RYOMGÅRD REALSKOLES ELEVFORENING

ÅRSSKRIFT 1986

RYOMGARD REALSKOLES

ELEVFORENING

ARSSKRIFT  1986

Redaktion:

Hanne Hove-Nielsen og Torben Jensen

Indhold 

 Elevforeningens bestyrelse ønsker alle medlemmer

EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

Translokation  1986

For 25 år siden – i 1961 – afsluttede Erik Munch sit livsværk som skolens leder, 70 år gammel, og samtidig fratrådte hans kone, Dagmar Munch, som lærer ved skolen.

Samme år døde Søren Vester-Petersen, der afløste Erik Munch – og samme år døde i øvrigt også Jon Magnusson – han var da 82 år – (vi kender hans navn fra Ryomsangene.)

Som efterfølger udnævntes Ejvind Basse Kristensen med Knud Basse Kristensen som viceinspektør.

Alt det er kendt historie for jer, der sidder her i Teaterets midte som afgangselever – men det er gode og nærværende minder for de mange gamle elever, der er mødt frem i dag – og vel mest nærværende for de mange 25-års jubilarer, der sidder her rundt på Teaterets sider.

Da jeg overvejede, hvad jeg skulle sige her i dag, var det na­ turligt at tænke på, hvad Erik Munch mon sagde denne dag for netop 25 år siden. Jeg gik i arkivet og fandt talen frem.

Indledningen af talen var en religiøs logefortælling fra kors­ togstiden. En logebroder drager ud med 30 sølvpenge for at indkøbe et relikvie til byens kirke – han finder sit livs mål og Gud, da han giver de 30 sølvpenge til en fattig.

Historien leder Erik Munch over til at fortælle, at ledetråden i hans liv har været samvittigheden.

T il de unge dimittender den dag – de der nu sidder her som modne 25-årsjubilarer – sagde han videre: »Jeg vil råde jer til at lytte til den og lyde den – ingen byrde er tungere, end en dår­ lig samvittighed. Tro mig, jeg taler af erfaring! og formanende fortsatte han: »Hold ud! At give op er at tabe et slag – man må hellere lade være at begynde på en sag, end at opgive den«. T il slut understregede Erik Munch: »Det er din dyre pligt at klare dig selv!«

5

Dette tilbageblik gjorde det ikke lettere for mig at vælge, hvad jeg skal sige i dag. – Der er så meget, jeg lige synes, I skal have med her på falderebet – og som lærer lader man nødigt en god chance for påvirkning gå til spilde. (Se bare hvordan Tom­ my Troelsen løfter pegefingeren, når han snakker fodbold.)

Havde jeg endda haft den sorte tavle og et stykke kridt – så kunne jeg ha’ tegnet en lang regneorm på langs af hele tavlen

• og så havde der været samtalestof til flere timer – men ingen tavle – nul orm!

Jeg kommer til at tænke på, at når lærere altid vil påvirke, som de gør – så skyldes det, at vi elsker børn – at vi hele tiden vil noget med dem. Erik Munch sagde: »Det er bedre, I får klø­ ene her, end at livet skal gi’ jer dem – livet er så ubarmhjertigt,

• – Vi vil så gerne beskytte jer og sikre jer – også til – når vi ikke er mere. – Derfor kan vi ikke lade være med belæ­ rmgen.

I har lært meget i de år, I har gået her på skolen, og de karak­ terer, de fleste af jer har fået, viser, at I har lært det godt eller snarere – rigtig godt. Men der er så mange ting, vi ikke fik lært jer – og de er måske de vigtigste!

Jeg ville gerne ha’ lært jer at synes om· Beethovens Tredie – lukket jeres øjne op for gløden i Asger Jorns billeder� ha’ læst Malinovskis åbne digt til Vorherre med jer – ha’ siddet en mørk, varm aften på en træstub i dyb stilhed og vist jer små­ kravlets puslen – jeg ville gerne ha’ åbnet jeres blik for detaljer­ nes skønhed i gøgeurtens blomst – ha’ lært jer at gå over stag i en jolle med klyver og topsejl – eller haft lejlighed til at lære jer, hvordan man dyrker sprød salat uden skimmel – tusindvis af små og store ting, som er livet.

Kunne jeg have lært jer at blive hele mennesker – lykkelige, hjertevarme, forstandige – havde det været lykken, men sådant lærer man ikke af andre – det lever man sig frem til – med vi­ den og et åbent sind.

Hos os har I fået et grundlag – et udgangspunkt for at danne jeres egen personlighed. Vi, der har fået lov til at være med til at starte jer, kender jer og ved, I er godt på vej – I har mulighe­ derne i jer – brug dem!

Som jeg står her og ser på jer – årgang 86 – og på jubilarer­ nes årgang 61 rundt om jer – så synes jeg at mærke, at jeres ud­ gangsposition er bedre. Negative og generaliserende bemærk-

6

ninger høres ofte, nutidens unge – vorherre bevare’s – Men vi ved fra de gamle skrifter – Platon fra oldtidens Grækenland – fra Romerriget – fra Holberg og fra nutidige dommedagspro­ feter, at man alle dage har sagt: Ungdommen af i dag er et sløjt bekendtskab – kan ikke noget – uden moral – ingen vilje – tæn­ ker kun på det forkerte – falder for billig reklame – voldelige og småkriminelle – kort sagt: Det ender i anarki, kaos og ragna­ rok – og det har det nu gjort i 2-3 tusinde år.

Vi synes ikke, I kan nok – I kan nemlig ikke alt det, vi kan

– men ved nærmere eftertanke har vi måske også været lidt længere om at nå standpunktet.

Alle vi voksne, der sidder omkring jer, kunne mindre, da vi var i jeres alder. Vores verden var lille og lokal – vores oplevel­ ser var familiens og nærmiljøets – vi kunne begejstres af en halvdårlig film ved den halvårlige fremvisning i gymnastiksa­ len – vi var nemmere at bilde noget ind, for vi kendte ikke så meget – og vi var usikre, så vi turde slet ikke sige fra.

I er ikke sådan – jeres hoveder er fyldte med oplevelser – go­ de og dårlige – fra film – fra fjernsyn – bøger og blade, fiktion og virkelighed i en uhyggelig blanding, der forvirrer – men in­ put i mængder, som vi andre var mange, mange år om at opnå. I har et bedre udgangspunkt – I må og skal nå længere, end vi er – desværre, der er så hårdt brug for det. Vi kender alle pro­ blemernes uhyggelige tyngde. Verden er blevet lille og risikoen for ragnarok stor.

I, der kommer fra dette privilegerede velfærdshjørne af ver­ den – fra vdstand – sundhed og trygge vilkår_ – I må gå ud og gøre verden bedre. I må, som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, være dem, der siger fra, når det forkerte trænger sig frem – I må være i første række, når der skal kæmpes for sandheden, men inden I kan være sikre på, hvad sandheden er, må I skaffe jer viden – mere viden. Jeres liv må være helliget at skaffe jer vished for, hvad sandheden er – hvad der er rigtigt og forkert. Vi har givet vores viden og erfaring til jer – vi – jeres foræl­ dre og lærere – har givet jer, alt hvad vi kunne – for jeres skyld, så I kan nå længere – måske også for vores egen skyld, fordi vi føler/ved, at vi skal leve videre i jer – i det evige kredsløb – og vi vil gerne sikre os, at I kan fortsætte og forbedre det, vi synes,

er det rigtige.

Som I sidder her i dag, synes jeg, vi kan være godt tilfredse

7

– vi ved, vi med god ret kan forvente, at I med samvittigheden som rettesnor – med åbenhed og stærk vilje vil fortsætte og for­ bedre vores verden.

Vi tror på jer – vi holder af jer, og vi ønsker jer et menigs­ fuldt og virksomt liv.

Om 25 år mødes vi igen – og vi glæder os til at se, hvad I nåe­ de – må I ha’ megen lykke på rejsen.

1. E. Stilling

Foto: Jørgen Holm-Pcckrscn

8

Det sidste farvel

Tiden er nu gået, og det sidste farvel skal siges.

Farvel til 4 enormt trygge og varme år. Farvel til Nimtofte, far­ vel til Kostskolen, farvel til skolen, farvel til den dejlige, skønne natur.Ja, farvel til alt det, jeg i tidens løb har oplevet, og som jeg selvfølgelig vil savne.

Mine år på Ryomgård Realskole, og på Kostskolen vil jeg aldrig nogen sinde glemme, men altid huske som fine minder. Det, pludseligt at skulle flytte, er en underlig tanke for mig, lille mig, som kun var 13 år, da jeg første gang så alt det dejlige her, og nu er jeg 17, og skal for første gang sige farvel til noget,

som altid har betydet så meget for mig.

Jeg har oplevet så utrolig meget både i skolen og her på Kost­ skolen, og det vil fylde mere end bare en side at fortælle om det, så jeg tror, at jeg vil stoppe, inden der løber for mange tå- rer, det er bare så svært at sige det sidste farvel……..

Josefine 10. kl.

Et godt råd tilJosefine fra red.: Sig aldrig farvel, men på gen­ syn, det hjælper.

(Fra Bakkeposten)

9

9. og 10. klasser juni 1986
10. klasse:

Inge Thy Christensen, Ryomgård. Jesper Harder Christensen, Ryomgård. Majken N. Christensen, Gjesing. Torben T. Flyndersøe, Skødstrup. Jim C. Hald, Ryomgård. Christian Nebel, Ryomgård. Tina R. Nielsen, Mes­ balle. Martin S. Poulsen, Nimtofte. Espen Milo Thomsen, Ryomgård. Josefine B. Weiglin, Århus. Lonnie Wurtz, Ryomgård.

9. a klasse:

Caathrine la Cour, Mørke. Heidi Holm-Pedersen, Ryomgård. Henrik Hove-Nielsen, Ryomgård. Karen Jacob­ sen, Hornslet. Lone Jørgensen, Skødstrup. Per B. E. Kristensen, Ellelev*. Bettina M. Nielsen, Hvilsager*. An­ nette M. Noer, Århus*. Johnny G. Pedersen, Kibæk. Lisbeth Pedersen, Ryomgård*. Kenneth F. Sørensen, Ry­ omgård. Birgitte M. L. Winther, Grenå*. Mette Winther, Ryomgård*. Uffe K. Ørum, Hornslet*.

.,_,_

9. b klasse:

Bjarne Barbre, Hornslet*. Lone Kejser Christensen, Grenå*. Lone U. Elmstrøm, Nimtofte. Benedikte Ibsen, Thorsager. Keld Møller Jensen, Ryomgård. Kenneth E. Jensen, Hedensted*. Lars-Ove K. Jensen, Horsens*. So­ fie R. Jensen, Hornslet. Janne Kjær, Pindstrup. Jannik R. Madsen, Århus*. Michael Møller, Nimtofte. Bettina

1. Rossen, Rodskov. Allis Thomsen, Hornslet*. Majbritt Vejrup, Hornslet.

De med * mærkede elever.fortsatte i JO. klasse.

Fra skolens dagbog

U?d H. E. Stilling

Små og store begivenheder – sorg og glæde – noget at mindes – noget, der glemmes –

pluk fra skolens dagbog

1985

26/11 Emneuge – druknede i sne – skolebusserne indstillet til middag. Trods vejret blev der alligevel fældet 30 rum­ meter brænde på Bakken.

28/11 Skolens store flag på halv stang. Thyra Weiner Munch død – mindeord til morgensamlingen.

29/11 Julemarked – huset sydende af aktiviteter – under­ holdning, auktion, salg af adventskranse og julestads, skolebestyreren som julesprællemand og de lækreste retter fra buffeten – masser af mennesker – børn og forældre – gamle elever – naboer og venner – succes – (og 11.000 i nettoverskud til køb af musikudstyr).

2/12 Thyra Weiner Munch bisættes fra Marie Magdalene kirke.

16/12  Fælles sangtime for alle elever og lærere – julens sange

– de gode gamle og flere iørefaldende nye.

19/12    3. klasse opfører årets julekomedie for forældre og sø­ skende.

20/12 Juleafslutning – traditionen tro – stemningsfuldt og særdeles velbesøgt af forældre og gamle elever.

1986    Første skoledag efter ferien – snevejr.

7 /1    K. Basse uddelte på Jubilæumsfondens vegne skolens fødselsdagsgave til Niels Jacob Buch 8a med ønsket

12

om, at han fortsat måtte evne at være et godt eksempel for alle – arbejdsom, hjælpsom og vellidt

10/1 Årets volleyballstævne med Marienhoff-skolen. 34 ak­ tive, energiske spillere kæmpede, stærkt heppet af alle os andre. Vi var enige om, at det gælder om at være med – ikke om at vinde – og det gjorde vi heller ikke. Ros for arrangementet til elevrådet og lærer Hans Iversen.

24/1 Lærer Leif Ladefoged og hans fru Lene leveret ny elev til skolen – pige, 3100 g – sund og velskabt.

17/2 Besøg af indskolingskonsulent Ulla Holm, Helsingør, der inspirerende og kompetent holdt kursus for lærer­ ne med emnet: Hvad gør vi med de nye børn?

11/3 5. klasse og lærer Anne Kjeldsen til fælles musikkom­ sammen for Midtdjurs Kommunes skoler.

14/3 Succes igen! 6. klasse, under instruktion af lærer Eva Schou, musikalsk ledelse af Anne Kjeldsen og praktisk hjælp af lærerne Agnete Pedersen og Erik Jensen, op­ førte selvkomponeret og selvskrevet musical over te­ maet fra Klods Hans, men med en ny og moderniseret afslutning, hvor Klods Hans finder lykken i sit eget miljø. Dygtigt lavet.

Efter musicalen: Fælles familiedans til fru Rasmussens kvartet, og derefter diskotek for de danselystne og stea­ rinlyshygge og kulinariske lækkerier i samlingssalen til de mere adstadige.

Som afslutning skolens nye aftensang: Nu er der stille i skolen, komponeret og digtet til lejligheden af musik­ skoleleder og bestyrelsesmedlem Benedicte Riis. Opfø­ relse og akkompagnement: Korleder Uffe Most flygel

– undertegnede tværfløjte og skovfoged Ebbe Rasmus­ sen på tidl. skolebest. Erik Munchs nyrestaurerede cel­ lo – stemningsfuldt.

