæ­ sen – med tanke om senere besøg på en udstilling om emnet i Århus.

24/1 Egon Danielsen, kostafdelingen, fylder 60. Til lyk­ ke!

26/1 Tøvejret giver oversvømmelser, – vandet siver langs indersiden af murene i salen, samlingen, nr. 8 og 9 samt bogdepotet. (Nebel: 20 spande vand i morges.) Murer Bach hugger i dagens løb is løs fra tagrenderne.

Fra K. Mejnecke (årg. 23) modtages til biblioteket to lokalhistoriske værker fra Randers. Modtaget med tak!

27/1 Volleyball-stævne i Auning med deltagelse af et hold 9.-10. drenge og et hold 7. kl. drenge. Leder: Hans Iversen.

30

Desværre skæmmedes stævnet ved, at en af vore elever lavede skandale ved usportslig optræden og derefter ved at overfuse to af lederne og overøse dem med sprogets værste gloser. Det vil få konse­ kvenser for pågældende herre.

28/1 Forældre- og elevmøde for 7. klasserne. – Velbe­ søgt som sædvanligt.

4/2 10. klasse + Stig Jen sen til førnævnte udstilling om fængselsvæsenet (Lisbeth Fog). – Hjemkomst kl. 19, – og så var der forældre- og elevmøde for 9. –

10. klasserne med ganske pænt besøg.

5/2 En meget hurtigt arrangeret Røde Kors-indsam­ ling af gavepakker til polske børn slutter i dag med afsendelse af 40 pakker.

13/2  Så er der vinterferie.

Det benytter Egon Danielsen sig af til at fejre sin 60-års-dag med venner og bekendte i en fyldt sal på Torvegården. – Festligt og fornøjeligt.

22/2 Børnehaveklassen går på plejehjemmet og synger fastelavn for hjemmets beboere.

26/2  Skolefest.

Skolens nye scene i salen indvies med Torben E.

Nielsens »Alle tiders tanter« opført af 6. klasse. Scenen stod sin prøve, og det gjorde tanterne og deres medspillere så sandelig også. Hovedkræfter­ ne bag tæppet var fru Rasmussen og fru Geertsen. Det blev en dejlig skolefest!

1/3 Indeordningen ophører fra i dag, – ikke fordi vi tror, at vinteren er forbi, men fordi man ikke har villet erkende, at med rettigheder følger forpligtel­ ser. Så må man erkende, at rettigheder kan forta­ bes.

4/3 Forældrekonsultation i aften med nyordning og visse steder mange besøg, men uden alt for lange ventetider.

8/3  Martsprøverne begynder for 7.-10. klasserne. 18/3  Biblioteksudvalget holder  møde,  sagkyndig  bi­

stand fra Randers bibliotek.

13/4 Skolebestyreren sygemeldt for resten af ugen. 26/4  8. a rejser til Bornholm med hr. og fru Geertsen

som ledere.

27/4 Jydsk Skolefoto: 9. + 10. klasse til enkeltmands­ og klassefoto + afgangsholdet 1982.

30/4 Skr. afgangsprøver begynder – med tysk for 10. udv. fra kl. 9 – 12 og maskinskrivning fra kl. 13 – 15.

12/5 Ungdomsskoleinspektør Hjordkvist redegør for den udvidede skolevejledning i 9. og 10. klasserne.

1715 5. klasse og fru Basse på »virksomhedsbesøg« på Ny Ryomgård. Tak for megen velvilje og gæstfri­ hed til Hanne og Sven Hove-Nielsen.

6. 6. klasse får returbesøg af deres Lollands-venner, som de besøgte i fjor. Gæstfriheden viste sig bl.a. ved, at man tævede gæsterne i fodbold, men det var vel også tak for sidst!

Klasselærer fru Rasmussen tager sig af besværet. 18/5  Politiassistent Henriksen, Grenå Politi, og fru A.

1. uddeler ved fællessang diplomer, gaver og tak for godt arbejde til færdselspatruljens medlemmer.

19/5  Lollandsbesøget slutter.

9. + 10. klassernes sidste skoledag, – og også for hr. Klinkby er det sidste skoledag og dermed af­ slutning på 20 års samvittighedsfuld tjeneste ved Ryomgård Realskole.

På grund af skolebestyrerens sygdom overbringer fru Basse ved fællessang vor hilsen og tak til hr. Klinkby med følgende ord: Efter sommerferien i 1962 begyndte 3 nye lærere deres arbejde her på Ryomgård Realskole. Den ene var meget gammel, den anden var midaldrende, og den tredie var hel­ ler ikke nogen årsunge. Det var nemlig hr. Klink­ by.

Siden da er der gået 20 år, og hr. Klinkby har nået den alder, hvor man med god samvittighed kan·gå på pension.

Samtidig med, at vi fejrer 9.-10. klassernes sid-

32

ste skoledag med brask og bram, vil vi i al stilfær­ dighed markere hr. Klinkby’s sidste regulære ar­ bejdsdag på Ryomgård Realskole.

