RYOMGÅRD REALSKOLES ELEVFORENING

ÅRSSKRIFT 1985

Kolind Bogtrykkeri

RYOMGARD  REALSKOLES

ELEVFORENING

ÅRSSKRIFT  1985

 Redaktion:

Hanne Hove-Nielsen og Torben Jensen

Indhold

Sidl’

5  H. E. Stilling: Translokation 1985

8  Afgangsholdene

10 Emmy Basse Kristensen: Den sidste af sin race Fra skolens dagbog

32  Torben Jensen: Årsfesten 1985

39  Personalia

40 To af jubilæumsholdene 1986

41  N. P. Bager: 7 aar, svunden Tid vi aldrig ser,

50  Den første Elevforening og dens Fane

53  H. E. Stilling: Strukturændringer

57  Ryomgård Realskoles Jubilæumsfond af 1983

58  Praktiske oplysninger om skolen

62  Regnskab

t

I dybeste sorg meddeles herved, at fru Thyra Weiner

Munch den 28. november er afgået ved døden efter længe­ re tids sygdom.

Æret være fru Thyra Weiner Munchs minde. Hendes navn og mindet om hendes gerning vil leve.

Translokation  1985

Kære dimittender

Al den halløj, der sker her i dag er for jeres skyld. – Det er jer, der er centrum på denne smukke dag – det er jer, der er ved at afslutte et kapitel i jeres livs bog – et kapitel, der var stort og vigtigt.

Bedre end man kunne ved jeres konfirmation – kan man nu sige: Barndommens kapitel er slut – den pulveriserende ver­ den venter på jer.

Som sagt: Vi er her i dag for at ønske jer held og lykke på turen.

10 år i skolens verden er slut – hvad har disse 10 år gjort ved jer – eller anderledes udtrykt: Hvad har skolen gjort ved jer i alle disse år – og lige så vigtigt: Hvad har I gjort ved den. Svaret kan selvfølgelig ikke gives her – det er omfangsrigt, og det er i hvert fald næsten lige så forskelligt, som antallet af

Jer.

Nogle har været heldige at være sammen med klassekam­ merater, de passede godt til – lærere, de kunne med – andre har haft mindre gode muligheder.

Men nogle fællestræk er der da. Tænk blot på, hvordan I var, da I gik ud af jeres småbørnstid – små, søde børn, der be­ tuttede og beklemte mødte den store skole – og se så, hvad der er kommet ud af det – nogle store, frække unger – nej, det er ikke rigtigt udtrykt – måske bedre: Som bristefærdige rosen­ knopper? – eller som nogle store kalve, der kluntet og nysger­ rigt ser på verden – eller helt enkelt: Som nogle søde, naturli­ ge, unge mennesker, der friske og veloplagte er klar til, hvad der nu skal ske.

5

Der- er sandelig sket noget, siden I kom for 10 år siden. En næsten uendelig række af undervisningstimer med faglig ind­ læring – påvirkninger af klasselæreren – af klassekammerater­ ne og af hele skolens miljø – og det hele har forberedt jer til den tid, der kommer her efter.

Vi er sikre på, at I er forberedt godt. De lærere, I har haft, har brugt år af deres liv – mange timer hver dag – for at gi’ jer det bedste, de kunne – og I har taget godt imod.

Jeg har kun kendt jer kort tid, men har alligevel mærket, at mange af jer er værd at stifte bekendtskab med – personlighe­ der af den gode og stabile slags – og alligevel sprudlende af liv og egne tanker.

Også fagligt er i værd at stifte bekendtskab med – hvis ka­ rakterer kan bruges som målestok, er I som helhed langt over gennemsnittet – hvilket selvfølgelig i parentes bemærket skyl­ des jeres udmærkede – fra gode forældre – nedarvede egen­ skaber og også en interesseret og solid arbejdsindsats – måske kan det også skyldes, at I har haft nogle gode lærere – hvem ved?

Stærkt medvirkende til jeres gode resultat er vel også, at I er priviligerede – opvoksede i et af de rigeste hjørner af ver­ den, under stabile og fredelige vilkår – med frisk luft – rent vand – sund mad – ordentlige boliger – alt det, vi regner som selvfølgeligheder, men som i resten af verden hører til de lyk­ kelige undtagelser.

At være priviligeret betyder også forventninger om, at man lever op til et ønsket niveau – at man kvitterer for sit privilegi­ um – derfor venter vi os noget af jer – I er ikke nogle ligegyldi­ ge, tilfældige unge mennesker – I er vores priviligerede børn – vi tror på jer – vi har selv lavet jer, og vi regner med – stoler på – at I lever op til vores forventninger.

I har fået forudsætningerne og en god udgangsposition – og så er det kun jeres vilje til at ville, der er afgørende for, hvor­ når I begynder at være med til at præge vores verden.

Jeres vilje – jeres valg – er afgørende – hver dag – hele tiden

– vil du være med? – eller vil du ikke? – vælg om du vil være aktiv – eller vælg om du vil være passiv og lade de andre be­ stemme for dig – og gøre det, der skal gøres – vælg om du vil være medløber og ja-siger – eller vær stærk og gøre det, du ved, er det rigtige.

6

Vi ved, du kan – og vi ved, du vil, men vi ved også, det er svært, så vi holder tommelfingre for dig – og holder lidt æng­ steligt øje med dig, for sådan er vi forældre og lærere, vi kan li’ dig – du kommer os ved, og vi vil af hele vort hjerte, at det skal gå dig rigtig godt.

Fra os alle sammen: Held og lykke.

1. E. Stilling

7

10. klasse:

9. og 10. klasse juni 1985

C-0

Martha Babis, Pindstrup. Christopher Boeck, Randers. Palle Fuglsang, Ryomgård. Flemming Hansen, Høj­ bjerg. Tommy Bagger Hansen, Auning. Bettina Jensen, Kibæk. Mette Fuglsang Jensen, Ryomgård. Susan Jensen, Køge� Niels Emil Jørgensen, Køge. Merete Nybæk Nielsen, Kærby skole, Kolind. Berit Rossen, Rod­ skov. Hans August Thomsen, Fjellerup. Pia Sørensen, Hornslet.

9. a klasse:

Michael Rottbøll Andersen, Ryomgård. Jesper Harder Christensen, Ryomgård*. Majken Christensen, Gjesing*. -claus Jørgen Hansen, Moesholm, Ryomgård*. Jette Hansen, Moesholm, Ryomgård*. Jael Jacob, Rønde. Martin Bo Jensen, Ryomgård. Rikke Holm Jensen, Fjellerup. Charlotte Kauffeldt, Hobro. Martin Knakkergaard, Tjerrild. Pernille Lauritzen, Brunmose. Henriette Møllgaard, Tjerrild*. Christian Nebel, Ry­ omgård. Tina R. Nielsen, Ryomgård*. Martin Poulsen, Nimtofte*. Espen Thomsen, Ryomgård*. Torben Flyndersøe, Skødstrup*.

9. b klasse:

Inge Thy Christensen*. Jim Cuno Hald*. Jane Bagger Hansen, Auning*. Bettina Jensen, Pindstrup*. Torben Kudahl, Kristianslund, Trustrup. Janne Lassen, Ryomgård. Jakob Meiling, Ryomgård. Jesper Møller, Sø­ borg*. Camille Sørensen, Thorsager. Tina Sørensen, Pindstrup. Jacob Vester, Ryomgård. Josefine Weiglin, Århus*. Lonnie Wiirtz, Ryomgård*. Lars Bo Hansen, Mørke.

De med * mærkede elever .fortsatte i 10. klasse.

Den sidste af sin race

Fra naturens hånd ligner mennesker hinanden, men gennem livet udvikler de sig forskelligt.

(Kung-Fu-Tse).

Else var en lille, spinkel, gammel kone omkring de 80 år. Hendes hud var brun og garvet af vind og vejr. Egentlig var jeg lidt bange for hende, fordi hun mindede mig om Skovhek­ sen fra eventyret »Hans og Grethe«. Denne tanke fik yderlige­ re næring, når hun af og til bar en sæk på ryggen, og var der noget i sækken, måtte det jo uden al tvivl være røvede små­ børn. Senere hørte man, at det var tørv eller brænde tabt på vejen, som fyldte i sækken.

Denne mærkelige kvinde husker jeg tydeligt fra mine første barndomsår, hvor hun var med til at give et landsbysamfund sit ansigt.

Med alderen fandt man så ud af, at Else var noget helt for sig selv, idet hun var den sidste rakker, der har levet i Dan­ mark. Rakker-Else kaldte man hende, men egentlig er tilnav­ net vel misvisende. Tater-Else havde måske været nærmere sandheden, men da hun altid »rakkede« rundt, som det hed i Himmerland, var det nærliggende, at hun fik »Rakker« hæftet på sig.

Hvornår og hvorfor Else var kommet til min barndoms landsby, kunne ingen med sikkerhed sige. Men på et eller an­ det tidspunkt havde hun fået anvist husly i kommunens hus, Fattighuset, hvor der altid boede en familie mere, og hun le­ vede jo så på kommunen, hvilket hun ofte fik at høre, da det dengang var en skændsel uden lige, selv om man var ude over

10

den arbejdsdygtige alder, og der ikke var noget, der hed al­ dersrente.

Hvad hun sagde, fæstede man kun i ringe grad lid til, det måtte og skulle være noget vrøvl, men da ingen kendte hendes fortid, kan det jo dog være, at der også var et par sandheder iblandt.

Else vagabonderede. Som oftest fandt hun vel hjem til sin fattige stue ved aftenstid, men det kunne hænde, at hun blev borte i flere dage, og så måtte sognerådsformanden, hendes beskytter og nærmeste nabo, begynde at søge efter hende. Som en af de få folte han ansvar for hende, og derfor fik han Elses tillid. Men isoleret var hun, og ingen så til stadighed ef­ ter hende. Den almindelige mening var, at hun var i vejen, uduelig og for dyr for kommunen, og desuden havde hun en anden livsstil end andre, og det skulle man jo ikke acceptere. Fra kommunens side havde man truffet aftale med en kone fra byen om, at Else skulle spise middagsmad hos hende, men den ordning fungerede ikke særlig godt, da Else ikke kendte klokken, men udelukkende rettede sig efter solens gang på himlen. Den første i hver måned fik hun udleveret en kurv­ fuld_ af de almindeligste købmandsvarer, så hun havde en mu­ lighed for at klare resten af de daglige måltider selv. Men Else forstod ikke engang at koge æg eller lave kaffe, så hun afleve­ rede varerne i sit »pensionat«, og efter få dages forløb var de sluppet op, hed det sig, og det blev nu betydet Else, at hun måtte se at skaffe sig mad, når hun besøgte folk, hun kendte. Af og til bar hun på en lille zinkspand, der kunne r ·mme en liter, og flere steder var man klar over, at hun ind imellem

sultede, så de fyldte hendes spand op med sødmælk.

Men Else passede sit. Hun gik og gik og gik, dag ud og dag ind. På de solhede sommerdage, i storm og regn, i frost og sne begav hun sig om morgenen ud på’ en af sine utallige ruter. Altid var hun iført den samme klædedragt, sortgrønligt skørt med indvendig lomme, en rustfarvet, meget slidt hjemme­ strikket overdel og et hovedtørklæde bundet under hagen. Tunge spidsnæsede træsko med kraftige jernbeslag fuldendte Elses påklædning. Træskoene skulle jo holde længe, derfor beslagene, skønt Elses spinkle fødder havde svært ved at slæbe dem med. Else selv og hendes klædning blev kun nødtørftigt vasket, men hvor utroligt det end lyder, var hun aldrig syg.

11

Som regel havde hun sin lomme fyldt med krystalsukker, som var til byens hunde, hvorfor de flokkedes 0m hende. Men når hun var løbet tør for sukker, og hundene alligevel tiggede, blev Else rasende, og hendes heftige temperament løb af med hende. Skældsord af allerværste slags regnede ned over dyre­ ne, og selv om hendes ordforråd var begrænset, havde hun et vældigt lager af »sprogblomster«. Slige episoder kaldte byens drenge frem i dagslyset, for sådanne perler af ord var jo værd at samle på. Man kunne måske selv få brug for dem! Drenge­ ne holdt sig i passende afstand, hvilket vil sige tæt nok på, så ingen glose gik tabt, men langt nok fra, så man hurtigt kunne tage benene på nakken, for selv den skrappeste i flokken blev bange, når Else rullede sig ud.

