N.P. Bager: 7 aar, svunden Tid vi aldrig ser - Del 7

Den nye Skole blev præsenteret for Ryomgaard Bys Borgere en Dag i Februar 1934, og da vi havde haft Prøverne i Marts, blev vore Forældre inviteret til at bese Skolen.

Det var d. 27.marts 1934. Forældre og gamle Elever kom om Eftermiddagen kl. 2 og gik omkring og saa alt det nye i et par Timer, før alle samledes i Foredragssalen. Her blev Vidnesbyrdbøgerne for sidste Prøve uddelt. Skolens Sangkor sang den nye Kantate, der var skrevet i anledning af Dagen, og den lød saadan:

1. De rejste en Skole ved Storbakkens Fod
en Sommer, mens Lærkerne sang.
De vied’ den ind med Glæde i Sind,
saa kom vel og Lykken engang.
Paa Dagdrømmens straalende Regnbuebro
stod Haabet med Styrke og Viljen med Tro.

2. De rejste en Skole, og bred var dens Mur,
højt var der fra Sokkel til Tag.
Den vildsomme Vind strøg frisk om dens Tind
I Arbejdets gryende Dag.
Fra Dagdrømmens straalende Regnbuebro
kom Gerningens Glæde og Gerningens Ro.

3. De rejste en Skole ved Storbakkens Fod
en Skole for Samfundets Børn,
og højt over Tind med Livsmod i Sind
steg Lyssindets sejrende Ørn.
Da blegnede Dagdrømmens Regnbuebro;
thi Solen fik Magt og bød Gerningen gro.

1. Kun smaa var skolens Stuer, og snæver var dens Gaard.
Men unge Kræfter banede dens Veje.
De gav den, hvad de havde. Den voksed Aar for Aar,
og der blev Plads, saa ret man kunde lege.

2. Paa Bakken løfter Møllen sin Vinge mod Sky.
Syrenen blomstrer rigt bag Troldens Hjerte.
En Solsort bygger Rede i Piletræers Ly.
Kastanien tænder Blusset i sin Kærte

3. Højt over Skolens Tag hæver Taarnet nu sin Tind.
Paa Fløjen Gryets første Straaler falder.
Hver Morgen gaar en Ungdom bag Skolens Mure ind.
Da ringer Klokken. Dagens Gerning kalder.

1. Famlende Skridt
var den tidligste Færden.
Viljen dog tit
har forrykket en Verden3. Pennen holdt Stand
imod Kræfternes Rester.
Taalmod dog kan
gøre Lærling til Mester5. Lærdommens Frugt
er de fattende Hjerner,
evigt paa Flugt
mod de evige Stjerner 2. Bogstaver bandt
sig i Sætninger stride.
Fliden dog vandt
over Side for Side4. Tallet saa strengt
paa swn snublende Tænker.
Tanken har sprængt
alle spærende Lænker
Var du bestandig rede, tog imod, hvad Skolen gav,
saa glæd dig over det, som du har naaet.
Den, der som du forstaar sit Arbejds altid aabne Krav,
har lidt af Livets strenge Lov forstaaet
Men har du ikke fuldelig benyttet al din Tid
i Tertialet, som nu snart er borte,
saa sæt dig for, at du vil vise meget mere Flid
i det, som nu staar foran Skolens Porte
Thi vi maa alle sammen, alle store, alle smaa,
bestandig vende os mod det, som kommer.
I det kan trofast Stræben sprede Sløvheds Taager graa,
og Stilstands Vinter blive Fremgangs Sommer.
Denne Kantate blev nu sunget hver Gang, der uddeltes Vidnesbyrdbøger efter en Prøve.

Fra samme Fest refererer ”Landbobladet” – det lokale Organ – således:

”Forældredagen d. 27. marts, hvor Skolen efter endt Ombygning og Udvidelse forevistes nuværende og tidligere Elever Forældre, havde stor Tilslutning. Først besaa man det ret omfattende Kompleks, Ryomgaard Realskole efterhaanden har udviklet sig til. Den store Bygnings Stueetage rummer i alt 6 Klasseværelser, Kontor, Gymnastiksal, 2 Badeværelser, hver med 5 Brusere og 2 Omklædningsværelser. Paa 1. ste Sal findes 2 Klasseværelser, Lærerværelse, Skolebestyrerens Kontor, en stor og smuk Foredragssal samt separatværelser for Naturhistorie, Fysik og Sang. Paa 2.en Sal ligger Geografi- og Historielokalerne, Bibliotheket, Mønt- og Oldtidssamlinger, og over det hele knejser Taarnet, fra hvis Platform, der er en enestaaende Udsigt over Ryomgaard og Omegn”
For ca. 20 Aar siden, i 1913, begyndte Ryomgaard Realskole sin Virksomhed under meget beskedne Former, ledet af 3 unge Lærere. I Dag staar den som en velrenomeret Institution med ca. 200 Elever og en trænet Lærerstab paa 7 Medlemmer.
Ved tretiden samledes man i Foredragssalen, der fyldtes til sidste Plads, og første Del af Kantaten blev sunget, hvorefter Skolebestyrer A. Munch talte. Han indledede med en Tak for Gaverne til Skolens Samlinger og skildrede Skolens fremadskridende Udvikling, hvis endelige Maal er Djurslands Gymnasium, der bør ligge i Ryomgaard. Børnene sang smukt nogle flerstemmige Sange, dirigeret af Lærer Dynesen, og til slut sang hele Forsamlingen Skolens gamle Sang ”Skal gammelt Venskab være glemt”, hvorefter Lærer Fausø, Stenbergholt, talte om Skolens Arbejde, baade det Kundskabsgivende og det karakterdannende, samt Lærerens ansvarsfulde Gerning, at forme det levende Ler. Det vi trænger til i vort Samfund, er Sandhed, Ærlighed, Kærlighed og Arbejdsomhed. Gid Ryomgaard Realskole maa blive præget af ranke Viljer og stærke Karakterer. Jeg ønsker Skolen Lykke til det fremtidige Arbejde.”