Jeg beklager meget, at jeg ikke selv kan være til stede for at overbringe skolens hilsen og tak.

Det har været 20 år med trofast virke – med samvittighedsfuldt arbejde i musiklokalet, sløjdlo­ kalet og i klasserne; og det skal da nævnes, at ud over dette arbejde, som man jo får sin løn for, har du også taget dig pænt af det ulønnede arbejde, der falder af til de fleste af os. Jeg tænker her på det job her i salen som forsanger – ikke altid lige spændende at stå her og føle sig mere eller mindre alene.

På skolens vegne en hjertelig tak for såvel lønnet som ulønnet virke.

Personligt en lige så velment tak for 20 års gnid­ ningsløst samarbejde.

Nu er vi jo klar over, at det ikke just er dagen i dag, du havde tænkt som afslutning. Officielt kommer den først senere; med andre ord: du kan faktisk gå af ad flere gange.

At gangbesvær og tiltagende smerter er medbe­ stemmende er vi klar over, og at sammenbidt stæ­ dighed – og din specielle form for humor – har væ­ ret nødvendige hjælpemidler for at holde den gå­ ende indtil nu, er vi også klar over.

Vi vil først og fremmest ønske for dig, at de folk dernede i Århus snarest muligt kan ta’ fat på “re­ parationsarbejdet«. – Tak for tiden her, og held og lykke fremover.

21/5 Idrætsstævne i Auning for 4. og 5. klasserne. Fru Kirkegaard tager sig af de unge atleter. Følgende 5 kvalificerede sig til at gå videre til et “regionsstæv­ ne« i Randers på grundlovsdag: Henrik Hove, Uf­ fe Thorsen, Jan Bach og Bettina Rossen fra 5. klasse samt Niels Jacob Buch fra 4. klasse.

5/6  2. klasse og fru Schou fejrer grundlovsdagen på

deres specielle facon her på skolen i eftermiddag. Ved fællessang viser 2. klasse (og fru Schou), hvad de opvartede deres forældre med i lørdags, en fan­ tasifuld udgave af »Hvad fatter gør  «.

4. klasse på tur til Grenå med klasseforældrerådet, flere forældre og klasselærer Poul Faurholt.

16/6 De mindste klasser tager en lille kort tur til Gjer­ rild strand, medens mellemklasserne svinger sig op til en Himmelbjergtur, og de kom da med hjem alle!

18/6 Forældredag og translokation.

Dagen indledes traditionelt – med morgensang og kaffe med rundstykker i skolegården.

Herefter gik en times tid, hvor klasserne op til og med 7. klasse var engageret med forskellige »pro­ duktionsopgaver«.

Efter et par år, hvor translokationen har måttet af­ vikles i salen, var det forfriskende igen at kunne byde velkommen til dimittender, forældre og ele­ ver i Teatret på Bakken, der fremtrådte i al sin

sommerpragt.

Efter translokationen tager vi afsked med hr. Klinkby med tale af bestyrelsesmedlem Frederik Jensen, der slutter med at overrække hr. Klinkby en erindringsgave.

30-års jubilar Vilhelm Estrup, 9. a 1952, slutter dagen på festlig vis ved på sin klasses vegne at overrække skolen en kontant jubilæumsgave med ønsket om, at den må være et bidrag til et TV- og videoanlæg.

Skolebestyreren takker hjerteligt for gaven og den smukke tanke og ønsker alle en god sommerferie.

1982/83

4/8 Skoleåret begynder med 201 elever i 14 klasser og 19 lærere, heraf to nye, fru Kis Bødker, der kom­ mer fra Sunds Kommuneskole ved Herning, og Leif Ladefoged, dimmiteret i 1981 og aftjent vær­ nepligt i 81/82.

Velkomst i salen, skemaskrivning og bogudleve­ ring – og så slut for i dag!

Tur på Silkeborgsøerne.                                                                                                           Foto: Erikjensen.

Derefter kørt lærerrådsmøde. – Senere på dagen møde med revisor.

Og dagen sluttes så med bestyrelsesmøde.

5/8 Hedebølge med 28 grader i klasserne. Det klares ved at give lidt forlængede frikvarterer.

9/8 Børnehaveklassen starter i dag med kun 9 elever. Vi håber, der kommer lidt flere til i den nærmeste tid.

13/8 Fællesmøde for bestyrelse og lærerpersonale i sa­ len i aften.

31/8 Besøg på kostafdelingen i Nimtofte af socialud­ valgsmedlemmer og socialforvaltningsrepræsen­ tanter fra Køge kommune som et led i deres rund­ rejse til forskellige institutioner i Jylland.

Bortset fra tidnød: et vellykket besøg.

13/9 8. a rejser på lejrskole til Sønderjylland og Sydsles­ vig. Ledere: Erik Jensen, fru Neimann og Hans Iversen.

25/9 Så er det 10. klasses tur: Afrejse til Norge på lejr­ skole med fru Korfitsen og Stig Jensen.