En god aften, der efterlader et stort problem: Hvordan skal vi dog være der næste år – når der stadig kommer flere og flere?

2/4 Møde med elevforeningens bestyrelse om evt. fælles årsafslutning/generalforsamling.

14/4 9a med deres lærere Birte Søllingvraa og Anne Stilling tager på lejrskole til Lemvig.

13

16/4   Møde i Jubilæumsfondens bestyrelse under ledelse af lrs. K. Vester-Petersen. Fondens formue er nu snart

50.000 kr.

18/4    Elevrådet arrangerer fest for de store elever – høj mu­ sik – fin stemning – udmærket arrangement.

21/4    Den årlige skolefotografering.

24/4 Bestyrelsesudvalg på orienterende rundtur til kost- og efterskoler for at få viden til planlægning af evt. nybyg­ geri.

28/4 8. klasserne på cykeltur rundt på Bornholm med deres lærere Kis Bødker og Leif Ladefoged.

5/5  3. klasse på lejrskole med sine lærere Lars Broe og An­ ne Kjeldsen til København. Bor hos pennevenneklasse på Det Kongelige Vajsenhus.

16/5 Elevrådet arrangerer idrætsdag sammen med Marien­ hoffskolen – godt tilrettelagt, men vejrguderne var åbenbart ikke underrettet.

22/5 Afgangsklassernes sidste skoledag. Forløber festligt og traditionelt med god underholdning.

26/5 5. klasse med Hans Iversen og Anne-Mette Schou Hansen til Rebild på cykeltur.

27 /5 4. klasse med deres klasselærer, Karen Rasmussen, in­ viteret som gæster til Djurs Sommerland.

14

5/6 Modtaget kr. 5000,- fra Margrethe ogjohs. F. la Cours Fond til køb af musikudstyr.

14/6 Translokation for 9. og 10. klasserne. Formiddags­ kaffe i skolegården for elever, forældre, lærere, og som noget nyt,: gamle elever, idet arrangementet dels skulle være translokation, dels generalforsamling og årsfest for elevforeningen.

Der var stort fremmøde (125) af gamle elever – især fra jubilæumsårgangene – og det gav ekstra højtidelighed over afslutningen i Teateret. Kl. 12.30 mødtes alle til frokost i Salen. En festlig dag med byens flagalle sat til ære for nye og gamle afgangselever fra Realskolen.

Overrækkelse af eksamensbeviset.                                                                                          Foto: Nebel

15

Henrik Hove-Nielsen                                                                               Foto: Jørgen Holm-Pedersen

Tale af elevrådets forrrwnd₎ Henrik Hove-Nielsen

Som repræsentant for Ryomgård Realskoles afgangsklasser 1986, er det blevet pålagt mig at sige et par ord.

Ryomgård Realskole, som vi i dag tager afsked med, har igennem en årrække været en væsentlig bestanddel af vores hverdag. For mit eget vedkommende har jeg oplevet skolen, igennem de sidste 10 år, på både godt og ondt. En oplevelse af de gode var nok dengang, Hr. Stilling kom til skolen. Før hans tiltræden svirrede det i luften med spørgsmål: »Hvem er han?«

– »Hvordan ser han ud?«, men ikke nok med det, nogen påstod, at han var hidsig. Det viste sig ikke at være tilfældet, han er al­ tid parat til at give en hjælpende hånd, og man må nok sige, at han allerede har sat sit præg på skolen.

Siden 1913 har vi haft 4 skolebestyrere på skolen, og vi kan takke skolens stifter Hr. A. Munch for, at vi i dag har så smuk en skole. Det skal dog siges, at vi i en årrække, har haft en be­ styrer, der har gjort et stort stykke arbejde for skolen, og dette

16

med bravur. Hr. K. Basse Kristensen, du har forstået at sætte dit præg på skolen, og jeg tror, det var med ro i sindet, du over­ lod den til Hr. Stilling for 2 år siden.

En ting der har præget, og til stadighed præger skolen, er dens evne til at motivere os elever, til at yde en indsats i det dag­ lige, så vi har kunnet gennemføre den eksamen, der netop er overstået.

I den forbindelse ville det være naturligt for os at rette en tak til nuværende såvel som forhenværende lærere. (En særlig tak vil jeg gerne rette til Fru K. Basse. Vi har haft den glæde, at ha­ ve hende som klasselærer fra 2. til 8. klasse, og hun har været en fantastisk hjælp og støtte for os. Også en tak til Fru AV og ikke mindst Hr. AV., som måtte tage sin afsked den 30. august 1985.)

Traditioner er også noget, der præger Ryomgård Realskole. Min far og mor startede her på skolen i 1944, og jeg er således anden generation af familien, der forlader skolen. Skolen vil fremstå for mig som et sted med masser af minder og traditio­ ner, som jeg håber, også i tiden fremover vil blive holdt i hævd. Elevrådet, som jeg har haft den glæde at være formand for det forløbne år, har forhåbentlig også sat sit præg på skolen. Masser af nye aktiviteter er blevet gennemprøvet – og det med mere eller mindre succes. Vi har bl.a. forsøgt med 2 elevrådsfe­ ster, 1 filmklub og meget mere, men den ting, vi har haft størst held med, er nok BODEN. Uden den og dens alt-mulig-mad ville mange _elever være gået sultne hjem fra skole. I den anled­ ning vil jeg også gerne rette en tak til dig Hr. Stilling. Uden din støtte ville vi aldrig have kunnet få alle de ting op og stå. Jeg håber, at det nye elevråd vil få lige så stor glæde af din viden,

som vi har haft i det forløbne år.

En skole som denne har en vis charme, den har en ydre ud­ stråling, og til forskel fra mange andre skoler, har den et natur­ område, som eleverne rigtigt kan boltre sig i. Det er derfor med sorg og vemod, at mine kammerater og jeg bliver nødt til at takke af, efter så mange gode år på en så smuk skole. Jeg er sik­ ker på at mine kammerater, der sidder her i dag, er enige med mig, når jeg siger: GID SKOLEN MÅ BESTÅ I MANGE ÅR, OG AT ANDRE ELEVER VIL OPLEVE EN LIGESÅ STOR GLÆDE VED AT GÅ HER, SOM VI HAR HAF T.

Tak…..

17

Gl. elev, Jørgen Holm-Pedersen                                                         Foto: Jørgen Holm-Pedersen

Tale af Jørgen Holm-Pedersen₎

elev for 24 år siden og far til afgående elev.

For mange år siden, eller helt nøjagtig for 24 år siden, var jeg til translokation på Ryomgaard Realskole. Da var jeg i den samme situation, som jer. Dengang var jeg også afgangselev på Ryomgaard Realskole.

Derfor føles det for mig en lille smule mærkeligt – for det før­ ste er der gået 24 år, og for det andet atjeg også i dag er til stede som far til en elev, der nu forlader skolen og dermed Ryom­ gaard Realskole, som jeg gjorde det for 24 år siden.

På den måde kan jeg i hvert fald se, at tiden er gået, og at den er gået hurtigt.

Der har stået mange store skolefolk på denne talerstol. Blandt dem nogle, som jeg, min generation og generationen før mig sætter meget højt:

Skolens grundlægger, skolebestyrer Axel Munch, dennes broder, skolebestyrer Erik Munch

18

skolebestyrer Søren Vester-Petersen, og skolebestyrerne, brdr. Ejvind og Knud Basse Kristensen.

Jeg har kendt dem alle, dog undtagen Axel Munch. Det er per­ soner, der gennem tiderne har gjort indtryk på og givet inspira­ tion til mange hundrede elever på Ryomgaard Realskole.

Jeg håber, at de lærere og den eller de skolebestyrere, som I har haft i jeres skoletid, har gjort et ligeså positivt indtryk på jer og ligeledes givet jer inspiration til at danne jeres egen fremti­ dige livslinie.

For I kan være ganske sikre på, at selvom I i dag måske kun­ ne være trætte af jeres skole og jeres lærere, så er det helt sik­ kert, at I meget hurtigt vil indse, at I gennem jeres skolegang har levet i et yderst beskyttet miljø, og at jeres lærere ikke var så »tossede« endda.

De Gamle Elevers Forening på Ryomgaard Realskole er et ganske godt bevis herpå. Hvert år samles op til 150 »gamle« ele­ ver her på skolen. Jeg tror at kunne sige, for i taknemmelighed sammen at kunne mindes deres gamle skole og ligeledes for at mindes en god skolegang.

Afdøde skolebestyrer Erik Munch har, som I ved, skrevet de fleste af sangene og melodierne i De Ryomske Sange.

I en af de sange, som jeg personligt sætter mest pris på,

I livets aftensvale₎ skriver Erik Munch i sidste vers:

Og skæfted⁾ du et værge og smeded⁾ du et sværd

i livet skal det prøves₎ hvad våbenet er værd.

Ja, nogle af de VÅBEN, som I i dag ta’r med jer fra Ryom­ gaard Realskole, er blandt andet jeres eksamen, jeres viden og jeres ungdom.

Brug disse våben, denne eksamen og denne viden efter evne og lyst. For det kan godt være, at I har evnen til noget, der umiddelbart ligger nært for jer, men hvis lysten ikke er med, kan det blive en besværlig og træls tid, der ligger foran jer.

VÅBENET, som I også har med herfra i dag, er jeres ung­

dom og ungdommelige »gå-på-mod«. Det er helt sikkert ung-

19

dommen, der har mulighederne. I hvert fald en ungdom med viljen til at ville noget, og en ungdom med en god viden.

Jeg er helt sikker på, at I gennem jeres skolegang her på Ry­ omgaard Realskole har fået en god viden, som den bedste bal­ last, med jer ud i livet.

I kan måske lige nu synes, at fremtidsmulighederne ikke ser alt for lyse ud, med den vokseride uro ude i verden, og de må­ ske ikke alt for lyse beskæftigelsesmuligheder.

Da jeg forlod skolen i »de glade 60’ere«, har I nok hørt, at vi dengang stort set bare kunne vælge den uddannelse, som vi nu havde lyst til.

Jeg tror ikke, at det har ført til noget specielt godt resultat for min generations vedkommende.

Se bare, hvad der skete med »den frie ungdom«, nogle blev kaldt »blomsterbørnene«. Mange af dem gled gennem ung­ domsoprøret ind i nakotikamisbrug og svære personlige kon­ flikter. Danmark har i dag bl.a. en af verdens største skilsmisse­ procenter, hvilket, tror jeg, skyldes en alt for ligegyldig hold­ ning til tilværelsen og manglende respekt for andre mennesker. Og respekt – respekt for ting, respekt for hinanden og re­ spekt for hinandens meninger, skulle være en af de ting – et af de våben, som I også får med fra Ryomgaard Realskole i dag. Jeg vil håbe, at I alle, når I nu forlader denne arbejdsplads, for nogle enkelte helt op til 11 år, at I må gå ud og bruge de VÅ­

BEN og slide de VÅBEN, som I har fået med herfra i dag, til glæde for jer selv og til gavn for andre.

Ligeledes vil jeg håbe, at I om 24 år kan se tilbage på en god skoletid og være taknemmelige for, at jeres forældre, dengang I var børn, valgte Ryomgaard Realskole, som grundpillen til jeres livsværk.

Rigtig hjertelig tillykke med eksamen til jer alle, – og rigtig god sommerferie.

20

Elevforeningens formand, Jens Daugaard                                   Foto: Jørgen Holm-Pedersen

Tale af elevforeningens formand₎ Jens Daugaard

På elevforeningens vegne vil jeg gerne ønske jer alle tillykke med den eksamen, I nu har bestået, og samtidig vil jeg ønske jer held og lykke med de ting, I nu skal i gang med – uanset det måtte være videre skolegang, eller I skal ud i egentlig praktisk arbejde.

Et kapitel i jeres liv er nu overstået. I har indtil nu levet en forholdsvis beskyttet tilværelse, men nu begynder livets alvor så småt for jer. I vil komme til at opdage, at livet ikke kun be­ står af lutter lagkage, men at der også er noget, der hedder skuffelser og nederlag. Men vi må håbe for jer, at I via jeres skolegang har fået en ballast, I kan tage med jer, og at de ting, I har lært i skolen, vil være med til at hjælpe jer over de proble­ mer, I uvilkårligt vil løbe ind i.

I står nu over for et valg . I skal vælge, hvad fag eller branche I kunne tænke jer at uddanne jer indenfor.

Der har på det seneste på netop dette område været fremført megen kritik, som går ud på, at unge mennesker ikke længere

21

frit kan vælge uddannelse, men at man fra samfundets side har indrettet det sådant, at man kun har tilgodeset erhvervslivets behov,. og ikke i tilstrækkelig høj grad har tilgodeset de ønsker, som de unge mennesker måtte have.

Det er jer, som nu skal til at vælge, og her er det vigtigt, at I tænker jer rigtigt godt om. Sæt jer et mål, og undersøg så grundigt, om I mener at kunne nå målet, og om det mål, I nu måtte have sat jer, nu også opfylder de forventninger og krav, I har til en god og interessant tilværelse.

Jeg vil håbe, at I allesammen må få et arbejde, I kart lide, men vælg en uddannelse med fremtid i og tænk på, at det nu een gang er bedre at have brød på bordet og kunne dyrke sine interesser i fritiden, end det er at dyrke sine interesser hele døg­ net og ikke have brød på bordet.

I har gået i skole på Ryomgård Realskole, og jeg håber, I har følt, at I har haft en god tid her på skolen.

I har formentlig fået en uddannelse, som er forskellig fra den, som mange af jeres jævnaldrende har fået i kommunalt regi. Jeg mener, det er positivt, at der på skoleområdet findes et alternativ til den kommunale folkeskole. Der vil sikkert være kræfter, som kæmper for, at en skole som Ryomgård Realskole skal nedlægges. Årsagen til en sådan indstilling ligner jo en er­ kendelse af, at den kommunale skole ikke gør det godt nok, og at man så af frygt for en affolkning af de kommunale skole for­ søger at tilintetgøre sine konkurrenter. I må være med til at kæmpe

for; at denne valgmulighed kan bestå fremover/

Når I nu forlader Ryomgård Realskole, håber jeg, at mange af jer vil indmelde jer i elevforeningen for på den måde at holde kontakten med skolen vedlige.