Skønt det var en Kendsgerning, at vi havde meget at bestille i 8. Klasse, saa fik jeg dog alligevel tid til at fortsætte mine tegnerier. Det gav sig her i 8. Klasse Udslag i et Blad, som hed: “Mann soll sich nicht verbluffen lassen”. Jeg leverede hertil saavel Tekst som Tegning. Egentlig var det vist Aage Aggers ide med et Blad, som kun udkom i et Eksemplar, der blev ophængt på Klassens Opslagstavle. Men jeg virkede altsaa som Redaktør af ovennævnte Blad, hvis væsentligste indhold var Beretninger om Elevernes – særlig 8’ Klasses – mere eller mindre smigrende Optræden og Færden. Bladet blev – inden det blev ophængt – cencureret af Skolebestyreren, hvilket undertiden gav Anledning til, at noget blev klippet fra. Jeg tror, at en af de bedste Tegninger, som fremkom i Bladet, var en Tegning forestillende Erik Clemmensen, der med en stor Hammer bearbejdede en Vandkumme, og med Teksten:” Clemmensen arbejder”! Skolens Elever fra disse Dage vil sikkert alle huske, at Erik Clemmensen – denne mærkelige Mand fra Pindstrup – i en slags Overmod en Gang satte sig op paa en Vandkumme, som naturligvis gik i stykker.

Da vi kom længere hen på Foraaret, blev det mere og mere sjældent, at Bladet udkom, og til sidst kom det slet ikke mere. Nu havde vi ikke Tid til den slags; thi vi skulde nu til at forberede os til den nær forestaaende Eksamen, der begyndte midt i Maj. Vi maatte repetere og ofte blive paa Skolen til Eftermiddagstoget kl. 17. Hele den sidste Uge før Eksamen havde vi en slags Prøveeksamen i de skriftlige Fag.

Og saa kom da den Dag, da 9’ Klasses sidste Skoledag oprandt, vi skulde atter i Skoven. Efter Turen til Skoven var vi oppe i Foredragssalen, hvor – Axel Munch talte til 9’ Klasse, og hvor han afsatte Embedsmændene og indsatte os fra 8’ Klasse i Embederne. 9’ Klasses Embedsmænd forlod nu deres Pladser, som blev indtaget af følgende:

Ringeduks: Ove Nissen – Sekretær: Aage Agger – Hushovmester: Mogens Erichsen – Færdselsbetjent: Kaj Nyholm – Konservator: N.P. Bager – Kortbevarer: Vagn Tylin Jensen – Tegnedirektør: Holger Andersen – Anneksdirektør: Niels G. Poulsen – Laborant: H.O. Vinterslev – Registrator: K. Basse Kristensen – Depotforvalter: Ejnar Lund Jensen.

Den paafølgende Mandag begyndte vi med Dansk Stil, hvor vi havde to Emner at vælge imellem. De fleste af os skrev denne: En Rejse over den jydske Halvø fra Øst til Vest. Den følgende Dag havde vi saa Aritmetik, Geometri, Regning og engelsk Version. Men – saa begyndte den mundtlige Del af 8’ Klasses Eksamen. Vi havde Læseferie, og var nu kun i Skole, naar vi skulde op.