8. a i Sønderjylland. Foto: Erikjensen.

30/9  Generalforsamling i salen i aften. Jævnt besøg. 1.-2./10  Kostskolestævne i Toftlund med hr. og fru A. V.

som deltagere. Værdifuldt møde, godt arrangeret og velbesøgt.

I weekenden: En del kostelever fra 8. og 9. klasse

tager med ungdomsskolen på weekendtur til Sveri­ ge.

5/10  2., 3. og 4. klasserne er i gang med en række em­

nedage. Emnet er »dyr«. Det går med liv og lyst, der fortælles, læses, skrives, tegnes, klippes, kli­ stres og formes i ler.

Ledertrio: fru Geertsen, fru Korfitsen, fru Schou. 7110 Årets første forældremøder. Både 1., 2. og 3. klas­ ses forældre er inviteret. Alle tre møder var godt

besøgt.

13/10 9. b + hr. Højholt vandrer til Mesballe til en så­ kaldt el-dag hos Arke.

14/10  9. a + Hans Iversen følger i 9. b’s  fodspor fra i

går.

15/10  Som afslutning på emnedagene har 2., 3. og 4.

8. a i Sønderjylland. Foto: Erikjcnsen.

klasse nu stillet en fornem udstilling på benene. I dag slapper man så af og kører til Aalborg Zoo for at se, om der var noget der, som lignede tegninger­ ne og lerfigurerne. Ledere: de tre klasselærere + Nebel som chauffør.

Passende længde, pragtfuldt vejr – vellykket tur!

– Og så er der efterårsferie!

8. 
   a i Sønderjylland. Foto: Erik.Jensen.

0

Arsfesten 1982

Elevforeningens generalforsamling og årsfest fandt sted i ef­ terårsferien, lørdag den 23. oktober, med henholdsvis få og mange deltagere.

Kl. 17 prc. ringede skoleklokken og kaldte til samling i et lokale i den nye afdeling, hvilket 14 medlemmer, herunder bestyrelsens 7, efterkom.

Formanden, hr. K. Basse Kristensen, bød forsamlingen velkommen og udtalte derpå: »Jeg plejer ikke at nævne de medlemmer, der er døde i årets løb, ved navn, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse. I sommer fik vi meddelelse om, at eet af foreningens mangeårige bestyrelsesmedlemmer, Kirsten Kornerup, f. Jensen (52), pludselig var død efter lang tids svær sygdom. Det kom som et chock for os alle, og vi har stadig svært ved at fatte det skete. Vi vil mindes Kirsten som et meget interesseret, trofast, samvittighedsfuldt og gæstfrit bestyrelsesmedlem, der vil blive husket og savnet.«

Forsamlingen rejste sig derpå og mindedes Kirsten samt de øvrige medlemmer, der er gået bort i årets løb, med et øjebliks stilhed.

Formanden aflagde derpå beretning og kunne konstatere, at året var forløbet uden større problemer. Til de fire legater var der indkommet 4 ansøgninger, så det var blot at fordele disse. Om medlemstallet kunne han med tilfredshed meddele, at det var steget det sidste år, så det nu var på 543 mod 536 året før. Redaktionsudvalget fik et par roser med på vejen for arbejdet med årsskriftet.

Beretningen godkendt.

Kassereren, Jens Daugaard, gennemgik regnskabet, der udviste en beholdning på kr. 8214,90. Overskudet blev på ca. kr. 2200. Regnskabet godkendt.

Til imødegåelse af forventede stigninger på bl.a. porto og trykning foreslog hr. Basse en kontingentforhøjelse på kr. 5, til kr. 40, hvilket vedtoges.

Spindesiden var på valg i år. Hanne Hove-Nielsen og Else Tømmerby var villige til genvalg, og det blev genvalg. Deri­ mod kunne Nina Bluhme ikke mere afse tid til arbejdet i be­ styrelsen, men indvilligede dog i at fortsætte, indtil en afløser var fundet.

Valg til revisionen foregik let og smertefrit: Genvalg af Jør­ gen Holm-Pedersen og K. Vester-Petersen.

Under eventuelt drøftedes endnu engang spørgsmålet om placeringen af årsfesten i efterårsferien. Medlemmerne op­ fordredes til at give deres mening til kende, så bestyrelsen havde noget at arbejde med. Mejnecke foreslog, at der, som for 30 år siden, skulle arrangeres foredrag om eftermiddagen inden generalforsamlingen, og det, syntes Hugo Vinderslev, var en god ide, da mange alligevel kom tidligere på dagen.

25+års jubilarer..                                                                                                           Foto: Lars Hove-Nielsen.

25-års jubilarer.                                                                                                           Foto: Lars Hove-Nielsen.

Derpå sluttedes generalforsamlingen, og man kunne med god samvittighed begive sig over til foredragssalen, hvor de 140 tilmeldte festdeltagere samledes omkring de festligt pynte­ de borde og det imponerende »ta’ selv bord«.