Lige her og nu er det ikke sikkert, at skolen står jeres hjerter særligt nær. Her er der nok en forskel på jer og de elever, som gik ud af skolen for 25 år siden eller endnu tidligere. Det, I i dag anser for en selvfølgelighed – så som at få lov til at gå i skole 9 eller 10 år, og det at få en eksamen – har sandelig ikke altid været en selvfølge.

For mange af de gamle elever var det et privilegie at få lov til at gå mere end 7 år i skole, og derfor vil der nok blandt forældre af de gamle elever være en stærkere binding til skolen, end der i øjeblikket er hos jer.

I har sikkert mange gange været uenige med både jeres lære-

22

re og forældre, og I har sikkert mange gange syntes, at de var åndssvage – for nu at bruge nutidens jargong.

Men alle de mindre sjove ting, det, der var træls, åndssvagt osv., det vil I glemme en skønne dag, og så vil I huske tilbage på jeres skoletid, som en skøn og dejlig periode i jeres liv. I vil få det akkurat som de mænd, der fortæller om deres soldatertid

• I vil nemlig kun huske de sjove, de lyse og de positive Hermed vil jeg slutte, og det skal være med håbet om, at mange af jer indmelder jer i elevforeningen, således at I om 5
• 10 – 25 og 50 år kan være med til at mødes på jeres gamle sko­ le, og være med til at sende tankerne tilbage til den tid – der jo ikke var så dårlig endda!

20/6 70 lærere og forældre til formiddagskaffe – inden da: Elever og forældre på tur rundt på alle skolens 10 tøn­ der land – konkurrenceløb med opgaver for store og små. Fælles afslutning i Salen med ny feriesang kom­ poneret og digtet af vores musiklærer Anne Kjeldsen (kaldet Trille), der dygtigt arbejder med tidens musik – lige i elevernes smag.

5/8 Første skoledag – 213 elever – 19 lærere og 9 »andet personale«.

7/8 De store elever undervises (på engelsk) af Magdalena Giira, gæstelærer fra Gdansk, Polen. Det var god un­ dervisning i engelsk og vedkommende oplysning om de særlige forhold i Polen.

7/8 Kostafdelingen og dens lærere på forlænget weekend­ tur på Gudenåen – En tur, der kan gå hen og blive en rigtig god tradition. Næste år vil vi gerne prøve 3 dage uden regn.

16/8 Kostafdelingens lederpar, Birte Søllingvraa og Lars Møller Andersen, lovformeligt ægteviede. – Hjem­ bragt i hestevogn af Anne Kjeldsen under stor jubel og beundring fra de fremmødte elever.

22/8 Rotary-stipendiat Fiona Mc Phee fra Darwin i Austra­ lien fortæller de store elever om sit hjemland.

28/8 »Goddagmøde«for nye og gamle forældre, bestyrelse og lærere – 120 forældre deltog i en hyggelig aften.

23

1/9 9. klasse på besøg i Landsretten i Viborg som led i en emneuge om kriminalitet.

15/9 Hyggelig visit af Marienhoffskolens nye inspektør Henning Ærø og viceinspektør Hans Petersen.

25/9 Generalforsamling – lrs. Ivar K. Lauritzen udtrådte af bestyrelsen. I stedet valgtes ingeniør Jørgen Nybo.

29/9 86 med Birte Søllingvraa og Erik Jensen tager på lejr­ skole til Sønderjylland med pedel Preben Nebel som chauffør på bussen.

3/11 9. og 10. klasserne; emneuge om job og erhverv. Besøg på forskellige virksomheder og besøg på skolen af re­ præsentanter for forskellige erhverv.

14/11 Musikcafe – musikalsk underholdning af elever og lo­ kale musikfolk – et rigtigt tilløbsstykke med overvæl­ dende trængsel og 7000 kr. i overskud til køb af musik­ udstyr, og ikke mindst: Sprudlende musikglade børn.

24

Hr. Basse

Det er nu 2 år siden, skolen sagde farvel til hr. og fru Basse. Re­ daktionen synes nu, det er på tide at finde ud af, hvad de fore­ tager sig nu, og hvad de får tiden til at gå med.

Derfor sendte vi Kristian og Morten på en lynvisit.

Vi kom til Basses hus kl. ca. 9. og blev mødt af K. Basse selv og hans 50 kg tunge hund.

Hr. og fru Basse har ingen problemer med at få deres tid til at gå. De har mange forskellige interesser, bl.a. haven. Fru Bas­ se medvirker netop i en bagekonkurrence, og parret har lige været på en ferie sydpå.

Hr. K. Basse har en i dobbelt forstand stor interesse: Hun­ den, en rottweiler ved navn Neico. Den kræver megen tid, og der skal gåes lange ture. Hr. K. Basse er også meget interesse­ ret i naturen.

Hr. og fru K. Basse var på skolen i mange år. Fru K. Basse underviste bl.a. i dansk, historie og gymnastik, og hun har sta­ dig bevaret interessen for nyere litteratur. Hr. K. Basse under­ viste mest i matematik og geografi, men ledede som bekendt skolens daglige administration, og hans billede hænger nu – som flere andre tidligere skolebestyreres – på endevæggen i salen.

Til sidst skulle vi tage en hilsen med hjem til alle skolens ele­ ver og lærere.

Kristian og Morten, 7. klasse

(Fra Bakkeposten)

25

Ryomgård – et tilbageblik

Med ovennævnte titel har en af skolens gamle elever – advokat Jens Erik Mehlsen, årgang 1965 – udarbejdet et lille hæfte, som er udgivet af Ryomgård Handelsstandsforening.

Hæftet indeholder et historisk tilbageblik, hvori der bliver redegjort for Ryom’s opståen.

Hæftet indeholder endvidere en lang række gamle billeder af

På realskolen startede skoleåret altid med en spadseretur. Skolebestyrer

1. Munch gårforrest, og den nyansatte lærer, Anton Eriksen , patruyerer til højre foran Gjerrild-banens nu nedrevne remise.

Bag jernbaneoverskæringens lange spærrebomme ses ledvogterhuset med ud­ bygninger, alt nu nedrevet. – Billedet er fra 1946.

26

lokaliteter i og omkring Ryomgård. Gamle elever vil sikkert kunne nikke genkendende til mange af disse!

Som en særlig interessant ting – set med gamle elevers øjne

– indeholder hæftet endelig et afsnit om Ryomgård Avis. Avi­ sens opmand og redaktør var skolelærer (senere skolebestyrer) Erik Munch. Avisen udkom i perioden 1924-26. På de følgende sider bringer vi et lille udsnit fra hæftets indhold.

Skulle der blandt gamle elever være interesse for at købe hæftet, kan dette ske ved henvendelse tiljens Daugaard, Baun­ højvej 8, 8500 Grenå, tlf. 06 32 45 27. Pris for hæftet er 25 kr., som tilfalder elevforeningen.

Vi vil her benytte lejligheden til at takke advokat Jens Erik Mehlsen for det antal eksemplarer af hæftet, som er skænket til elevforeningen .

Realskolen ca. 1940 med den lille bakke bag skolegården₎ den store bakke lidt til højrefor midten og Teateret øverst i højre f?førne (egentlig teatron – udgra­ vet af Axel og Erik Munch i 1927). Den lille bakke købte Axel Munch sam­ men med Blæsenborg i 1920. Bakkerne udgravedes og anlagdes i perioden 1920-32₎ sammen med stadion (skimtes nedenfor den store bakke) af brdr. Munch og lærerne Dynesen og Sæderup. Til venstre for skolen ved hovedga­ den ses det af Hakon Kirkegaard opførte dobbelthus (1914) kaldet annexet₎ og delvist brugt til skolelokaler helt op til vor tid .

27

N                                                Ryomgaard Avis.

Avertissementstidende for Ryomgaard, Pindstrup og Omegn.

Udgaat 1. og 3. ‘Torsdag i hver Maaned.

Udsendes gratis til Beboerne i Ryomgaard, Pindstrup og Omegn.

Alt

Karetmagerarbejde

udføres hurtigt og solidt,Arbejds, vogne og Trillebører altid paa Lager.

1. M. Pedersen, Karetmager, Ryomgaard.

Ryomgaard Avis.

Med dette Nr. slutter 2. Aar, gang af Ryomgaard Avis. Paa et Møde der af holdes Torsdag Aften paa Hotellet, vil der blive taget Bestemmelse om Bladets fremtidige Skæbne. Vi retter herved en indtrængende Op, fordring til Ryomg�;irds Borgere, der er interesseret i Bladets Op, retholdelse, om· at give Møde. Ønskes Bladet opretholdt, er det nødvendigt at der skabes et fast Grundlag for dets Økonomi og Redaktion.

Ryomgaard Maskinsnedkeri

anbefaler sig med færdige Lister af enhver Art til billige Priser. Klædeskabe haves paa Lager.

I Stk. brugt Træpumpe til Salg for 8 Kr. (ca. 8 Alen lang),

Ærbødigs!

1. Andersen.

Hr. Inspektør E. Munch, der hidtil har ledet Bladet, først som Eneredaktør, sidst som Lokal, redaktør, ønsker ikke at fortsætte, der maa altsaa findes en anden Mand, der med samme Velvillie og Interesse, som den Hr. Munc11 har vist Bladet, vil paatage sig Hvervet.

Spørgsmaalet der foreligger er dette:

• Skal Byen beholde sin Avis•. Interesserer De Dem for De, res By og dens Anliggender,

saa kom til Møde i Aften, Tors,

dag, paa Hotellet Kl. 8.

Radio

Alle, der paatænker at anskaffe sig Radio, bør i egen Interesse høre mine konkurrencedygtige Priser paa komplette Apparater, inden de køber.

1. Th. Neergaard.

Ryomgaard.

Fra By og Egn.

Ryomgaard Haand værke1·­ og Borgerforening

fejrede i Torsdags en Fest, cier var ret bemærkelsesværdig, idet det var Foreningens tyveaarige Stif, telsesfest. Festen fejredes paa Ryomgaard Hotel, og der var mødt mange. Ved_ det fælles Kaffebord blev der sunget en Sang, skrevet for Tilfældet af en ukendt Forfatter. Sangen høstede fortjent Bifald. Efter Kaffebordet dansede man.

Kød!   Kød!  Kød!

Det bedste Kød faas altid

Ryomgaard Slagterforretning, Chr. Bach,

Telefon 30.

Flere Markeder i Ryomgaard.

Beboerne frn Ryomgnard og Onlegn indgav for en Tid siden et Andrngendc til Erhvervs­ ministeriet 0111 at faa Antallet af aarlige Markeder i Ryom­ gnard forøgede fra lo til seks.

Hotelejeren maatte betale Kommissionssalæret.

Kommissionær S. Hansen, Nimtofte, har sagsøgt Hotelejer Simon Kjær, Ryomg;iard, for et Beløb paa 955 Kr. for sin Med, virken ved Salget af Ryomgaard Hotel.

Ved Vestre Landsret blev Hotelejer Kjær: da det oplystes,

Kolinrl Marked

var forleden Dag meget stort

»Hvad jeg faar ud al’ en Spæd­ kalv«.

reglernes hævdvundne Praksis med 2 Kr. pr. :\iedspiller.

at Hansen har bragt Parterne i

Forbindelse _med hinanden, og

og med særlig livlig Efterspørg•

se! efter Kælvekøer til stigende

9 Matadorer i Lhombre.                                                                               

Under et Lhombreparti hos

Jerfor var berettiget til et pas, sende Vederlag, dømt til at betale Kommissionær Hansen et Salær paa 200 Kr.

Naar De skal gøre Deres

Priser, hvorimod Hestemarkedet som sædvanligt var trevent, skønt der var mange pyr. Grise, sus er allerede varslet i Tiden efter Nytaar.  Emnet  bliver:

Grd. Thøgersen, Koed, forleden fik pens. Lærer Kolind i Tur­ ner Hespekt 9 Matadorer i Hjerter. Den heldige Spiller belønnedes efter Turnerings-

Bilkørsel.

Bil udlejes billigt til saavel

korte som lange Ture. Køreskole, hurtig og billig

Uddannelse.

Juleindkøb

Jt���� �e

RYOMGAARO BIOGRAF

Telf. 27.

1. Kofoed, Ryomgaard.

aflæg da min Forretning et Be,

a  å. !:: Fyrtaarnsfilmen: ,,Daarskab, Dyd og Driverter”                                

søg.

Prima ·varer, smaa Priser.

Ekstra: En Naturfilm.

‘-

Landet er snart renset

N

\..0

1. Silleborg,

  Telf. 18.      Ryomgaard.    

Husk Mødet paa Hotellet

Torsdag Aften.

Symaskiner

købes billigst hos

Uhrmager Peter Hansen,

Ryomgaard.

Der er nu indløbet Svar fra l\’linisteriet, der imødekommer Andragendet saaledes, at tier fremtidigt vil blive afholdt Mar­ keder i Hyomgaard den 4. Onsdag i ‘.’vlaanederne Januar, Marts, Maj, Juli, Sei,Ibr. og Oktober.

,,Julens Glæde”

i Ryomgaard afholdt General, forsamling og Udbetaling paa Hotellet Mandag den 13. Der udbetaltes godt 5000 Kr. til 96 SparerP..

Ved Generalforsamlingen gen, valgtes Skomager Christoffersen som Kasserer og som Bud nyvalg, tes Enkefrue Scheel.

Ryomgaard Avis.

Med dette Nummer af Ryom, gaard Avis fratræder Inspektør Erik Munch som Redaktør.

market var fast og havde stor Tilførsel, saa den nye Markeds, hal, med hvilken der herskede udelt Tilfredshed, var fyldt.

Fuldtandede Heste kostede 400 Kr., Kælvekøer, hvoraf der var flere end sædvanligt, ligeledes 3-400 Kr., Smaagrise 22-23 Kr. pr. Stk.

Vellykket Husmoderkursus.