Strikketøjet var Elses trofaste følgesvend. Når hun gik, strikkede hun altid samtidig – bestandig det samme, nemlig store mandfolkestrømper af ufarvet uldgarn, som man over­ lod hende på de gårde, hvor hun kom fast. Strømperne havde alle samme størrelse, nemlig 20 masker på hver pind, for El­ ses talrække gik til en snes. Uden at have gået i skole havde hun lært at tælle til 20, men heller intet andet.

På sine vandringer samlede hun de mærkværdigste ting op. Engang havde hun fundet en messingtråd, og stædigt havde hun sat sig i hovedet, at der af den kunne laves to strikkepin-

. de, hvorfor hun målbevidst opsøgte min bedstefar, landsby­ smeden, som skulle kunne alt praktisk. Else fremførte sit krav. Bedstefar sad godt skjult bag avisen og svarede kort

»nej«. Else slog sig derefter ned ved kakkelovnen, som om hun havde tænkt sig at blive. Hun bryggede på et eller andet! Så kom det: »Nå, smeden er måske slet ikke så dygtig til hans håndtering, som folk siger?« Bedstefar lod lynhurtigt avisen falde, greb messingtråden og forsvandt ud i sin smedie, hvor­ fra han nogen tid senere vendte tilbage med to strikkepinde i hånden. Uden kommentarer fik Else dem. Hun sagde: »Tak, smed«, og smilede underfundigt til sit strikketøj. Bedstefar tog atter fat på sin avis. Begge vidste, hvem der havde sejret!

Nu kan det jo undre, at Else havde gået til præst og var ble­ vet konfirmeret, så fastboende må hun på det tidspunkt have været. Når hun var blevet varmet med en kop kaffe i køkkenet hos min bedstemor, steg hendes humør, og som det tavse vid­ ne i en krog hørte jeg hende fortælle om sin konfirmation,

12

hvor hun havde stået øverst på kirkegulvet. For at hendes dygtighed ikke skulle drages i tvivl, fremsagde hun udenad i en rasende fart hele skabelsesberetningen. Endnu kan jeg hø­ re hende sige: »På den syvende dag holdt han hviledag. Amen!« Samtidig med »Amen« stampede Else hårdt i gulvet, og så var det tid til at snappe efter vejret, for det havde hun holdt under hele Skabelsen. Jeg var målløs. Tænk at kunne så meget udenad!

Ved sådanne lejligheder kunne hun pludselig give sig til at fortælle om sin ungdom og om en mand, hun havde slået følge med, og &om forlod hende, og om en dreng, hun i ensomhed havde født i en lade et sted i det vestlige Himmerland. Barnet døde, fortalte hun, og lå begravet på Hyllebjerg kirkegård. Else var herefter blevet overladt til sig selv og sin skæbne. Un­ der fortællingen knuste hun en tåre. Måske var dette sandhe­ den om hende.

Denne historie blev desværre brugt imod hende på en gård, hvor hun ofte kom. Karlene ville gøre grin med hende, og her var en letkøbt popularitet inden for rækkevidde. Under et be­ søg, hvor konen havde beværtet hende, faldt hun på udvejen i kløerne på karlene, som ivrigt fortalte hende, at hendes søn slet ikke var død, men arbejdede på et jernstøberi i Aalborg. Den ene overgik den anden med viden om ham, og et håb tændtes i den ensomme sjæl. Næste dag tog hun beslutsomt med bussen til Aalborg, fandt på uforklarlig vis frem til jern­ støberiet, gik derind og vandrede rundt og betragtede hver eneste yngre mand indgående, indtil hun udså sig en, som, hun bestemt mente, var sønnen. Hun forsøgte at komme i snak med ham, men manden fik et helt chok, tilkaldte hjælp, og Else blev sat på porten. Næste dag kom en dybt skuffet El­ se ind til min bedstemor. Som en syg segnede hun om på en stol, og bedstemor greb straks efter kaffekanden og skænkede for hende. Stille og snøftende drak hun sin kafe, mens hun flittigt gjorde brug af det lommetørklæde, hun fik. Jeg blev sendt bort fra bordet, for det var tydeligt, at her var noget galt. Langt om længe gav Else sig stammende til at fortælle om gårsdagens hændelser. Min bedstemor ville trøste, men Else tålte ikke medlidenhed, så den trøst faldt på stengrund. For at dække over sin skuffelse blev hun hård som flint og sag­ de: »Sådan en flab, en rigtig laban! Han ville ikke engang

13

kendes ved sin egen mor. « Det hjalp. Nu havde Else fået luft. Men de forvorpne karle, som havde startet det hele, solede sig lang tid derefter på grund af deres »bedrift«. Ingen af dem tænkte vel på, at en rakker også kunne græde.

Nabofamilien i huset morede sig; det gjorde den altid, når det gik Else ilde. Den familie og flere andre drillede hende på alle måder. Man stjal af hendes tørv, kikkede ind ad hendes vinduer og gned på ruderne, så de hvinede, så kunne det gamle skind sidde derinde i mørket og blive rigtig godt bange og værge sig ved at bruge mund. Her gjaldt det om at genere så meget som muligt, for Else levede jo sit liv så helt anderle­ des end flertallet.

Foruden at vandre rundt var der endnu noget, der optog Else, og det var hendes kakkelovn. Mod den førte hun til sta­ dighed kold krig. Om morgenen fik hun som regel tændt op og lagt tørv på, så ilden flammede lystigt, og varmen bredte sig ud i stuen. Det var dejligt! Men Else kunne ikke stilles, na­ turbarnet skulle ud, selv i den værste kulde, så hun begav sig på vandring, og timerne gik, uden at hun ænsede det. I skum­ ringen vendte hun tilbage, undertiden uden at have fået vådt eller tørt. Hendes slingrende gang afslørede en enorm træt­ hed. Sommetider var hun våd til skindet og naturligt nok vranten. Nu skulle det blive dejligt at komme hjem til den varme stue, og et par skiver bart rugbrød skulle også gøre godt. Men hvad ser Else? »Bæstet«, som hun benævnede kak­ kelovnen, var jo gået ud! Herefter fulgte et bestemt ritual, som naboerne ikke kunne undgå at blive indviet i. Hun talte til »bæstet« som til en dødsfjende, og atter gjorde Else brug af sprogets værste gloser. Man kunne da heller aldrig vende ryg­ gen til et øjeblik, men nu skulle hun også nok vise, hvem der var herre i huset. En stump avis kom ind i ovnen, derpå en løs tørv, og til sidst satte hun en revet tændstik til. Resultatet udeblev som regel. Nå, sådan!! Else havde nu nået kogepunk­ tet, og i hast langede hun ud efter petroleumsdunken og kaste­ de en ordentlig tår ind i det mørke gab. Stadig intet resultat.

»Bæstet« fik nu et velrettet spark og flere vrede ord i tilgift. Et nyt forsøg med petroleum og flere tændte tændstikker tæt på hinanden fulgte, og med et vældigt brag fængede det derinde. Et par ekstra tørv blev lagt på, hvorefter lågen blev smækket i, så ruderne klirrede. Else skuttede sig tilfreds oven på sådan en

14

åreladning, for hun havde sejret. Hun var herre i huset!

Optrin af den art fandt ofte sted om vinteren, og husets øvrige beboere morede sig og fulgte slagets gang uden for de gardinløse vinduer. Underligt nok udtrykte de aldrig ængstel­ se for, at Else skulle futte huset af. De betragtede det hele som den rene underholdning.

Selv om nu Else nærede stor tillid til sognerådsformanden, stiftede han dog også bekendtskab med hendes temperament. I anledning af hans fødselsdag, som faldt dagen efter min, havde Else engang i Brugsen indkøbt en lille porcelænshund og fået den noteret i hans egen kontrabog. Dagen før fødsels­ dagen kom der en kurre på tråden imellem dem, og Else gik fra ham og smækkede med dørene. Knotten stampede hun hjem til sig selv, hentede den pænt indpakkede hund og styre­ de sin gang mod smedens hus, hvor hun overrakte mig pak­ ken. Hun anede ikke, det var min fødselsdag. Jeg sagde tak og syntes da, den var meget pæn. Senere hørte jeg den rette sammenhæng, men hunden vandt derved i værdi for mig, for­ di jeg under så pudsige omstændigheder var blevet gjort til dens ejer.

Tiden gik, og Else gik, men efterhånden langsommere og

mere usikkert. Min bedstemor sagde, at Else vist nærmede sig den sidste station. Det forstod jeg ikke noget af.

Men nu kunne det hænde sig, at Else pludselig viste sig i landsbyen kun iført sin underbeklædning. Drengene piftede, hundene gøede, og folk så passivt til. Man konstaterede kun, at hun var blevet endnu mere sær. Ingen tænkte på pleje eller mad til hende. En dag blev hun fundet død i sin seng.

Hendes sidste hvilested blev en stormomsust plet på kirke­ gården ud mod nordvest i passende afstand fra godtfolk.

Mange havde kendt Else. Få fulgte hende til graven. Ingen savnede hende.

Et simpelt trækors markerede stedet, og på det stod kun: Else Kristoffersen.

Folk med familiegravsteder i nærheden betænkte de første år også Elses med renholdelse, og der blev nu og da sat en blomst på graven. Betegnende nok var det mest ukendte men­ nesker, der viste hende opmærksomhed i døden. Accepteret nåede hun aldrig at blive, kun tålt.

15

Med Else forsvandt også en del af byens særpræg, men det skulle fremmede folk komme at fortælle.

Flere år efter begyndte man nemlig at granske i Else og hendes herkomst. Folk med lokalhistorisk interesse ankom, og flere artikler forfattet af personer, som aldrig havde set Else eller kendt hende, kunne man herefter læse i aviser og blade. Ind imellem kunne man også høre en og anden fra landsbyen udtale med en vis stolthed: »Ja, og tænk engang, her iblandt os har hun levet i mange, mange år!«

Ja, såmænd, levet og levet!

Endnu i dag kan man på egnen træffe mennesker, der har kendt denne sidste af sin race, og enhver samtale om hende munder altid ud i et: »Ak, ja, stakkels Else, havde hun endda blot levet i dag, så havde vi jo forstået hende bedre!«

Og mon Vi så havde det??

Fortid og nutid er nære slægtninge.

(Kung-Fu-Tse).

Emmy Basse Kristensen

Til årsskriftets læsere

Modtag hermed vore bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Emmy og Knud Basse

16

Fra skolens dagbog

Ved H. E. Stilling

På en skole sker der hver dag noget særligt – der kommer gæ­ ster, der tages på udflugter, der laves spændende undervis­ ning, der holdes møder, der optrædes, der spilles – noget bli­ ver hurtigt glemt, andet huskes bl.a., fordi det er nedskrevet i skolens dagbog, hvorfra det efterfølgende er plukket.

1984

22/10 Mandag efter efterårsferien – 212 elever – besty­ relsesmøde om aftenen – mest om økonomi.

25/10 Forældremøder i børnehaveklassen og i 6. klasse, hvor emnet var: pubertetsbørn og deres evt. pro­ blemer.

Konklusion: Små børn – små problemer.

31/10 Bestyrelsens formand, skolebestyrer, kostskolele­ der og afdelingens lærere drøfter indgående kostaf­ delingens fremtid.

12/11  Novemberprøverne begynder.

19/11 9. og 10. klasserne i erhvervspraktik en uge. 23/11 Fælles sangtime for alle skolens elever. Det gik så

godt, at det besluttedes at fortsætte hermed en gang om ugen indtil juL

28/11 Jubilæumsfondens bestyrelse holder møde. Det besluttedes at uddele en gave til en elev på skolens fødselsdag.

Gaven skal gives til en elev, der i særlig grad udvi­ ser hjælpsomhed og positiv væremåde over for kammerater og lærere samt udviser selvstændig­ hed og mod til at give udtryk for den.

29/11 Fælleskonsultation. Alle skolens lærere fordelt i

17

den gamle bygning. Vente- og hyggerum i Salen for forældrene. Snakken gik hyggeligt, mens man ventede på at blive afhentet af elever, der holdt styr på, hvis tur det nu var til samtale.

2/12 Julestue for første klasse med forældre og søsken­ de. Stor tilslutning.