Hr. K. Basse bød velkommen til de fremmødte æresmed­ lemmer, medlemmer, vordende medlemmer, jubilæumshold samt »påhæng«, hvorefter man sang »De rf!Jste en skole« og »Her har havet fordum frådet«.

Spisningen kunne begynde og efter trængslen omkring »ta’ selv bordet« at dømme, var appetitten stor.

Fru Weiner Munch indledte aftenens talerrække. Hun tak­ kede for de gamle elevers trofasthed mod deres gamle skole og glædede sig over at hilse på sine tidligere elever. Hun talte om, at det var vigtigt at kunne skrive pænt, og at det var no­ get, hendes søster, Dagmar Munch, havde lagt megen vægt på og i skrivetimerne med stor dygtighed lært sine elever.

Anita Boserup (25-års jubilar) rejste sig og holdt en velfor­ met og inspirerende tale om sin skoletid og dens lærere. Hun sagde bl.a.: »Jeg tænke på min skoletid som en lykkelig tid

med mange gode minder. Erik Munch virkede skræmmende på mig i begyndelsen, men det var kun en kort tid. Hans for­ tællekunst var eminent, og han kunne få os til at lytte. Fru Munch evnede at lære eleverne den vanskelige kunst at skrive, så man kunne læse, hvad der stod. Hr. Dynesen havde man respekt for, og man hørte efter i hans timer. Hr. Vester­ Petersen havde tålmodighed over for tungnemme elever og opgav ingen. Frk. Weiner kendte jeg kun som vikar, men hun var altid elegant i tøjet. Hr. K. Basse har i geografitimerne givet mig lysten til at rejse.«

Stort og velfortjent bifald til Anita.

For 50-årsjubilarerne talteJens Sørensen. Han takkede sø­ ster Boysen for, at hun havde samlet sin årgang, og mindedes i øvrigt sin skoletid som en dejlig tid. »Skolen var E. Munch,

1. Munch og hr. Dynesen« udtalte han bl.a. og sluttede med ordene: »Man er ikke så god som sit eftermæle men bedre end sit omdømme.« Han udbragte en skål for skolen og dens lære­ re.

Søster Boysen mindedes også sin skoletid og lærerne, hvor­ på hun overrakte fru Weiner Munch en stor buket blomster

Foto: Lars Hove-Nielsen.

Foto: Lars Hove Nielsen.

som tak for en god skoletid.

Æresmedlem K. Mejnecke hyldede også sine gamle lærere, hvoraf navnlig een havde sat sig dybe spor i hans bevidsthed, nemlig Jon Skuli Magnusson, islandsk kongeætling og en sprogbegavelse af format.

Sidste taler var Hugo Vinderslev, alderspræsident, der og­ så i år erklærede fru Weiner Munch sin kærlighed. Han min­ dedes en dag i 1916, hvor han sad og kiggede ud ad et vindue, da en dejlig dame kom vimsende forbi, og han var fortabt. Damen var fru Weiner.

Derefter var tiden inde til, at man kunne afslutte første del af festen, og det skete på traditionel vis, ved at man sang »De gamle elevers sang«. Så blev gulvet ryddet, og de danselystne fik rig lejlighed til at røre benene til kl. 01 til Boels inciterende rytmer.

Torben Jensen.

P.S. Ved generalforsamlingen kom jeg med et par bemærk­ ninger om fremtiden – elevforeningens og min egen. Som

nævnt var der kun 14 medlemmer til stede. Derfor denne gen­ tagelse.

Når jeg ved næste generalforsamling er på valg, er det slut med genvalg. Jeg har da været med i 32 år. Så må det være nok.1 Alderen har meldt sig; der må nye kræfter til. .

Elevforeningen skal fortsætte, og derfor må I alle, kære medlemmer, lægge hovederne i blød og hjælpe til med at finde en afløser, og det er ikke spor påtrængende at foreslå sig selv!

Med venlig hilsen

Knud Basse.

Kære venner/

Så fik vi atter en lejlighed til at se hinanden den 23/10 1982. Det er mig altid en glæde at hilse på jer. Men i år syntes jeg, vi havde alt for lidt tid. Vi mødtes kl. 17, og generalforsamlin­ gen varede til kl. 18, og så var der spisning, og den varede længe. Så kom musikken – den moderne, som jeg ikke kan forlige mig med – og når den tager fat, kan vi bogstavelig talt ikke høre, hvad vi siger til hinanden. Burde denne sammen­ komst ikke være i sommertiden, så vi kan være ude og se os omkring på bakken? Mødes om eftermiddagen og så slutte afi salen, gerne med en svingom, men kunne man dog ikke finde en pianist, som kan spille på vores flotte flygel. Der kan også spilles moderne rytmer på et sådant. Ville det ikke være hyg­ geligere?

Overvej det, kære elevforeningsbestyrelse!

Men ikke desto mindre tak for sidst. Vi ses forhåbentlig i 1983, men gerne i sol og sommer.

Thyra Weiner Munch.