Kolind Landboforenings Hus­ holdningskreds har forr. Uge at holdt et meget vellykket Kur­ sus i Kolind, Skarresø og Nim­ tofte, alle Steder med udmær kel Til.”lutning, henholdsvis 90,

33 og 60 Deltagere. Hushold­ ningslærerinde Frie. Visbek Pe­ tersen gennemgik paa instruk­ tiv Maade Julegrisens Behand­ ling. Ved Kursuset indmeldles flere nye Medlemmer i Hus­ holdningskredsen. Næste Kur-

for Mund- og Klovesyge,

Der er nu næsten ingen Til­

fælde paa Øerne.

F,>rventningerne om, at det skulde gaa rask tilbage med Mund- og Klovesygen i Aarets sidste Uger, saa Landet paa det nærmeste kunde være renset for den mægtigt tabbringende Kvægsyge, synes at skulle slaa til. Ogsaa i sidste Uge gik de 11yanmeldte Tilfældes Antal i glædelig stor Udstrækning ned med ikke mindre end 150 Til­ fælde.· – Der er nu næsten ingen Mund- og Klovesyge paa Øerne, og heller ikke i det ellers saa haardt plagede Sønde1jyl­ la11d. Det er 11u ·nu den nord­ vestligste Del af .Jylland, der leverer det største Antal Til-

(J.:l 0

Ryomgaard Avis.

Redaktion i Ryomgaard, Telefon 55.

Hornslet, Telefon 29.

Ekspedition

Hennings Bogtrykkeri, Hornslet.

Telefon 29.

Annoncepriser:

Forgiden 20 Øre pr. Lin. pr. Gang.

Øvrige Sider:

1-25 Lin. 15 Ørepr.Lin.pr.Gan-g.

25-100 – 12 –

over 100 – 10 –

For 3 Gange !,lives 10 pCt. Rabat.

– 6           – 15 –

– 12          –W –

…                                                         “””

Nyttige Julegaver!

Dækketøj, linned, Forklæder, Kitler.

Fikseuldne Kjoler:$ Bomuldskjoler Kjolestoffer til alle Priser.

Forretningen eraaben Søndag fra Kl.4 og hver Dag til Kl. 9.

Auktion.

Efter Begæring af Sagfører A. Sidenius, Grenaa, paa en Haand, panthavers Vegne bliver en Pante, obligation, dateret 29. Oktober 1910, tinglæst 8. November 1910, udstedt af Jens Peter Jensen, Kolindbro, til Enke Marie Kathrine Jensen, smsl., stor Kr. 1.000,00 med Renter 4 pCt. p. a. formentlig fra 11. Juni 1921 med Prioritet og Panteret i Ejendom•

men Matr. Nr. 13 g Koed By

-25

25 –

1. BOYS EN

og Sogn, stillet til Bortsalg ved

Annoncer modtages

af Snedker Thomsen, Vikltrnliehnnrl­ ler Thykjær-Anclcrscn Tcler. ,17 og Barber J. P. Schmidt, Ryoingnnrc1, samt Bogtrykker Hennings, Horn- slet. Telf. 29.

fælde, nemlig Thisted, Bing­

Solen har sænket sin Fakkel;

I HERMED ønsker  jeg alle

Auktion, der afholdes her paa Kontoret Mandag den 20. ds, Form. Kl. 9.

Obligation og Auktionsvilkaar

1. v. ligger til Eftersyn her paa Kontoret.

Rougsø og en Del af Sønder, h�ld Herreds Dommerkontor.

købing og Viborg Amter, men da Hefolkningen her bor me­ get spredt, er der netop Udsigt til, al man forhol”dsvis lrnrligt

kan faa Egnene helt rensede

men �ljernernes slraalende Hær

lyser I Himmelens Stue,                   tig glædelig Jul.

spreder el Jultlysskær.                                      Barber J. P. Schmidt.

Vidt over Verden del flammer,

den 6. December 1926.

1. V. Jørgensen.

11s Ryomgaard Avis.

for· nye Tilfælde.

MOD JUL

Dagen har mis/el sin Styrke. Na/1,�n og Mørket gaar frem. Vinteren breder sin Knabe over de tusinde Hjem.

lyser til Festen os ind. Julens Glæde det lyser ind i hvert Menneskesind.

Og under Klokkernes Kimen genfødes Solen paany.

Med Juleglæden vil Lyset komme til Verdens By.

Erik Munch.

Ryomiaard Andelsmejeri.

Tilbud paa Forhandling af Mælk m. m. i Ryomgaard og Pindstrup samlet eller delt bedes indgivet til Mejeriet inden den

19. ds.

Strømpestrikning

udføres, ikke Maskinstrikning.

Karen Holst,

Karup Skov.

Alle, der interesserer sig for Ryomgaard Avis, indbydes til Møde paa Hotellet Torsdag den 16. ds. Aften Kl. 8.

Dagsord e n:

1. Beretning ved Gartner Stoltze.
2. Regnskabet ved Bogtrykker
3. Bladets
4.  

Udvalget.

Auktion

Ryomgaard.

Mane.lag den 20. ds. Eftm. Kl.1 1/z lader Propril’lær .Just og Savværksl’jer P. Petersen ved Marienhoff-Vejen hortsælge:

Ca. 70  rm  Bøgehrænde

(!(lov, Fagot og Knippel) og ca.

100 Nr. Gran (Stager, Lægter, Hegnspæle og Brænde).

I<rt!dit i 6 Uger.

Randers, d. 6. Decbr. 1926.

Jubl l)g Larsen,

Dommerfuldmægtige.

Samtidig s:�Iges efter en Ud­ lægshavers Begæring el hos Vognmand Knudsen udlagt

Priamus Person Automobil.

En Orne

staar til Afbenyttelse hos

Grd.Jens Jensen,

Ryomgaard.

1. To 1.Lægs Søer, farer først i Januar, er til Salg.

En jydsk Tyr,

fra en 1.Kl.s kontrolleret Be,

sætning, staar til Afbenyttelse

vJ                                             for 4 Kr. pr. Ko

1. Maarup, Pindstrup.
2. Køer fra Besætninger som har Kastning modtages ikke.

En Orne,

udstationeret af Randers Andels, svineslagteri, staar til Afbenyt• telse for 4 Kr.pr. So.

K.Maarup, Pindstrup.

Til Julen

anbefales Okse,, Kalve, og Gri, sekød, .Gæs og Ænder samt Grisell’oveder.

Bestillinger modtages. Medister, Sylte og Leverpo,

stej af egen Tilvirkning.

Mange Slags Paalæg samt ægte Schweitzer Ost, Roquefort m.m.

Største Udvalg, kun gode Va, rer, billigste Priser.

Thykjær       Ryomgaard.

   Telf. 37. Ryomgaard. 

Fineste

Leopol Briketter

haves paa Lager. Billige, nedsatte Priser.

J, Silleborg,

Telef. 18.  Ryomgaard.

Af Franklins Leveregler.

Medens den berømte Ame­ rikanl’r Uenjamin F1aklin var Bogtrykker i Filadclfia udgav han aarlig en Almanak, hvori

som han lod Fattig Richard udtale. Her anføres et Stykke af Richards Taler:

Vilde I ikke kalde den Konge haard, som tog Tien­ der,arten af sine Undersaatters Ti,I til sit Arbejde? Men Doven­ skab lægger Beslag paa langt mere af vor Tid. Dovenskab er en Rust, der æder hurtigere, end Arbejdet slider; men en brugt Nøgle er altid blank. Elsker du Livet, saa ød ikke Tiden; thi Tiden er den Traad, hvoraf Livet er spun­ det.

Hvor mege11 Tid øder vi ikke ved al sove mere, end nødvendigt er, uden al lænke paa, al den Hæv, som sover, fanger iugcn Høne.Der er Tid nok til at sove i Graven. Er Tiden nu det kostbareste af alt, saa er Ødslen med Tiden den �tørste Ødselhed; thi tabt Tid finder du ikke igen; og hvad vi kalder >)Tid nok«, ei•’ altid lidet nok.

Op da, og gør noget nyttigt I Rask til din Gerning, saa faar du meget gjort uden at forhaste dig. Træghed gør alting svært,

Flid gør alting let. Stuar du sent op, har du en kort Dag; og før du kommer ret i Arbej­ de, lakker det ad Aften. Lad­ hed gaar saa langsomt, at Ar­ mod snart he1ller ham ind.

Sky:nd paa din Forretning, at den ikke skal skynde paa digl Morgenstund har Guld i Mund,

det gør dig stærk i Sjæl og Krop.

Maadehold giver el godt Helbred og en høj Alder, Flid giver gode Kaar og nyttige Kundskaber, Ærlighed og Ret­ færdighed giver Tillid og Ind­ flydelse.

Det er nødvendigt for os at

leve nøjsomt og tarveligt, altid at tale Sandhed, al lage flittigt fat paa enhver 0pgnvc, vi faar i Hændr, og ikke at tale ilde om Mennesker, selv om det er sandt.

tilpasses bedst hos

Uhrmager Peter Hansen,

Ryomgaard.

Julekaffen

køber De naturligvis hos

1. Boysen.

Grus!

Prima Murgrus og Støbegrus faas billigt hos

Martin Th. Nielsen,

Gravly.

Husk Mødet paa Hotellet Torsdag Aflen.

                                                                  han skrev nogle Leveregler,

og tidlig til Sengs og tidlig op,

K ø b    J u I e g a v e r Den bedste og nyttigste Julegave

købes i

vJ

/’-‘.)

Uhrmag�rA� h�uldsmed

M:�!,�:,�     g 1i!!?m-:!aard·

Ryomgaard Skotøjsforretning,

Marie Magdalene Smedeforretning

anbefaler sig med alt til Faget henhørende, saavel Hestebeslal{ som andre Reparationer udfores samvittighedsfuldt.

1. N. Sørensen.

Julens Bagværk

R_yomgaard Sadelmagerforretning

har til enhver Tid Seletøjer, til

store og smaa Heste, til ned, sat Pris. Alt Møbelarbejde ud, føres til billigste Priser.

1. Jensen, Sadelmager.

er altid   vellykket

Carl A. Christoffersen – Telf. 36.

..,

Julegaver

købes bedst og billigst i

naar De køber Deres Varer hos –

1. Boy se n.

MØBLER • MØBLER

Buffeer, Spiseborde og Stole, Servanter, Senge og Madratser, Kommoder og Klædeskabe, Kurvemobler og Søgræsmøbler fra ktlndte Firmaer. Husk at gode Varer er de billigste i Brug.

Ryomgaard Telefoncentral

1. ANDERSEN
2. Glas i alie Størrelser.

Ryomgaard kontante Manufakturforretning,

Telf. 6. • Chr. Nielsen. • Telf. 6.

Nye Varer!                         Nye Priser!

�

Bageri.    ==   ==     Conditori.

Wienerbrød, Smørkager, Kranse og Kager anbefales.. , Chokolade i anerkendte Mærker.

Carl Christensen, Ryomgaard

Alt Bygningsarbejde

Ligkister,

Opskrifter paajuleknas. I kg Sukker; 11aa1′ tiet koger godt

udføres

saavel nyt som Reparation.

Ligsenge og Kranse altid paa Lager.

Frugtbrød:

½ kg Abrikos eller Fi. gen

vaskes, hakkes en Gang gen

lilsællcs 12 Blatle Husblas, ko- ger lidt igen, til en Del af Vandet er fordampet, hældes

Tømrer J. P. Nielsen,

Ryomgaard.

Snedker M. Andersen, Te!Pfoncentralen, Hyomgaan.l.

– np paa olieret Papir, næste nem Kødmaskinen, sættes over !Jag skæres del i ‘initier, ven­ lltlen metl 1 Liter Vand og /s des i Ovcrlrækschocolade.

Julebagning.

Potteplanter til alle Priser!

Julekage:

½ Liler sød Mælk, 2 Æg, 75 gr. slødl Melis, 125 gr. Gær, 1 Hrev Kardemomme, 1 kg i\’lel, G25 gr. Smør, Sukat og Hosiner.

Kransekage:

Stænger + Hinge, ½ kg l\fa­

kronmasse, 1/1 kg stødt Melis,

• a 4 Æggehvider, det ristes over Ilden eller i Ovnen, hvor­ efter det udsprøjles paa smurte Plader bages i en ret varm

Makroner:

½ kg :\1akronmassr, 1 kg stødt Melis, oprøres med Æggc­ hvider til en jævn Grød, der­ eller røres c11 lop Spiseskduld Mel deri, derel’ler udsprøjtes del paa gode snlllrle !’l.1der. Ovnen man ikke være 1cl v,1rm.

Honningkager:

½ kg Ho1rni11g (Knnsthon-

Husk Mødet paa Hotellet Torsdag Allen.

ning), ½ kg Mel, 1 Æg, 5 gr. Krydderier, 5 gr. Potaske, 5 gr. Hjorletaksalt. Honningen sættes pna Kogepunktet, naar den er afkølet blandrs alle de øvrige Ting deri – bages i forskellige Forme, hvoraf en Del lrnn anvendes til Smørcrems-Hon­ ningkage.

Smørcreme:

½ kg Smør, ½ kg Flomelis røres godt, 2 Æg og lidt Va­ nille kommes i under Om­ røringen.

Kokus-Makroner:

½ kg Kokusmel, 1 kg i.tødt l\.felis hlnndes m<,d sna megen

/Eggchvide, at del danner en sliv Grød, der i en Gryde ris­ tes 0l’cr ll<len, afsæltes i for­ skellige Slørrelser pnn smurte Plader, bages i en jævn varm Ovn. 2 Tcskef. Hjortetaksalt.

Giv Herrene:

Manchetskjorter

Tulipaner i Kurve, Potter og Skaale Spiseæbler 35 og 40 Øre pr. ½ kg, Madæbler 35 Ø. pr. ½ kg

Grønne Kranse fra 1 Kr. pr. Stk.

Kaal og andre Grøntaager Juletræer fra 35 Øre pr. Stk. anbefales fra

1. Stolt:e, Handelsgartner,Ryomgaard.

Telefon 26 Ryomgaard.

Bomuldstøj  og røget Lammelaar

føres endnu ikke, men

er god, naar den er købt hos

1. CHRISTENSEN = Ryomgaard.

Svin   og   Kalve

til Randers Svineslagteri afhentes hver Tirsdag.