4/12 To kostelever bortvises p. g. af dårlig opførsel. 7I12 Juleklippeklistrehyggedag. Hele skolen julepyntes.

Efter middag underholdnig i Salen.

11I12 Igen fællessang i Salen for alle elever og lærere. Nye julesange indøves. Resten af dagen er Salen udlånt til Marienhoffskolen til korsang.

13/12 Dagen startede med Luciaoptog – smukt og stem­ ningsfuldt udført af 7. klasse under ledelse af vores nye musiklærer, Birte Søllingvraa.

18/12 Den traditionelle julekonkurrence om bygning af det smukkeste kagehus. Ved afstemningen blev Trine Theilmann nr. 1, NielsJacob Buch nr. 2, og Kresten Estrup nr. 3.

19/12 Volley-ball stævne med Marienhoffskolen. Trods god stemning og effektiv (højrøstet) opbakning, måtte vi aflevere halvdelen af pokalerne.

19/12 Julestue for 3. klasse og familie. 48 til glogg og æb­ leskiver.

21/12 Juleafslutning – traditionel og stemningsfuld – be­ gyndende i Salen om morgenen med julens sange

• Derefter julehygge i klassen med klasselæreren, medens klasse pynter det store juletræ, og for­ ældre og gamle elever drikker formiddagskaffe på lærerværelset (godt 50 var mødt op). Kl. 11 sam­ ling om juletræet.

Tidl. skolebestyrer K. Basse var inviteret til at læ­ se Juleevangeliet. Det blev gjort så godt og stem­ ningsfuldt, at eleverne spontant klappede bagefter

• en reaktion, der irettesættende blev imødegået af

1. Basse med ordene: »Man klapper ikke af Evan­ geliet« – en vending, der nu er indgået i skolens fa­ ste sprogbrug.

3/1 Første skoledag i det nye år. 215 elever, vi kunne have været 6 mere, men de blev bortvist i første

18

halvår, især på grund af dårlig opførsel over for andre af skolens elever.

7/1 Skolens fødselsdag – 72 år – K. Basse overrækker på jubilæumsfondens vegne en gavecheck på 500 kr. til Charlotte Kauffeldt de Vries, 9., og ønske­ de, at hun fortsat turde være selvstændig, positiv, kreativ og hjælpsom.

9/1 Møde for de ældste klasser, hvor elever fra gymna­ siet og HF orienterede.

10/1 Velbesøgt forældremøde i 7. klasse, hvor der bl.a. udtrykkes bekymring om, hvordan man rigtigst delte klassen til næste skoleår.

18/1 Elevrådet arrangerer »elevrådsfest« for 7.- 10. klasse, »gamle elever« og indbudte gæster. En af­ ten med »drøn« på, og en aften, der helt gjorde negative bemærkninger om unge mennesker over­ flødige. En god fest.

21/1 Bestyrelsesmøde med behandling af afskedsansøg­ ning fra Egon og Hedvig Danielsen, der af hel­ bredsgrunde ønskede at fratræde til sommerferien.

24/1 Forældremøde i 9.- 10. klasse: »Ud af skolen – og hvad så?«

28/1 Forældreorienteringsaften på Grenå Gymnasium må aflyses på grund af stærkt snefald.

6/2 Første orkesterprøve med »skoleorkesteret«, der skal optræde til forårsfesten. Under ledelse af mu­ sikskoleleder (og bestyrelsesmedlem) Benedicte Riis og Birte Søllingvraa mødes elever, forældre og lærere – begyndere og øvede – til ihærdig øvel­ se. Resultatet blev slet ikke så ringe – og det var spændende at være med.

18/2 Elevrådet arrangerer fastelavnsfest for bh.- 4. klas­ se. Alle møder udklædte og slår katten af tønden – festligt.

2 5/2 2. klasse holder klassefest med forældrene.

4/3 Marts-prøverne begynder – sidste træning inden de endelige prøver for 9. og 10. klasserne, og op­ læg til karakterbøgerne, der skal hjemgives inden påskeferien.

4/3 4. klasse tager på klassetur til Hotel Kattegat i 3

19

dage under ledelse af lærer Tove Korfitsen og klas­ seforældrerådet.

Bestyrelsesmøde, hvor der vedtages nye timetals­ planer, der ændrer væsentligt i undervisningsti­ mernes og fagenes fordeling.

19/3 2. klasse tager med Karen Rasmussen til sang- og musikstævne i Kolind sammen med skolerne i Midtdjurs. Eleverne gjorde det godt, men vores mangel på musikinstrumenter var mærkbar.

22/3 Generalprøve på årets skolekomedie »Kom til det vilde Vesten« opført af 6. klasse under instruktion af Birte Søllingvraa. Elever fra Centerskolen i Grenå og 4. og 5. klasserne fra Marienhoff var in­ viteret til at overvære prøven, der gik godt.

Om aftenen den traditionelle skolefest med under­ holdning af »skoleorkesteret«, skolekomedie og dans i gymnastiksalen. Der var godt 400 deltagere og succes (så mærkes det, at vi ikke har ventilati­ onsanlæg i Salen).

28/3 Ansættelse af ny leder af pasningsordningen: Fag­ lærer Birthe Jensen, Fjellerup.

1/4 Artikel i skolebladet Bakkeposten om tvungen ind-

Fra i’,l’lksckvri’iclcts kondil0b.                                                                                                      Foto: Erikjensen

20

førelse af skoleuniform (fra firmaet RANSLIRPA) gav voldsomme reaktioner – især da den – uden angivelse af firmanavnet- spredtes til dagbladene. Nogle forældre ringede for at melde deres børn ud, ligesom der var en kraftig reaktion fra enkelte af lærerne. Blandt eleverne gav en �nkelt klasse, der ikke lugtede lunten, udtryk for, at de ville nægte at gå i sådan noget.

10/4 Mange skoler er lukkede, fordi lærerne strejker i protest imod regeringens indgreb i lønforhandlin­ gerne. Vi underviser normalt men sender en skarp protest til ministeren.

11/4 Besøg af John Iversen fra undervisningsministeri­ et. Drøftelse af mulighederne for at fortsætte kost­ afdelingen i lejede lokaler og forhandlinger om statsstøtte til evt. køb eller nybygning.

15/4 Den årlige tradition med kondiløb hver mandag rundt om Vallum Sø genoptages under ledelse af Hans Iversen og Jette Kirkegård.

19/4 Jydsk Skolefoto tager klassebilleder af afgangs­ hold.

25/4 Fælleselevrådsmøde – samråd fra kommunens skoler nedsat på initiativ af Jakob Meiling – vores dygtige devrådsformand – og elevrådsformanden på Marienhoffskolen, Pia Schou.

28/4 Musikforeningen afholder forårskoncert i Salen. 6/5 Skriftlig eksamen begynder.

10/5 Kosteleverne og hele staben på kostafdelingen ta­ ger på week-endtur til Skallerup Klitby.

23/5 9. og 10. klassernes sidste skoledag. Forløb festligt med god underholdning i Salen og efterfølgende frokost med lærerne.

17/6 Sidste eksamensdag.

19/6 Udflugt for alle skolens elever og lærere til Viborg Domkirke, Dollerup Bakker og Gern Museum ar­ rangeret af Karen Rasmussen. – Og så skinnede solen på den første sommerdag i lang tid.

20/6 Sidste skoledag med bogbytning og »afslutnings­ hyggetime« med klasselæreren.

21/6  Årsafslutning – dimission – translokation, der tra-

21

ditionelt begynder med morgenkaffe og morgen­ sang i skolegården. Ca. 70 forældre og gamle ele­ ver er mødt for at være med til at festliggøre da­ gen. 10.30 går alle til teateret på Bakken, hvor der bliver taget værdigt afsked med afgangseleverne. Efter skolebestyrerens tale blev der talt af en 25-års jubilar, Hans Jørgensen, samt af en af dimitten­ derne, Jakob Meiling, der sagde:

Som bekendt er vor skole gammel og har eksisteret i mange år. Det, at vor skole er gammel, gør den til en charmerende og særpræget skole. Særpræget på skolen er bakken, salen, bi­ ologisamlingen, G H og dens samling, og ikke at forglemme skolens loft, som altid indeholder spændende ting. Endelig skolens ydre, ·lidt gammeldags facade, men den udtrykker helt klart, at her bor jeg. Her er Ryomgård Realskole, hvorimod andre, der er ens lavet, ser kedelige ud, ligesom mangler en identitet. Her sagde jeg det: identitet.

Ryomgård Realskole har en identitet i kraft af alle disse særprægetheder og traditioner. Det har været en skole, som jeg har været tryg ved, en skole, hvor jeg følte mig sikker, en skole, som jeg inderst inde har været stolt over, og jeg er sik­ ker på, at mine kammerater deler mine meninger med mig. Kammerater – hvordan skal vi leve uden kammerater, de go­ de gamle skolekammerater. Det er klart, at når vi har gået i klasse med hinanden i så mange år, lærer vi hinanden godt at kende. Vi lærer hinandens små svagheder og selvfølgelig også hinandens stærke sider. Det bevirker, at når vi kender hinan­ den så godt, gør det ekstra ondt at skilles i dag.

Vi har tit talt om, hvordan vi ville føle det, når den dag kom, hvor vi skulle skilles. Når der blev snakket om, hvor tomt det ville blive uden de daglige skolekammerater. Ja, så blev der knebet en lille tåre hist og pist. Det er en klasse, som jeg, når jeg bliver ældre, vil se tilbage på som en klasse, der havde et fortrinligt, godt kammeratskab, var humørfyldt, hvor der blev diskuteret heftigt alle de fester, som blev af­ holdt, en klasse som elskede at lave underholdning. Om det så blev godt eller dårligt var lige meget. Bare vi fik lov til at op­ træde. Og når vi nu snakker om underholdning og show busi­ ness, hvorfor så ikke bruge den sætning: »The show must go

22

on« og drage en parallel til afskedens time i dag: »The show must go on for os. « Det er brutalt sagt, men ikke desto mindre sandt.

Lidt negativt skal der også siges. Vi har altid været forfær­ delige til at plage, såsom at plage om en fritime til at lave un­ derholdning i, plage om en is eller en flødebolle, hvor resulta­ tet altid blev, at lærerne endte med et nervøst sammenbrud. Jeg kan særlig erindre en tid, hvor vi plagede ekstra meget, nemlig den tid, hvor skolen skulle have en ny skolebestyrer. Hvordan var han, hvordan så han ud, og hvor gammel han var, var spørgsmål, som føg gennem klassen, nå, det var ikke kun i vores klasseværelse, men helt sikkert på hele skolen.

Og hvordan er han så? Ja, nu kan jeg jo kun tale for mig selv, og mit syn på ham kan jeg bedst fortælle om som elev­ rådsformand. For elevrådet har det været en stor omvæltning. I al respekt for den tidligere skolebestyrer, hr. K. Basse. Elev­ rådet har haft virkelig gode kår i dette skoleår, ikke kun rent økonomisk, men også i forholdet til lærere og elever. Særligt blandt lærere har der været en positiv holdning til elevrådet. Når elevrådet kom med et forslag til arrangement, blev forsla­ get altid mødt med positive kommentarer, men den endelige beslutning skal jo træffes af bestyreren, og der blev hver gang sagt ja.

Det lyder måske lidt usandsynligt, men det er ikke engang løgn! Elevrådsfesten, som har været karantæneramt i et par år på grund af en uheldig episode, fik vi lov til at arrangere igen, og med det nye, at man fik mulighed for at tage en gæst med.

H findboldduel mellem Realskolen og Maricnho!Tskokn.                                                     Fo1<>: Erik_J,·nsl”ll

23

Emneugen, som vil blive afholdt i næste skoleår, fik vi også tilsagn om. Vi fik ligeledes tilsagn om at afholde idrætsdagen, og den blev afholdt i maj.

Alle disse ja’ er har været en virkelig god ballast for elevrå­ det. Det har givet blod på tanden. Man får lyst til at lave flere arrangementer, når man ved, at det vil blive mødt med posi­ tive kommentarer, og forslagene bliver behandlet fair. Med andre ord: Stilling har været en god mand for elevrådet.