Kære Hugo Vinderslev/

Tak for din trofasthed. Blandt de gamle papirer fandt jeg et digt skrevet til din søster af Axel Munch. Det lyder:

Jeg takker for Brevet, og Takken jeg sender paa Vers og pr. Brev.

Jeg tændtes i Lue – det her jeg bekender – af det, som du skrev.

Thi lykkes det for en forarmet »Læder« i Børnenes Flok

at skabe med Munden og Pennen kun Glæder,

– ak – saa har han nok.

Og saa I een Gang blot til Bunds i hans Hjerte og fatted’ hans Maal,

saa vilde jert Venskabs den blussende Kerte forvandles til Baal.

Venlig hilsen

Thyra Weiner Munch.

Til Niels Aage

5. Februar 1921

Skrevet af Axel Munch

Trofasthed, det træffer vi kun sjældent her i Verden, Falskhed, Had og Svig møder dagligen vort Blik.

Møder vi saa Trofasthed, vi standser brat vor Færden, undres saare, takker lydt for Gaven, som vi fik.

Trofast har du været i de Dage, der er svundne; derfor takker Skolen dig; jeg slutter mig dertil.

Husk, vi staar dig bi – o Ven – til alle Slag er vundne; og du vinder, ved jeg; thi du naar alt, hvad du vil.

Samme Niels Aage er still going strong, og er nu æresdoktor ved univer­ sitetet i Uppsala og ved Københavns universitet.

Thyra Weiner Munch.

Annonce bragt i Grenaa Folketidende ved skolens start.

i[i(

<3cbocrnc i 21yomgaar() og ©mcgn!

Da ber i f111 i!:ib uar Planer oppe om at oprette m Rc,1lfkole i R0om gaarb, oar ber mar.ge, ber baube Øjet op,pe for, at bette kunbe bliue af ftor Betqbning for !Jek Egnen, og for alle bisfe mange interesferebe uar bet fikkert en Skuffelfe, at Planen ikke kunbe realiferes efter be forelagte Dbkalt og Beregni:1ger. Det f0nes jo faare naturligt at ber blanbt be mange 6jem maa finbes ikke faa, ber lrnnbe ønfke at [kaffe Børnene en mere uibtrækken e Unberoisning enb ven, be lrnn faa i 5olkefkolen. Dette laber ftg gøre ueb, at man opretter en Eksa­ mensfkole. Ret nalurligt maa ba R0omgaarb blioe Centrum for b .111e S!;ole – ikke paa Grunb af B0ens Stør­ relfe, men paa Grunb af bens Beliggenbeb fom Knubepunkt for 4 Baner. 5ør eller fenere maa en faaban Skole naturnøbuenbig komme, og ui bar ba taget Jbeen op.

Tiaar oi nu begqnber en Healfkole, er bet bl. a af ben Grur.b, at ui fo.n f(eraarige [ærere oeb private Real­ fkoler bar lært at IJolbe af ben Gerning, ui ber bar l)aft. fllle IJar ui arbejbet ueb nogle af Canbets ftørfte og meft anfete Skoler og bringer berfra Erfannger meb baabc angaaenbe Unberuisning i og flbminiftr Jtion af en Eksamensfkole. Tiaar ui bo løber ben Rif1ko at begqnbe en Realfkole paa bar Bunb, ba er et unber 5orubfæt­ ning af, at ui faar ben uibejt mulige Støtte fra be rnennefker, ber interesferer f1g for Sagen. Denne Støtte uil oære oir fomft oeb, at De betror os Deres Børns Unberoisning.

Det er en Selvfølge, at ui garanterer for, at Børnene føres frem til bet rnaal af Kunbilrnber og Ubuikling, ber kræoes ueb ben e!ler be Eksamener, !Joormeb Skolegangen affluttes. men bermeb er Skolens flrbeJbe ingen­ lunbc enbt, ja bet er oor Ooerbeuisning, at en Skole, ber kun tager Sigte paa Eksamensrefultater, er faare langt frn ]bea­ tet. .,Skolen er for f:ioet”, og Ciuet kræoer an bet enb Kunb[kaber og 5ærbigbeber. Uboikling af Barnets Karakter faar ftørre Betpbning for bet i l:ioets ubønl)ørlige Skole cnb bøbe Kunbfkaber og go!De 5ærbigi)cber. Det er uor 6enfigt at arbejbe meb bett, for Øje, vg ui er ba paa bet rene meb, at for at ui kan præge Børnene i gab Retning, er to i!:ing nøboenbige. 5or bet førfte et abfolut i!:illibsforbolb mellem Cærere og Eleoer, og for bet anbet fulb 5orftaaelfe mellem 6jem og Skole. flt oi kan opnaa bet førfte, beram ouerbeoifer uor KærligiJeb til Børnene og oorc ErfaringH os. 5or at opnaa bet fib[te maa ui bebe 5orælbrene om Støtte. Di farfikrer Dem, at u i i oibeft mu­ ligt rnaal oil føge at faa Dms 5orftaaelfe, og ui laoer Dem, at ingen 6enoenbelfe fra Dem [Ral blioe upaaagtet.