Selskabsbil og Lastbiler staar altid til Disposition, saavel til Person,, Gods, og Kreaturtransport, hentes og bringes overalt, altid smaa Priser.

Nu er det snart Jul

Silketørklæder                                                                                                                                                     

og jeg anbefaler mig til alle Da, mer og Herrer, som ønsker at

Sli_ps, Sokker

Pullover

Det største Udvalg!

20. Hansen, Ryomgaard. Telf. 20.

Vand             Lukket Bil

blive klippet.

vJ                                                               Ærb. J. P. Schmidt.

vJ                                                                                    Barber

Den billigste Pris!

1. Boysen.

skaffes med Garanti, bedste Ma­

terialer, mindste Priser. l::lrønrlborer A. Nielsen,

Telf. 67        Auning.

udiejes til billig Takst.

Chr. Hald, Ryomgaad.

Kugler:

1/4 l’d. Flormelis 1 Spiseske!’. kogende Vand, nogle Draaber A1111a11nsessents, rulles i Kugler.

Dngen efler vendes de i Over­ lrækschocolado. Billig ·og ud­ mærkel Konfekt lil Børn.

Flødekarme/ler:

125 gr. Smør eller Margarine,

350 gr. Flormelis, 1 Daase Neslle’s  Hørnemel,  Vanillie,

• Vand, Sukker, Smør,

Redaktion : E. Munch, Ryorn, gaard, og A. Hennings, Hornslet. T_rykt i Hennings Bogtrykkeri, Hornslet.

Regning før og nu

Vi viser her et par eksempler på regne/matematikopgaver fra 1964 og 1985.

Realeksamen 1964

Regning.

1. En dansk grosserer køber i England 1500 stk. messinghaner til 69 sh pr. Han får imidleri en forhandlerrabat på 33½%, og efter at denne er trukket fra, får han yderligere i rabat j kontant betaling 2% af det derved fremkomne beløb. For emballage og fragt betaler han 11

Ved varens ankomst til dansk havn må han endvidere betale:

told ………………

arbejdspenge og vareafgift… forskellige  andre  udgifter….

12% af 5410 kr.,

44,12 kr.,

60,88 kr.

Beregn grossererens samlede udgifter i dansk mønt pr. dusin messinghaner, når 1 ;f’. = 20 sh = 19,20 kr.

Grossereren sælger 30 dusin af de indkøbte messinghaner til en detailhandler. Som b taling modtager han en 3 måneders veksel, der lyder på 1720 kr. Han lader straks vekslen di kontere i en bank, der fradrager 7½% p. a. i diskonto og¼-% i provision.

Hvor meget betaler banken for vekslen, og hvor mange procent (1 dec.) tjener grosserere ved salget af de 30 dusin messinghaner?

2. Ved indflytning i et nyt hus skal fru Hansen anskaffe I huset er der 6 ens vinduespa1 tier samt et havedørsparti.

Fra et gardinfirma indhenter fru Hansen følgende tilbud:

1. Gardinstof … 427,05
2. ….. 14,50 kr. pr. vinduesparti og 24, 15 kr. for havedørspartiet.
3. Opsætning … 34,60 pr. vinduesparti og 38,40 kr. for havedørspartiet. Hvor meget lyder tilbudet i alt på?

De færdigsyede gardiner skal til hvert vinduesparti bestå af 2 gardinstykker, der hve1 har længden 1,45 m, og til havedørspartiet af 2 gardinstykker, der hver har længden 2,30 m. Alle gardinstykkerne skal have samme bredde som gardinstofiet, og de forsynes med sømme bådE foroven og forneden. Firmaet har i sit tilbud regnet med gardinstof til en butikspris på 18,25 kr. pr. m.

Hvor mange cm har firmaet beregnet til hver søm, når der er regnet med, at alle sømme skal være lige store?

Fru Hansen tager imidlertid ikke mod tilbudet. For at opnå en bedre kvalitet gardinstof beslutter hun sig dels til at afvente et umiddelbart forestående udsalg, under hvilket firmaet nedsætter alle butikspriser med 20%, dels til selv at sy gardinerne. Derimod tager hun mod firmaets tilbud på opsætning, og dette tilbud ændres ikke af udsalget.

Til hvilken butikspris pr. meter kan fru Hansen på denne måde få gardiner, når såvel den samlede stofmængde som de samlede udgifter skal være som ved det oprindelige tilbud?

34

3. En forretningsmand i Ålborg, der ofte skal til endagsmøder i København, foretager i et kvartal

4 rejser (tur-retur) med skib og 8 rejser (tur-retur) med tog.

Han rejser på 1. klasse. På sine rejser med skib benytter han enekammer både på ud- og hjemrejsen, på sine rejser med tog benytter han sovevogn på udrejsen og lyntog på hjemrejsen.

Billetpriserne Ålborg-København er:

Skib: dobbeltbillet (tur-retur), 1. klasse………….. . tillægsbillet for enekammer, enkeltbillet ……… .

80,oo kr. 8,oo kr.

Tog: dobbeltbillet (tur-retur), 1. klasse………………………… 113,oo kr.

tillægsbillet til sovevogn, enkeltbillet. ………. .

– lyntog, enkeltbillet ………….. .

Hvor meget er hans udgifter i alt til billetter i dette kvartal?

45,oo kr.

3,50 kr.

Mens der ikke ved rejse med skib kan opnås nogen form for rabat, gives der ved rejse med tog to former for rabat:

1. Køb af årsrabatkort til 440 Dette rabatkort alene gælder ikke som billet, men giver indenfor et år ret til køb af et ubegrænset antal almindelige billetter til halv pris.
2. Køb af årskort til 2885 kr. Dette kort gælder som almindelig billet til et ubegrænset antal årlige

Bemærk: Herudover skal der ved begge rabatformer købes tillægsbilletter til sove­ vogn og lyntog til almindelig pris.

Idet enhver rejse såvel med skib som med tog foretages som ovenfor beskrevet, skal man beregne forretningsmandens samlede årlige rejseudgifter i de tilfælde, der angives i følgende skema.

Samlede rejseudgifter

Antal årlige rejser                           40                      55                     70

Tegn et tilsvarende skema og udfyld de tomme rubrikker med de beregnede beløb.

Hvor meget billigere vil det være for ham at foretage 40 årlige rejser med skib fremfor med tog, rabatform A?

Hvor meget dyrere vil det være at foretage 55 årlige rejser med tog, rabatform A, fremfor med tog, rabatform B?

Hvor mange årlige rejser skal han mindst foretage, før det er fordelagtigere for ham at rejse med tog, rabatform B, end at rejse med skib?

35

Folkeskolens udvidede afgangsprøve i regning/matematik dec. 1985

tiln@t<øtu��n• �a��t tif ���•nst,ø1q”11øø11 alt 11:111 Dfflmet;tirmøøøe indbwggøre,

Ald.it$Ø $femtø 15816 •., ;a1øø1�

• HYt>ct $�t ,.r .øg kOlftl’Oøttøs ø�æi$eptø�•øt1

. … … . .. .. ..

tiøtes F^t Soøiøtiøti$k FnlkØl)ølfl

lJi.13te  t<: Øønmøtkø lcømrø�ni&!l$ktt ørti

.l.J$fe  V/  WnatrøaøøtalistatNø ·

Mt GøolttJtntlømøkt�d•mø Li.ø It ·tfri�liJt Føtkapirtl

lfdæhe{Qffl1a·•1ømmør

i! Ø2i’ stemmer

eo øtf/f mmør

Sa93 $t�tnmer

:2:124 stemmer 8i&$temmer

ais stemmer ae.. $.te.tomer HJ4aJemmer

1� $ten1mør 524 stemmer

i$846 mømmer g2a2 stømmer

• Tegn ØitRølt!i�gr:aromel �·· $Yat�etkØⁱ f�t!llll, $�l�Ø$ til døt Yl@tt.r .<i�n ptØ◊Øhtvl$& for·deling al @�mtllge stØ’mmePE!tøl”tigetie påt ti$tø A, vatøtøtl:lunøenø øg. <tttiRke afgivttø stø�roer;

Fe>lltll�lll; AF  Mlllitl.l

Eftøt $tømtiløøp�1Jiøgøn skaf ll$\ø A øø vaJ�(Qrburtct&oe b�vø tifdøtt mand�er. Mandaterne tildeles på føl99ndf;! ffitdø;

1. Uøtø JJi)J og• vatgfot�rtQeheø ,ti3mm�tal dlvi�te$ meø 1, 2/; si 4\ osv\ 2, MaOØatøme ti1døJes1 r:�kl<eføJge0ettet t�lleOf;¼å. øtørrøf�.

tør at �«øn�ø ødn;r,ø,ttte,ti�: �,.•�•� førs et peiJøtalk $-OIT!, omtrentligt angiv�r døt mindste antaf stemøtm\ dør akØl ti før .i epnl ‘1· llløødøti

–1ttø

,i pØjløl�løt

bt twnlet antak�fii� �emUlØr

cz antal mandater i J«;mmuoølbestyrelsen

P R’.Ftt;INI!:$ M N.P TI: L:

Sfter m}lhd;,a’tfordelf 11rtp va fcJth\!.nd/;ine s åH/t Jr:’J:ti!miZ!il\’iintørqfi l\iÅ-‘tiJ,r,erlkette’P iet0 som VåiS’

fo/ii,uni:fet fuiefår at;·i,:&tdolii1$s/1jeJgf;l.eti etdi’l ‘ mme.’$Øi;li py ot,, ·.

• F�.rdi�ør t;;øt�ø1n9ørne.. f@r itø:fyførbu1;1qet og angiv i SKEMA 2 på $var��et torde/ingen at

vål�Jøt:bµridøt$ iØ mandater på øe i 11.artlø.t:

• t •Jlv endlikfere I SK:i:EM\t\. a på svaNåtk�t tien endelige roandattø.raeilng på samtlige partier:;

Nar m il giver sin Stim\me; t<an øer satttes et l\t)IØ!l enfen ved {iårtinavnet {!i.stestemm ).eitør- u<I fqr cet

t$6Pll n (pøi:søtiJig stemme),

thi\le1:i’ ·møn. ynder regnl.n!Jf$n af, tivl.llø pefSØtlel der er val,$1 ’til komrnunatbesfyt$1sori\  tag

patllet#.Ø$4fØØitJI l fi,.

Elparful kåntlidater,sJtaroprrå.paniets lordeJ.i st@Jfør atv re valg\.

Når fc/tdelin9$lallet sk\’tl’,fln  .. tlfl,regner man lørtt størtøl n ‘k:

I/END

!��,,��i.t1\te�– �roøføn�

fø«tlr.r alg pj;ti$’tøåf$mmar

Wvi$ _en kattøllltat i�kø hat øp.ni� pø;iltlttf$’ l&tqeliogstat ttied

,i� �r��,l,fi$tnfil!�r:;, � $ øøt _ �� f øø• f;lnt�I mte     �t

!t�.l!tit��t����m�,,!,ri�l�f�r,.,� l����,:rµ�s ø!;’. ��fylØ�lfi;<

��� ��r i ll�li��’ �f,�t!!�,l’;��l��s �t mi; t �• liste føt$\

fat II� øp tltt pJrti�t§ tørøøUngstak W�t�fter tålr ør, ;g. tldl 9P\

!:!’ ··•  t<�rom1,1n� foregik på flere for$kelli9e

afst-nlng$$tøder.. i:t af disse var N.ygårds:skolen,

n�t øer kønne stemmes menem 1<1. 9 øg 1<1_ 20. mørvars&ao vælgere, som havde ret tit (l\$tømmtf på SktilålM‘.

1$.J<iM� 4 på $l.’at.,.arket kan man se,

��f. ,���j �t!O),�t cter blev: �fgivet ti@e for lime. V�åt!nlng�n kli Ilt!Ievter l�gt

105 brevstemmer I stemmeurnerne.

• • Mtttyld iK16MA 4: flå svartatk�t

• tegn i køordinatsy.steroet på svar�ar¼ø:t en lmrv:e,

dør V.i$�f døn $UQ1m;arede $temmepr®ent timø for ttme,

• På hvilket tidspUttkt havde hahldeløn

af de stemmeberettigede deltaget i valget?

• Fk1tkl$r; hv◊td�l”I møn på <ii�gr�mmøt Kan $@,

1ndtl1t for hvHktm time; stemmedeltag-tiJssn var størst

Arsfesten 1986

Som besluttet på generalforsamlingen i oktober 1985, blev års­ festen i år ændret til en sommerfest, og efter forslag fra skolebe­ styrer H. E. Stilling arrangerede vi det sådan, at festen blev lagt i forlængelse af translokationen den 14/6 1986.

Dagen startede med morgenkaffe i skolegården for dimitten­ der, disses forældre samt gamle elever. Vi gik derefter i Teate­ ret, hvor så selve translokationen fandt sted.

Efter translokationen afholdtes elevforeningens generalfor­

samling. Fremmødet var som vanligt meget beskedent. Gene­ ralforsamlingen blev hurtigt afviklet, idet der jo ikke var frem­ kommet specielle emner, som skulle diskuteres. I forbindelse

med valg til bestyrelse og revision kunne konstateres, at alle blev genvalgt.

Vi kunne derefter fortsætte i skolens festsal, hvor alt var tæt pakket, idet skolen havde inviteret afgangsklasserne tilligemed forældre til frokost. Ialt var vi ca. 180, hvoraf de 110 var gamle elever.

Ind imellem de mange retter fra ta’selv-bordet blev der sun­ get en række af Ryom-Sangene. Festen sluttede omkring 17 .30. Ændringen fra den sædvanlige aftenfest i efterårsferien til en sommerfest er blandt vore medlemmer blevet kommenteret så­

vel positivt som negativt.

Festen for 1987 skal planlægges, og vi vil fra bestyrelsens side gerne opfordre vore medlemmer til at fremkomme med syns­ punkter, forslag og ideer, således at disse kan indgå i overvejel­ serne.

P.b.v.

Jens Daugaard

39

Generalforsamlingen i elevforeningen

Som sædvanligt afholdt elevforeningen sin generalforsamling i forbindelse med elevfesten, som i år var henlagt til juni sam­ men med translokationen.