Men jeg kender også en hr. Stilling, som kan blive meget, meget gal. Det fik vi et tydeligt eksempel på sidste skoledag. Der blev sprøjtet med vand, og det faldt ikke i god jord. Hid­ sig og temperamentsfuld gav han os en opsang, som hele sko­ len kunne høre, og vandpistolerne blev heller ikke skånet. De blev taget og enkelte trampet i stykker. Måske skal det lige til­ føjes, at den opsang, som vi fik, var i orden. Vandpistolskyd­ ning indgik ikke i programmet for sidste skoledag. Men en ting, som jeg ved skuffede en del, var, at vi ikke fik lov til at synge »Altid frejdig« til skolefesten. I hvert fald blandt nogle af eleverne har der været lidt ophidselse over, at der ikke blev sunget, som det nu epgang er tradition ved skolefesten.

Men alt i alt mener jeg, og tror jeg, at det er den rigtige mand, som er blevet valgt til at lede Ryomgård Realskole fremover. Tak!

Der tages afsked med hr. N. A. Højholt, der efter 38 år som lærer, skolebibliotekar og regnskabsfø­ rer har valgt at gå på førtidspension. Også kostaf­ delingens ledere, Egon og Hedvig Danielsen, har valgt at gå på pension efter 13 år med dagligt ar­ bejde for 25 unge.

Desuden har lærer Kirsten Geertsen søgt afsked og Tove Korfitsen orlov i et år.

24/6 Bestyrelsesmøde med ansættelse af 3 nye lærere og nyt bestyrerpar på kostafdelingen:

Henny Juul Sørensen: dansk/håndarbejde Anne Kjeldsen: musik/dansk/engelsk

Anne Mette Schou Hansen: dansk/matematik Birte Søllingvraa: kostskole/dansk/musik

Lars Møller Andersen: kostskole

24

7/8 Første skoledag efter ferien – som altid: Solskin – 206 ikke ret solbrændte elever og 18 lærere.

15/8 Informationsmøde for forældre – »goddag-møde« for nye forældre og lærere. Frederik Jensen, besty­ relsens formand, fortalte om skolen og om besty­ relsens arbejde og ansvar, og skolebestyrer H. E. Stilling informerede om skolens struktur og de nye timeplaner.

Efter en rundgang på skolen og Bakken sluttedes af med forfriskninger i de nyindrettede pasningslo­ kaler. 120 deltagende forældre.

16/8 Møde med ledende skolepsykolog Rønne-] epsen, Grenå, om tilrettelægningen af specialundervis­ ningen efter nedskæring til 6 timer om ugen. Selv­ følgelig skal vi bære vores andel af besparelserne på statens budget – men det er nu synd for de børn, det går ud over.

19/8 6. klasse på lejrskole til Kliim med Eva Schou og Lars Broe.

30/8 A. V. Pedersen hyldes af eleverne ved morgensan­ gen i anledning af overgang til førtidspension. Elevrådets formand, Henrik Hove Nielsen, holdt en flot afskedstale fra nuværende og tidligere ele­ ver og overrakte elevernes gave – en rigtig hvile­ stol.

Hyldest til A. V

»Jeg vil gerne på nuværende og gamle elevers veg­ ne takke dig for en masse gode år her på skolen, både som lærer, viceskoleinspektør samt kostin­ spektør.

Nu vil jeg gerne læse et digt af Tom Kristensen, som hedder:

Til en ven

Du har de pudsigste Rynker, som runder sig over dit Øje, når du i dybsindigt Tungsind dog inderligt kan dig fornøje.

2.5

Du har den anspændte Styrke, som dirrer hver Nerve til Live; men den forfinede Mathed forflygtiges i det massive.

Og Sindets Stigen og Falden vel stundom kan lægge dig øde; men aldrig ørkesløst vil du

i synkende Stemning forbløde.

Jeg tror, at du kan forene

et smil fra Rococoens Hoffer med Tankens ironiske Søgen hos skeptiske, grå Filosoffer,

forene moderne higen

mod Livets de tusind Facetter med Livssynets dansende Ro på de elskede, gamle Portrætter.

Fra gamle elevers beretninger samt nuværende elevers erfaringer kan man konstatere, at du altid har været en interessant og levende lærer, god til at fortælle, og god til at gøre ellers kedeligt stof in­ teressant og spændende.

Du har brugt dit liv på lærergerningen, til stor glæde for mange børn og unge mennesker. Ja, ik­ ke kun lærergerningen har du brugt dit liv på, men også som kostinspektør har du fungeret i mange år til alles tilfredshed.

Dette vil vi, både nuværende og gamle elever, takke dig for. Det er derfor med vemod, vi i dag tager afsked med dig, men samtidig ønsker vi dig alt godt med dit forestående otium.

Vi vil derfor overrække dig denne gave – en stol

– som vi håber, du vil få mange fornøjelige timer i og samtidigt ønske dig alt godt i fremtiden. «

1. V. Pedersen er fortsat ansat ved skolen som

26

konsulent for kostafdelingen i det omfang førtids­ pensioneringsreglerne tillader det.

4/9 9b på ekskursion med Anne Kjeldsen og Erik Jen­ sen.

6/9 Møde i bestyrelsen for at afgøre, hvordan under­ visningsministerens nye sparekrav kan opfyldes.

4. klasse på week-endtur med forældre og lærere. 13/9 Kostskolelærerstævne på Stenhus ved Holbæk. Vi sender A. V. Pedersen, Leif Ladefoged, Birte Søl­

lingvraa og Lars Møller Andersen.

27

17/9 Prøvekørsel af 3 flotte sæbekassebiler til Pasningen

– bygget at p-fagsholdet under ledelse af Hans Iversen.

26/9 Generalforsamling – 80 deltagere – dirigent: K. Vester-Pedersen. Genvalg af Dan Sørensen og Frederik Jensen med H. H. la Cour som 1. supple­ ant.

Skolebestyreren fik forsamlingens tilslutning til udvidelse af lejrskoleprogrammet, således at der fremover tages af sted i 3. – 5. – 7. og 9. klasse. For­

udsætning: at elevbetalingen hæves til 45 % .

Ligeledes blev der givet tilslutning til at lade de store elever forlade skolens område i frikvarterer og mellemtimer.

27 /9 Besøg af skoleorkester fra Åes i Norge. 86 og Eva Schou sørgede for den varme middagsmad til gæ­ sterne, der kvitterede med en lige så udmærket

koncert. Alle skolens

lærere tager på sight-seeing på Djurs­

under kyndig rundvisning af Birgit Nielsen og K.

Fra »H_jerteforenin�ens kondiløb«                                                                                            Foto: Erik.Jensen-

28

Basse. Formål: at få viden til kommende ekskursi­ oner med eleverne.

7 I10 9. klasserne til informationsdage på handelssko­

len.

10/10 9a + b med fysiklærer Erik Jensen besøger elektri­ citetselskabet ARKE

11110 Alle skolens elever og lærere deltager i Hjertefore­ ningens motionsløb og løber 3 – 5 – 10 km.

19/10 Elevforeningen holder årsmøde og generalforsam­ ling.

25-29/11 Glimt fra emneugen. – Gammelt må fældes, for at nyt kan gro op på Bakken.

Skovlciged Ebbe Rasmussen og hr. Stilling l,rgger i weekenden

slagplan li,r den kommende uges trn·f,l’ldning.                                                                       Foto: Erik.Jensen

29

Tr,l’l’I saves i me1crs1ykkcr.                                                                                                         Fo1<>: Erik.Jensen

Fru »A. V. « og A med deres nisser.                                                                                           Fo1<>: Erik.Jensen

30

I ,ars Brnl’ og Lars M0llcr Andersen sbl’rpcr twnder.                                                           Foto: Erik_Jensl’n

Henny.Jubl instruerer i !cwsavning.                                                                                          Foto: Erik_jl’llSl’ll

31

Arsfesten  1985

Elevforeningens generalforsamling og årsfest fandt sted lør­ dag den 19. oktober, sidste lørdag i efterårsferien, som der i snart mange år har været tradition for.

Ligeledes er der tradition for, at fremmødet på generalfor­ samlingen ikke er overvældende, og det var da heller ikke til­ fældet denne gang. 14 var mødt op, hvoraf de 7 var bestyrel­ sesmedlemmer.

Jens Daugaards beretning var prisværdig kort og præcis, hvilket til dels skyldtes, at der ikke har været de store proble­ mer at tage stilling til siden sidst.

Sidste år blev der fremsat ønske om at flytte årsfesten, så den i stedet blev afholdt om sommeren, et ønske, der ikke var flertal for i bestyrelsen. Imidlertidig er der også fra skolens si­ de fremkommet et ønske om en flytning, begrundet først og fremmest i at spare den store udgift til opvarmning, der er nødvendig i oktober måned.

Vedrørende jubilæumsfonden oplystes, at den nu er vokset til små 40. 000 kr.

Legaterne er blevet tildelt følgende:

Axel Munch’s friplads: Keld Møller Jensen, Ryomgård. Dagmar og Erik Munch’s mindelegat: Lennard] ensen, Pind­ strup og Kr. Wiese, Ryomgård.

Villy Hald’s mindelegat: Andrew Nygaard, Pindstrup.

Fru Thyra Weiner Munch gentog i sin kommentar til be­ retningen sidste års ønske om en flytning af årsfesten, hvilket resulterede i en beslutning om at afholde næste års elevfest på et tidspunkt omkring sommerferiens begyndelse.

Beretning godkendt.

Lars Christensen aflagde regnskabet, der udviste et under-

32

1. E. Stilling Else Marie Andersen (60)

Fru Thyra Weiner M unch

1. P. Bager Peter Vig Pedersen (25)

33

skud på 1956 kr. Der var ca. 600 medlemmer, men desværre også 100 restanter, hvilket forklarede underskuddet. Kontin­ gentet blev fastsat til 40 kr. fra 1/6 1986. I øvrigt henvises til regnskabet, der er gengivet andet steds i årsskriftet.

Regnskabet godkendt.

Da N. A. Højholt ikke ønskede genvalg, blev det pålagt be­ styrelsen at finde en afløser blandt skolens lærere, for derigen­ nem at have en forbindelse med skolen.

Jørgen Holm Pedersen blev genvalgt til revisor.

Under eventuelt ønskede fru Thyra Weiner Munch, at der ikke blev lukket uvedkommende ind under årsfesten, da den­ ne kun er for gamle elever. Ønsket blev vel modtaget, idet der dog blev advaret mod ikke at udelukke yngre medlemmer i at komme efter spisningen, da de af flere grunde, ikke mindst økonomiske, måske ikke ønskede at delt;1ge i denne.

Mødet hævet.

Herefter kunne deltagerne med god samvittighed begive sig over til foredragssalen, hvor mange af de tilmeldte 160 fest­ stemte medlemmer allerede havde indfundet sig.

Lidt over det fastsatte tidspunkt for festens begyndelse kun­ ne Jens byde medlemmer, æresmedlemmer samt hr. og fru Stilling velkommen, hvorefter man sang »De rejste en skole«.

Foto: Arne Bruun

34

Pavillonen i Grenå havde igen arrangeret et meget fristende

»ta’ selv bord«, en sand fryd for øjet og ganen, og der blev da også snart trængsel omkring det, og stemningen steg yderlige­ re.

Inden aftenens talere fik ordet, sang man »Mestersangen«. Første taler var N. P. Bager (35), der bragte en hilsen fra 50-års jubilarerne, der havde været samlet det meste af dagen på hotellet og genopfrisket gamle minder. Han fortalte træk fra skoletiden og hæftede sig især ved Axel Munchs gerning, hvor målet var karakterdannelse og kundskabs påfyldning,

hver især faktorer af uvurderlig betydning i livet.

Han sluttede med at offentliggøre en længe skjult hemme­ lighed. Da han var i 18-19 års alderen, besluttede han sig for at skrive en bog om skoletiden. Indtil for nylig fandtes den kun i et eksemplar, men nu havde han ladet trykke et mindre oplag, som dog ikke var til salg. Fru Weiner Munch, hr. Stil­ ling og Jens Daugaard fik hver overrakt et eksemplar.

Fru Weiner Munch takkede for bogen, som hun glædede sig meget til at læse. Hun udtrykte ligeledes sin glæde over at se så mange gamle elever og mærke deres hengivenhed for skolen. Historien om byggeriet af skolen blev fortalt på en meget levende måde, ligesom tilblivelsen �f »De rejste en sko-

Foto: Arne Bruun

le«. Hun bragte en hilsen fra sin bordherre, Hugo Vinderslev, der ikke så sig i stand til at holde tale. Sluttelig reciterede fru Weiner Munch »Skuld gammel venskab rejn forgo« og ønske­ de skolen held og lykke i fremtiden.