Di i)ar flkret os gobe Cokaler ueb Rqomgaarb S1ati0n. Det er oor flgt foreløbig at oprette 5 Klasfer, faa at æ Ib ft e Klasfe føres frem til ben aff(uttenbe Eksame11 i Cøb,t af Y!, flor. Det oil berfor oære af BetQbning, at ui allerebe fra l. )anuar l 9 l 3 faar be Eleoer, ber l)urtigt øn[kes ført frem.

Skolepengene uil oære: J l. Unberklasfe 3 Kr., 2. bo. 5 Kr, 3. bo. 6 K,·., 4 bo. 7 Kr. J mellemfkole­ klasferne: l. Kl. 9 Kr, 2. Kl. 10 Kr. 3. bJ. li Kr., 4. bo. 12 Kr, Rrnlklasfen 14 Kr. 5Jr l)uertBarn ubouer bet førfte mobereres 2 Kr. mbnl. Jnbfkriuningspenge er 5 Kr., BrænDfelsprnge 4 Kr. aarliJ, for inbeuærenbe 6alu­ aar 21/2 Kr. Et begrænfet flntal 1)1loe 5ripl,1)ra oil af S Jlen blioe tilrtaaet ubemiblebe 5arælbre, naar fln­ føgning berom inbgiues til Cærer ITTunr\) inben l. )an. 1913.

Di uil faa uibt muligt førge for, at Eleverne kommer meb be tiblige i!:og ryjem, ryuilket i alle i!:ilfælbe uil tabe fig gøre for be minbre Klasfers Debkommenbe. De Elever, ber bliuer paa Siwlen til et [enere i!:og, uil bliue be[kæftiget u,b Cektielæsning, Sløjb, Sp rt o. I. J alle i!:Hfrelbe uil be albrig bliue 1!_Qen,JJpfnn Skolen uil førge for bem paa bebfte  ITTaabe. Jnbmelbelfer mobtages og 5orefpørgsler befoar s af Cærer munr\), ber fra 8. Dee. ‘uil uære at hæffe paa 6otellet i Rpomgaarb.

Di gaar ba til flrbejbet meb i!:ro paa 5remtiben og aab om, at oort flrbej be oil blioe til 6(1un og Glæbe

for 5orælb ene, for os og og frem for alt for Børnene.

Dmmbtr 1912.

l)olbtn  Daryl.                   R X e I m u n C –

fj a It o n K i r It e g a a r b.

Skolens Ceber.

Praktiske oplysninger om skolen

Siden 1. august 1960 har Ryomgård Realskole været en selv­ ejende institution.

Det hidtidige vedtægtsmæssige grundlag for institutionen har været skolens fundats af 7. juni 1960.

Umiddelbart før forældre- og medlemsmødet den 30. sep­ tember 1981 vedtog den daværende bestyrelse en ny og ajour­ ført fundats. Denne er nu godkendt af undervisningsministe­ riet og tilstillet forældre og andre institutionsmedlemmer.

Af ændringer i forhold til den gamle fundats skal her blot nævnes, at der for fremtiden er valg til bestyrelsen hvert år, idet der i 3 på hinanden følgende år vælges henholdsvis 2, 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen

Efter valget ved generalforsamlingen den 30. september 1982 og påfølgende konstituering ser bestyrelsen således ud:

1. Formand: kontorchef Per Bendix, Marienhoffgården, 8550 Ryomgård, (06) 394556 eller (01) 128600.
2. Næsiformand: direktør Frederik Jensen, Lillerupvej 8 B, 8410 Rønde, (06) 37 21 73.
3. Sekretær: skovrider Vilhelm Estrup, Fjeld, Klemstrupvej 6, 8550 Ryomgård, (06) 39 60 03.
4. Ejendomshandler Jørgen Holm-Pedersen, Slotsgade 3,

8550 Ryomgård, tlf. (06) 39 49 00.

5. Tømrermester P. Pedersen, Solbakkevej 5, 8550

Ryomgård, tlf. (06) 39 42 75.

6. med. fru Birthe Bang Sørensen, Margrethelund-

vej 24, 8550 Ryomgård, tlf. (06) 39 44 96.

7. Børneforsorgspædagog, fru Kirsten Wiese, Axel Munchsvej 9, 8550 Ryomgård, (06) 39 49 40.

Tilsynsførende i henhold til lov om private skoler er overlærer Carsten Got­ fredsen, Huldremosevej 54, 8586 Ørum Djurs.

Skolebestyrer K. Basse Kristensen træffes som. regel hver skoledag kl.

12.10 – 13.00 på skolens kontor, tlf. (06) 39 40 02. Skolebestyreren privat,

Vibevej 19, Ryomgård, tlf. 394135.

Viceskoleinspektør A. V. Pedersen, Poppelvej 7, 8550 Ryomgård, tlf. privat (06) 39 43 59. Viceskoleinspektøren har også den daglige kontakt med kostafdelingen.