Tidspunktet var af den grund også ændret, nemlig til kl. 12.30, uden at dette dog medførte en større tilstrømning af medlemmer, der følte sig tilskyndet til at deltage, snarere tværtimod. Kun 12 deltog, heraf 6 fra bestyrelsen.

Første punkt var hurtigt overstået. Vor formand, Jens Dau­ gaard, foreslog sig selv som dirigent, og det havde ingen noget imod, så han kunne straks overgive ordet til sig selv.

Inden beretningen udtalte han mindeord over Thyra Weiner Munch, der døde den 28. november 1985. »Med Thyra Wei­ ners afgang er et langt og indholdsrigt kapitel sluttet. Gennem sit virke på skolen opnåede hun stor respekt omkring sig selv og

Æ�rcsmculcm Hugo Vinderslev                                     Fo10: Henrik Hm·c-Niclscn

40

sin lærergerning. Hun var perfektionist og satte en ære i at læ­ re eleverne at gøre deres arbejde så omhyggeligt og korrekt som muligt. I Thyra Weiner havde elevforeningen et aktivt og inte­ resseret medlem, der altid deltog i årsfesterne, såfremt ikke an­ det stillede sig i vejen. « – Derpå iagttog deltagerne stående et øjebliks tavshed.

Jens indledte sin beretning med at konstatere, at der ikke havde været de store sager at tage stilling til i det forløbne år. Den vigtigste var beslutningen om at prøve at holde elevfest om sommeren i stedet for i efterårsferien. Om det bliver en suc­ ces₎ må tiden vise. Han omtalte endvidere indgående det nye legat-udvalg, der er blevet nedsat efter forslag af skolebestyrer Stilling. Som elevforeningens repræsentant i dette udvalg er valgt Hanne Hove-Nielsen.

1. P. Bagers 50-års jubilæum i Handelsbanken blev omtalt og dertil føjet en tak for boggaven, hvor indtægten ved salget tilfalder jubilæumsfonden.

Ingen havde bemærkninger til beretningen.

Lars Christensen gennemgik regnskabet, der viste et mindre overskud. Regnskabet er gengivet andet steds i årsskriftet. Medlemstallet er 525. Kontingentet fastsattes uændret til 40 kr. Regnskabet godkendt.

Valgene var hurtigt overstået. Det var pigerne, der var på

.Jubilarer.                                                                                                            Foto: Henrik Hovc-Niclsen

41

valg, og de var parate til at tage endnu en tørn, og sådan blev det. Valg af revisorer var ligeledes genvalg.

Under eventuelt ankede K. Basse Kristensen over, at års­ skriftet sidste år blev udsendt for sent.Jens lovede, at det ikke skulle ske mere. K. Basse kunne oplyse, at jubilæumsfonden

d.d. er på ca. 4 7600 kr.

Derefter kunne Jens slutte generalforsamlingen, og man be­ gav sig over til bordets glæder.

Torben Jensen

.Jubilarer.                                                                                                            foto: Henrik HmT-Niclsen

ElevforeninJ;ens bestyrelse dter generalforsamlznl{en den 14. juni 19116.

Jens Daugaard, Baunhøjvej 8, 8500 Grenå, tlf. 06 32 45 27 (formand). Lars

Kloborg Christensen, Poppelvej 10, 8550 Ryomgård, tlf. 06 39 45 26 (kasse­ rer). Torben Jensen, Plantagevej 20, 8961 Allingåbro (redaktør). Hanne Ho­ ve-Nielsen, Ny Ryomgård, tlf. 06 39 44 58 (redaktør). Nina Bluhme, Hasle­

vangsvej 47, 8210 Århus V. Else Tømmerby, Gyvelskrænten 29, 8961 Allingå­

bro, tlf. 06 48 16 24.

Eventuelle adresseændringer bedes meddelt kassereren. Foreningens giro nr. er 9 04 56 78.

Jubilæumsholdene i 1987 er årgangene 1927, 1937, 1947, 1957, 1962, 1967, 1977 og 1982, som allerede nu godt kan gå i gang med at kontakte kammera­ terne med henblik på næste års elevfest. Kassereren er behjælpelig med frem­ skaffelse af adresser i så stor udstrækning, som det er muligt.                                                                                                                                     Bestyrelsen

42

25 år – årgang 1962

To af jubilæumsholdene 1987

10 år – årgang 1977

4’i

7 aar, svunden Tid vi aldrig ser, …

af N. P. Bager, som har skrevet om sin skoletid i trediverne. Vi bringer her i fotografisk gengivelse et uddrag fra denne bog.

Den delte Klasse

Da vi sluttede i 5 ‘Klasse var der saa mange Elever i Klassen, at det blev besluttet at dele den i to Parallelklasser fra det nye Skoleaars Begyndel­ se. Og da dette begyndte var vi 40 i Klassen. Der kom nogle enkelte nye: Mogens Erichsen fra Grenaa, Kaj Nyholm fra Gl. Estrup og Carl Engel Jensen fra Thorsager. Vi var meget spændte paa at se, hvordan Klassen skulde deles, men det blev ordnet efter Registrenumrene, som vi havde faaet efterhaanden som, vi var blevet indmeldt i Skolen.

Der var 20 i hver Klasse, saaledes at 6 Kl. A. havde Numrene fra 1-20, medens Resten var i 6 Kl.B. De 20 i 6. Kl.A. var saaledes de Elever, der først var blevet indmeldt. Jeg havde nr.14 og sad paa 4’Aar sammen med Viggo Sørensen. Else Nissen, der havde Registernummer 24, var eneste Pige i B Klassen, i hvilken Anledning hun blev flyttet over i A Klassen, medens Otto Christoffersen kom i B Klassen.

De to Klasser havde ikke helt de samme Lærere. Saaledes havde Hr. Bir­ kelund B Klassen til Regning, medens vi havde Hr. Kjeldsen til det Fag.

Hr. Kjeldsen var en ny Lærer. Han havde selv gaaet i Skole her. Jeg kan huske, at Skolebestyreren kom ind i Klassen med Hr. Kjeldsen, som blev præsenteret for os. Da Skolebestyreren var gaaet, begyndte Hr. Kjeldsen at høre os i label og Hovedregning. Da havde jeg mit første og – vistnok sidste – Sammenstød med ham.

Hr. Kjeldsen spurgte: »Hvad er 16 gange 17?« Jeg sad og saa paa mit Lommeur – sad sikkert hen i mine egne Tanker, da Hr. Kjeldsen spurg­ te mig: »Hvad har Du det til?« » Til at se paa« svarede jeg lidet anende,

44

at jeg helt havde misforstaaet ham. Spørgsmaalet var jo angaaende 16 gange 17, og ikke angaaende Uret. At Hr. Kjeldsen troede, at jeg var næsvis, kan vel tilgives. Jeg haaber og tror ogsaa nok, at Hr. Kjeldsen med Tiden fik en anden Opfattelse af mig. Men nu her sagde han: »Jeg tror, at Du trænger til at komme en Tur ud på Gangen«. Naa-det blev dog ikke til noget, men jeg husker, at Hr. Kjeldsen, som vi havde til Regning, Fysik og Religion, holdt godt Øje med mig i nogen Tid efter dette lille pinlige Intermezzo.

Som sagt saa havde vi altsaa ogsaa Fysik og Religion med Hr. Kjeldsen. I mange Aar havde Hr. Dynesen alene undervist i Fysik, men nu skulde vi altsaa have en anden. Vi blev den Gang undervist i Fysik i Samlin­ gen, hvor der paa det Tidspunkt baade var Naturhistoriesamling og Fy­ siksamling. Senere paa Aaret blev Fysiksamlmgen skilt ud fra Naturhi­ storiesamlingen, der efterhaanden voksede, saa at den nu er en af de største, mest storslaaede og pragtfulde, der findes paa Skoler i Dan­ mark. Dette være ikke skrevet af Lokalpatrotisme. Det er virkelig Til­ fældet, hvilket flere af Landets ledende Skolemænd ogsaa har udtalt. Men nu Fysiksamlingen. Den blev flyttet ned i Kælderen, hvor der ind­ rettedes et Undervisningslokale til Fysik. Pladsmangelen paa Skolen var i disse Aar meget mærkbar. Her nede i Kælderen forklaredes for første Gang for os om de store Naturkræfter, som Magnetisme og Elek­ tricitet er. Og med Interesse og Spænding fulgte vi de Forsøg, som Hr. Kjeldsen lavede . En Gang stod jeg paa en Skammel med Glasfød­ der og holdt min ene Haand paa Elektricermaskinens positive Konduk­ tor. Da jeg stod der, kunde jeg trække Gnister ud af Næse og Øren på mine Kammerater-og mit eget Haar stod oprejst-det var altsaa haar­ rejsende! Da vi kom til Elektromagnetisme byggede flere af os en lille Elektromotor.

Jeg kan huske, at Svend Andersen byggede en efter Tegninger fra Fami­ lie-Journalen, medens jeg byggede en efter Tegninger fra Drengebla­ det. Vi havde dem med til Fysik- som de dog snurrede, naar der blev sat 4 Volt til dem.

Til at passe det nye Fysiklokale blev der udnævnt en Embedsmand fra 9’Klasse. Det var Otto Rasmussen (Sporskifteren), der var »Laborant«,

45

som han kaldtes. Til at passe Naturhistoriesamlingen var der en Kon­ servator.

I 6’Klasse blev jeg Hr. Magnussons Protokolfører, hvilket jeg var i de resterende Klasser.

Ogsaa i denne Klasse havde vi en Glemmekasse. Jeg kan huske, at vi skulde have valgt en Kasserer. Der blev opstillet to Kandidater, hvoraf jeg var den ene. Den anden var Hans Ole Vinderslev. Hans Ole blev valgt – med, ja, jeg ved ikke mere med hvormange Stemmer, vistnok ll.

Vi havde troet, at vi skulde have Hr. Magnusson til Tysk, men vi fik her Hr. Dynesen, som førte os op til Eksamen i dette Fag. Nu maatte vi saa til at lære alle disse grammatiske Regler, som det tyske Sprog jo er rig paa. Vi begyndte med: Ich bin, du bist, o.s.v. Senere kom denne her: Durch, fur, gegen, ohne, wieder, um,

kensst du nicht Akkusativ, dann bist du wirchlich dumm.

Der var ogsaa noget med, at i en »bist« staar Udsagnsordet sidst. En

»bist« det var en Bisætning. Ak,ja-vi turede rundt i disse Regler, men lærte dem jo alligevel til sidst.

Vi havde ogsaa Hr. Dynesen til Sang og Gymnastik. Det var sammen med 7’Klasse, vi havde disse to Fag. I sang-ja disse Noder – vi skulle lære dem, men vi havde saa sandelig ondt ved det. Men ellers var vi gla­ de for Sangtimerne. Nu i denne Klasse sang vi trestemmige Sange. Jeg sang 2’Stemme. Og hvad vi sang? Ja – vi sang bl.a. »Nu lider Dagen jævnt og trindt«-vi sang»Venner ser paa Danmarks Kort«. Den sids­ tnævnte til Erich Munchs Melodi.

I Gymnastiktimerne havde vi paa Sommerdage Haandbold. Uforglem­ melige Stunder! Det var den Tid, da 7’Klasse gik til Præst. Vi maatte da spille alene. Det var nu ogsaa mere morsomt, for saa var vi jo ikke saa mange. Jeg havde forskellige Pladser bl.a. Maalmand. Jeg kan ikke med god Grund paastaa, at jeg havde Succes, men Fiasko var det vel heller ikke. Mest spillede jeg Back. Men som allerede før nævnt, spille­ de vi til af Hjertens Lyst, og vi svedte, saa vi var gloende røde i Hovedet bagefter.

46

Da vi kom til den 1 December, rejste Hr. Birkelund bort fra Skolen. Vi havde i 6’A Klasse ikke haft ham, men alligevel var vi kede af, at han rejste. Vi havde jo haft ham i alle de Aar, hvor vi vel nærmest var nogle

»Rollinger«. Vi havde altid været glade for ham. Da han rejste blev Skemaet ændret noget og 6 Klasse B fik nu Hr. A. Munch til Reg­ ning. Vi andre i 6 Klasse A fik først Skolebestyreren i 7’Klasse.

Da Skolen skulde spille Julekomedie dette Aar – Jul 1931 – blev vi op­

fordret til at melde os til det, men jeg kan huske, at hverken Viggo eller jeg maatte gøre det. Det var et Stykke, der handlede om »Dovregub­ ben«, der blev spillet. Der var flere Troldunger med i det-heri blandt fra vor Klasse Ove Nissen, Ove Sørensen, Svend Andersen og Vagn Thy­ lin.

Vinterdage sker det ofte, at en Influenzaepedemi raserer. Og det skete ogsaa, da vi gik i 6’Klasse. Jeg kan huske, at Klassen var heftigt angre­ bet, at derkun var fem i skole i B Klassen, medens vel ca. Halvdelen af A Klassen var syge. Det medførte, at Skolebestyreren bestemte sig til at lukke Klassen nogle Dage, for at vi saa kunde blive raske. Jeg kan endnu huske, da min Broder kom hjem og fortalte, at Klassen var luk­ ket. Jeg havde selv været syg, men var den Dag saa rask, at jeg skulde have været i Skole den næste Dag. Nu fik jeg saa helt uventet et Par Fri­ dage.

Da vi mødre i skolen igen, var der heller ikke en eneste, der manglede. Med frisk Mod tog vi fat igen og styrede nu lige mod Marts Prøverne. Fra denne Prøve har jeg endnu i mine Gemmer et brev fra hr. E. Munch. Det bærer Udskriften: Hr. Kunstmaler N. P Bager, 6’Klasse A, og der staar i det: Det meddeles Dig herved, at Du har faaet ug i Grammatik. Grunden til Brevet, som jeg fik i samme Time, som Prøven blev holdt, var, at vi spurgte Inspektøren, om hvad vi havde faa­ et i Karakter. Men det vilde han ikke sige-jeg fik det jo at vide endda.

