Lærer Hakon Kirkegaard - Medstifter af Ryomgaard Realskole

På sitet her er jo omtalt mange lærere, heriblandt to af de tre lærere, som startede Ryomgård Realskole. De tre var Axel Munch, Holden Dall og Hakon Kirkegaard. Mens de to første allerede er omtalt, kommer den tredje, Hakon Kirkegård – her, omend det er sparsomt med oplysninger. Måske kan stoffet senere udvides, hvis nogen tilsender mig noget, hvilket ville være rigtig godt. Og jeg skal straks oplyse, at det jeg nu bringer, netop er materiale, som nogen har sendt mig. Mange tak for det, men som sagt, det er meget sparsomt, – der er måske mere?

Hakon Kirkegaard var lærer som sine to medstiftere og arbejdede på samme skole, Århus Private Realskole, i samme periode, nemlig 1909-1912.

Axel Munch var opmanden til en pædagogiske linje, som gik ud på, at volden ikke skulle eksistere i skolen. Han indviede Holden Dall i denne teori, der i parentes bemærket ikke var ny. Andre havde – også på den tid – lanceret en sådan ide, men det kneb med at bringe disse ideer ud i praksis. Holden Dall var helt enig med Axel Munch om, at det burde gøres, men også i, at de nok ikke havde store muligheder på deres arbejdsplads, Århus Private Realskole. Måske gik de nu lidt i stå – det vides ikke – men det vides, at de kontaktede Hakon Kirkegaard, for at få dennes syn på sagen.

Også Hakon var meget positiv, og nu oprandt da tanken om at starte deres egen skole, en privat realskole forstås. Økonomien var naturligvis et problem, for ingen af dem havde kapital, men på et eller andet tidspunkt har Holden Dall kontaktet sin far, der vistnok som den eneste de kendte, havde nogen kapital. Læs eventuelt mere om ham i artiklen om Holden Dall.
Og nu kommer Ryomgård ind i billedet. For en af dem – hvem vides ikke – havde hørt, at der i denne by var gjort anstrengelser for at starte en privat realskole. Opmanden hertil skulle være en købmand ved navn A.C. Andersen, men anstrengelserne var strandet ved, at ingen personer var fundet til at realisere målet.
A.C. Andersen blev kontaktet og resten skulle nu være historie, så vi slår ind på Hakon Kirkegaard igen.

De tre stiftere var enige om en vis opgavefordeling, men også at de samarbejdede som græsrødder. De skulle således bestemme i fællesskab, men mente dog, at det var nødvendigt, at en af dem fremtrådte som forstander. Det blev Hakon Kirkegaard. Det første bevis herpå var den skrivelse, der rundsendtes til egnens befolkning om skolens opstart. Den var undertegnet af alle tre, og med Kirkegaard som forstander. Baggrunden herfor var omgivelserne, idet man mente at modtagerne ville forlange, at der var forstander. Formodentlig har det derfor også være Kirkegaard, der påtog sig flere af den slags opgaver.

I Randers Dagblad fra 6. marts 1914 kunne man læse, at

”murermester Jacobsen, Kolindbro har solgt sin villa i Ryomgaard til Realskolebestyrer Hakon Kirkegaard smst. Købesummen ubekendt (dvs. er ikke annonceret). Overtagelsen sker en 1. April”.

Kirkegaards hvide bygning skimtes lidt t.v. for skolenKirkegaards hvide bygning skimtes lidt t.v. for skolenHer et nærbillede af bygningen fra ca. 1931, hvor dens navn “Annekset” er påmaletHer et nærbillede af bygningen fra ca. 1931, hvor dens navn “Annekset” er påmalet
Den pågældende ejendom må være den, der blev bygget klods op af Realskolens gamle nord-syd bygning. Det vides ikke, om bygningen allerede stod der, da skolen byggedes. Tinglysningsdokumenterne kan ikke rigtig afklare dette spørgsmål. Villaen er i øvrigt en tro kopi af Blæsenborg, og det menes, at Kirkegaard boede der i perioden 1913-15. Da Kirkegaard rejste fra skolen, købte Axel Munch ejendommen og føjede den til skolen som et anneks. Navnet ”Annekset” blev da malet ind i husmuren. Ca. 1933 blev ejendommen nedrevet for at give plads til skolens udvidelse med de to sidefløje.

I Randers Dagblad kunne man d 14. februar1914 læse følgende:

”Ryomgaard Realskole afholdt i Gaar et Forældremøde, der var talrigt besøgt. Skolebestyrer Hakon Kirkegaard talte om Matematikkens Betydning i Skolen og demonstrerede en Matematiktime, saaledes som han øver den; uden bog, men efter hektograferede Blade, som eleverne selv afskriver, læres Lektierne. Mødet begyndte og sluttede med Sang.”

Hektograferede blade er vore dages fotokopier, måske lavet i en art spritdublikator. Interessant er at Kirkegaard i stedet for tavlen anvender disse kopier, som han åbenbart overgiver eleverne til afskrivning. Eleverne får altså en opgave med en løsning udleveret. Ideen er så ud fra denne metode til løsning, da at kunne anvende den til løsning af andre lignende opgaver.

I april 1914 bliver Kirkegaard gift med Karen Karmark, Hobro, og i 1915 forlader han skolen. De tre stiftere skiltes i fordragelighed og deres venskabsbånd bestod fremover. Kirkegaard fortsatte således som kautionist for skolens stiftelseslån i pengeinstitut, hvor de alle fra starten havde kautioneret solidarisk.

Der er lidt tvivl om, hvad der nu skete med Kirkegaard. Han vides dog at have været forstander på Hesselager Kostskole i 1915. Hesselager ligger på Sydfyn og datidens Overværgeraad lå på et tidspunkt i forhandlinger om at købe stedet og indrette det til opdragelsesanstalt for Værgeraadsbørn. Kirkegaard drev stedet i forpagtning som bestyrer for en Real- og Mellemskole. Et gymnasium havde tidligere været knyttet til stedet, men måtte opgives på grund af økonomiske vanskeligheder. Skolen lukkede 1915-16 og bygningerne blev senere overtaget af staten Der kan evt. læses mere om stedet på denne adresse:
https://www.svendborghistorie.dk/historie/skoler/331-hesselager-kostskole