Lærerrådsformand: fru Birgit Nielsen, Frelling, 8560 Kolind. Skolelæge: P. Kraunsøe, 8581 Nimtofte.

Skolepsykologisk bistand: Skolepsykologisk kontor, Grenå. Sundhedsplejerske: fru Lene Buch.

Daglig ledelse af kostafdelingen: Hedvig og Egon Danielsen, Torvegår­ den, 8581 Nimtofte, tlf. (06) 39 8115.

Pedel: Preben Nebel, Nordlyvej 4, Ryomgård, tlf. 39 40 87.

Skolebetalingen

Betalingen omfatter undervisning, bogleje og nødvendige ma­ terialer. Fra 1/1 1983 gælder følgende satser:

Børnehaveklasse……….      245 kr. pr. rate

1. – 4. klasse . . . . . . . . . . . . . . 245 kr. pr. rate
2. – 7. klasse .. . . . . . . . . . . . . 310 kr. pr. rate
3. – 10. klasse………….. 355 kr. pr. rate Skolepengene opkræves i 11 rater og forfalder Der be­ tales fuld rate for den måned, i hvilken eleven begynder skole­ gangen. Ved udmeldelse i årets løb betales fuld rate for den måned, hvori udmeldelsen finder sted. Ved indbetaling på gi­ ro 6 03 89 13 er postvæsenets kvittering gyldig over for skolen. Den enkelte rate bedes indbetalt inden den 10. i måneden.

Skolen forbeholder sig ret til at tilskrive restancebeløbene renter. Bliver restancen ½ år gammel, kan den overdrages til retslig incasso.

Forsømmelser

Skolen har pligt til at føre protokol over elevforsømmelser.

Når en elev forsømmer skolen på grund af sygdom, skal forældrene give skolen besked derom.

For korte sygeperioders vedkommende kan det gøres ved, at eleven møder med en erklæring fra hjemmet første skoledag efter sygdommen.

Ved længere sygdomsperioder forventes det, at skolen får besked snarest muligt.

Skolen forbeholder sig ret til – i undtagelsestilfælde – at kræve lægeattest.

I ganske særlige tilfælde – store familiebegivenheder og lign. – kan en elev fritages for skolegang efter forud indhentet tilladelse fra skolens kontor.

Befordringsudgifter

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 indeholder bestemmelser om hel eller delvis dækning af befor­ dringsudgifter. Det hedder heri bl.a.:

Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring med offentlige transportmidler mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed for de børn i friskoler og private grundskoler, som er hjemmehørende i kommunen, og hvis skolevej opfylder betingelserne i folkeskolelovens§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Der er følgende afstandsbegrænsninger:

1. For børnehaveklasse og – 3. klasse skal afstanden være mellem 2 ½ og 12 ½ km,
2. for – 6. klasse mellem 6 og 16 km,
3. for – 9. klasse mellem 7 og 17 km og
4. for klasse mellem 9 og 19 km. Ansøgningsskema kan fås på skolen.

Støttemuligheder

Legater

Til skolen er knyttet følgende legater:

1. Skolebestyrer Axel Munchs
2. Dagmar og Erik Munchs
3. Villy Halds

Disse legater opslås på skolen i april måned og tildeles som he­ le eller delvise fripladser.

Søskendemoderation

Forældre, der har flere børn gående på skolen samtidig, kan

få nedslag i betalingen. For tiden gælder følgende regler:

1. barn betaler fuldt ud, 2. barn betaler ¾, 3. barn ½ og 4. barn ¼.

Denne søskendemoderationsordning gælder klasserne fra

1. til og med årgang.

Statens fripladstilskud

Fra statens side ydes et mindre beløb som fripladstilskud til elever i private skoler.

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 hedder det i § 17:

Til nedbringelse af skolepengene ved friskoler og private grundskoler, der opkræver skolepenge på et takstmæssigt fastsat grundlag, yder staten inden for et årligt fastsat beløb fripladstilskud til elever, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.

Stk. 2 Fripladstilskuddet beregnes under hensyn til elevens og forældre­ nes økonomiske forhold.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning og udbe­ taling af fripladstilskuddet.

Skema til ansøgning om dette tilskud fås på skolen før som­ merferien.

Statens Uddannelsesstøtte

Statens Uddannelsesstøtte er begrænset til at gælde uddannel­ sessøgende, der er fyldt 18 år. Det vil i praksis sige, at kun en­ kelte »ældre« elever i 10. årgang kan søge.

Forældrekontakt

Skolen bygger på et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skole. Kontakten til forældrekredsen søges opretholdt ad forskellige veje:

1. Elevens faglige standpunkt:

Tre gange årligt giver skolen forældrene meddelelse om deres børns standpunkt gennem standpunktsbøger, der skal forevises hjemme, underskrives af forældrene og tilba­ geleveres til skolen.

2. Klasseforældremøder:

Skolen stiler efter at nå et klasseforældremøde for hver

klasse i løbet af skoleåret.