Vi havde aldrig før staaet overfor det grønne Bord. Nu stod vi der! Skolebestyreren instruerede os om, hvorledes vi skulde optræde – Bukke, naar man kom ind, tage Plads, naar det blev sagt, trække et Spørgsmaal og saa – værs’go klare det til Lærer eller Censor havde faaet nok. Saa baglæns ud af Lokalet. Vi var oppe efter følgende Plan:

2/6 Historie, Censor: Hr. Dynesen
6/6 Geografi, Censor: Hr. Høyrup
9/6 Engelsk: Censor: Hr. Dynesen
12/6 Tysk, Censor: Hr. Magnusson
16/6 M. Dansk, Censor: Hr. A. Munch
23/6 Fysik, Censor: Hr. E. Munch
25/6 Aritmetik og Geometri, Censor: Hr. Kjeldsen
28/6 Naturhistorie, Censor: Hr. Høyrup

Der kunde godt blive nogen ventetid, enten før eller efter vi havde været oppe. For skulde vi, der var fra Mørke, op kl. 12, saa gik der ikke Tog herfra Ryomgaard før kl. 2. Men Ventetiden gik altid udmærket – let og hurtig. Vi havde jo hinanden at underholde eller Skolebestyreren gik Tur med os paa Bakken. Han talte med os om Skolens, om Livets Problemer – og han hørte altid gerne vor Mening. Han satte stor Pris paa, at vi havde en selvstændig Mening. Han tog os med op paa sin Villa “Blæsenborg”. Vi sad i hans Bibliotek og talte frit og utvungen, men dog alligevel altid saadan, at vi forstod at respektere ham og se op til ham. Axel Munch gav os i saadanne Øjeblikke, der blev uforglemmelige for os, enten det nu var paa Skolens Kontor, paa Bakken eller paa “Blæsenborg” – uendelig meget. Der var indhold i det – ikke blot for Timen og Dagen, men for vort hele Liv. Axel Munch var ikke blot Læreren, der underviste, men ogsaa en stor Opdrager, en Ven for Livet, saaledes at den, der forstod det, ikke gik ud i det med tomme Hænder, men i Besiddelse af Begreb af Takt og Tone – i Besiddelse af store Livsværdier – en aandelig Ballast, som vi nødig vil undvære.

Vi kom alle over Eksamen med mere eller mindre tilfredsstillende Resultater. Der blev holdt Forældredag den 27. juni 1934. Forældre og Elever fra tidligere Aar kom for at høre paa os. Det var sidste Gang, at vi havde Forældredag. Vi havde Engelsk, Dansk, Naturhistorie og Tysk den Dag. Da Undervisningen var forbi, samledes alle oppe i Theatron, hvor der blev opført et lille Optrin: Prinsessen af England, Skolens Sangkor sang Kantatens første del, Axel Munch talte til 9’ Klasse og Kantatens anden Del blev sunget. Og da Eksamensbeviserne var uddelt, fik vi alle Ferie.

Men den næste Dag tog vor Klasse paa Udflugt med Skolebestyreren. Han havde holdt mange interessante Foredrag for os om Egnens gamle Kirker. Og vi var virkelig saa interesseret, at vi ville ud for at se dem. Og Turen blev arrangeret. Kl. 9.30 om Morgenen startede vi i Rutebil fra Ryomgaard og kørte til Auning, hvor vi saa Kirken med den Ejendommelighed, at Døbefonden ikke staar i Koret, men i den stik modsatte Ende af Kirken. Vi saa ogsaa her de Skeeler til Gl. Estrups Gravkapel. Vi tog fra Auning til Ørsted, hvor Klokkeren fortalte os om kirken, som havde tilhørt Anna Krabbe. Saa tog vi til Veilby ved Allingaabro. I Allingaabro spiste vi vor medbragte Mad. – Fortsatte saa til Fausing, om hvis Kirke man blot kunde sige, at den ikke netop var pinlig ren. Vi tog til Vester og Øster Alling, hvis Kirker var saa smaa, at vi næsten fyldte dem. Saa kom vi til Hvilsager Kirke, hvis lange Spir man alle Dage kunde se fra Skolebakken i Ryom. I Hornslet Kirke saa vi alle de ejendommelige Epithaphier fra Rosenkrantzerne til Rosenholm. Vi kørte herfra til Skjødstrup og var inde paa Løgten Kro for at drikke Kaffe. Her holdt Ove Nissen en endog meget improviseret Tale for Skolebestyreren. Fra Løgten kørte vi til Mørke Kirke, som efter Axel Munchs Mening var det skønneste, man kunde se. – – “Og”, sagde han, “her er altid rent”, Det kunde vel ikke andet end glæde os, der var fra Mørke. Ved Aftenstid naaede vi Bregnet Kirke, som Hr. Dynesen forøvrigt har malet paa en Væg paa Skolen. Og til slut var vi ude paa Kalø Slotsruin. Ved otte-tiden var vi atter i Ryomgaard. Vi havde da haft en interessant Dag sammen med Axel Munch, en Dag som vi sammen med mange andre Dage med Glæde ser tilbage paa. Alle steder havde Axel Munch fortalt og forklaret om Altertavler og Vaabenskjold, om gotisk og romansk Stil.

Og nu mens Solen sank i Vest, mens Taagen bredte sig ud over de Ryom Enge, tog vi Afsked med Skolebestyreren, der ønskede alle en god Sommerferie.

« Gå til del 6  –  Gå til del 8 »