Else Marie Andersen – 25 års jubilar – var næste veloplagte taler. Hun huskede tydeligt Erik Munchs sidste translokati­ onstale som bestyrer for skolen, hvor han sluttede med at sige:

»I skal lytte til den indre stemme, den siger jer, hvad der er det rigtige. Opfør jer godt, det spørges mindst. « Skolens tradi­ tioner blev levende omtalt, især ved juleafslutningen stem­ ningsfyldt, efter at man havde været på hotellet og oplevet de ældre elevers opførelse af »Den politiske Kandestøber«, eller hvad der nu vistes. Else Marie havde til fulde nydt sin skole­ tid, skolen og turene på bakken.

Så var det tid til at synge »Her har fordum havet frådet«, hvorefter Peter Vig Pedersen – årgang 25 – på en fornøjelig måde mindedes Axel Munchs introduktionstale. Der skulle si­ ges hr. efterfulgt af navnet og ikke skolebestyrer, overlærer osv. Gud Amor var åbenbart også på spil den gang, idet to drenge blev forelsket i den samme pige med det resultat, at de blev uvenner, hvilket medførte flere bataljer. Det blev til en kontortur, da skolen ikke var vant til sådan noget. Axel

Foto: Arne Bruun

36

Munch var en eventyrskikkelse, der prentede sig stærkt i drengenes sind, og for ham var æresbegreber i højsædet. Han sluttede med at udtrykke sin beundring for fru Weiner Munch for hendes fantastiske hukommelse.

K.Basse Kristensen omtalte fonden, der blev stiftet på sko­ lens 70-års fødselsdag, og hvis formåls paragraffer var mange, såsom fremme af niveauet, indkøb af undervisnings materia­ ler, skolefripladser, støtte ved legat eller lån til nuværende og tidligere elever til videregående uddannelse + kulturelle for­ mål. Han opfordrede alle til at betænke fonden med en gave – stor eller lille – så den kunne komme til at gøre gavn efter sit formål.

Efter at »De sovende vinde« var sunget, havde skolebesty­ rer H.Stilling ordet. Han havde med stor interesse lyttet til de mange talere og fandt, at der på flere områder er mange lig­ hedspunkter mellem skolen i dag og for en generation siden. Man starter f.eks.dagen med morgensang, og mange traditi­ oner består stadig.

»Men lærerne i dag er nok ikke eventyrskikkelser, sådan som en taler omtalte sin tids lærere, og når en anden taler ud­ trykte sig om skolen for 50 år siden som »Da skolen var på sit højeste«, så er det lidt forstemmende at høre. Ganske vist er

Foto: Arne Bruun

37.

der ikke så mange elever nu som dengang, men niveauet er bestemt ikke mindre, og det er vel det vigtigste,« sagde han og fortsatte: »Det er svært at drive privatskole i dag p. gr. af ned­ skæringer og besparelser. Børn tages ud af skolen af økonomi­ ske grunde, og der mangler penge til flere ting, bl. a. til mu­ sikinstrumenter, men viljen til at fortsætte er til stede, deri har jeg samtlige læreres fulde opbakning«.

Endnu en gang lød en af de Ryom sange, nemlig »I livets aftensvale«, hvorpå Jens rundede talerækken af med bl. a. at oplyse, at Hugo Vinderslev ikke holder tale i år, men talen er skrevet, og vil være at finde i årsskriftet. »Han plejer ellers at gøre haneben til fru Weiner Munch, men jeg kan oplyse, at det er gjort«.

For allersidste gang lød en af de kære sange, denne gang

»De gamle elevers sang«, og som traditionen byder, blev sid­ ste vers sunget stående, hånd i hånd.

Tilbage på det kulinariske program stod der ostekage og frugttærte. Sidstnævnte faldt åbenbart i manges smag, for det var ikke nær alle, der nåede at sikre sig et stykke, inder der var udsolgt.

Resten af aftenen dansedes der livligt til tonerne af John Pank Jensens hammond musik, og endnu en hyggelig aften var til ende.

Torben Jensen

Elev.foreningens bes�yrelse dter genera(forsamlingen den 19. oktober 1985:

Jens Daugaard, Baunhø_jve_j 8, 8500 Grenå, tlf. (06) 32 45 27 (formand).

Lars Kloborg Christensen, Poppelve_j 10, 8550 Ryomgård, tlf. (06) 39 45 26 (kasserer). Torben Jensen, Plantageve_j 20, 8961 Allingåbro (redaktør). Hanne Hove-Nielsen, Ny Ryomgård, tlf. (06) 39 44 58 (redaktør). Nina Bluhme, Haslevangsve_j 47, 8210 Århus V. Else Tømmerby, Gyvelskrænten 29, 8961 Allingåbro, tlf. (06) 48 16 24.

Eventuelle adresseændringer bedes meddelt kassereren. Foreningens giro nr. er 9 04 56 78.

Jubilæumsholdene i 1986 er årgangene 1926, 1936, 1946, 1956, 1961, 1966, 1976 og 1981, som allerede nu godt kan gå i gang med at kontakte kamme­ raterne med henblik på næste års elevfest, som vil finde sted omkring som­ merferiens start. Kassereren er behjælpelig med fremskaffelse af adresser i så stor udstrækning, som det er muligt.                  Besryrelsen.

Elevforeningens bestyrelse ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår/

38

Personalia

Lærer Alice Brask, Rasmus (54) har fra oktober 1985 fået sæ­ de i folketinget som medlem af den konservative folketings­ gruppe, idet hun som suppleant har overtaget Elisabeth Krogs plads efter dennes død.

Jeg ville blive meget glad, hvis følgende kunne komme Årsskriftet 1985 under Personalia:

»Mona Rasmussen (årg. 67) døde den 14. maj 1985 efter lang tids sygdom. Mona efterlader mand og to piger på 5 og 12 år. Kære klassekammerater, giv Mona en sidste hilsen ved at sende et beløb til Kræftens Bekæmpelse, giro 6 40 19 29. «

Med venlig hilsen Jytte Qvist (årg. 67) Jens Baggesensvej 14

8660 Skanderborg

39

25 år – årgang 1961

To af jubilæumsholdene 1986

10 år – årgang 1976

40

7 aar, svunden Tid vi aldrig ser, …

Som omtalt under årsfesten oplyste N. P. Bager, at han har skrevet en bog med ovennævnte titel om sin skoletid i tredi­ verne, og i forståelse med forfatteren bringes her i fotografisk gengivelse uddrag fra denne bog.

Saadan begyndte det

Den 15. August 1928 begyndte da min Skolegang der, den Skolegang, som først sluttede 193 5 og som blev til syv gyldne Barneaar, nu be­ gyndte en Tid saa indholdsrig, saa interessant som ingen anden Skole kunne have givet. Men først nu bagefter forstaar jeg det helt, først nu forstaar mine Kammerater og jeg at værdsætte det og takke for det.

Nu skulde jeg saa til at rejse med Tog hver Dag. Viggo Sørensen- kal­ det »Viggo Slagter« – og jeg bestemte, at vi to vilde sidde sammen, det maatte man nemlig selv bestemme. Saa begyndte den første Time, som jeg endnu husker meget tydelig. I den Time havde vi Hr. Birke­ lund, der selv har været Elev paa Skolen. Vi begyndte med at skrive Skoleskema. Det var en lille Klasse, vi var kun 16, hvoraf de tre var nye: Else Kolind, Thage Nielsen og jeg. Else Kolind græd i den første Time

– uvist af hvilken Aarsag. Da der var gaaet et Stykke Tid, saa ringede der en Klokke. Naa- tænkte jeg- saa maa den Time jo da være forbi, men nej, vi fortsatte. Det kunde jeg alligevel ikke forstaa. Jeg maatte have en Forklaring, og fik den afViggo, der fortalte, at den Klokke, vi havde hørt, var Mælkemandens. Det var noget helt nyt for mig, for i

41

Mørke der havde vi jo ingen Mælkemand, der ringede med en Klokke. Da der nu var gaaet et Par T imer, saa stoppede vi op for den Dag. Det var nemlig en god gammel Tradition, at den første Dag efter Sommer­ ferien da skulde Skolen i Skoven. Vi stillede op klassevis i Skolegaarden. De smaa Elever, hvortil vi jo hørte, gik først med Skolebestyreren og nogle af Embedsmændene i Spidsen. Embedsmændene var nogle af 9′ Klasses Elever, der var udnævnt til at passe en Bestilling. Der var

» Ringeduksen«, »Sekretæren«, »Depotforvalteren«, »Færdselsbetjen­ ten« og »Udsmiderne«, som senere kaldtes »Hushovmestre«.

Vi gik ud i Ryomgaard Skov og gjorde to Hvil paa Vejen hen og hjem. Da vi atter var tilbage paa Skolen, var vi oppe i »Teatron«: Et Frilufts­ theater gravet ind i Bakken, som hævede sig bag Skolen. Her i »Te­ atron« blev vi inddelt i Kupehold for de forskellige Tog, som vi rejste med. Det var den Gang vi rejste i Kupeer med Plads til 12 Mand. De ældste paa mi_t Hold var Per Skriver, Peter Solgaard, Ivar Andersen og Børge Skriver. Aah, som de hundsede med os, der var yngre, fandt paa at stoppe 10 Mand ind paa det tilstødende Toiletrum. Naa, snart var vi saa hjemme igen. Efter denne første Dag, begyndte saa Arbejdet. Det var nu ikke saa forfærdelig meget vi havde at læse den Gang. Vi havde Dansk, Skrivning, Regning, Geografi, Historie og Religion. Dette medførte at vi heller ikke havde mange Lærere. Vi havde Hr. Jensen­ en ældre Mand, som havde været Præst i Amerika-, Hr. Birkelund og Fru Inspektør E. Munch. Saa havde vi et Par Fritimer hver Dag – de kunde ganske vist indskrænkes, for hvis man ikke skrev ordentlig, saa kunde vi komme ind at skrive hos Fru Munch.

Men ellers tumlede vi paa Skolebakken. Vi var kun fem Drenge i Klas­ sen: Verner, Viggo, Otto, T hage og jeg. Men som vi legede der, rundt om den gamle Mølle, rundt paa hele Bakken eller i Skolegaarden. Vi holdt af hinanden. En Gang var Otto syg- meget syg-, jeg kan huske, at vi fire, vi var saa triste til Mode. Og vi talte om, at hvis nu Otto døde, saa vilde vi da sende Krans. Det var nu meget at spekulere over i det i den Alder. Naa heldigvis kom Otto over det, han er i Dag en stor og stærk Slagtersvend.

I Lørdagens sidste T ime var der altid Foredrag i Samlingen. Vi forstod sikkert ikke ret meget af det, der blev sagt, men vi lærte at være op-

42

mærksomme, lærte at naar man hører en Mand tale, saa sidder man ikke og hænger med Hovedet, nej man ser opmærksomt på ham-en­ ten Foredraget interesserer eller ej . Det var Skolens Lærere, der holdt disse Lørdags-Foredrag. Jeg husker ikke alle de Foredrag, der blev holdt i de mange Aar, men jeg husker dog, at medens vi gik i 3’Klasse, holdt Hr. Magnusson et Foredrag, til hvilket vi sang: »Du gamla du fria, du

fjelhøga nord« . Det var første Gang jeg hørte den. Vi-3’Klasse-sad paa en Bænk lige bagved de store Drenge i 9′ Klasse. Aah – som de sang-der var Carl Henning-Frede Storm Hansen og mange flere. Vi syntes, at de var saa store i 9’Klasse, men for mig at synes, blev 9’Klas­ ses Elever mindre med Aarene-vel nok fordi vi selv voksede til.