I nogle tilfælde udvides forældremødet til et forældre- og elevmøde.

3. Forældrekontaktaftener:

Den første torsdag i månederne november og marts holdes kontaktaften, hvor alle skolens lærere er til stede på skolen

– i hver sit lokale.

Ferieplan for resten af skoleåret 1982183 Juleferie: Torsdag den 23. dec. – mandag den 3. jan. Vinterferie: Lørdag den 12. febr. – søndag 20. febr. Påskeferie: Lørdag den 26. marts – mandag den 4. april St. Bededag: Fredag den 29. april

Kr. Himmelfartsdag: Torsdag den 12. maj – søndag den 15. Pinse: Lørdag den 21. maj – mandag den 23. maJ Sommerferie: Fra lørdag den 18. juni

Alle de nævnte datoer inclusive.

25 år – årgang 1958

To af jubilæumsholdene 1983

1? år –      gang 1973

Personalia

I avisen har vi set:

Dorthe Riis Andersen, Pindstrup, gift med Jes Berg Kristensen, Grenå. Ni­ els Erik Sørensen, Ryomgård (årg. 72), gift med Grethe Søndergård Peder­ sen, Thorsager. Elsebeth Navne, Ryomgård (årg. 68), gift med Torben Jes­ persen, Åbyhøj. Henny Simonsen, Nimtofte, gift med Torben Friis Peder­ sen, Hammelev. Kaj Verner Kruse Rasmussen, Pindstrup (årg. 73), gift med Ulla Jensen, Mårup. Svend Klinkby, Ryomgård (årg. 67), gift med Birthe Glerup, Allingåbro. Inge Grann, Attrup, gift med Carsten Jeppesen, Ryomgård.

*  *  *

Elevforeningens bestyrelse efter generalforsamlingen den 23. oktober 1982:

35. Basse Kristensen, Vibevej 19, 8550 Ryomgård (fmd.), tlf. (06) 39 41 35. Torben Jensen, Plantagevej 20, 8961 Allingåbro (redaktør). Nina Bluhme (tidl. Christiansen, årg. 55), Haslevangsvej 47, 8210 Århus V. (Se referatet af generalforsamlingen). Else Tømmerby (tidl. Sørensen, årg. 55), Gyvel­ skrænten 29, 8961 Allingåbro, tlf. (06) 48 16 24 (sekr.). N. A. Højholt, Sol­ bakkevej 7, 8550 Ryomgård (redaktør). Hanne Hove-Nielsen, Ny Ryom­ gård, tlf. (06) 39 44 58 (redaktør). Jens Daugaard, Baunhøjvej 8, 8500 Gre­

nå, tlf. (06) 32 45 27 (kasserer).

Meddelelser om adresseændringer bedes meddelt sekretæren. Foreningens giro nr. er 9 04 56 78.

Jubilæumsholdene i 1983 er årgangene 1923, 1933, 1943, 1953, 1958, 1963, 1973 og 1978, som allerede nu godt kan gå i gang med at kontakte kamme­ raterne med henblik på næste års elevfest. Formanden er behjælpelig med fremskaffelse af adresser i så stor udstrækning, som det er muligt. Samtidig sender vi alle medlemmerne ønsket om en glædelig jul og et godt nytår1

Bestyrelsen.

Årsoversigt 1. juni 1981 – 31. maJ 1982

Indtægter

Bank-,   kasse-  og  girobeholdning………………………………

Kontingenter.. . . . . . . . . . . . . . .         .  ……………………………..

Salg  af   Ryom-Sange   ……………………………………

Overskud ved elevfesten               ………………………………

5.996,96

17.315,00

10,00

1.501,00

Renter ….

. . .. … .. .. .. .. .. . . .. .. .. . ………………………… —127-99

24.950,95

Udgifter

Porto  og  kontorartikler  ………………………………………..

Årsskriftet . . . . . . . . . .        .  ……………………………………….

Gaver   og   blomster  ………………………………………………

Legater.               ..   ……………………………………………

Bank-,   kasse-  og  girobeholdning……………………………….

3.304,10

13.017,00

356,95

58,00

8.214,90

24.950,95

Status pr. 31. maj 1982

Formue…………………………………………………………………………………….. 8.214,90

Grenå, den 20. oktober 1982                                                        Jens Daugaard

*  *  *

Med udsendelsen af dette årsskrift vil redaktionen gerne takke for de indsendte manuskripter og andre bidrag, der er med til at skabe et elevskrift i ordets bedste betydning.

Rubrikken personalia er altid vanskelig at få så fyldestgø­ rende som ønskeligt, og derfor vil vi gerne bede medlemmer­ ne om at meddele ting af interesse, såsom gamle elevers gifter­ mål, eksaminer o.lign. til redaktionen. På forhånd tak.

Samtidig vil vi gerne ønske alle medlemmerne en god jul og et godt nytår.

Hanne Hove-Nielsen                   Torben Jensen                   N. A. Højholt