Da vi fik vore Vidnesbyrdsbøger uddelt efter Prøverne, fik vi at vide, at 6’Klasse B var dygtigere end A Klassen. Det var jo meget nedslaaende for os, inen det maa dog ogsaa siges, at der i B Klassen, var saa store

47

»Kanoner« som Aage Aager, Knud Basse (med Tilnavnet Basseluren), Holger Andersen og Hans Marius Brøgger.

Efter denne Prøve begyndte vi at spille Haandbold ude paa Banen igen. Men nu var vi kun 6 Klasser. 7’Klasse gik nu til Præst netop de Dage, da vi havde Gymnastik og Haandbold. Vi mærkede ogsaa paa anden Maade, at 7’Klasse gik til Præst. Vi var kommet ind i Eksamenstiden, hvor 8′ og 9’Klasse ikke gik i Skole. 7’Klasses Drenge fungerede derfor Embedsmænd. Men naar disse var til Præst, maatte 6’Klasse gøre det. Vi var meget spændte paa at se, hvem der skulde være Embedsmænd. Ove Nissen blev Ringeduks, Aage Aagger Sekretær, Mogens Erichsen og Svend Andersen Hushovmestre, medens jeg blev Anneksdirektør. Det blev nu ikke helt disse Embeder, vi kom til at beklæde i 9’Klasse.

Det var ogsaa i Foraaret 1932, at vi begyndte at rejse med Motortog. Vi havde hidtil haft Damptog og var taget med de gamle Vogne med de gammeldags Kupeer. Og vi havde haft meget Morskab der. Det kan

Else Kolind_! K. M. Brøgger, Else Skaarup_! Else Nissen_! Ingeborg Jensen_! Emmy Sildeborg_! Hr. Kjeldsen og Hr. Højrup

48

ikke nægtes, at meget af det, vi lavede der, ikke var helt korrekt. Det skete tit, ar en eller anden tog de elektriske Pærer og kylede ud afVin­ duet, men det værste var vel dog den Gang Børge Skriver hang i Nettet og hamrede løs paaVæggen med det Resultat, at hans Ben lidt efter var inde i Kupeen ved Siden af. Selvfølgelig – <let maatte ende saadan – og det var vel ogsaa nok Hensigten. Naa – han var nu ogsaa den værste. Men da vi begyndte at rejse med Motortog var den Slags forbi. Nu kom vi tit sammen med de andre Rejsende og kunde derfor ikke tillade os altfor meget Spektakel før der blev gjortVrøvl. Ofte klagede de over, at vi kom slentrende ned gennem Toget, som om dette tilhørte os. Naa­ vi var jo da ogsaa en Slags Stamgæster. Det var maaske ikke smigrende for os, men hvad … vi var jo dog Børn.

Men nu stod Sommeren for. Nu gik Dagene lyse mod Midsommer og nu stod 9’Klasse med Eksamensbeviserne i Haanden – efter at Hr. A. Munch havde talt til dem, om det de nu gik ud til. T il Livets Kampe og Fester. Skolens Sangkor havde ogsaa sunget. Og nu til Slut sang vi: »Hurra nu ringes Ferien ind«. Og det blev den. Den blev rin­ get ind af Skolens nye Duks, den attende i Rækken, Børge Nissen, som var i den nye 9’Klasse.

Det var i Grunden mærkeligt, men det var altid straalende Solskin paa disse Forældredage og Aarsafslutninger – jeg husker ikke en eneste, hvor det var Regnvejr. Maaske derfor staar de ogsaa for de fleste af de gamle Elever som noget af det mest festlige fra Skoletiden.

Og paa denne Dag kom de – de gamle Elever. Det var morsomt at se, naar de kom – mange med Studenterhue, andre i Uniformer fra Haslev, fra Sorø eller Herlufsholm. Mange af dem var vel ude i det praktiske Liv, men alle mødtes de her til en glad Dag. En Dag hvor de kunde op­ friske de Minder, som altid vil binde dem til Axel og Erik Munch, til Lærerne og Skolen.

49

Nu blev vi større

Det nye Skoleaar begyndte som altid omkring den 15 August. Nu gik min Broder i 9’Klasse og jeg gik i 7’Klasse. Vi hørte altsaa nu til de æld­ ste Elever. For første Gang i min Skoletid sad jeg ikke sammen med Viggo Sørensen . I 7’Klasse sad jeg sammen med Aage Agger fra Ørum. Jeg kan endnu tydeligt huske, at vi sad paa den sidste Bænk-saaledes at jeg sad i et Hjørne.

Ogsaa i 7’Klasse var vi delt i to Afdelinger, men ikke som i 6’Klasse ef­ ter Numre. Vi var delt saaledes, at de, der var mest tilbage i aandelig Henseende, kom i 7’Klasse A, medens de andre-altsaa de kvikke Ho­ veder-kom i B Klassen.

I 7’Klasse havde vi Religion med Hr. Kjeldsen. Vi havde ikke længere noget for. Vi læste i det nye Testamente og havde noget Kirkehistorie. Da vi læste i det nye Testamente, læste vi om »Apostlenes Gerninger«. Her var det en Gang, vi læste bl.a. om Paulus, som jo virkede som Læge. Saa sagde jeg: »Saa var han jo kun Kvaksalver�« — Ak� den­ ne Udtalelse medførte, at jeg det meste af det Aar blev kaldt »Kvaksal­ veren«.

I 7’Klasse fik vi ogsaa litteratur i Dansk-timerne. Vi begyndte at læse

»Genboerne«. Hvor var det morsomt, naar vi skulde synge de herlige Studentersange, som findes i det Stykke. Ligeledes begyndte vi i 7’Klasse at skrive Fristil. Vi begyndte saaledes, at vi i Fællesskab lavede en Disposition tjl en Stil, der hed: »Vintersport«. Saa fik vi den Opga­ ve for at skrive noget af det hjemme – f.Eks. Nr. 1-:-5 skulde skrive Indledningen, Nr. 6-10 skulde skrive et Afsnit af Stilen o.s.v. Saa

50

kom vi op til Tavlen og skrev det Stykke der, som vi havde lavet hjem­ me. Det Stykke, der var bedst forfattet, blev saa udpeget og skrevet ned af os alle. Saaledes lavede vi vor første Fristil. Thage Nielsen unddrog sig dog dette, idet han paa det Tidspunkt rejste til Skanderborg. Den første af vi 5 Drenge fra 3’Klasse var væk!

Men den største Oplevelse var dog, at vi fik Axel Munch. Jeg husker, at han kom ind i Klassen med sit Septer under Armen og fulgt af sin Se­ kretær Aage Agger, der kom med hans Tuske og Passer og Lineal. Vi skulde jo have Skolebestyreren til Matematik. Og festlige Timer be­

gyndte! Vi blev nu indviet i Aritmetikkens og Geometriens Mysterier. a+b½c 1 +2+x½ = x – Paranteser, Cirkler, Linier o.s.v… svirrede ud i Luften.

Men Skolebestyreren forstod at undervise. Med denne Klasse begyndte han en ny Form, idet vi ingen Lærebøger havde i Matematik. Vi fik For­ klaringer, der resulterede i Sætninger og Beviser, som vi indførte i tyk­ ke Bøger. Paa denne Maade havde vi udmærkede Lærebøger den Dag, vi havde lært alt, hvad vi skulde lære.

Jeg vilde ønske, at jeg havde en Digters Evner, en talentfuld Journalists beskrivende Evner, for at jeg rigtig kan beskrive Axel Munchs Timer. Men nej-det kunde vel ikke gøre det. Ingen, der ikke har oplevet disse Timer, vil vel nogensinde kunne forstaa det. Man kan benytte Ord som festlige, pragtfulde, herlige, uforglemmelige og en Masse lignende Ad­ jektiver — og dog. Vi vilde faa en flov Smag i Munden ved at bruge dem. Disse Timer var saaledes, at vort Sprog er for fattigt til rigtigt at kunne udtrykke det. Saaledes staar de i hvert Fald for mig og jeg ved for mange, mange andre. Men jeg maa tilføje, at Timerne i 7’Klasse stod tilbage for de Timer, som vi fik med Skolebestyreren i 8′ og 9’Klasse. Det var morsomt at høre alle disse muntre Vendinger saasom »Nævne­ fordampere« – »Ja-vist blæser det Laurids«! -Jeg vil senere vende til­ bage til Axel Munchs Timer.

Skulde han selv have beskrevet dem – havde han f.Eks. nu siddet her og

skrevet i Stedet for mig, saa tror jeg, at han vilde have skrevet saadan no­ get som:

51

Jeg kan som 8’Klassse glemme Matematikkens skønne Sætninger, jeg kan som Svend Erik glemme det danske Sprogs dagligdags og fantasilø­ se Ordforbindelser – men lige saa lidt som Harry kan glemme Kateten

»a«, lige saa lidt kan jeg glemme alle disse Timer med Axel Munch paa Ryomgaard Realskole!- Netop saadan tror jeg, han vilde skrive.

Nu har jeg skrevet om saa meget lyst og dejligt, at Læseren vil tro, at der aldrig kom Skyer på Himlen. Men ogsaa det skete. Og det var vel menneskeligt om Lærerne ikke altid fandt sig i alt. Hvem husker ikke, naar Hr. Dynesen var vred, naar Hr. Kjeldsen sendte Folk ud paa Gan­ gen, naar Erik Munch viste os sine Bjørnekræfter. Da var vi ikkun smaa Karle! Axel Munch var kun virkelig vred paa os en eneste Gang i de Aar, vi havde ham. Og det var her i 7’Klasse. Han var bogstavelig talt fny­ sende gal. Ak-ja den stakkels Carl Scheel fik vel nok Omgang. Grun­ den til det husker jeg ikke, men bevares hvor vi alle rystede! Naa- lad os imidlertid glemme saadanne Tildragelser – det være ligegyldig fra hvilken Lærer de monne stamme. Vi havde ganske sikkert trængt til det.

Men vi vil følge Ordene , der stod paa et gammelt Solur: »Tæl – som jeg kun paa de lyse Solsindsdage! – Ingen Mennesker undgaar at møde Graavejr – heller ikke Skolebørn. Saadanne Øjeblikke maa glemmes. Det er Solskinsdagene, der skal tælles, ikke de andre!

I 7’Klasse kom der kun to nye Elever, nemlig Harry Rasmussen og Jør­ gen Hansen – begge to fra Mørke. De var dygtige Fyre – det var godt gjort at kunne tage Eksamen paa kun 3 Aar, men de bestilte ogsaa no­ get. De sled i det.

Det var i 7’Klasse, jeg lærte Ordet »Skidtvigtig« at kende. Jeg havde aldrig hørt det før Hr. Magnusson en Gang havde et Sammenstød med Ove Sørensen – det var ham, vi kaldte »Smaa-Sørensen« (Navnet skyldtes hans Lidenhed – hans ældre Broder kaldte vi »Sørensen – hans yngre Broder, der var mindre hed »Mikrobe-Sørensen«).

Under dette Sammenstød erklærede Hr. Magnusson: »Jeg har aldrig vidst, hvad »skidtvigtig« betød, før end jeg traf Dig!«

Hr. Magnusson havde altid her i 7’Klasse saa megen morskab med Axel Vorbjerg Nielsen. Han spurgte ham , om det passede ham at komme

52

1. Tit svarede Axel: »Nej!« Navnet Vorbjerg blev efterhaanden til Borbjerg. Og hvad det blev til med Hr. Magnussons Sans for Humor – det var ikke lidt!

Forunderligt som Dagene løb, da vi gik i Skole. Nu har jeg siddet her og skrevet om 7’Klasse. Jeg synes, der skete saa meget i den Klasse, men hvad har jeg i Grunden faaet med. Kun lidt. Dagene gik saa for­ færdelig hurtige. Det blev atter Jul og Skolens Julekomedie opførtes igen af9’Klasse. Der var først et Stykke paa 3 Akter, dernæst et lile Op­ trin af Skolebakkens Nissefamilie; det var næsten altid Willy Hald, der var en af Nisserne, som tændteJuletræet. Saa sang vi de gamle Julesal­ mer, mens vore Øjne fæstnedes ved Julelysene. – – Den Stemning, den Atmosfære, der var over den hele Juleafslutning, blev for os ufor­ glemmelig – jeg ser alle Lærerne, ser mine Kammerater. Billedet glider bort nu, men et Ansigt staar fast: Axel Munchs. Og gennem det hele toner Skolens gamle Julesang:

Kom lad os nu paa Børnevis istemme Jesubarnets Pris.

I Foraaret 1933 begyndte man at bygge Skolen om og at udvide den. Erik Munch havde saa tit fortalt os om Planerne, der nu skulde føres ud i Livet. Annekset, som kun i 4 Aar havde tjent til Klasseværelse, blev nu helt brudt ned; og den gamle Gymnastiksal blev ogsaa revet ned – sammen med vort elskede Regnskur.

Skolens Lind, som stod midt i den gamle Skolegaard, og som Axel og Erik Munch selv havde plantet, maatte ogsaa væk. Erik Munch har selv en Gang fortalt, at det var med blødende Hjerte, at de fældede Linden, hvorunder ikke blot Eleverne saa tit sad, men ogsaa Lærerne. Her un­ der Linden sad tit Axel og Erik Munch og byggede Fremtidsplaner. Ofte havde vi til Tolvsang sunget Erik Munchs Sang om Linden:

Linden staar udi Skolens Gaard. Knopperne briste hvert evige Vaar. Bladene dufter i Foraarets Sol.

Lindetræ, Lindetræ, Livets Symbol.

53

Linden breder de Grene ud. Duftende staar den i Vaarens Brud.

Skyggende staar den i Sommerens Sol. Lindetræ, Lindetræ, Glædens Symbol.

Linden staar udi i Skolens Gaard. Bladene falder hvert Efteraar.

Knoprig den knejser i Vinterens Sol. Lindetræ, Lindetræ, Haabets Symbol.

Jeg husker vist ikke meget galt, hvis det var den 29 April 1933, at Grundstenen til den nye Skolebygning blev nedlagt. Som det var selv­ følgelig nedlagde Axel Munch den første Grundsten til den nye Skole, som blev Kronen paa hans Livsværk. Hr. Kjeldsen nedlagde som gam­ mel Elev den anden Sten, medens Børge Nissen, der paa det Tidspunkt var Ringeduks, indmurede den tredie Sten. Stenene blev indmuret med Ønsker om Held og Lykke i Fremtiden, hvilket vel ogsaa til Dels blev opfyldt.