Og nu her i 3’Klasse deltog jeg som Elev i Skolens Juleafslutning. Jeg havde været med min Broder Aaret før. Men nu var jeg selv Elev-saa nu var det noget helt andet. 9’Klasse opførte et Stykke, der var forfattet af Skolebestyreren, det hed:

»Zoologien, der blev væk. «

Det var på Ryomgaard Hotels Scene, at det blev opført. Senere var vi oppe paa Skolen i Samlingen, hvor vi sang Skolens gamle Julesang:

»Kom lad os nu paa Børnevis<<. Det var jo ogsaa første Gang, at jeg sang med paa den. Med Aarene kom jeg til at holde meget af den og hver Jul kommer den frem i min Bevidsthed og minder mig om Barn­ dommens Julefester paa Skolen. Efter at vi havde sunget Julesangen, ønskede Hr. A. Munch os en glædelig Jul – og saa ringede Skolens Duks Julen ind. Det var Carl Henning Jensen, der var Skolen Duks det Aar-jeg kan endnu se ham for mig, da han gik ud paa Skolens øverste Gang for at ringe Julen ind. Saa havde viJuleferie til den 7. Januar- og atter begyndte Arbejdet, efter at vi i Samlingen havde sunget: »De so­ vende Vinde er vakte af Blund« .

Jeg burde vist rigtigt fortælle, hvordan en Skoledag gik. Naar vi kom med Toget, blev vi paa Stationen i Ryomgaard modtaget af Hr. Dyne­ sen og saa gik vi op til Skolen, ude ved Vejen blev vi modtaget af Sko­ lebestyreren, der hilste paa os med et Haandtryk eller et Nik . Saa be­ gyndte T imerne. Vi havde to T imer, saa sang vi »Tolvsang«-Sang, der erstattede Morgensang, idet vi jo først kom i Skole Kl. 9.30. Navnet

43

»Tolvsang« kan man jo regne ud kommer deraf, at Klokken var 12. Ja men det var den slet ikke. Den vat ca. halv 11, men oprindelig var den

12. Det lød jo bedre at sige »Tolvsang« end »ca. Halvellevesang«. Her sang vi saa e� Sang, næsten altid en Sang, som Lærerne havde skrevet,

og som vi alle kender under Navnet: »De ryomske Sange«. Det var San­ ge, som vi glædede os over og som sikkert vil blive sunget ogsaa af kom­ mende Slægter. Alle disse Sange vil De finde bag i denne Bog. Efter

»Tolvsang« var der Frikvarter, som varede næsten 10 Minutter, saa rin­ gede Skolens Duks, og vi stillede op og gik klassevis ind. De, der kom for sent, maatte vente til alle Klasser var kommet ind. Vi havde saa tre Timers Undervisning. Man maa bemærke, at der ikke – som i de fleste Skoler – var Frikvarter efter hver Time. Af Hensyn til Toggangen kunde dette ikke lade sig gøre. Efter de tre Timers Forløb var der atter Frikvar­ ter. Vi samledes i Samlingens hyggelige Lokale, og medens vi spiste vor Mad, blev glemte Sager, der var indsamlet af Depotforvalteren-det var Frede Storm Hansen – raabt op af Axel Munch og afleveret til den rette Ejermand. Saa kom de sidste to Timer. I disse Timer havde vi i 3’Klasse næsten altid fri. Naar saa Klokken var 2,10 ringede Duksen for sidste Gang den Dag.

4. Klasse

Den 15’August 1929 begyndte mit andet Aar paa Skolen. Jeg sad atter sammen med Viggo Sørensen – vi sad sammen i 4 Aar. Nu var Klassen blevet en Del større-der var efter Ferien kommet flere Elever derib­ landt Knud Flarup, Hans Ole Vinderslev, Niels Gudmund Poulsen og Villy Petersen-de to sidstnævnte var fra Mørke. Der var nu 5 fra Mør­ ke i denne Klasse.

4’Klasse gjorde Gymnastik sammen med 5’Klasse og under Hr. Dyne­ sens Ledelse. Jeg husker, hvor bange vi var for at komme til at gøre Gymnastik under Hr. Dynesen. Man sagde, at han var saa skrap, men det viste sig heldigvis, at det ikke var Tilfældet. Alle de mange gode

44

Minder, som vi har fra Gymnastiktimerne, fortæller noget andet. Det var herligt at have Gymnastik og derunder Haandbold paa Banen bag ved Bakken. Det var vel nok noget, vi gik op i med Interesse. NaarTi­ merne var forbi, kom vi pustende og sveddryppende løbende hen ad Bakken ned i Skolegaarden til Vandposten, der faktisk blev stormet af

»Kamelerne«, der skulde have Vand.

Nu her i 4’Klasse skulde vi ogsaa synge tostemmige Sange i Sangtimer­ ne-naa, glæde mig over det kunde jeg ikke, for jeg var det, man kald­ te »B-Sanger« og maatte derfor ikke synge med.

Hr. Birkelund havde vi til Dansk og Regning. I Dansk havde vi bl.a. Diktat. I disse Diktater var der indført Hjernstavnslære. Ryomgaard Realskole var den første Skole, der begyndte paa denne Form for Under­ visning. Diktaterne handlede i de mindre Klasser om »Nissen fra Mør­ ke«, »Nissen paa Vedø« og den Slags, som vi netop i den Alder bedst

forstod. Senere gik de over til at beskrive Egnen, fortælle svundne Ti­ ders Stormænd der fra Egnen, saaledes »Marsk Stig«, der jo boede paa Hjelm, »Lave Brok til Gl. Estrup« o.s.v. Det var en Form for Under­ visning, der interesserede os meget.

I Skrivning havde vi Fru Munch. Naar vi havde skrevet en Side i vor Skrivebog, skulde den præsenteres for Fru Munch, og vi fik da Karak­ ter. Undertiden fik jeg ug med »Kryds og slange«. Se det var jo f. f., men andreTider maatte jeg skrive om. En Gang var det heller ikke hel rent. Fru Munch vilde se mine Hænder. Det kunde af og til ske, at vi blev sendt ud for at vaske dem. Mine Fingerspidser var noge_t brune – brune som de kan blive af at ryge Cigaretter, men som ogsaa ka� kom­ me af Kastanjer – det var om Efteraaret – det sagde jeg ogsaa til Fru Munck, men jeg tror nu nok, at hun tænkte, at det var fra Cigaretter.

I 4’Klasse begyncite vi at lære Skolebestyreren nærmere at kende. En Gang kom han paa Inspektion i Dansktimen. Jeg skulde læse et Vers om »Bjørnen«. Saa vidt jeg husker, gjorde jeg det ikke ret godt-det kunde jeg i hvert Fald forstaa på Hr. Munch.-Naa, Dagen efter maat­ te jeg blive hjemme paa Grund af Influenza.

45

Nu kom der mange nye

Det var altsaa den 15 August 1930, at jeg begyndte paa 5’Klasse. Jeg husker endnu, at da vi stillede op i Skolegaarden for at gaa ind, da var der saa mange nye Ansigter. Der var bl.a. Carl Scheel, hvis Far var Grev Scheel til Gammel Ryomgaard. Hele Familien Scheel havde været i Frankrig i nogle Aar. Nu da de var kommet hjem, skulde Børnene saa gaa i Ryomgaard Realskole. Foruden Carl, der altid blev kaldt »Calle«, var der Chresten, Jørgen og Ingeborg Scheel.

Men altsaa-i min klasse var der mange nye. Der var de tre fra Ørum: Aage Agger, Holger Andersen og Hans Marius Brøgger-tre prægtige Fyre, som jeg den Dag i Dag sætter stor Pris paa. Der var Ove Sørensen

-senere kaldet »Smaa

Sørensen«, Axel Vorbjerg Nielsen, senere »Borbjerg«. Der var Vagn T hylin Jensen, Else Nissen, Ejnar Lund Jensen, kaldet »Bejser«. Ja­

»Bejser« fik forresten i Aarenes Løb saa mange forskellige Navne. En Gang hed han »Lunde«, saa hed han »Chabeso« senere »Beso« og jeg tror, at han i 9’Klasse havde Navnet: »Enricho de Beso«. Der var også Knud Basse Kristensen, som blev kaldt »Basseluren«. Og der var man­ ge flere nye. Det var virkelig blevet en stor Klasse – 5’Klasse. Vi var nu

36. Nu blev Fritimernes Antal mindre. Vi fik flere Fag og dermed nye Lærere.

For første Gang havde vi Inspektøren, Erik Munch. Vi havde Hr. E. Munch til Dansk, Historie og Naturhistorie. Aah, ja-disseT i­ mer! Disse T imer med Erik Munch. Hvor var de dog festlige! Sikke Hi­ storier han fortalte os! Bare jeg kunde huske dem alle. Men der var man- ge. Der var den med Turen over Atlanterhavet i en lille aaben Baad. En

Robaad endda! Hr. E. Munch og »Peter Jensen fra Vejle«. (Peter Jen­ sen fra Vejle var altid med paa disse berømmelige Togter). Da de saa sej­ lede over Atlanterhavet, kom der pludselig en Haj, der fik fat i Peter Jensen, men Hr. E. Munch kom til med sin Økse lige i rette Øjeblik og fik til alt Held hugget Tommelfingeren af Peter Jensen, som saa var red­ det, idet Hajen da kun naaede at faa fat i Tommelfingeren.

Der var ogsaa den Historie, hvor Hr. E. Munch var ansat paa et Lager for Galosker-som han sagde. Det var ovre i New York. Lageret var paa

46

31 ‘Etage. Saa en skønne Dag brændte Bygningen. Men hvad gjorde Hr. Munch? Han tog blot 12 Par Galosker paa og hoppede ud af et Vindue, men han fløj op igen, da han havde ramt Jorden. Saa tog han nogle af Galoskerne af og kom saa endelig ned.

Ja, sikke Historier! En Gang paastod Erik Munch ogsaa, at han havde deltaget i Verdenskrigen. Han havde et Ar paa den ene Haand. Det var fra Krigens Tid. Ligeledes havde han ogsaa det tyske Jernkors. Det hav­ de han, vi saa det, men kom senere i linker om, at det jo masske kunde faas paa mere end en Maade. Det viste sig senere, at Arret paa Haanden stammede fra et Cycleuheld.

Til Naturhistorietimerne skulde vi samle Blomster, som vi skulde be­ stemme i Botanik.

Paa den Maade kunde Eftermiddagene nu udmærket godt gaa for os. Ogsaa Sprog begyndte vi at læse. Vi lærte Engelsk og her havde vi Hr. Magnusson, som altsaa ogsaa var en Lærer, vi havde for første Gang. Det var »Jespersen og Sarauws« vi brugte. Det første stykke var:

»See me hop, see me run o.s.v.« Den, der kunde dette Stykke udenad til den anden Time, fik en »Sekser«. Jeg kunde begge Vers i Stykket og fik derfor to »Seksere«. Hr. Magnusson havde en Protokolfører. Det var Karen Margrethe Brøgger, der var det. Vi havde ogsaa en »Glemmekas­ se« til Engelsktimerne. En Glemmekasse var en Kasse, hvortil man maatte betale efter nærmere fastsatte Regler, hvis en havde glemt noget til Timen. Efterhaanden svulmede Kassen jo op og en skønne Dag, kom Hr. Magnusson med Poser fulde af Wienerbrød, der var købe for

de Penge, der var i Kassen. Og saa spiste vi Brødet! Den Time var fest­ lig. En Gang havde Hr. Magnusson taget sin Grammofon med. Og saa hørte vi alle de skønne Negersange, som vi havde lært i Engelsktimer­ ne: My old Kentucky home, – Old man river og flere.

Det gik hurtigt at lære Engelsk. Vi læste i Bogen efter Lydskrift. Der var saa mange Vers i den Bog. Til alle disse havde Hr. Magnusson altid en Melodi, der passede, f.Eks .:

»Doctor foster went to Gloster

in a shaw of rain« – hertil sang vi »Vipper springe« . Vi lærte ogsaa

» King Christian stood by lofty mast« .

Ja – det var herlige Timer. Hr. Magnusson var saa festlig, saa munter var han altid. Han var en Mester i at tegne Karrikatur paå Thvlen.

47

Ja- ikke sandt! Vi, der kender Hr. Magnusson, vi kan kende ham i dis­ se Linier.

I 5 ‘Klasse havde vi Regning med Hr. Birkelund. I disse T imer – i den­ ne Klasse- forklaredes for første Gang »Brøkernes Mysterium«. Det svirrede i Luften med Tællere, Nævnere og Brøkstreger. Men T imen be­ gyndte altid medlabel. Den storelabel endda! Naar Hr. Birkelund var kommet ind i Klassen ledsaget af sin Meterstok, der blev stødt i Gulvet med et Par konstante Slag – det skete daglig – saa begyndte labellen. Hele Klassen var oppe. Mærkeligt forresten-, men jeg blev altid hørt ilallet gange sig selv. Det var hver Dag. Hr. Birkelund sagde ikke et Ord til mig. Jeg vidste Besked.

Det var i en af Regnetimerne, at det blev opdaget, at jeg havde »visse Evner« som Tegner. Kan De – kære Læser – huske, at der i Ugebladet

»Ude og hjemme«, var en humoristisk Person ved Navn Løvensvans. Det var der altsaa i Aarene omkmring 1930. Jeg havde tegnet et Billede af ham hjemme i Mørke, og jeg tog det med i Skole for at vise Viggo det. Det saa Hr. Birkelund- og han snuppede det. Det gav Anledning til, at jeg maatte tegne enhver Situation. Det var dog mest i Hr. E. Munchs T imer i Historie. Naar vi havde for om et eller andet, saa hed det altid:

»Og saa kan Niels Peter jo tegne det til os«.

Og det gjorde jeg saa. Tegningerne blev hængt op inde i Klasseværel­ set. Det blev i Aarenes Løb til mange. Hvor de nu er henne ved jeg ikke, men jeg haaber dog, at Skolen endnu har dem . Jeg tegnede »Ro­ ald Amundsen paa Nordpolen«, »Gangen til Canossa«, Morten Luther i Worms« og mange flere. Axel Munch bad mig en Gang om en Teg­ ning. Hvor var jeg glad for det. Jeg tegnede en Tegning, som Hr. Munch hængte op paa en af Gangene i Glas og Ramme. Paa den nye Skole hænger Tegningen paa »Sukkenes Gang« lige uden for Kon­ toret.

Ogsaa til Tegnetimerne, som vi havde med Hr. Dynesen, tegnede jeg mange Tegninger hjemme. I S’Klasse vistnok 40 Stk.

Da vi gik i 5’Klasse, havde vi een Fritime om Dagen. Og saa var vi ude

48

i Skolegaarden, hvor vi legede, eller oppe paa Bakken, dier vi sad inde i det gamle Regnskur. Som vi dog holdt af det Regnskur� Vi kunde sid­ de der hele Fritimen selv paa den mest straalende Solskinsd�g. Men un­ dertiden spadserede vi paa Bakken med Skolebestyreren. Axel Munch fortalte. Han var interessant at høre paa. En Gang var nogle af os med ude at køre i Bil med ham. Det var kun en kort Tur ned i Byen. I disse Timer og paa disse Ture kom vi til at holde afAxel Munch. Vi havde jo endnu ikke haft Undervisningstimer med ham.

Som en gestus fra N. P. Bagers side har han skænket elevforeningen 10 eksemplarer. Elevforeningen må sælge disse for 100 kr. pr. stk. og lade det indkomne beløb tilfalde jubilæumsfonden. Salget formidles af Jens Daugaard, tlf. (06) 32 45 27.

Elevforeningen siger hermed den ædle giver: Tak for gaven/

49

Den første Elevforening og dens Fane

Så vidt jeg husker, blev den første elevforening stiftet i 1915. Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor det står skrevet. Men jeg kan fortælle, at pigerne i 8. klasse 1915, Karen Drasbek, Ketty Vinderslev (min søster), Else Uhrbrand, Gerda Ras­ mussen og Ebba Topp, havde deres store andel i foreningens start og dens fane.

Desværre savner jeg oplysninger om både klassebog og for­ handlingsprotokol, som kunne fortælle meget bedre derom, og hvad der skete i den første elevforenings levetid. Disse to bøger efterlyses hermed.

Derimod fandt jeg for mange år siden ud af, at foreningens store silkefane stod på ·skolens loft. Den fane hvortil de før­ nævnte 5 piger baldyrede det store motiv – bogstaverne

1. R. E. – i fanedugens midte – for 70 år siden.

Dug og fanestang blev – såvidt jeg erindrer – leveret af en specialfabrik i Randers. Elevforeningen (eller giverne) var enige om, at dugen skulle være af fineste Thai-silke, og det medførte naturligvis et par problemer at fremskaffe denne fi­ ne vare. Vi befandt os jo midt i Verdenskrig I, hvor der v�r mangel på mange ting, blandt andet silkevarer og ægte silke­ tråd, det sidste til de tre initialer R. R. E. på flagdugen. Begge dele blev klaret – den sidste af min onkel Peter Jensen, der drev Magasin du Nords filial i Kolind. Hans datter, min kusi­ ne Dorthe, var også elev i Ryom og et par klasser under mig. Far og datter sørgede for den nødvendige silketråd til motivet med de tre bogstaver R. R. E. i en cirkelomkreds på størrelse med en spisetallerken.

De fem piger, Karen, Ketty, Else, Gerda og Ebba påtog sig dette arbejde på flagdugen efter en af bestyrelsen godkendt

50

tegning. Pigerne lod arbejdet gå på omgang, så hver især hav­ de sin andel i alle tre bogstaver og cirklen udenom.

Såvidt jeg kan huske, blev fanen indviet i slutningen af året 1915. Jeg deltog i hvert fald i højtideligheden, som fandt sted i gymnastiksalen, hvor de tre smedede sølvsøm blev slået i. Måske var de ikke af det rene sølv, men de så sådan ud. Der var udtaget tre til at slå disse søm i fanestangen. Den første var Alfred Nielsen – vistnok af årgang 1915 – som slog søm­ met i for skolen. Søm nr. 2 blev slået i af Viggo Breinegaard for godt kammeratskab. Han knaldede så hårdt til sømhovedet, at det blev skævt og måtte rettes op, og den gamle skade er sta­ dig synlig. Det tredie og sidste søm var reserveret skolebesty­ rer Axel Munch, der slog det i for idealerne. Måske er der med­ lemmer, som har mindebogen »Med idealets ild i vold«, og deri kan læse Axel Munchs tanker.

Dagen sluttede med en lille festlighed på Ryomgaard Hotel og naturligvis med den nye fane i spidsen. Viggo Breinegaard (fra Kolind) var valgt til fanebærer, fordi han var høj og rigtig kunne løfte den nye fane i vejret. På vejen til hotellet passere­ de vi jernbanestationen, og Viggo løftede da fanen så højt, at den rørte de elektriske ledninger og afstedkom en kæmpestor gnist. Sporene kan stadig ses på fanespyddet som et lille

»Brandsår«.

Fanen blev altså indviet efter forskrifterne, men foreningen gik efterhånden i stå og hørte op. Hvordan eller hvornår er jeg ikke klar over, da jeg gik ud af skolen i 1919 og i den følgende tid var bosat i Kolding og efter endt lære var rejsemontør i el­ branchen uden at mine opgaver lå på Djursland. Jeg kom sjældent på skolen og til dens fester, men det lykkedes dog langt om længe at ramme den rigtige dag – og at finde den gamle fane. Skolebestyrer K. Basse vidste, h�or den blev op-· bevaret i al sin ynkelighed. Den så forfærdelig ud, mør og rev­ net.Jeg var såmænd lige ved at tude over gensynet og tanken om det flotte banner fra 1915.

Ellers mindes jeg at have set den gamle fane i tekst og bille­ der i nogle af foreningens – den nuværende – årsskrifter efter anden verdenskrig og i de år, hvor man festede om sommeren og havde store navne på Skolebakkens talerstol.

Den gamle fane er et kært minde for mange aldrende Ry­ om-elever. Jeg har også mit skoleemblem RR i sølv og passer

51

godt på det. Og som før omtalt hører jeg til de ældste og har ladet mig fortælle, at jeg er alderspræsident. Det er også rig­ tigt, at jeg har været ældste deltager – af årgang – til de senere års elevfester. Men efter dette års fest – 19. oktober – har jeg fået opklaret, at to af eleverne fra årgang 1916 er spillevende. Det er oven i købet de lige omtalte: Else Uhrbrand og Viggo Breinegaard, som nu er underrettet om denne lille artikel og har bekræftet alt om den gamle fane.

Jeg regner med, at der blandt alle skolens årgange findes mange, som vil være med til at bevare den gamle fane og hå­ ber, at bestyrelsen snarest vil behandle mit forslag:

at lade den restaurere og ophænge ifestsalen på en æresplads og helst i glas og ramme.

Her venter en opgave for alle, der kan lide deres gamle sko­ le – og i øvrigt alle andre af Ryomgaard Realskoles venner.

Med venlig hilsen Hugo Vinderslev Årgang 1919

52

Strukturændringer

Vores skoles eksistensberettigelse har nøje sammenhæng med, om vi kan tilbyde noget, der er bedre end folkeskolen – noget der berettiger valget af det private alternativ frem for den offentlige, almindelige skole.

Vi skal være bedre – dvs. vi skal opnå bedre faglige resulta­ ter for den enkelte elev – vi skal arbejde mere bevidst og mål­ rettet med elevernes arbejdsmetoder og holdninger, og vi skal sørge for et skolemiljø, hvor eleverne kan være trygge og gla­ de.

Om det lykkes for os – ja, det fremgår af elevtilslutningen. Man taler i disse år om »Den nye børnekarakter« – om at børn i dag er anderledes end børn for bare 10 år siden. Årsa­ gerne er mange: nye familiemønstre – ændrede normer – usikkerhed – nye arbejdsbetingelser – nye uddannelsesbehov

– institut�onsbørn – nøglebørn – alle disse væsentlige områ­ der, der er under forandring netop nu – og så som en af de vigtigste: en helt ny erfaringsbaggrund.

Før kom børnene til skolen med erfaringer og udvikling fra nærmiljø og familie – nu er der års intense medieoplevelser som udgangspunkt. Tænk hvad børns hoveder er fyldt med (på godt og ondt) – hvilke oplevelser de har haft i sammenlig­ ning med, hvad vi kendte til. Skolens opgaver – lærerens me­ tode og rolle må på den baggrund skifte karakter – skolen må være i forandring.

Den offentlige skole kan kun ændre sig langsomt. Beslut­ ningerne skal tages af »et bredt flertal i folketinget« og gen­ nemføres efter kommunalpolitiske vedtagelser på baggrund af høringer og indhentede udtalelser. Den private skole har i modsætning dertil en meget kort beslutningsvej. Inden for de

53

rammer, statens tilskudsregler anviser, kan den forældrevalg­ te bestyrelse sammen med lærere og skolebestyrer stort set ændre undervisningen og dens rammer fra dag til dag – selv­ følgelig med vished om, at ændringerne accepteres af skolens forældrekreds.

Et halvt års intenst arbejde med indsamling af andres erfa­ ringer, gennemlæsning af forsøgsrapporter, drøftelser og overvejelser endte i beslutninger om at foretage ændringer i skolens sædvanlige arbejdsgang som en begyndende tilpas­ ning til nye krav.

For at opnå en mere sammenhængende undervisning og bedre mulighed for at gennemarbejde et emne og for at effek­ tivisere undervisningen (tidsbesparelse ved at undgå uro ved lærerskift og frikvarterer) tilrettelægges næsten al undervis­ ning i dobbeltlektioner (dvs. 90 min.)

Skemaet ser f.eks. sådan ud for 9a om .torsdagen:

8.30 biologi

10.00 frikvarter

10.25 fællessamling

10.35 engelsk

11.55 middagsfrikvarter

12.30 matematik

14.00 tysk

14.45 fri

Som det ses, er der kun to frikvarterer, der til gengæld er så lange, at man kan nå at lege ordentligt – nå at spise sin med­ bragte eller købte mad og forfriskning og få frisk luft i lunger­ ne ved leg på Bakken eller en tur i byen.

Børnenes møde med skolen i børnehaveklassen og/eller før­ ste klasse forløber ikke helt, som vi andre husker det fra vores skolestart. Det er meget sjældent, nogen er bange og kede af situationen, man ser på det som en oplevelse, har forventnin­ ger om, et nu skal der ske noget – helst spændende og hurtigt. Det stiller ændrede krav til læreren og undervisningstilrette­ lægningen – krav, der først og fremmest drejer sig om lære­ rens dygtighed og uddannelse, men som også kan opfyldes ved en bedre ramme. Vi har besluttet, at kun to lærere skal dele klassen de første år, at undervisningen skal være ikke-

fagdelt, samt at meget af undervisningen skal foregå på tværs af aldersgrupperne.