Og saa skred Byggearbejdet frem. Det voldte naturligvis nogen Ulem­ pe, men det skal jo være galt før det kan blive godt.

Sommeren kom og dermed den Tid, da vi skulde gaa til Konfirmations­ forberedelse. Det kunde ikke helt falde sammen med Skolegangen, og det blev derfor nødvendigt, at vi – de Dage, vi var til Præst -Tirsdag og Fredag – maatte komme om Eftermiddagen. Vi fik ikke alle de Ti­ mer, vi ellers havde faaet, men det hjalp jo dog altid noget.

8′ og 9’Klasses Eksamen begyndte. De fik Læseferie, og vi var derfor

den Ældste Klasse. Klassens Embedsmænd traadte nu i Funktion for at være med til lede Skolens daglige Administration. Jeg var Aaret før ble­ vet beskikket til Anneksdirektør, men dette blev nu ændret til, at jeg blev Konservator, som skulde holde Orden i Naturhistoriesamlingen og bistaa Læreren i Naturhistorietimerne.

Da 9’Klasse havde bestaaet Eksamen, skulde der normalt have været af­ holdt Forældredag og Aarsafslutning. Men paa Grund af Byggeriet blev dette strøget. Der blev da kun afholdt Translokation i Teatron om

54

Eftermiddagen. Skolens Sangkor, der bestod af Elever fra 6′ og 7’Klas­ se, sang her for første Gang den Kantate, som Hr. Munch havde skre­ vet til Aarsafslutningen og som nu synges hvert Aar. Jeg sang den Gang med i Koret som 3’Stemme. Vi var ved Aarets Begyndelse en hel Del i denne Afdeling af Koret, men paa Grund af, at vi netop befandt os i Overgangsalderen, faldt der lidt efter lidt saa mange fra, at vi den Dag kun var 7 Trediestemmer. Jeg vil her gengiver hele Kantaten:

Kor:

De rejste en Skole ved Storbakkens Fod en Sommer mens lærkerne sang.

De vied’ den ind med Glæde i Sind, saa kom vel og lykken en Gang.

Paa Dagdrømmens stralende Regnbuebro stod Haabet med Styrke og Viljen med Tro .

De rejste en Skole, og bred var dens Mur; høje var der fra Sokkel til Tag.

Den vildsomme Vind strøg frisk om dens T ind i Arbejdets gryende Dag.

Fra Dagdrømmens straalende Regnbuebro kom Gerningens Glæde og Gerningens Ro.

De rejste en Skole ved Storbakkens Fod, en Skole for Samfundets Børn,

og høje over T ind, med livsmod i Sind steg Lyssindets sejrende Ørn.

Da blegnede Dagdrømmens Regnbuebro; thi Solen fik Magt og bød Gerningen gro .

Solo:

Det hænder hvert Aar,

naar Dagene lyse mod Midsommer gaar, da staar der et Brus gennem Skolen.

Det er at fornemme som Slaget af Vinger, Trækfugletoner i L uften klinger.

55

Kor:

Nu drager de ud i Solen.

De drager til Livets Kampe og Fester, og vinder de Sejer, saa bliver de Gæster i Hallen, hvor bravt Folk sig bænker. Men svigter de Striden, Livet dem bød, saa bli’r de derude, hvor der er Nød, hvor Thagerne langsomt sig sænker

og stænger dem ude fra Solen.

Solo:

Tilbage – tilbage staar Skolen. Den ønsker dem Kamp,

den Ønsker dem Strid, men Lykke i Striden. Da kommer den Tid,

da alle som een vil sande,

at kun den, der kæmper i Alvorens Navn, i Skær af Begejstringens lysende Bavn faar Sejrens Løv om sin Pande.

Kor:

Gid de maa naa det, Nu drog de bort.

Det var Kantatens første Del. Efter denne holdt Axel Munch en Tale til 9’Klasse, og saa sang vi anden Del:

Kor:

I Livets Aftensvale, i Livets unge Vaar,

naar Gerningen er øvet, og naar den forestaar; naar Foden den er mødig,

56

naar den er ung og let: det gælder om at vi.Ile og om at ville Ret .

Solo:

Mit Mod var min V inge. Mod Lyset jeg fløj,

hvor Thnkernes Bolig staar herlig og høj.

T hi derfra jeg stammer, did drages jeg mod.

I T idernes Morgen jeg Borgen forlod.

Kor:

For Barnet, der er hjemme, kan Dagen være blid;

men gaar du ud i L ivet, da gaar du ud til Strid.

V il Kampens Fryd du kende, og aldrig blive træt:

det gælder om at ville og om at ville Ret.

Solo:

Min Aand var min Klinge i Kampen paa Jord.

Jeg brugte den mest, hvor Vankundighed gror. Vankundighed skygger for Tankernes Borg,

og kan jeg ej se den, da fødes min Sorg.

Kor:

Og skæfted’ du et Værge og smedded’ du et Sværd, i Livet skal det prøves, hvad Vaabenet er værd;

men vogt den blanke Klinge for Rustens gule Plet:

det gælder om at ville og om at ville Ret.

Det var Skolens Farvel, det var de sidste Ord, Skolen gav 9’Klasse 1933 med paa Færden ud i Livet. Det er altid vemodigt at skilles med nogen, som man har gaaet sammen med i en Aarrække. Derfor blev det ogsaa for mig særligt vemodigt at sige Farvel til denne Klasse, hvor min Bro­ der Anders var.

I alle de Aar, jeg til den Dag havde gaaet i Ryomgaard Realskole, var vi fulgtes ad til Skole. Fra nu af maatte jeg rejse uden ham. Jeg husker, at Skolebstyreren den Gang sagde til mig:.

Nu er Jeres Barndomsaar forbi – nu skal I to skilles for altid-aldrig vil I komme sammen som I har gjort det før.

Ha! -Ja – saadan tænkte jeg virkelig i det Øjeblik han sagde det. Men siden har jeg maattet sande det. Baade det og saa meget andet rigtigt, som Axel Munch sagde til os.

58

Praktiske oplysninger om skolen

Siden 1. august 1960 har Ryomgård Realskole været en selvej­ ende institution.

Det vedtægtsmæssige grundlag for institutionen er skolens fundats af 30. september 1981.

Bestyrelsen

Efter valget ved generalforsamlingen den 25. september 1986 og efterfølgende konstituering ser bestyrelsen således ud:

1. Formand: Direktør Frederik Jensen, Lillerupvej 8B, 8410 Rønde, 06 37 21 73. Kontor: 06 13 17 22.
2. Næstformand: Tømrermester P. Pedersen, Solbakkevej 5, 8550 Ryomgård, tlf. 06 39 42 75.
3. Sekrdær: Systemkonsulent Dan Sørensen, Skovbakken 30, 8550 Ryomgård, 06 39 48 13.
4. Ingeniør Jørgen Nybo, Alvejen 7, 8963 Auning,

06 48 36 35.

5. Terapeut fru Birgit Nielsen, Frellingvej 25, 8560 Kolind,

tlf. 06 39 15 41.

6. Børneforsorgspædagog fru Kirsten Wiese, Axel Munchs­ vej 9, 8550 Ryomgård, 06 39 49 40.
7. Lærer Benedikte Riis, Frederikslundsvej 8, 8550 Ryom­

gård, tlf. 06 39 84 51.

Tilsynsførende i henhold til lov om private skoler er overlærer Carsten Got­ fredsen, Huldremosevej 54, 8586 Ørum Djurs.

Skolebestyrer H. E. Stilling træffes på skolens kontor efter aftale, telefon 06 39 40 02. Skolebestyreren privat, Skalhøjvej 26, 8581 Nimtofte, telefon

06 39 84 84.

Lærerrådsformand: Lars Broe, Lærkevej 9, 8550 Ryomgård, telefon 06 39 47 30.

Skolelæge: P. Kraunsøe, 8581 Nimtofte.

Skolepsykologisk bistand: Skolepsykologisk kontor, Grenå, Sundhedsplejerske: Lise Kjær.

Daglig ledelse af kostafdelingen: Birte Søllingvraa og Lars Møller Andersen, Torvegården, 8581 Nimtofte, telefon 06 39 81 15.

Pedel: Preben Nebel, Vestergade 34 B, 8550 Ryomgård, tlf. 06 39 50 40.

Skolebet,aiingen

Betalingen omfatter undervisning, bogleje og nødvendige ma­ terialer. Fra 1/8 1986 gælder følgende satser:

Børnehaveklasse ……………….         310 kr. pr. rate

1. – 4. klasse …………………. 290 kr. pr. rate
2. – 7. klasse ……… …… …. .. . 400 kr. pr. rate
3. – klasse …………………. 450 kr. pr. rate

Pasningsordning

Fuldtid ………………………….

Deltid  …………………………..

Ophold – Kostskolen

For    ophold   ……………………..

430 kr. pr. rate 300 kr. pr. rate

3875 kr. pr. rate

Ved lejrskoler, der normalt afholdes i 3., 5., 7. og 9. skoleår, er elevbetalingen ca. 45%. – Ved ekskursioner og lign. ca. 15%. Skolepengene opkræves i 11 rater og forfalder forud. Der be­ tales fuld rate for den måned, i hvilken eleven begynder skole­ gangen. Ved udmeldelse i årets løb betales fuld rate for den må­

ned, hvori udmeldelsen finder sted.

Indbetaling sker over bankservice til Djurslands Bank eller ved giro.

Den enkelte rate bedes indbetalt inden den 10. i måneden. Skolen forbeholder sig ret til at tilskrive restancebeløbene renter. Bliver restancen ½ år gammel, kan den overdrages til

retslig incasso.

Forsømmelser

Skolen har pligt til at føre protokol over elevforsømmelser.

Når en elev forsømmer skolen på grund af sygdom, skal for­ ældrene give skolen besked derom.

For korte sygeperioders vedkommende kan det gøres ved, at eleven møder med en erklæring fra hjemmet første skoledag ef­ ter sygdommen.

Ved længere sygdomsperioder forventes det, at skolen får be­ sked snarest muligt.

Skolen forbeholder sig ret til – i undtagelsestilfælde – at kræve lægeattest.

I ganske særlige tilfælde – store familiebegivenheder og lign.

60

– kan en elev fritages for skolegang efterforud infhentet tilladel­ se fra skolens kontor.

Befordringsudgifter

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 indeholder bestemmelser om hel eller delvis dækning af be­ fordringsudgifter. Det hedder heri bl.a.:

Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring med offentlige transportmidler mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed for de børn i friskoler og private grundskoler, som er hjemmehørende i kommunen, og hvis skolevej opfylder betingelserne i folkeskolelovens§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Der er følgende afstandsbegrænsninger:

1. For børnehaveklasse og – 3. klasse skal afstanden være mellem 2 ½ og 12 ½ km,
2. for – 6. klasse mellem 6 og 16 km,
3. for – 9. klasse mellem 7 og 17 km og
4. for klasse mellem 9 og 19 km. Ansøgningsskema kan fås på skolen.

Er afstanden længere end angivet, betaler en del kommuner kun for den an­ givne strækning.

Støttemuligheder

Legater

Til skolen er knyttet følgende legater:

1. Skolebestyrer Axel Munchs
2. Dagmar og Erik Munchs
3. Villy Halds

Disse legater opslås på skolen i april måned og tildeles som hele eller delvise fripladser.

Søskendemoderation

Forældre, der har flere børn gående på skolen samtidig, kan få nedslag i betalingen. For tiden gælder følgende regler:

1. barn betaler fuldt ud, 2. barn betaler ¾, 3. barn ½ og 4. barn ¼.

Denne søskendemoderationsordning gælder alle klasserne fra børnehaveklasse til og med 10. årgang.

Statens fripla,dstilskud

Fra statens side ydes et mindre beløb som fripladstilskud til ele­ ver i private skoler.

61

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 8. juni 1977 hedder det i § 17:

Til nedbringelse af skolepengene ved friskoler og private grundskoler, der opkræver skolepenge på et takstmæssigt fastsat grundlag, yder staten inden for et årligt fastsat beløb fripladstilskud til elever, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.

Stk. 2 Fripladstilskuddet beregnes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.

Stk. 3 Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning og udbe­ taling af fripladstilskuddet.

Skema til ansøgning om dette tilskud fås på skolen før som­ merferien.

St,atens Udda,nnelsesstøtte

Statens Uddannelsesstøtte er begrænset til at gælde uddannel­ sessøgende, der er fyldt 18 år. Det vil i praksis sige, at kun en­ kelte »ældre« elever i 10. årgang kan søge.

Forældrekont,akt

Skolen bygger på et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skole. Kontakten til forældrekredsen søges opretholdt ad for­ skellige veje:

1. Elevens faglige st,andpunkt:

Tre gange årligt giver skolen forældrene meddelelse om de­ res børns standpunkt gennem standpunktsbøger, der skal forevises hjemme, underskrives af forældrene og tilbagele­ veres til skolen.

2. Klasseforældremøder:

Der afholdes mindst et klasseforældremøde for hver klasse i løbet af skoleåret.

I nogle tilfælde udvides forældremødet til et forældre- og elevmøde.

3. Forældrekont,akt:

Mindst en gang i løbet af skoleåret indbydes til samtale mellem forældre og elevens lærere om standpunkt, udvik­ ling og opførsel.

4. Undervisningen:

Forældrene er altid velkomne på skolen for at følge under­ visningen – for at tale med lærerne eller skolens bestyrer.

62

0

Arsregnskab

1. juni 1985 – 31. maj 1986

Status pr. 31. maj 1986

Indestående i bank .. … .. ……. ….. …… . …………  -c- 1.046,18

Indestående på giro…………………………………………………………… 3.130,81

2.084,63

Ryomgård, den 10. juni 1986                                     Lars Christensen

Regnskabet gennemgået og revideret – ingen bemærkninger.

Ryomgård, den 11. juni 1986

1. Holm-Pedersen

Randers, den 12. juni 1986

K. Vester-Petersen