De praktiske og musiske fag bliver ikke tilgodeset i det al­ mindelige skolesystem. Vi kan heller ikke give dem den place­ ring, de burde have, det har vi ikke timetildeling til, men vi har indført en valgordning og en timetalsudvidelse, der i hvert fald forbedrer mulighederne væsentligt. Fagene (for nemheds skyld kaldet p-fag) er opdelt i emner. Der arbejdes 3 timer om ugen i 5 uger med hyert emne. Et emne om tirsdagen og et om fredagen.

Eleverne vælger imellem holdene og sammensætter deres egen årsplan for de 6 ugentlige p-fagstimer.

I gennemsnit er der 12 elever på holdene. I denne periode (uge 43 – 45) er emnerne:

Lav ting af et bræt Blokfløjte for begyndere Valkning

Tegning Kludeklip

Lav skåle af træ

Vi indøver en musical Ting af garn

Vi laver ost og smør Collager

Det er nødvendigt at kunne tale engelsk – ikke bare til hus­ behov og rejsebrug – derfor starter vi allerede i 4. klasse med 3 timer om ugen og udvider timetallet i de ældste klasser. I alt en forøgelse af timetallet i engelskundervisningen med 33 % . Ved normaltimetallet i matematik opnår gennemsnitsele­ ven ikke den fornødne sikkerhed. Vi har derfor fundet det rig­

tigt at udvide timetallet i 8. – 9. – 10. klasse med 25 % .

Også orienteringsfagene, synes vi, har behov for tilpasning. Erfaringen med faget samtidsorientering, der indførtes ved den sidste revision af folkeskoleloven, er, at det ikke giver ele­ verne, den nødvendige basisviden. I stedet for giver vi 7.- 10. klasserne 2 timer biologi, 2 timer geografi og 2 timer historie om ugen.

I forhold til tidligere er eleverne i 7. klasse mere udviklede

55

og modne, og vi har derfor fundet det naturligt at »dele« sko­ len efter 6. klasse i stedet for den traditionelle deling efter 7. klasse. Det betyder, at 7. klasserne rykker op blandt de store elever og undervises efter de samme forhold og dermed også vælger de samme frivillige fag, som 8. – 10. klasserne.

Blandt de frivillige fag lægger vi stor vægt på elektronik og edb, der kan give eleverne et nødvendigt indblik i moderne teknologi.

Som nævnt tidligere opfatter vi disse ændringer og moder­ niseringer som et skridt på vejen til en endnu bedre skole – bedre for eleverne at gå i – og bedre til at opfylde de krav, der stilles til en undervisning, der skal række langt ind i næste år­ hundrede.

Vi vil stadig være vågne for de nødvendige justeringer, så vores skole kan give eleverne en udvikling, der giver dem den bedst mulige ballast for deres fremtidige tilværelse.

1. E. Stilling

56

Ryomgård Realskoles Jubilæumsfond af 1983

Ovennævnte fond blev oprettet efter skolens 70-års dag den 711 1983, og af fondens fundats fremgår det, at fondens for­ mål er:

1. at fremme og højne undervisningsniveauet på Ryom­ gård Realskole, herunder indkøb af fornødne under­ visningsmidler og tilskud til elevers deltagelse i speci­ elle undervisningsformål.
2. at uddele skolefripladser efter
3. at støtte ved legater eller lån nuværende og tidligere elever ved Ryomgård Realskole i forbindelse med vi­
4. ved eenstemmig beslutning af bestyrelsen at yde bi­ drag til almennyttige, kulturelle formål til foreninger og/eller

Fonden blev oprettet med en grundkapital på kr. 18.300. Dette beløb er pr. 1/11 1985 vokset til kr. 39. 800. Alene i den forgangne del af 1985 er der tale om en tilvækst på kr. 9.300, hvoraf knap 2.000 er fra gamle elever og 6.500 fra institutio­ ner.

Fondens bestyrelse sender sin hjerteligste tak for alle bidrag

– store som små.

Men s�lvfølgelig er det stadig begrænset, hvad der kan ud­ rettes for renterne af ca. 40.000 kr., og det er da også bestyrel­ sens håb, at der blandt skolens mange venner – i forældre­ kredsen og blandt gamle elever – vil være mange, der kunne tæn�e sig at bidrage til at skabe en støttefond, hvis mulighe­ der for støtte er af mere end blot symbolsk art.

Bidrag ·modtages med tak på: Gir.6 nr. 6 84 48 39,

Ryomgård Realskoles Jubilæumsfond af 1983, 8550 Ryomgård

På bestyrelsens vegne med venlig hilsen

1. Basse Kristensen

57

Praktiske oplysninger om skolen

Siden 1. august 1960 har Ryomgård Realskole været en selv­ ejende institution.

Det vedtægtsmæssige grundlag for institutionen er skolens fundats af 30. september 1981.

Bestyrelsen

Efter valget ved generalforsamlingen den 26. september 1985 og efterfølgende konstituering ser bestyrelsen således ud:

1. Formand: direktør Frederikjensen, Lillerupvej 8 B, 8410

Rønde, tlf. (06) 37 21 73. Kontor: (06) 13 17 22.

2. Næsiformand: Tømrermester P. Pedersen, Solbakke­ vej 5, 8550 Ryomgård, tlf. (06) 39 42 75.
3. Sekretær: Systemkonsulent Dan Sørensen, Skovbakken 30, 8550 Ryomgård, (06) 39 48 13.
4. Landsretssagfører Ivar Lauritzen, Alvejen 14, 8963

Auning, tlf. (06) 48 32 01. Kontor: (06) 39 40 11.

5. Terapeut fru Birgit Nielsen, Frellingvej 25, 8560 Ko­

lind, tlf. (06) 39 15 41.

6. Børneforsorgspædagog fru Kirsten Wiese, Axel Munchsvej 9, 8550 Ryomgård, 39 49 40.
7. Lærer Benedikte Riis, Frederikslundsvej 8, 8550 Ryom­

gård, tlf. (06) 39 84 51.

Tilsynsførende i hen.hold til lov om private skoler er overlærer Carsten Got­ f’redsen, Huldremoseve_j 54, 8586 Ørum Djurs.

Skolebestyrer H. E. Stilling træffes på skolens kontor efter aftale, tlf. (06) 3940 02. Skolebestyreren privat, Skalhø_jve_j 26 8581 Nimtofte, tlf. 3984 84.

Lærerrådsformand: fru Eva Schou, Vibeve_j 24, 8550 Ryomgård. Skolelæge: P. Kraunsøe, 8581 Nimtofte.

Skolepsykologisk bistand: Skolepsykologisk kontor, Grenå. Sundhedsple_jerske: fru Lene Ruch.

Daglig ledelse af’ kostafdelingen: Birte S0llingvraa og Lars M0ller Ander­ sen, Torvegården, 8581 Nimtofte, tlf. (06) 3981 15.

Pedel: Preben Nebel, Vestergade 34 B, Ryomgård, tlf. :-3940 87.

Skolebetalingen

Betalingen omfatter undervisning, bogleje og nødvendige ma- 58

terialer. Fra 1/8 1985 gælder følgende satser: Børnehaveklasse ……………….               290 kr. pr. rate

1. – 4. klass.e ………………….. 290 kr. pr. rate
2. – klasse …… . ………… . …    365 kr. pr. rate
3. – klasse ………………….. 420 kr. pr. rate

Pasningsordning

Fuldtid………………………….

Deltid …………………………..

400 kr. pr. rate

270 kr. pr. rate

Kostskolen

For ophold, undervisning m.v. .  3900 kr. pr. rate

Ved lejrskoler, der normalt afholdes i 3., 5., 7. og 9. skoleår, er elevbetalingen ca. 45%. – Ved ekskursioner og lign. ca. 15%.

Skolepengene opkræves i 11 rater og forfalder forud. Der betales fuld rate for den måned, i hvilken eleven begynder skolegangen. Ved udmeldelse i årets løb betales fuld rate for den måned, hvori udmeldelsen finder sted.

Indbetaling sker over bankservice til Djurslands Bank eller ved giro.

Den enkelte rate bedes indbetalt inden den 10. i måneden. Skolen forbeholder sig ret til at tilskrive restancebeløbene renter. Bliver restancen ½ år gammel, kan den overdrages til

retslig incasso.

Forsømmelser

Skolen har pligt til at føre protokol over elevforsømmelser.

Når en elev forsømmer skolen på grund af sygdom, skal forældrene give skolen besked derom.

For korte sygeperioders vedkommende kan det gøres ved, at eleven møder med en erklæring fra hjemmet første skoledag efter sygdommen.

Ved længere sygdomsperioder forventes det, at skolen får besked snarest muligt.

Skolen forbeholder sig ret til – i undtagelsestilfælde – at kræve lægeattest.

I ganske særlige tilfælde – store familiebegivenheder og

59

lign. – kan en elev fritages for skolegang efter forud indhentet tilladelse fra skolens kontor.

Befordringsudgifter

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. _af 8. juni 1977 indeholder bestemmelser om hel eller delvis dækning af befor­ dringsudgifter. Det hedder heri bl.a.:

Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring med offentlige transportmidler mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed for de børn i friskoler og private grundskoler, som er hjemmehørende i kommunen, og hvis skolevej opfylder betingelserne i folkeskolelovens§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Der er følgende afstandsbegrænsninger:

1. For børnehaveklasse og – 3. klasse skal afstanden være mellem 2 ½ og 12 ½ km,
2. for – 6. klasse mellem 6 og 16 km,
3. for – 9. klasse mellem 7 og 17 km og
4. for klasse mellem 9 og 19 km. Ansøgningsskema kan fås på skolen.

Er afstanden længere end angivet, betaler en del kommuner kun for den an­ givne strækning.

Støttemuligheder

Legater

Til skolen er knyttet følgende legater:

1. Skolebestyrer Axel Munchs
2. Dagmar og Erik Munchs mindelegat.
3. Villy Halds

Disse legater opslås på skolen i april måned og tildeles som he­ le eller delvise fripladser.

Søskendemoderation

Forældre, der har flere børn gående på skolen samtidig, kan få nedslag i betalingen. For tiden gælder følgende regler:

1. barn betaler fuldt ud, 2. barn betaler ¾, 3. barn ½ og 4. barn ¼.

Denne søskendemoderationsordning gælder alle klasserne fra børnehaveklasse til og med 10. årgang.

Statens fripladstilskud

Fra statens side ydes et mindre beløb som fripladstilskud til elever i private skoler.

60

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 hedder det i § 17:

Til nedbringelse af skolepengene ved friskoler og private grundskoler, der opkræver skolepenge på et takstmæssigt fastsat grundlag, yder staten inden for et årligt fastsat beløb fripladstilskud til elever, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.

Stk. 2 Fripladstilskuddet beregnes under hensyn til elevens og forældre­ nes økonomiske forhold.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning og udbe­ taling af fripladstilskuddet.

Skema til ansøgning om dette tilskud fås på skolen før som­ merferien.

Statens Uddannelsesstøtte

Statens Uddannelsesstøtte er begrænset til at gælde uddannel­ sessøgende, der er fyldt 18 år. Det vil i praksis sige, at kun en­ kelte »ældre« elever i 10. årgang kan søge.

Forældrekontakt

Skolen bygger på et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skole. Kontakten til forældrekredsen søges opretholdt ad forskellige veje:

1. Elevens faglige standpunkt:

Tre gange årligt giver skolen forældrene meddelelse om deres børns standpunkt gennem standpunktsbøger, der skal forevises hjemme, underskrives af forældrene og tilba­ geleveres til skolen.

2. Klasseforældremøder:

Der afholdes mindst et klasseforældremøde for hver klasse i løbet af skoleåret.

I nogle tilfælde udvides forældremødet til et forældre- og elevmøde.

3. Forældrekontakt:

Mindst en gang i løbet af skoleåret indbydes til samtale mellem forældre og elevens lærere om standpunkt, udvik­ ling og opførsel.

4. Undervisningen:

Forældrene er altid velkomne på skolen for at følge under­ visningen – for at tale med lærerne eller skolens bestyrer.

61

Arsregnskab

1. juni 1984 – 31. maj 1985

Ryomgård, den 10. oktober 1985                                       Lars Christensen

Regnskabet gennemgået og revideret.

1. Holm-Pedersen K. Vester-Petersen